kedelig aften

hun grinte lavmælt af hans ansigtsudtryk og et lille smil fandt hendes læber "mmhm.." mumlede hun bare og gik over til døren til baren og så ned af trappen. hun kunne lige skimte dem i starten men lidt efter så hun dem alle- inklusiv zero- og de var tydeligvis stangstive. sayuri vidste ikke hvordan hun skulle forklare dem det med taron for hun vidste jo at dem alle, bortset fra zero, nemt blev agressive ved det mindste når de var fulde.

taron så lidt efter hende og lage hovedet lidt på skrpå, han fik ryddet det sidste alkohol væk og satte sif tilbage på en af barstolene, han kunne nu mærke han havde fået lidt ondt i ryggen efter faldet fra stolen, men han tog sig ikke rigtig af det, han så hen på hende og smilet fjollet for sig selv, han så intet problem i at møde hendes bandt, han var jo tros alt en vampyr og hvad ville en flok menneske drenge kunne gøre ham, han rettede sig pludselig op da han fik færden af en anden vampyr og han begyndte at snuse, han brød sig ikke om denne vampyr lugt og kugten af sprut genrede ham også nu da han kunne lugte de andre drenge også.

sayuri fulgte taron med øjnene da han satte sig på stolen og smilte beroligene til ham for, for nogen kunne det jo godt være belastende at møde nye mennesker og det kunne jo være at taron var en af de mennesker. "heeey Yuri!" hilste Zero lidt højt og grinede stort. hun smilede skævt til ham og luntede mod ham med åbne arme og endte i et kram.


Zero var tydeligvis fuld og det mindskede hans sanser men forstærkede derimod hans lyst til blod, men han havde ikke kunne dufte vennernes blod pga den alkohol de havde drukket. da han så sayuri stå ved døren til baren lyste han op i et stort smil "hey sayuri" sagde han venligt og krammede hende. en pludselig duft af blod mødte ham og det var som om et tæppe af uigennemtrængelig tørst lagde sig over ham og forvandlede hans ellers mørke øjne til den røde kulør.

taron kunne tydelig lugte zero og rejste sig med det samme da han så de skulle til at kramme, han vidste at zero ville kunn edufte sayuri's blod selvom han var fuld, han løb med vampyr fart hen til dem og fik dem skildt ad, han stilte sig i mellem dem med ryggen til hende og stirrede vred på zero og knurrede som en vred tiger der lige er blevet forstyrret i sin søvn, han stod beskyttende foran sayuri og søgede for han på ingen måde kunne så fat i hende på "hold dig fra hende" hvislede han som en slange og stirrede lige ind i zero's øjne.

da taron skildte sayuri og zero ad, blev hun lidt sur på ham. godt nok fra han fuld og alt det der, men han var da hendes bror alligevel og så kunne man da godt sige hej. "taron hvad laver du?" spurgte hun bag ham og forsøgte at komme forbi ham så hun kunne se hvad der forgik. hun hørte at taron knurrede af zero og veg lidt tilbage "slap lige af, han er min bror" sagde hun undrene og gik forbi ham så hun stod ved siden af dem begge. hun så bebrejdene på taron og hans stirren men hun havde ikke opdaget kuløren i zero's øjne. hun skævede kort til drengene ved døren som tydeligvis ikke tog det så tungt men bare stod og snakkede om hvordan aftenen var gået.



Zero veg ikke tilbage der taron skildte ham og hans søster ad, men derimod blev han stående og snerrede højlydt af sin modstander. "hvad laver han her?" hvæsede han med sammenbidte tænder og knurrede ad vampyren overfor. han måtte have blod NU og det skulle være sayuri's for det duftede så fantastisk og han tænkte slet ikke over at det var hans egen søster han havde udset som offer. hans øjne var røde som blod og den uhyggelige atmosfære strømmede okring ham.

taron så kort på sayuri "jeg er ligeglad hvbad han er for dig han er ikke sikkert at være sammen med nu" sagde han roligt, han vendte blikket på zero igen og og knurrede "det er ligegyldigt hvad jeg laver her..du skal bare ikke have vad dy vil have" sagde han helt bestemt og trak sayuri ind til sig for at beskytte hende mod zero, da han godt kunne mærke hvor meget zero's hungrede efter blodt, vendte blikket ned på sayuri "du kan stole på din storebror vil jheg noget ondt lige nu, så hold dig fra ham" råede han hende til og tænkte slet ikke over hun ikke kendte til vampyre, han ville bare have zero væk fra sayuri.

