What Is That In The Dark (Marilynn)

Det gjorde næsten endnu mere ondt at få pælene ud igen. Mere blod løb ud af hendes mave men en eller anden ikke så meget hvis det nu havde været en menneskes krop dette var blevet udsat for. Såret var sikkert allerede begyndt at hele. Hun hvæsede af ham idet han kaldte hende lille. Og endnu et hvæs kom fra hende da han kom tættere på hende. Meget forsigtigt prøvede hun igen at komme op at stå igen. Det var utroligt hvor meget en vampyrs krop kunne holde til. Men hun var ikke overrasket. Gjorde bare tingene og lagde ikke mærke til den slags mere. Hendes hænder blev pressede hårdt mod sårene for at stoppe blødningen så godt som muligt.
Idet hun endelig var kommet op på de rystende ben prøvede hun at træde tilbage. Men der var noget det fik hende til at stoppe. Hans ord. De gav jo ingen fucking mening. Stod han der og prøvede at få hende til at samarbejde med hende? Var han dum!? Hun løftede sin ene hånd og lod den glide hen over sin mund for at fjerne den smule af hans blod der stadig sad i mundvigen. ”Hvad fanden tror du selv?” snerrede hun så kraftigt hun nu kunne få sin stemme op på i øjeblikket. Hun bed tænder sammen og gjorde næsten alt for ikke at ikke vise det for meget. ”Jeg har ikke brug for dine åndssvage tillbud. De er som vand for mig.” Hun var nød til at holde en pause mere eller mindre inden hun forsatte. ”Jeg har ingen interesse i øen og hvorfor tror du jeg nogensinde vil hjælpe dig? Om du så skulle over…vejen som gammel.” Hun klemte sine øjne lidt sammen for blot at rette de mørke øjne mod denne ’nye’ person foran sig.

Hans kiggede ned på hende som om hun var blot en sten på vejen. Som betød hun intet. Som om han ingen følelser havde. Han var kold nu og det var til at se på ham. Ingen samvittighed, ingen glæde. Han rystede lidt på hovedet. Sort energi farede ud af hans skulder og blev til en sort energi pæl med modhagere i. Han sigtede efter hendes skulder med den. Han ville ikke dræbe hende. Bare vise hende at hun ikke skulle tale til ham på den måde. Så ville hun blive straffet. ’’Hvad jeg tror.. Jeg tror at jeg vil få så meget smerte frem i dig at du til sidst stopper dit crap og lytter til mig som en sød lille pige. Jeg tror slet ikke du fatter hvem du står overfor ’’. Han stod bare stille og kiggede på hende. Ingen frygt for hende ingen tegn på at hendes smerte påvirkede ham. *Hun fatter ikke hvor ens vi er.. Hun er sjov hende her.. ond og lækker.. Af en Vampyr at være ’’. han grinede lavt og rystede på hovedet ’’ Hvorfor du vil hjælpe mig.. Det er simpelt.. Fordi jeg vil gøre sådan at den tvivl min gode side plantede i dig vil forsvinde for evigt.. Jeg vil vise dig vejen så du aldrig bliver svækket af dine følelser.. Så du aldrig tøver som du gjorde overfor mig før’’.

Igen blev hendes krop udsat for smerte idet at endnu en af hans forbandede tingester blev sendt mod hende og spidede sig ind i hendes skulder. Automatisk væltede hun nærmest et skridt længere bag ved. Hun skulle til igen at falde sammen men holdt sig op. Satte sin højre hånd mod skulderen med det samme mens at den venstre endnu blev presset mod hendes mave. Blodet gled roligt ned af hendes ene arm og den blegehud gjorde farven mere kraftig. Hendes fingre lukkede sin omkring tingen. Følte en mærkelig fast energi som gjorde hun nærmest ikke kunne holde ordentligt fast omkring den men det lykkedes hende alligevel. Trak roligt til den så ikke sad i hendes skulder igen. ”Fuck…” mumlede hun sammenbidt som hun på samme måde med såret i maven pressede mod såret i skulderen. Men ikke længe.
Tvivl? Skulle han nu også prøve og plante shit i hovedet af hende. Han kendte hende tydeligvis ikke. Måske havde den anden gjort noget men det ville have været glemt efter kort tid. Det havde aldrig sat sig fast. ”Jeg har sagt nej. Forstå et..nej.” Et sted lød det anstrengende for hende at sige men samtidig virkede det ikke tøvende eller svagt. Den var stadig lige så klingende. ”Jeg har ikke brug for en snothvalp som dig..” Marilynn’s blik var blevet køligere og mere gennemborende. Hun hvæsede endnu af ham. Han skulle fandme ikke se der og nedgøre hende. Han skulle ikke tale ned til hende. Luften omkring dem var tung og duften af blod var tydeligt. Nok var hun mere såret end ham men det betød endnu ikke at han var stærkest. Eller at det var ham der havde vundet. Noget som helst!

