kedelig aften

taron så ned i gulvet og sukkede stille for sig selv, han så lidt op på hende og rømmede sig "jeg er vampyr..." bekræftede han og så på hendes øjne, han rettede sig lidt op igen og sank en klump "det kunne du se han kunne..han bed mig.." sagde han stille og så nedi gulvet igen, han slap hurtigt hendes hånd da hun kom med sit tilbud og rystede hurtigt på hovede så det rev i halsen "nej...jeg bider dig ikke...jeg vil ikke bide dig...så vi jeg hellere bide en af dine venner...jeg vil ikke slå dem ihjel bare rolig men jeg har mere lyst til at bide en af dem...en at bide dig" sagde han stille og tog sig til lidt til hovedet, da han godt kunne høre det lød meget voldsomt.

"sygt...har du mistet meget blod?" spurgte hun nervøst og kunne ikke forstå at hun havde levet med en vampyr i så mange år uden at opdage det. da han slap hendes hånd tog hun den bare igen, og så ham i øjnene. hun blev vred over det han sagde og så bebrejdene på ham "du bider ikke mine venner" sagde hun næsten hvæsende og så ham i de røde øjne "desuden er det bedre at du bider mig...hvis de ikke må vide noget om vampyre..jeg kender jo til jer nu, og hvis du bider en af dem vil personen nok ikke glemme det lige med det samme...hvis jeres hemmelighed skal beholdes" hviskede hun og så på deres hænder.

taon nikkede stille og så forsat ned i ggulvet, han mærkede hun tog hans hånd og så hurtigt på deres hænder, han bed sig lidt i læben oig rystede lidt på hovedet "undksyld..." hvsikedre han stille da han godt vidste det han havde sagt var meget goft, han så på hende og mødte hendes øjne, han klemte stille hendes hånd "du vil hade mig efter det her..." sgade han stille og bed hende uden tøven i håndledet, han sugede med det samme hendes blod og lukkede øjnene hårdt i da han var vred på sig selv over han tillod sig at bide hende.

hun ville ikke sige det sædvanlige 'det gør ikke noget' så hun nikkede bare til hans undskyldning og holdt blikket på deres hænder. hun mærkede hans klem og hørte hvad han sagde, men hun nåede ikke at gøre noget før han bed hende. sayuri spærrede øjnene op og gispede af smerte, de skarpe tænder sad dybt begravede i hendes håndled og smerten var ikke til at komme udenom. hun mærkede blodet blive suget ud og det var en helt speciel følelse som hun antog for ubehagelig, men trods det, gjorde hun ikke modstand. taron havde jo sagt at han ville dø hvis ikke ha snart fik noget blod, og så havde hun jo næsten selv bedt om det. hun betragtede ham suge hendes blod og lukkede hurtigt øjnene for at holde smerten ude...

taron sugede hendes blod til sig og kunne mærke hvordan han fik sin styrke tilbage, han åbnede stille øjnene og trak sine tænder ud af hendes håndled efter lidt tid, han rejste sig om og så undskyldene på hende, han gik nogle skridt tilabge "jeg går nu..bare rolig...du kommer ikke til at se mere til mig...jeg gør dig aldrig noget igen" sagde han og gik hen til døren, han rev døren op selvom den var låst og skynde sig ned af trappen, han løb så hurtigt hen kunne ud på gaden og videre, han klæb så hurtigt at kun en anden vampyr ville kunne fgange ham igen.

hun slappede lidt af i kroppen der han trak sine tænder ud af hendes håndled, og fulgte ham med øjnene da han rejste sig. "hv-hvad? hey vent, taron" sagde hun lidt hæst i starten og følte sig lidt svimmel der hun rejste sig op igen, hun luntede straks efter ham og undrede sig over hvordan han kunne åbne den låste dør, men det var nok bare en vampyr ting. sayuri blev overrasket af hans reaktion og fik det dårligt med sig selv, hun fulgte ham så hurtigt hun kunne ned af trappen og kunne faktisk ikke se drengene nogle steder. de var nok skredet igen. "taron vent!" råbte hun frustreret efter ham og løb ud af døren uden at lukke den efter sig. hun var forundret over hans hastighed men konstaterede at også det var en vampyr ting, sayuri løb videre efter ham.

