Feelings - Alias -

Dato: 18. dec.
Dag: Søndag
Tid: 00:00 ca.
Vejr: Køligt, men tørt, blæsende.
Sted: midt i Werclare by
Omgivelser: Skumle typer og hvad der ellers plejer at være i Werclare.


Stefan sad på en lille skummel pub/bar, han bar en sort hættetrøje og sorte bukser, for at skjule sig så vidt muligt i de mørke kroge. Lokalet var kun oplyst af starinlys og ikke en eneste bar hvidt eller farverigt tøj i lokalet. Her duftede af begær og tunge løfter i rummet og stemningen var dyster. Den mindede ham om Alias, de mindede ham om Alias, deres blege hud og smukke udseende, men ingen af dem var tæt på at være så fantastisk som Alias. Han sukkede og så ned i sit glas, han havde endnu ikke drukket noget af det rødlige væske. Han rørte lidt rundt i det med sugerøret, det lignede blod. Han sank, undrede sig over at han endnu ikke var blevet angrebet eller lokket med et sted hen. Det var jo tydeligt at ingen herinde udover ham var menneske. Måske ventede de på det rette tidspunkt? Deres blikke nærmest brorede sig igennem hans hud. Han sank og så ikke op, måske var det ikke smart alligevel? Nej, han kunne altså ikke holde ud at skulle leve mere i det helved han har levet i, det her var første gang i lang tid han havde bevæget sig ud også havde han fundet det her sted .. og fået dem 'sjove' idé at gå ind og blive ædt. De havde da givet ham en gratisdrink?

"Sæt dig!" beordrede den kolde stemme.
Magten var tydelig i hans øjne, han følte sig beder en alle andre, med god grund selvfølelige, han havde mere magt end Alias nogen sinde ville komme til at få.. men det generede ham ikke det mindste, han var stadig stærkest. Han så tøvende hen på ham, men valgt så til sidst at sætte sig ned i stolen, meget modviljet. Hans gyldne øjne så væk fra manden fra enden af det lange bord, hans tanker var et helt andet sted, men manden tvang dem tilbage til rummet, til ham. Han måtte kæmpe for Alias opmærksomhed, og Alias kunne se det gik ham på, men han var ligeglad, han kunne få lov til at kæmpe alt det han ville, Alias regnede ikke med at give sig, bare sådan.
"Hun er ikke kommet noget til Alias, hun er okay, vi har ikke slået hende ihjel" lød hans kolde stemme igen. Som om han prøvede at tænge igennem, som om prøvede at få magten over Alias tanker? Kunne det lades gøre? Nej.. for så ville han vide hvad det var der gik Alias på, og det havde i hvert fald overhovedet ikke noget med den skide pige og gøre? Og nu.. nu måtte han ikke engang gå? Fuck dem.
"Definere, okay?" bad hans dybe stemme om.
Manden så opgivende på Alias og vendte sig blik mod noget ved hans højre side, Alias ikke kunne se ordenligt, desuden var han ligeglad. Der var måske.. 10-12 mænd inklusiv ham selv, samlet ved bordet? Eller vent.. mænd kunne man ikke ligefrem kalde dem.. de havde ingen sjæl, ingen af dem, lige så kolde og ligeglad.. og døde som en fucking sten!
"Alias!" han lød vred nu.. Alias så op og mødte hans kolde blik, passende til hans ligegydlige stemme. "Hun er i live! Det er det eneste du burde bekymre dig om.. og nu kunne jeg godt tænke mig at få nogen svar. Ellers er hun ikke i live særlig lang tid mer!" han nærmest råbte.
Alias så fraværrende væk.. han kunne se manden ud af øjnkrogen, og hvor meget det gik ham på.. han lignede en der skulle til at flå hovedet af Alias skuldre. "Hm.. Undskyld Hr. " sagde han langsomt og rejste sig så op, alle vampyerne rykkede anspændt på sig, men Alias viste ikke tegn på angreb, blot fred. "men jeg har ingen svar, og nu vil jeg gerne have lov til at gå.. tak. Og pigen? Dræb hende, tortur hende.. jeg er ligeglad, hun er din" sagde han roligt smilte skævt inden han langsomt forlod lokalet.. ventede på en spydig kommentar fra manden.. men der kom intet.. han var vel overvældet? Troede nok han havde haft Alias der? Pigens liv? Det betød intet for ham, de troede han elskede hende? Og hvad så hvis han gjorde? Han ville ofre alles liv.. for at holde på sin hemmelighed.. eller.. måske ikke alles.
Hans gydne øjne, søgte rundt mellem vampyere, efter det eneste bankende hjerte i flere meters omkreds. Hvor var han? Havde han gemt sig.. han kunne lugte ham, høre ham, sanse ham.. men han kunne ikke se ham. Han lukkede øjnen kort i og tog et skridt frem, frme mod det bankende hjerte, et sekundt efter stod han bag Stefan, lydløst lagde han en hånd over hans mund, så han ikke ville skrige, og derefter en over hans øjne, så han ikke kunne se. Han lagde sine læber helt hen til hans øre, "Shh.. hvis du vil ud herfra i live.." hviskede han stille, og tyssede på ham.

