kedelig aften

hun lagde mærke til at han blev ved med at se på hende. hun havde aldrig prøvet, at en dreng var sådan ved hende og betragtede hende så intenst, så hun kunne mærke at hun rødmede. selvom hun godt kune lide at han så på hende, slog hun genert blikket ned i jorden, men kunne alligevel ikke dy sig at kigge på ham nogle gange, bare for at se hans øjne igen. han var jo nærmest umenneskeligt smuk...han mindede hende om Alex. han havde jo også været unaturligt smuk, lige indtil han forsvandt. han havde taget Sayuri's hjerte med sig, og Sayuri troede ikke at hun nogensinde ville komme til at føle sådan her for nogen som helst...det have Taron så modbevist. hun rystede lidt af kulde da en iskold vind blæste mod hende, og hun lukkede kort øjnene. hvordan kunne det være så koldt? og så alligevel varmt på en måde. hun skævede til Taron ved sin side og kom til at smile bare ved synet af ham. det var utroligt så hurtigt hun havde vænnet sig til ham, men hun havde det allerede som om de havde kendt hinanden i flere år.
"øhm...hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg de er gået ned i byen...men vi kan da godt være i selve studiet..de er der jo ikke nu?" forslog hun. sayuri vidste ikke om Taron planlagde at forlade hende efter at have afleveret hende, men hun håbede at det ikke var det han havde tænkt sig.

taron så godt hendes rødmen og synes egentlig det var ret sødt og hans smil blev større og mere glad, han kunne se hun frøs mere og han tænkte sig så lidt om "øhm okay...så kan vi bare tage derhen...ja..." sagde han og smilte venligt "fryser du meget?..." spurgte han og vidste godt det var et dumt spørgsmål, men han ville nu gerne spørge igen, han havde overhoved ikke tænkt over om han skulle forlade hende når de var kommet til studiet, men nu kom en anden ubehagelig tænke op hans hovede, hvad nu hvis han bed hende fordi han ikke kunne styrer syn tørst, han vendte blikket frem og tænkte sig lidt om.

hun betragtede ham og lagde hovedet på skrå "j-ja...det er meget koldt....men det ligner at du overhovedet ikke fryser?" sagde hun skælvende og så frem da han gjorde det. det gik så op for hende, at det var hende der skulle vise vej så det gjorde hun ved at dreje lidt i hans retning så han fik en lille hentydning om, at der skulle de dreje. "det er ikke så langt herfra" sagde hun med en tynd stemme og gøs endnu engang af kulde "hvis du har set den mellemstore sorte bygning med den hvide dør, så er det der det er" sagde hun og regnede med at han kendte det sted, for næsten alle gjorde det.

taron så på hende og tænkte sig om "okay...nejk og det er som dagt fordi jeg iukke viser at jeg fryser" svarede han og drejede da ´han forstod he´neds hentydning, "okay godt nok.." sagde han rolig og vendte så blikket mod hende igen, han smilte skævt og lyttede til hendes forklaring "nåår ja der..det kender jeg godt..der er jeg gået forbi mange gange" sagde han mundert og betragtede hende lidt imens.

hun kiggede undrende på ham "jamen hvis du fryser...hvorfor tog du så ikke noget vamere tøj på hjemmefra?" spurgte hun og trak en nøgle frem, da de nærmede sig studiet. "ja det er næsten umuligt ikke at lægge mærke til den" sagde hun med et forsigtigt smil på læben, og så frem for sig, på den anden side af vejen var bygningen og hun sukkede lettet op, og kunne næsten allerede mærke varmen.

taron så på hende og tænkte sig godt om, men han kunne ikke rigtig finde på noget at sige så han trak blot på skuldrende og lod vær med at sig noget, han smilte istedet mundert og så rtundt "det er rigtig..." sagde han venligt og så på hende, han så bygningen over på den anden side og så så lidt til begge sider af vejen, der var ingen biler i sigte, men det var jo også klart da det jo var meget sent, han vendte så blikket på hende og stoppede op.