"hvorfor?" spurgte hun bekymret men med en undertone af nysgerrighed "hvad er det han vil have?" spurgte hun igen me lidt mere alvorligt denne gang for hun kunne godt se at situationen ikke var som den rigtig skulle have været. hunblev lidt overrasket da taron trak hende ind til sig men det gjorde hende faktisk bare mere nervøs på sagen end hun var i forvejen., for det at han trak hende ind til sig betød jo at der var noget seriøst galt her. hun så bare uforståendepå ham ved det sidste han sagde og bed sig let i læben.


zero blev vred over det den fremmede sagde. hvordan kunne en vampyr som ham bestemme hvad zero skulle og ikke skullle? der gik et lille stød gennem zero da taron trak sayuri ind til sig og zero hvæsede igen, bare meget højere denne gang. drengene så over på det lille opgør og nærmede sig dem, men før de nåede længere kom zero og smækkede døren i hovedet på dem. så tog han nøglen og låste så nu var de 2 vampyre spærret inde med den ene menneske. "kom her sayuri.." sagde han lumskt og prøvede at lyde venlig men det lykkedes ikke helt.

taron så kort på sayuri og rydtede bare på hovedet og svarede ikke på hendes spørgsmål "gør hvad jeg siger til dig...så er der ikke noget at bekymre dig om" hviskede han helt stille til hende og vendte så blikket mod zero, han knurrede vred igen og holdte blikket på ham selvom han smækkede døren i, han trykkede hende endnu tættere på sig da zero sagde noget "gå ud og spis ved dine venner...du skal ikke være her" hvæsede han og hentydede til at han stulle suge blod fra sine venner og ikke sayuri, hans øjne begyndte at skifte farve lidt, men ikke fordi han var sulten men fordi han var meget gred og ikke ville have den sultne zero kom tættete på.

hun så op på ham og valgte efter lidt tids overvejelse at stole på ham og ikke sin egen bror. "okay...skal jeg nok" hun vendte igen blikket mod zero og lagde hovedet på skrå mens hun betragtede ham. hun tænkte lidt over tarons bemærkning 'gå ud og spis ved dine venner' hvad mente an med det? zero var jo overhovedet ikke kommet her for at spise, så hun forstod det ikke helt. sayuri kastede endnu et blik op på taron og bemærkede så hans øjenfarve. farven var ikke den varme brune farve mere...den var bevet rødlig og det fik sayuri til at bekymre sig om ham. "hvad er der med dine øjne taron? de er røde" sagde hun nervøst til ham og så på zero.


zero forstod udemærket godt hvad taron mente med 'at gå ud og spise hos vennerne' og så godt tarons øjenfarve skifte til rød. han smilte lumsk og sekundet efter var han over taron og havde i sinde at angribe ham så han kunne drikke sayuri's blod.

taron nikkede godt til hun sgade han nok skulle gøre hvad han sagde og så meget kort på hnede, hans æjne blev mere røde og mere røde, da han hørte hun kommenterede dem lukkede han kort øjnen i håb om at de vilde blive brunde igen, men det gjorde de ikke, han så zero skulle til at angribe, derfor kastede han sayuri fra sig væk fra zero og greb fat i ham så han ikke bare lige kunne komme viderer "jeg sagde går ud til dien venner!" knurrede han vred oig skubbede ham mod en væg så han bedre havde styr på ham, han så ind i zeroøs øjne og rystede kort på hovedet.

Hun så han lukkede øjnene, og opfattede hentydningen så hun kiggede på zero istedet. Det blev dog ikke meget bedre ved at hun gjorde det, for det viste sig at Zero havde de samme røde øjne. Bare meget værre. Hun stirrede på ham, og specielt hans øjne som virkelig var skrækindjagende fra hendes synspunkt. Lige pludselig så hun Zero bevæge sig på en mærkelig dyrisk måde, og et splitsekund efter gik det op for hende, at han skulle til at angribe hende og Taron, men hun nåede dog ikke selv at gøre noget før Taron kastede hende væk fra kampens centrum, og det resulterede i at hun faldt bagover på gulvet, og rev sig på et glaskår som der åbenbart stammede fra et glas, der var blevet smadret for lang tid siden. "Argh fuck.." hviskede hun lavt og skar tænder. Flængen var ca. 4cm lang og befandt sig på hendes underarm, og blodet begyndte langsomt, men sikkert, at pible ud fra såret, og hun forsøgte forgæves at dække for såret med sin ene hånd. Hun løftede hovedet da Taron knurrede af Zero, og forstod ikke ret meget af hvad der forgik lige nu, andet end at Zero lige havde angrebet Taron for at få fat i Sayuri af en eller anden grund.