Stefan kiggede lidt op og fik kort øjenkontakt med en mand, ikke en eneste rynke, men man kunne godt se at han var ældre end tyve, hans dystre øjne slugede hans blik, han havde lyst til at komme tættere på, men han så hurtigt ned, han kendte godt den kraft, han ville ikke lade det ske igen, han fik et chok da en hånd landede foran hans mund og kort tid efter blev det med et helt mørkt, han fik et mindre chok af hånden over sine øjne og skulle til at gøre modstand, da han hørte Aliases stemme og sad med et helt stille. Stefan havde lyst til at springe op og kramme ham, men han måtte tvinge sig selv til at lade være. Hans hænder var kolde, men her var også ret lummert på grund af stearinlysende herinde så det var på en måde rart. Aliases stemme sagde at det var alvorlig, var det så slemt? Det havde jo bare været, ja, fordi han var oprevet, han havde jo ikke regnet med at nogen ville angribe ham eller sådan noget. Han knugede hænderne i et nervøst træk og sank. Han kunne dufte Alias og det fik ham til at spænde i kroppen, han var lige bag ved ham, men han måtte side stille og ikke sige en lyd. Det havde været over en måned siden de sidst havde set hinanden og han havde savnet ham mere end han troede. Han lyttede til stemmerne omkring ham, lydende af skridt og folk der bevægede sig. Lyden af væske der blev hældt op i glas. Han tog dog alligevel hånden op til hans som var hen over hans mund. Han mærkede hans bløde hånd mod sine fingrespidser. Han vidste ikke helt hvordan han skulle reagere på det, på at Alias var her og at han var i fare. Skulle han græde, være bange, grine, være vred?