hun rystede overbærende på hovedet af ham og studerede hans hvide hud der lyste op, fra den halvt opknappede skjorte.
sayuri grinte lidt "kommer du eller hvad?" spurgte hun smilene, og bevægede sig roligt over vejen. "hvor bor du egentlig Taron?" hun tænkte lidt på om han boede i Sheria, for hvis han gjorde det, var de jo ret tætte på hinanden.

taron nikkede og gik hurtigt med hende, han smilte fjollet og så lidt til de forskellige sider, "jeg bor i Sheria sammen med min søster..der arbejder jeg også" forklarede han og smilte stadig fjollet, han vendte blikket mod hende igen og lage hovedet på skrå, han så så lidt på studioet og så lidt tænkende ud.

sayuri var begyndt at holde af det fjollede smil han havde på hele tiden, og kunne faktisk ikke forestile sig ham ked af det.
da han svarede kunne hun først ikke tro det. de boede i samme by? det var for godt til at være sandt, og hun havde nær knebet sig i armen for at se om dette ikke bare var en drøm...en meget god en af slagsen. "gør du virkelig?? ej hvor nice, jeg bor også i Sheria!" udbrød hun med store øjne og kunne næsten ikke skjule sin begejstring.

taron så på hende og lyttede til hendes begejstrede stemme, han grinte lidt og smiler fjollet "det var da et sjovt sammentraf" sagde han mundert og så på studioet, "skal vi komme ind eller hvad?" spurgte han mundert og betragtede hende lidt igen, han studerede hendes bevægelser og trak igen, da de nu var mere glade og begejstret, han grinte kort og ser rundt.

"ja selfølgelig" sagde hun da hun næsten havde glemt alt om studiet, og kulden for den sags skyld. hun lo lavmælt der hun fandt frem til den rigtige nøgle, stak den i låsen og åbnede døren. hun trådte indenfor i det mørke rum, der med sine sorte vægge og det printede blodskrift som 'help me' og 'safe me from the dark', udgjorde de perfekte omgivelser for et goth band. hun skævede til taron, for hun vidste jo ikke om han kunne lide dette design. sayuri havde selv været med til at designe det hele...så hun håbede på det.

taron grinte kort igen og rsýstede lidt på hovedet, han gik ind efter hende og så rundt, han smilte stadig fjollet og så betaget på designet, han så på sayuri igen og smilte skævt "fedt sted..." sagde han og gik lidt rundt. taron kunne ikke mærke nogen temparatur forskel fordi han jo var vampyr, men han håbede hun havde fået varmen, kørte en hånd hen over en af væggende og smilte skævt.

//skal spise, men kommer tilbage bagefterx3//

hun var lidt bange for han løj der han kommenterede rummet, men det virkede ikke umiddelbart sådan. Sayuri betragtede ham der han så sig omkring og vænnede sig til omgivelserne, og hun lagde igen hovedet på skrå "synes du?" spurgte hun smilene og fulgte efter ham. Taron virkede ellers meget betaget af rummet...præcis som hun havde håbet på, og hun slappede lidt af, og begyndte at lege med sin halvoptøede piercing.

ryu kom gående med en ordentlig skål budding i hænderne og væltede nærmest derind og tabte næsten skålen, der desuden var lavet ar porcelæn, og en ske af sølv. han havde passet sig selv, og havde kke set hverken vampyren eller mennesket. da han næsten snublede over noget, rg skålen ud af hans hånd, og ramte med et ordentligt brag gulvet. "neej! min budding! nu skal je jo købe en ny!" han var ærget, da han havde betalt meget for den, en god budding spildt. " han så nu de to skikkelser, og rejste sig op i sin fulde højde.

taron så sig om og smilte skævt, han vendte blikket over på hende "ja..det er et rigtig flot design,.." sagde han helt ærligt og stoppede op, han så på hende og lage hovedet på skr "har du designet det?" spurgte han nysgerrig og så sig rundt igen, "og har du egentlig fået varmen igen?" spurgte han roligt, han ville være sikker på hun havde det godt.