Zero knurrede dobbelt så meget tilbage, og prøvede at rive sig fri fra Taron, men det var lettere sagt end gjort. Taron var jo både ældre og stærkere end Zero, men den yngre vampyr gjorde ihvertfald hvad han kunne. Lige pludselig opfangede han duften af friskt blod og han stivnede et kort øjeblik, men gik så amok igen og kæmpede denne gang endnu hårdede på at komme forbi og hen til Sayuri. Duften af hendes blod var meget kraftig og svær for Zero at modstå...

taron hørte sayuri og spærrede øjnene op da han tydeligt kunne dufte blod, et kort sek, var han lige ved at slippe zero for at løbe hen til sayuri for at tja drikke hendes blod, men han fik dog behærsket sig og trykkede hårdt zero mod væggen "styr dig!" råbte han og kæmpede for et holde ham tilbage, godt nok var han ældre og stærkere, men han skulle både kæmpe med at holde zero tilbage og sig selv, han overvejede hele siturationen imens for at finde en løsning og det var svært at finde en løsning under det press. taron hvæsede stille og kunne mærke hvor svært det var at holde sig tilbage, da hendes blod duftede så godt, han lænede sig frem mod zero og lage sin kind på hans vel videne at han kunne bide ham, men han havde tænkt sig at finde ud af om han kunne komme ind til ham og snakke ham til fornuft "slap af...se hvem hun er..hun er din søster..vil du virkelig gerne bide hende?..tjo mig jeg kender det jeg har selv bidt mine søstre..og jeg har forstrut det lige siden, du kan ikke komme over det hvis du gør det..så kæmp imod..tag en af dine venner i stedet..bare styr dig og hold dig fra sayuri" hviskede han ham i øret i håb om han måske ville falde lidt ned og styre sig lidt. taron kunne mærke skyldfølelse over for sine søstres forvandling og var nu over bevist om hanikke ville lade zero begå samme fejl, da ingen skulle havde den smerte taron havde, så han ville gøre alt for at holde zero tilbage.

sayuri hørte godt hvad taron sagde og tænkte over hvad det var zero skulle beherske sig mod. hun rejste sig op og støttede sig til en af barstolene "hvad laver i to?" spurgte hun forvirret, og stirrede på sin ellers så fredlige bror der prøvede at kæmpe sig vej mod sayuri, og taron som holdt ham tilbage. han så at taron lagde sin kind ind til zeros og blev et øjeblik overrasket, men kunne derefter se at taron hviskede noget til hendes bror. hun bed sig forvirret i læben og følte sig hjølpeløs i denne situation. sayuri strøj hånden over flængen så blodet kom lidt væk, men nu havde hun bare en hånd der dryppede af blod og hun fik en dårlig fornemmelse ved synet af så meget blod, og at det sammentidig var hendes eget gjorde det ikke meget bedre. hun tænkte lidt på at gå hen til dem og skille dem ad, men turde ikke rigtig.


Zero kæmpede ikke dså meget mere da taron fortalte ham om sine engne søstre, og at han havde bidt dem begge. et øjeblik var han lige ved at stoppe, men da sayuri rejste sig op, blev duften pludselig stærkere og siden han ikke kunne komme til at bide sayuri tog han det første han kunne få fat i. hurtigt, sank hans sylespidse tænder ind i tarons hals og han begyndte straks at suge hans blod. det hjalp allerede lidt.

taron mærkede zero slappede lidt mere af så han løsnede grebe en lille bitte smule, men da han duftede sayuri's blod blev stærkere og han skubbede endnu en gang zero hårdt op af væggen, han gispede da han mærkede hans tænder synket ned i sin hals, men det fik ham ikke til at slippe ham "okay..så bid mig" hviskede han helt stille og kunne allerade mærke blodet forlade sin krop, han havde ikke lige regnet med det ville være ham selv zero ville bide, men det var bedre end hvis det var sayuri, hans greb i zero løsnede sig en lille smule igen da han blev svagere af at miste så meget blod, han bed sig lidt i læben for at kunne holde sig opregst og kunne holde zero fast, men det var ret svært og han begyndte også at bekymre sig for hvad han skulle gøre efter, han vidste han ville gå efter det hurtigste bytte, men han ville jo ikke bide sayuri og han ville heller ikke bide zero.