Han kiggede på hende. Lyttede til hendes ord uden at fortrække en mine. Han stod faktisk i lidt tid. Det var til at se at han nød at se hende i smerte. Da hun havde trukket energi pælen ud lavede den sig om til energi og forsvandt ind i ham igen. Han slikkede sig om munden ved synet af alt det blod. Lugten af det var næsten berusende for ham. Han virkede ikke til at lade sig gå på af hendes ord. Han fjernede sin hånd fra bidemærket på hans hals og slikkede lidt af hans blod væk før han satte hånden på plads igen. ’’Snot unge.. Jeg vil da påstå at snotunger er sådan nogle snavsede små børn der sidder og råber og skriger ’’. Han satte sin frie hånd for sin mund og fjernede den lidt efter. ’’ Er det ikke det du er og gør lige nu?. Tror du virkelig selv på at jeg ville lade mig gå på af noget som du sagde.. du har ikke bevist overfor mig at noget du siger er værd at lytte på ’’. Han pegede på hende og sagde ’’ Men jeg kan lide dig.. Det var også derfor jeg gav dig tilbudet ’’. han tappede sin hage ’’ Men nu hvor du har takket nej.. Så vil jeg ikke dræbe dig.. Meeen. Jeg vil have det lidt sjovt med dig.. Jeg elsker bare hvordan Vampyrer kan holde til så meget mere end mennesker uden at dø.. Gør du ikke også det?’’. Han grinede lavt men ondt. Hans blik viede ikke fra hende. Han var på vagt. Han ville ikke undervurdere hende.

”Men jeg kan bestemt ikke lide dig. Hverken om det du er nu eller hvad du var. Du er stadig den fucking samme. Lige så idiotisk og forbandet irriterende!” Hendes stemme syntes nu at have været mere kraft og hvis man så lidt efter var såret over hendes højre hånd ved skulderen ikke meget mere andet end en hudafskrabning. Hvilket held hans underlige ting ikke havde spidet sig hele vejen gennem men var blevet stoppet af hendes stærke knogle. Han var så åndssvag at høre på. Det var virkelig ikke noget hun gad at hører på. Men han pissede hen af og hun havde virkelig ikke lyst til at have ham gående med en risiko for at støde ind i ham igen. Ønskede aldrig at se folk igen efter et møde. ”Sjov med mig?..Hah!” mumlede hun og skulle lige til at smile lidt over det men holdt det væk. Og det hjalp at følelsen af skulle kaste op overvældede hende ved hans ord. Hun fjernede sin hånd fra sin skulder og lod sin arm hænge ned langs tiden mens at blod roligt dryppede fra hendes nu knugede hånd. Syntes nu at rette sig mere op. Men hun kunne stadig mærke hvor nemt at såret mod hendes mave bare blev ved med at flyde. Kom til syne omkring hendes ben som røde tråde der spandt sig som en ballerina sko. Han så hende vel bare som et legetøj. Hvilken klam stodder. Han troede vel han kunne gøre hvad han ville med hende. Men der var vel stadig noget der passede på. Det var så nemt at se i hans øjne. Om de vidste følelser eller ej. ”Du burde virkelig tænke mere over hvor lidt en sølle engel vil kunne holde til. Du er med sikkerhed intet uden den forbandede evne du ejer.” Hendes ansigt var stadig fortrukket i vrede men nu syntes ligegyldigheden igen at komme. Hendes mundviger var blot lige. Som altid.

Az smilede ondt og kiggede bare blankt på hende ’’ Jeg lader mig ikke gå på af ord som du gør.. Fatter du det ikke.. Jeg leger jo allerede med dig.. Du er ikke andet end legetøj for mig ’’. Han kiggede op og ned af hende ’’ Jeg har lagt mærke ved din svaghed.. Dine knogler er stærke og kan modstå meget.. Men bliver du ramt et sted uden knogler.. Som maven.. Så har du svært ved at heale det ’’. Han slikkede sig lidt om munden. Han grinede da hun snakkede om hans evne. At hun ville have ham til at slås med hænderne. Han rystede på hovedet ’’ Jeg er ingen barbar.. Ingen grund til nævekamp.. Selv om jeg faktisk har en Dæmons overnaturlige styrke.. Ikke en engels.. Men jeg kan jo ikke forvente at en neandertaler som dig ville kunne sætte sig ind i noget så teknisk.. Kan du nu være en sød lille pige og gøre som den store stygge dæmon siger’’. Han grinede lidt for sig selv. Han vidste at han havde fordelen. Han vidste at hun ville tæt på ham for at skade ham men hun ville have svært ved at komme forbi hans evne. Han ville selvfølgelig ikke fortælle hende svagheden ved hans evne, at jo mere sårede han blev jo svagere blev hans evne. Vidste hun det ville hun bare få mod til at kæmpe imod ham. Nej han ville have hende til at se ham som sin overmand så hun ville slutte sig til ham. Han havde store planer med hende allerede nu.