Han havde lagt hånden over Stefans øjne, for at han ikke skulle vende sig om og se efter, det ville vække opmærksomhed, når drengen gjorde noget unromalt, der var helst ingen der skulle vide de to kendte hinanden, det kunne hurtigt gå helt, helt galt. Han smilte en lille smule da Stefans varme finger gled over hans hånd, kunne ikke lade være.. han havde sådan savnet den utrolig naive, men også meget optimistiske dreng, han havde bare lyst til at tage ham ind til sig, trække ham væk herfra og holde ham helt for sig selv.. låse ham inde i sin lejlighed? Beholde ham.. mmhm, det ville da være rart. Han rejste hurtigt Stefan op, og trak ham ind til sig, han fjernede så hånden fra hans øjne, og fra han mund, det ville vække opmærksomhed hvis han gik med ham sådan ud, selv om han ville ønske han kunne holde kæften lukkede på Stefan, der sikkert ikke selv kunne finde ud af at holde kæft, det havde han efter hånden lært omkring knægte. Han lagde en hånd lidt over lænden på Stefan og førte ham hen mod udgangen. En anden dør åbnede sig, og Alias sukkede opgivende helt stille. "ikke et ord Stefan!" sagde han stille mod hans øre, han kunne hurtigt ødelægge alt.. hvordan fanden fik man et menneske smuglet ud fra en bygning kun med vampyere?
"Ikke så hurtigt Alias!" lød stemmen fra de anden ende af lokalet. Han vendte sig langsomt om, og slap derpå Stefan, havde lyst til at beordre ham til at løbe.. desværre ville han ikke komme særlig langt med livet i behold.´, hvis der dog bare var noget han kunne gøre for knægten. "Hvad?" spurgte han manden, manden fra bordet, hr. anonym. Ikke engang Alias kendte hans navn, han kendte dog ham.. en modbydelig vampyr, næsten være end Alias.. hvis ikke det da var.. han havde ingen følelser. "Hvor skal du hen med det der?" spurgte manden og pegede på Stefan.. "Frokost.." mumlede Alias stille, han havde ikke tænkt sig at give op så let.. men mandens blik havde allerede afsløret ham? var han virkelig ikke beder længer? "Det kan jeg desværre ikke lade dig gøre.. mennesket.. gi' mig det, så kan du gå" sagde han roligt med en dyb stemme. Alias vendte blikket mod Stefan, så ham dybt ind i øjnene.. han var ikke kommet her til, for at finde den person som han ikke havde set i så.. så lang tid.. for at se ham dø. Han fandt sig ikke i det.. men hvordan man slap uden om.. anede han ikke. Han lagde en hånd mod Stefans ryg og skubbede ham frem mod manden.. hvad kunne han ellers gøre?

Stefan prøvede så vidt muligt at holde kæft, men der var bare så meget han ville sige "Ali .." begyndte han, men stoppede sig selv da Alias sagde han ikke skulle sige et ord. Han bed tænderne sammen og gik med ham mod udgangen, han knugede hænderne, det undrede ham kort at han overhovedet var nået så langt ind på bar/klubben, når der var så meget besvær med at komme ud. Stefan stvinede i hele kroppen da en mand spurgte Alias om hvor han skulle hen så hurtigt, han så ikke på manden, bange for at gøre noget forkert, så de ikke kunne komme ud. Han knugede hård hænderne da manden sagde at Stefan skulle blive her. Han så Alias i øjnene med et bekymret og bange blik, det ville han da ikke lade ham gøre, efterlade ham med ham der, han .. han ville da ikke gå uden ham, hvad kunne manden ikke finde på, han ville jo ikke dø. Han så på manden da Alias skubbede ham hen imod ham, Han sank og bevarede roen, eller prøvede. Men han havde ikke i tankerne at gøre det let for manden .. selvom noget sagde ham at Stefan langt fra kunne klare ham her. Han kunne jo ikke en gang overmande Alias. Han så ind i hans dystre øjne og var tavs, som havde han mistet stemmen. Han vidste godt at manden sikkert kunne se alt hvad der gemte sig af følelser, lige meget hvor meget han prøvede at skjule det. Alias vidste jo altid hvad han følte, det var ikke til at skjule når han var ked af det. Han så om bag manden, nogle af de andre kiggede på, så det som noget spændende, en lille scene, som skete der aldrig noget spændende i deres evige liv, håbede de på at se blod? eller en slås kamp? Han følte sig pludseligt rigtig meget som midt punkt, kunne de høre hans hjerte banke, som det eneste i rummet måske? eller var der andre mennesker?