taron kunne høre hende bag sig, men ville ikke stoppe, han så kort tilbage og så hende, det fik ham blot til at sætte farten op da han så hun løb efter, han forsvandt hurtigt i horisonten da han løb så hurtigt, han havde samme følelse som da han havde bidt sine søstre og havde det virkelig skidt med sig selv, han fortrød alt han havde lavet sammen med hende ikke fordi han ikke kunne lide det, for det kunne han virkelig, men på grund af alt det var han blevet forelsket og nu havde han et stort problem med sig selv igen efter dette.

sayuri så ham forsvinde i horisonten sammen med alle hendes håb. "taron!" kaldte hun efter ham men vidste godt at han ikke ville kunne høre det pga afstanden mellem dem, hun sank fortabt ned i knæ og stirrede bare på det punkt i horisonten hvor han var forsvundet. "taron.." hviskede hun stille og en lille brise bar hans navn med sig og førte det videre ud som om brisen var en budbringer der ville føre hendes besked hen til ham. det var mærkeligt hvordan ting kunne ændre sig så hurtigt. hvordan var de f.eks. blevet knyttet så tæt sammen på kun en aften? han havde afsløret sin hemmelighed for hende...de havde kysset og taron var kommet til at betyde alverden for sayuri. nu var han flygtet og han løb sikkert endnu. hun sænkede blikket og så på sit blodige håndled, han havde bidt hende og suget hendes blod. det blødte stadig let og sayuri satte tøvende munden til bidemærkerne og drak lidt af sit eget blod. hun trak hovedet tilbage og så forundret på håndledet, hendes blod duftede af taron og hun kom pludselig til at smile. hun vidste ikke hvorfor men lod bare være med at tænke over det. måske skulle hun færdigøre det hun havde startet hele denne aften med...det hun havde ville gøre på havnen, men som taron forhindrede hende i.

taron stoppede efter lidt tid og sank ned i knæ, han sank stille en klump og kunne stadig tydelig smage hendes blod, han rystede på hovedet og så ned i jorden, han gav et lille suk fra sig og havde det som om han kunne høre hende sige hans navn, han så lidt tilbage "undskyld sayuri..." hviskede han stille og rejste sig stille op igen, han kørte sin hånd igennem sit hår og rystede lidt poå hovedet, han begyndte stille at gå og skuttede sig lidt selvom han slet ikke frøs *jeg blev forelsket i hende...det var det dummeste af mig...* tænkte han vred til sig selv og kunne slet ikke klare tanken om at han havde bidt hende, ligsom den gang han bed sine søstre.

et par mennesker der havde set sayuri, men sikkert ikke taron da han jo havde løbet så hurtigt forbi, kom ud af deres huse og spurgte hende om hun var okay. sayuri mærkede tårene presse sig på og så ned, hun kunne ikke lade være med at tænke over hvorfor han var flygtet og hun følte at det var hendes skyld det hele. mennesket rejste sig stille op uden at tage notits af dem omkring hende, men hun begyndte bare at løbe mod skoven og hen til havnen. egentlig vidste hun ikke hvad hun ville der, men det var bare så fristende at gøre det. en tåre trillede ned af hendes kind men hun tørrede den ikke væk igen som hun ellers ville have gjort.

taron vendte sit blik lidt tilbage selvom han godt vidste han ikke ville kunne se nogen, han havde en dårlig fornemmelse i maven af der var noget mere galt, han rsytede hurtigt på hovedet og stoppede op *sayuri...gør nu ikke noget dumt* tænkte han da han nærmest kunne mærke hvor hun var på vej hen, han stod og trippede lidt, men til sidst satte han i læb mod havnen, han ville være sikker på hun ikke var gået derned, for han ville ikke have hun skulle gøre noget overilet, men han løb dog ikke så hurtigt som han kunne.