hun kunne mærke hun rødmede igen "øhm...tak" sagde hun glad og lidt genert. det lignede ellers ikke hende at være genert, men taron fik åbenbart noget frem i hende. "ja, jeg har været med til at designe det sammen med bandet....og jeg har næsten fået varmen igen, men det er altså stadig lidt småkoldt" hun så sig om, og smilede lidt smirgret til ham.

taron betragtede hendes rødmen lidt "så lidt..." han lage hovedet på skrå og strækte sig lidt, "okay...det er ret fedt lavet...og godt du har fået varmen...sådan nogenlunde da" sagde han mundert og så glad på hende, han smilte skævt igen og lo kort "du har et sødt smil.." sagde han meget direkte og lage hovedet svasgt på skrå, underligt nok synes han hun var sød, i forhold til at hun er et menneske var hun også ret smuk efter hans mening.

sayuri så ham strække sig og betragtede hans overkrop. hans var langt bedre end alex's havde været, og sikkert også mere muskuløs. hun smilte og rødmede bare endnu mere, der han kommenterede hendes smil "jeg er ikke den eneste" var det eneste hun kunne komme på af svar. hun elskede jo også bare hans smil, og synes at det var lidt mærkeligt at hun kunne få følelser for nogen på så kort tid...

taron betragtede hendes rødmen igen og smilte skævt, han kløede sig i nakken og gik hen til hende "tak..skal du have" sagde han venligt og strøg en tot af hendes hår væk fra hendes ansigt *jeg kan da ikke have et forhold til et menneske...hun er mit bytte?* tænkte han vred til sig selv og gik lidt væk fra hende igen, han lod blikket glide rundt i studiet igen og gik lidt rundt igen.

sayuri så overrasket på ham da han strøj hendes hår væk, og hvis det havde været muligt havde hun rødmet endnu mere. kunne det virkelig være muligt at han også kunne lide hende? han var da for god til sådan en som sayuri? hun flyttede hånden op til stedet han havde rørt hende, og holdt den der et par sekunder, men lod så hånden falde igen.
sayuri så hans øjne, og et svagt glimt af vrede viste sig i dem. "Taron, er der noget galt?" spurgte hun stille- stadig berørt at den korte kontakt de havde haft.

taron havde nu fortrudt han havde rørt hende da det var tydeligt for ham hun kunne lide ham, han så hen på hende med et mundert smil "nej ..hvorfor skulle der være noget galt?" sppurgte han og lod som ingenting, han så stadig munter og glad ud lige som før, han lage hovedet på skrå og smilte fjollet, han satte sig på en af rullestolene og begyndte at dreje rundt på stolen, hvilket han fandt meget morsomt.

hun slog blikket ned da han så på hende. hun havde aldrig været god til at skjule sine følelser, så han burde nu have regnet ud at hun kunne lide ham. "hmm...det ved jeg ikke...du så bare lidt vred ud før" sagde hun og løftede blikket op, og så at han sad i bandets managers stol. hun smilede af ham, som han sad der og så fjollet ud, og hun gik kort efter hen til sit flygel og satte sig "vil du høre noget?"

taron lyttede til hende imens han drejede rundt "okay..men jeg er ikke vred bare rolig..." sagde han mundert imens han grinede, han stoppede så og så på hende med et fjollet smil "meget gerne...." sagde han og betragtede hende lidt, han lænede sig tilbage i stolen og træk benene op til sig, han så spændt på hende og vendtede med stor glæde på hun ville begynde at spille.

hun smilede blot til ham og vendte opmærksomheden mod instrumentet.
hun strøj blidt tangenterne uden at trykke dem ned...flyglet var hendes yndlings intrument, nærmest en kær ven.
sayuri tog en dyb indånding og begyndte at spille, men mens hun spillede kom hun i tanke om Alex. hun havde skrevet denne sang til ham i starten af deres forhold, og han var blevet meget glad for den og havde bare elsket hende endnu mere.
en klar tåre trillede ned af hendes kind men hun så på ingen måder grædefærdig ud...bare trist.

Sangen: https://www.youtube.com/watch?v=rhN7SG-H-3k