Bonjour - Grigori

Hun kiggede forvirret på ham og vidste ikke, hvad han mente. Men hun fik ikke særlig lang tid til at tænke over det, før hun faldt i søvn.

han bar hendes trætte krop og bar det over mod sengen... og lagde hende der...

*sød var hun... og rar.. stakkels tøz. hun anede ikke hvad der ville ramme hende..*

han ryddet op efter hans lille svineri... hvor efter han havde ryddet alt op... ved untagen af vinduet som han ikke tænkte over så meget....

han skænkede hende et sidste blik... og gik ud af døren.... hvor efter han satte sine ting ved sin haley...

*hmmm burde man besøge hende som en fremmede...* tanken fik ham til at smile...

//skal vi stoppe eller fortsætte?? :) //

//Ich weiss nicht... Hvad tænker du? ^^//

//det kunne være fun.. men vi kunne jo også fortsætte ved endnu et møde ved baren?? for at gøre hende mere skør :) //

//Det er helt op til dig. ^^//

//hvad har du i tankerne? :=) vi kunne jo fortsætte.. eller skal vi vente til et senere tidspunkt?? :) //

//Vi kan godt forsætte. ^^//

// Cafê eller lejlighed?? :) //

//Op til dig. xD//

// sig et tal mellem 1 & 6 //

//3.. xD//

//lejlighed.. GODT //

han rejste sig og ventede til tiden ca.. var inde til at hun ville vågne...

*hmmm lad os da more os lidt...*

han gik over og trykkede på knappen til hendes lejligheds etage.. og ventede på svar..

Hun var halv-vågen da hun pludselig hørte dørklokken ringe. Hun tumlede forvirret ud af sengen og åbnede automatisk, mens hun stod og hang lidt og ventede på at personen ville komme. Tanken om at tjekke hvem det var, var slet ikke faldet hende ind. Men det var jo også fordi at hun var træt.

han gik op af trapperne med rolige skridt med sin stok..

*hmmm mon hun ville forveksle mig med sin drøm.. eller blot blive vred... tja.. det bliver jo spændene...*

han bankede på med stokken og ventede på at hun skulle åbne mens han stod i rør stilling med stokken mellem... og ventede høfligt... som om at det var en gentlemens club han var kommet til...

Hun åbnede automatisk døren og stirrede længe på ham. Så kunne hun mærke irritatitionen.

"Hvor vover du at vise dig her?" Spurgte hun og sukkede. Hun var virkelig ikke i humør til at diskutere.

''hvad mener du?'' sagde han og kiggede med et bekymret ansigt...

''jeg kom her for at se om du stadig var ilive efter vores lille drikke konkurance igår aftes...'' sagde han og smilede venligt til hende

*hmm can she remember me... but... that can't be... can it?? unless she not think that it was a dream...''

"Ja, men du undlod vidst at fortælle om toturen. Og dine vinger," sagde hun og kiggede på ham med store øjne og et bestemt blik.

''hvad?!'' ud bryd han og sagde '' hvad snakker du om? jeg er næsten li kommet her over efter at havde taget her over fra min lejlighed.... '' sagde han og kiggede på hende..

*hmm it think she don't think its was a dream...*

Hun fnøs og sagde: "Mig kan du ikke narre - vi ved begge to, hvad der skete, så lad os nu bare droppe skuespillet okay?" Hun smilede pludselig varmt - rimelig dobbelmoralsk, når hun jo lige havde bedt ham om at droppe skuespillet.

''du skylder mig stadig en præmie efter vores drikke konkurance'' sagde han og grinede af hende... blot for at skifte emne...

*hmmm dum var hun da ikke... eller var hun!?*

Hun trak på skuldrene og spurgte uinteresseret: "Hvad vil du have?"

For det var bestemt ikke alt han måtte få.

''tja... din tilgivelse over at du behandler mig sådan lige nu.. '' sagde han og kiggede drillende på hende...

*hmmm hvorfor skulle hun blive sur.. jeg fik hende jo blot til at falde i søvn... er det så slemt??*

han satte armene over kors og kiggede på hende... mens hans stok nu lænede sig op af hans ben...

Hun kiggede forbløffet på ham. Var det bare det han ville have? Fint nok...

"Okay, det kan vi vel godt finde ud af... hvis du også undskylder.." Sagde hun og kiggede myndigt på ham.

''jeg undskylder for det jeg end har såret dig med'' sagde han og kiggede undrene på hende.. over hvad det kunne være...

*hihi lidt morskab kan man godt ha*

han satte sine hænder på sin stok og lænede sig op af den...

Hun grinede højtlydt.

"Du har ikke såret mig.. Det er der ingen der kan," sagde hun og smilte selvsikkert. Det var bare et spørgsmål om at være nok ligeglad, som hun bestemt var.