den unge menneske pige var næsten nået ned til havnen- omtrendt 100 meter fra den - og havde sat farten ned og var i en tøvende tilstand. det var som om, at når hun engang nåede ned til havnen ville hendes unge liv slutte...hun havde hånden låst fast om det andet håndled som stadig blødte, mens hun studerede skoven med øjnene. hvis man hørte godt efter ville man kunne høre pigens næsten lydløse skridt på broen, og hvis man så ordentligt efter ville man kunne se at hun stod ved kanten af den. pigen så ned, hvor synet af sort vand mødte hendes mørke øjne...

taron kom til havnen og så sigomkring i mørket "sayuri?!" råbte han for at være sikker på det kunne høres over hele havnen, han så sig omkring og lyttede, han kunne ikke helt se broen her fra, så han kunne heller ikke se sayuri, han begyndte at gå imens han så sig godt omkring, han var bange for sayuri skulle gøre noget dumt, da han mødte hende havde hun jo tænkt sig at begå selvmord og hvis nu hun havde fået den take igen, men det ville han ikke have.

som et lyn fra en klar himmel, skar et råb gennem skovens skygger. sayuri hørte ikke stemmen der havde kaldt, men kun sit navn og vendte hurtigt blikket mod de mørke træer. der var intet andet end sort, sort mørke og det kunne hendes svage menneske øjne ikke se igennem. hun tænkte slet ikke på at det kunne være taron der havde råbt og hun blev derfor lidt bange for hvem det kunne være. hendes krop flyttede sig pr automatik længere fra kanten men hun opdagede det ikke engang da hun var travlt optaget af at lede efter personen mellem skyggerne.

taron så lidt rundt og gik videre med et hurtigt tempo "sayuri?!!" råbte han igen og så lidt rundt, han kunne lugte hende i den køglige luft og var derfor helt sikker på han var her, han tænkte selvfølgelig ikke det kunne gøre hende bange, han så havnde broen længere fremme og satte i løb hen mod den, da han kunne se sayuri stå tæt ved kanten "sayuri lad nu hver...kom hen til mig" sagde han bedende og stoppede halvt ude på broen, han så undskyldende og bedende på hende.

sayuri hørte endnu et råb og genkendte med det samme stemmen som tarons. hun søgte forvirret gennem skyggerne og vampyrens blege hud stod som et flammende lys i mørket, så hun kunne sagtens se ham. menneskepigen stirrede på ham og troede næsten ikke sine egne øjne, for hun havde ikke forventet at han ville komme efter hende. da han talte til hende slog hun blikket ned på det sorte vand "hvorfor...løb du?" spurgte hun stille og blev stående selvom hun havde den største lyst til at løbe ham i møde og være i hans favn igen.

taron så på en unge menneske pige og ville bare havde hende væk fra kanten, han var i tvivl om hvad han skulle svare og rystede stille på hovedet "jeg..jeg gik i panik...det går ikke derher...jeg kan ikke være sammen med dig..jeg er alt for bange for at skulle bide dig...jeg vil ikke skade dig" forklarede han og så undskyldende på hende "jeg vil ikke have der skal ske dig noget" tilføjede han og knyttede stille sine hænder, hanvar virkelig ikke tryg ved hun stod der og ville bare havde ehnde ind i sikkerhed igen "kom nu har hen.." sagde han bedende og så på hende.

sayuri's blik hvilede stadig på vandet mens hun lyttede til hvad taron sagde. en iskold vind mødte hende, men selvom hun ingen jakke havde på, frøs hun ikke. ihvertfald ikke udepå. mennesket tænkte ikke på taron som en vampyr, og havde egentlig ikke noget imod den fakta så hun ville hellere en gerne være sammen med ham. efter et par øjeblikkes stilhed der hovedsageligt gik på at tænke tingene igennem og betragte det mørke tjæreagtige vand med et overvejene blik, tog hun en dyb indånding, løb mod ham og mødte ham i et kram "hvis...du ikke vil have der skal ske mig noget...så bliv hos mig" hviskede hun med en stemme der var på nippet til at knække, men det gjorde den ikke. hun havde armene om hans liv og lagde hovedet mod hans brystkasse med lukkede øjne.