da sayuri hørte tarons gisp så hun hurtig op, og det tog lidt tid for hende at opfatte hvad det var zero havde gjort. men dracula/vampyre fandtes jo ikke? "hv-hvad?" hviskede sayuri til sig selv og så uforstående på dem "zero! hvad gør du?!" råbte hun frustreret og forvirret, for hun forstod ikke noget af det der skete nu, og det hadede hun virkelig. hun kunne se zeros røde øje og hans iver efter tarons blod. blodet løb ned af tarons hals og gjorde hans hvide skjorte blodig at se på.


zero havde lukket øjnene og sugede fortsat tarons blod. han hørte knap nok hvad sayuri sagde men drak bare blodet i store mængder, og var ligeglad med taron, han tænkte kun på at få blod NU og duften af sayuris blod hjalp ikke meget på trangen. zero mærkede den anden vampyrs greb blive svagere og smilede ondskabsfuldt af ham men stoppede ikke.

taron kunne høre sayuri og sank stille en klump "sayuri..for-forbind det sår" fik han frem stammet og kunne mærke han var ved at være tømt for blod, han slap ikke grebet helt, men på grund af det store blodtab holdte han ikke ret godt fast længere, den eneste grundt til han stod oprejst var faktisk at han holde fast i zero, han lukkede sine øjne og slap ham så helt for at spare på krafterne og han sank stille ned mod gulvet, han kunne mærke hvordan det rev i hans hals da han sank ned, men han kunne ikke stå op længere.

hun så forfærdet på taron der bare blev svagere og svagere, men fulgte hans råd. hun tog hurtigt et viskestykke fra disken og bandt det så det dækkede flængen, og forstod nu alvoren i dette og íkke mindst hvorfor det var vigtigt at forbinde det blodige sår. hun vidste ikke om viskestykket ville hjælpe men det føltes ihvertfald mere sikkert med den om såret, end uden. da hun så op igen var det første der mødte hende, synet af taron der var sunket til gulvet og zero der var fulgt med ned mod gulvet. pludselig vendte zero blikket mod sayuri og slap endelig taron. hans blik var mørkt og øjnene var sorte og som de plejede at være, men sayuri stolede ikke på ham.


blodet fyldte ham og zero fulgte med taron bevægelse og sank også ned mod gulvet men var hævet over ham. han fortsatte med at drikke hans blod i et par sekunder mere, men slap så tarons hals og betragtede sig sårbare offer. så hævede han blikket mod pigen, og det gik så op for ham at det var sayuri der sad der.han kunne sagtens dufte blodet, men han var dog ikke tiltrukket af det mere, for han havde jo allerede drukket meget mere end han behøvede. zero vendte igen blikket mod taron og strøj ham over håret "hv-hvad...jeg ved ikk..." begyndte han men kunne ikke bestemme sig for hvad han skulle sige "jeg...undskyld, jeg er så ked af det, og jeg ved ikke hvad der skete for mig" sagde han febrilsk og undskyldene og tog sig til hovedet.

taron mærkede godt at zero sank med ned og det fik det til at rive lidt mindre i halsen, han mærkede zero trak tænderne ud af ham og lod sit hovede hænge, han sank stille en klump og lage sin hånd for bide mærket, han kunne mærke zero's hånd strøg ham over håret, han gispede kort og kunne mærke hvor svag han var blevet, han hørte godt zero sagde, men reagerede ikke på det "blod..." hviskede han helt stille og prøvede at regse sig, men det resulterede bare i at han fakdt til gulvet igen, men i stedet for at sidde lå han ned nu, han rystede svagt i kroppen og lukkede øjnene hårdt sammen, men åbnede så øjnene igen og så lidt på zero, vidste han ville havde overfaldet en af dem hvis han bare havde haft lidt flere kræfter, men han var for svagt til at gøre noget som helst.

