Bonjour - Grigori

"H-hvem er Demetrix?" Spurgte hun. For fanden da! Hvad car hun ved at rode sig ud i? Han havde ellers virker så rar. Men det var vel, hvad man kunne forvente - hun skulle ikke have stolet på ham. Og så var det endda ham, som havde sagt alt muligt med lykke og tillid. Psh, hvor var han dog dobbelmoralsk.

'' Demetrix er vores familie den familie vi støtter hinnanden op af..'' sagde han og kiggede alvorligt...
''acceptere du ?'' sagde han og kiggede på hende

*hmmm mon hun ville aceptere tilbudet.. og falde for det.. eller bestå testen...* tænkte han...

Hun kiggede vredt på ham.

"Hell no! Og få mig så ud af disse reb. NU!" Sagde hun vredt.

han begyndte at grine
''virkelig?.. nå... jamen så må jeg hellere begynde morskaben..'' sagde han og gik over til sine tortur redskaber...

*hmmm mon hun falder for tricket..* tænkte grigori...

han nærmede sig sine tortur redskaber og tog fat i tøjflænseren...

Hun var måske bange, men vreden tog over. Hvem troede han lige at han var?! Han kunne ikke bestemme sådan over hende!

Så hun sagde ingenting - han måtte ikke vinde.

*hmm hun er stædig.. ikke dårligt... burde jeg stoppe nu... NAAAH... det er lige så sjovt...*

han lagde tøjflænseren på hendes hals og langtsomt nærmede sig mod kraven...
mens han fulgte hendes reaktioner...

*hmmm mon hun ville gå i panik... eller sige noget...*
tankerne fik ham til at smile...

Hun fik et overrasket ansigtsudtryk og havde ærlig talt ikke regnet med at han mente det alvorligt. Da han lagde tingeste ved hendes hals, havde hun det som om hun skulle kaste op. Så dominerede overlevelsesinstinket og hun begyndte at skrige.

han sukkede...

*hmm... hun kunne måske aligevel ikke klare presset.. men hun stolede på ham.. det var jo en god ting ik?*

''undskyld.. at jeg skræmte dig'' sagde han og der efter bandt han hendes ene arm op..
'' jeg ville teste om du ville stole nok på mig... men du ser ud til ikke at ville stole på mig... undskyld denne.. modstående position'' sagde han og kiggede på hende...

'' men jeg vil blot huske dig på at du faldt i søvn 3 meter fra din lejlighed... hvor efter jeg bar din krop op til din egen lejlighed... og satte dig til denne test..'' sagde han og smilede lidt over situationen

Hun blev nærmest endnu mere vred, da hun fandt ud af at han ville teste hende. Hurtigt fik hun bundet sine ben op og gik så hen og stak ham en lussing.

"HVAD TROR DU LIGE AT DU BILDER DIG IND?!" Skreg hun.

han mærkede hendes hånd og hans hovde blev helt rød....

''jeg er her for at teste mennesker's frygt og modighed..'' sagde han og smed sin jakke hvor efter nogle 2 meters store hvide vinger bredte sig...

''hvis du virkelig mener at jeg ville gøre dig ondt... hvorfor har du så ikke nogle mærker af sår eller smerte... '' sagde han og kiggede vred på hende....

"Det er da svært at vide, når man er bundet og forsvarsløs!" Skreg hun vredt. Hun veg dog et par skridt tilbage, da han bredte sine vinger ud.

"Hvad fanden?" Mumlede hun for sig selv.

''tror du på mig nu?'' sagde han og drejede hovedet lidt på skrå..

'' dette er derfor jeg spurgte om du var interesseret i at være en del af vores familie... som ikke er Demetrix men en familie bestående af mig og min partner Mai..'' sagde han og smilede

''snart vil der være Kaos... og demoner som slås for at få magten og dette vil skabe masse udrydelse.. hvilket mig og mai ikke kan acceptere... derfor søger vi folk som er interesseret i at forbygge en ny orden... en orden som ikke går til grunde pga. en leders... fejltalser.. '' sagde han og kiggede på hende...

Hun rystede på hovedet og tog sig til hovedet. Hvad var det der skete?

"J-jeg vil helst holdes udenfor alt dette..." sagde hun og bed sig i læben.

''så du ønsker at være nogle af de mange offer... udemærket..'' sagde han og follede sine vinger ind og tog sin jakke på....

*suk... så var det vist spild alt sammen... mon hun kunne blive interesseret... tja.. det må tiden vise...*

han pakkede sit tortur grej og puttede det i hans taske...

Hun greb hans totur-grej og sagde: "Smid det ud."
Hun vidste godt, at hun ikke kunne gøre noget, hvis han nægtede, men hun kunne jo altid prøve...

'' hvorfor skulle jeg smide det ud? '' sagde han og kiggede undrene på hende

*hmmm... mon hun var irriteret over det.... mennesker har en hvis tindens i at overeagere...* tænkte han og begyndte at smile lidt..

"Fordi totur er virkelig dårlig stil," sagde hun irriteret.

Så gik hun hen til vinduet, som hun åbnede og hvis han tillod det, ville hun smide det ned på gaden.

'' hvad har du gang i?'' sagde han lidt iriterret... hvor efter han gik over til hende og lagde en hånd på hendes skuldre...

''jeg har ikke i over 40 år tortureret et menneske.. hvorfor skulle jeg begynde nu'' sagde han og kiggede hende i øjnene...

*hmm håber ikke hun smider dem ud... hvis det ryger ud på gaden har jeg jo ingen mulighed for at more mig..*

Hun kastede dem ud af vinduet og betragtede dem, som de landede og gik i stykker. Så vendte hun sig imod ham og smilede pludselig glad.

"Jamen så får du jo heller ikke brug for det, vel?" Sagde hun og klappede ham blidt på kinder og smilede forsat varmt.

''HVAD LAVER DU!!'' sagde han vred
da hun var på vej til at kaste dem ud smed han sin jakke og hoppede selv med...

*ALDRIG jeg vil ikke miste dem!!*

og greb fat i sit tortur grej... og foldede sine vinger ud og begyndte at få bræmset faldet... hvor efter han begyndte at flyve op... *det var da altid noget det var aften..* tænkte han da han begyndte at flyve op.. mod vinduet....

Hun kigede overrasket efter ham, da han fløj ud af vinduet. Hvor han dog overreagerede!

Hun sukkede og gik hovedrystende hen og lukkede vinduet, så han ikke kunne komme ind igen.

han fløj op og ventede ude for an lejligheds vinduet...

han bankede på ruden og ventede...

*come on... let me take my stuff.. han leave... deal?*

han begyndte lidt at grine...

Hun følte sig i drillehumør og ville gerne have lidt hævn.
Derfor stillede hun sig foran vinduet og mimede ordene. 'Hvad vil du?' Mens hun smilede smørret.

han åndede på ruden og skrev

''Åben''...

hun begyndte så småt at pisse ham lidt af.. men så nemt fik hun ham ikke...

*hmmm måske skulle jeg lave hende om til et stykke LEGE TØJ MAI KAN MORE SIG MED!!!*

Hun grinede og fægtede med armene, mens hun mimede; 'Og hvorfor skulle jeg det?'

Det var rimelig sjovt at se, hvor sur han blev. Hævnen var sød.