taron så på hende og brød sig bestemt ikke om stilheden, han stod og rystede stille på hovedet og så med bedende øjne på, men da hun kom løbene hén til ham og han blev mødt i et kram, kom et lille smil frem på hans læber, han lage sine arme om hende og puttede hende beskyttende ind til sig "mit lille menneske...jeg er for bange for at skade dig..men jeg vil ikke miste dig...sayuri...jeg elsker dig, men jeg kan ikke klare hvis jeg kommer til at bide dig igen..jeg kan ikke holde min træng til blod i særlig lang tid" forklarede han stille og kyssede hende blidt i håret, han havde det virkelig skidt med han havde bidt hende, men han var n u meget glad for hun ville være ved ham.

sayuri kunne med sine svage menneskeøjne ikke se så meget, men nød dog bare at være i tarons beskyttende favn igen. hun lyttede til hvad han sagde og forstod ham godt men havde dog et andet synspunkt i sagen "jeg er ligeglad med om du bider mig...bare vi er sammen" hviskede hun med en lille stemme og kunne slet ikke forstå hvordan han kunne elske hende, og hun vidste ikke om hun skulle tro på det eller ej. sayuri nød kysset i håret og kyssede ham blidt på hans kolde brystkasse som 'tak'.

taron lyttede til hvad hun sagde og sukkede stille "jeg kan ikke klare at bide dig...det ødelægger mig...men..hvis den eneste måde jeg kan få dig til at stoppe med at gør dumme ting...så skal vi være sammen..." hviskede han ned mod hendes hår og knugede forsigtigt ind til sig, for ikke at knække hende over, som jo ville være så nemt som at knække en tændstik, på grund af hans vampyr styrke, han så frem for sig og tænkte sig om "skal vi ikke tage hjem til mig...du skal ikke stå her og fryse" hviskede han stille og så ned på hende efter.

hun hørte hvad han sagde og kom kort til at smile lidt men det forsvandt hurtigt igen "vi...skal ikke være sammen hvis det kun er for min skyld.." sagde hun stille og nød at de stod så tæt, generalt følte hun sig bare godt tilpas lige nu og her. "det kan vi godt.." hviskede hun mod hans bryst og havde faktisk ikke bemærket kulden før nu hvor han sagde det. hun havde jo koncentreret sig om så mange andre ting som f.eks. at zero - hendes egen bror - var vampyr og at taron også var det, og det at der i det hele taget fandtes vampyre var en stor omvæltning for det lille menneske.

taron lyttede til hvad hun sagde og så lidt på vandet "det er ikkke kun for din skyld...jeg er bare...bekymret for din sikkerhed.." mumlede han stille og holdte hende forsat tæt ind til sig, ham nød at havde hende i sin favn og kunne ikke holde et smil tilbage, han løftede hende stille op i sine arme "okay...men det kommer til at gå stærkt..jeg er hurtigere en mennesker" forklarede han og kyssede hende ømt på munden, han elskede at mærke hendes læber mod sine og i det hele tget bare hende.

//sorry krea døde --'//

sayuri nikkede svagt og blev faktisk lidt rørt over at han var bekymret for hende men det var hun jo bare rigtig glad for. menneskepigen fik dog et mindre chok da vampyren løftede hende op i sine stærke arme, og bar hende, men hun nåede dog ikke at svare før hans kølige læber rørte hendes i et kys. et sus fløj hurtigt gennem hendes krop, og et svagt gisp undslap hende, men så faldt hun lidt til ro og kyssede forsigtigt med. et par sek efter slap hun kysset fordi en kold'kold brise havde mindet hende om, at dette måske ikke var stedet for sådan en situation. hendes arme var om hans hals.


//okay, holder vi så fællesbegravelse eller skal min også bare dø alene?x3//

taron nød kysset til det sluttede og så blidt på hende "luk øjnene og slap af..vi er hjemme inden så længe" sagde han og kyssede hende blidt på panden, han begyndte så at gå og satte så i vampyr fart væk fra havnen.


//jaa det er fint med mig altså fællesbegravelse ^^ men jeg laver lige en forsættelse sheria såå...out//