sayuri hørte godt tarons gisp og uvidene som hun var, skyndte sig hen til dem begge. hun var rimlig sikker på at zero var ufarlig nu men for at være sikker på at han ikke angreb en af dem, tog hun fat i hans arm og trak ham med hen til døren uden et ord. døren blev åbnet og hun skubbede ham ud af den "zero...gå" sagde hun stille og værdigede ham ikke et blik, hun lukkede og låste døren, og skyndte sig så hen til taron igen "taron, kan du klare det?" spurgte hun og strøj ham over kinden med et bekymret blik. blodet dryppede ned af hans hals, fra de to smalle sår på halsen, og den røde farve stod i perfekt kontrast med hans blege hud.

taron kunne dufte hende blod hele tiden og brød sig ikke om det, han lukkede øjnen hårdt i og lod hver med at trækkke vejret for at duften ikke skulle tiltrække ham endnu mere, han rystede stille på hovedet "sayuri..flyt dig...jeg vil ikke gøre dig noget..." hviskede han stille og slog blidt hendes hånd væk fra sin kind, han kunne mærke blodet stille ned over hans hals *jeg skal have hende til at hente hendes venner igen...så jeg kan få blod fra en af dem istedet for hende* tænkte han og prøvede at rykke sig væk fra hende, men kunne ikke rigtig da han var for svag.

hun var efterhånden ved at blive træt af alle de hemmeligheder, og at hun ikke vidste hvad de snakkede om. hun blev lidt såret men også lidt vred da han slog hendes "hvad kan du da gøre mig taron?" spurgte hun stille og så ned af ham men rettede så blikket mod hans ansigt ingen "jeg er træt af hemmeligheder, så fortæl mig det nu". han var tydeligvis svag og afkraftet så hun sørgede for ikke at være for hård ved ham. hun strøj pandehåret væk fra sit ansigt og lagde en hånd på hans kind.

taron lyttede til hvad hun sagde han sank en klump "fint..men så er det ikke min skyld hvis du ikke gider være i mit selvskab mere...jeg er vampyr...og jeg har brug for blod nu...ellers dør jeg..hvis jeg ikke var så svag ville jeg sidde og suge dit blod i dette sek." hvislede han og brød sig ikke om at fortælle hende det, da han havde samme frygt for hun ville væmmes ved ham som da han ikke havde fortælt sine søskende noget om det, han sank stille i klump og lukkede øjene da han mærkede hendes hånd mod sin kind, han lod hver med at slå den væk denne gang da han godt havde kunne mærke hun blev såret af det.

sayuri skulle lige til at kommentere det første han sagde men stoppede brat der han fortalte hende at han var vampyr. hun stirrede på ham, så på hans bidemærke og på hans mund som om hun forventede at det syn der ville møde hende ville involvere både blod, skarpe tænder, og vold. "hvad?" hviskede hun uforstående og så fovirret på ham "vampyre findes da ikke?" hun kunne ikke tro på det han sagde men hun havde en ubehagelig fornemmelse af sandhed i tarons ord. hun var glad for at han ikke slog hendes hånd væk denne gang og nussede ham blidt på kinden.

taron så lidt på hen de og sukkede stille, han fik sat sig op med stor besvær "der findes vampyre...din bror er vampyr..han kunne dufte dit blod da i krammede..derfor gik jeg ind mellem jer..han ville bide dig...men jeg fik ham til at bide mig i stedet..og nu har jeg brug for blod...og jeg skal have det nu" endnu engang hvislede han det på grund af han ikke brød sig om at fortælle om det, han lage sin hånd på bidemærket og så ned i gulvet, han tog meget tøvende hendes hånd og så på den, han slikkedes ig stille over læben og sukkede lavmælt.

sayuri lyttede lamslået til ham og rystede på hovedet. Zero kunne ikke være vampyr! men hun havde jo med sine egne øjne set ham bide taron og hun havde set ham tørste efter hendes blod. "du...du er vampyr?" spurgte hun og kunne ikke forstå det. hun var jo blevet opdraget til at vide at verden kun bestod af helt almindelige mennesker, så derfor havde hun svært ved at tro det "kan vampyre godt bide hinanden?" sayuri så på ham med store øjne og prøvede at få puslespillet til at passe. et lille gys gik gennem hende der han tog hendes hånd og studerede den, hun så at han slikkede sig over læberne og hun kunne sagtens se at hans hud var blevet blegere end før og forstod-trods alt- hvad hun måtte gøre for at redde ham. "taron...du må gerne bide mig...hvis det er.." sagde hun tøvende og bed sig i læben.