Alias stod lidt og så på manden indne han langsomt vendte sig om og gik mod døren.. det var Stefans eneste chance for at overleve nu.. hvis Alias ikke viste intresse for ham, hvis han var ligeglad? Så ville manden også være ligeglad, han drak ikke blod af mennesker alligvel, det vidste han, han kunne ikke bruge Stefan til noget. "Alias!" lød hans koldte stemme gennem lokalet.. der var pludeslig bleven så stille.. alle kiggede, Alias stoppede langsomt op. Fuck. "Du sagde jeg kunne gå?" sagde han roligt stadig med ryggen vendt mod manden. "Jeg sagde ikke hvornår" svarede stemme ham. Vreden vælede op i Alias og tog over et sekundt, hugtænderne vippede frem og han bed hårdt tænderne sammen. "Udfordre du mig.." hviskede han stille og vendte sig langsomt mod manden.. ingen skulle udfordre ham, det tabte alle sammen, alle.. alle sammen, ingen ville overleve. "Det ved du jeg ikke kan Alias, det ville være spild af vores begge tid.." sagde han. Alias betragtede hans øjne.. bange? Et split sekundt, frygt i hans øjne.. godt så. Han så hen på Stefan som manden havde taget fat, ved Stefans overarm og trukket ham ind til sig, som sit eget lille kæledyr.. føj. "Hvad vil du med mig? Jeg kan intet gøre for dig længere" sagde Alias stille og så hen på mandne, skulede lidt til Stefan.. dumme menneske dreng! Hvad fanden havde han tæntk sig? At gå ind på en bar med vampyere? kraft edme. Jov han kom da ind? Men hvem havde sagt noget med at komme ud igen?
"Alias.. kom, nu." lød manden hårde stemme.
Alias sukkede stille men fulgte så manden hen til det lokale de lige var kommet fra, gad vide om der var et tortur rum i huset? Helt sikkert.. ellers var det bare Alias der havde haft den hobby engang? Naaah.. mon dog.
"Sæt dig" beordrede manden og pegede på en stol da de kom ind i lokalet og døren var lukket.. blot de 3.. og liget fra kvinden.. blod over alt.. kroppen lå blot på gulvet, så fredfyldt.. hm.
"Nå.. nu prøver jeg engang til.." hviskede vampyren stille og hans hugtænder gled langsomt frem som han placerede dem mod Stefans hals. "Gi mig nogen svar.. " hviskede han stille og så bedømmene på Alias.
Hvad havde han tæntk sig.. at drikke stefans blod? helt ærligt.. var det virkelig det bedste han kunne finde på.. "Velbekomme.." sagde Alias roligt idet han satte sig ned i den store læder stol for enden af bordet.

Stefan så efter Alias, nej, hvorfor gik han! Han blev dog lettet da han kom tilbage, han vidste jo ikke hvad de pokkers vampyrer tænkte, hvad havde Alias i tankerne, han var ikke sikker på om Alias rent faktisk bare ville have ham som frokost, nej, det kunne Alias ikke finde på, kunne han? Nej, ikke efter det de havde været igennem. Han væmmes ved at stå så tæt på manden også alligevel ikke, han havde den samme tiltræknings kræft som Alias. Han så ned, det var tydeligt at se på Stefan at en masse tanker fór rundt i hans hoved. Han så kort frem og tilbage på Alias og manden, åh, nej de måtte ikke slås, han ville ikke have at Alias skulle komme til skade.
Men han blev istedet ført ind i et rum, han prøvede at forstå hvad det var der skete. Svar? Alias havde åbenbart noget Manden ville have. Han så hen på Alias, fangede hans blik da manden blottede sine tænder og nærmede sig hans hals. Han ville ikke bides af ham, men han havde lært, hvis han ikke gjorde modstand så ville det ikke gøre nær så ondt, nu vidste han jo ikke at ham her, han drak ikke fra mennesker, han kendte jo ikke til alle de andre mærkelige væsner. Han følte sig så dum, hvorfor var han gået herind? Han skulle aldrig havde gået herind. Hvorfor var han altid så dum! Han havde lyst til at skrige, men han var tavs, han vidste at der ikke kom noget godt ud af hans mund og han ville ikke gøre det værre end det var. Det var nok bedst at Alias styrede det.

Han lagde nakken tilbage og folede benene imens han lukkede øjnene og så yderst afslappet ud. Han smilte endda lidt, det var det bedste kort han havde på hånde lige nu, men det kunne selvfølelige hurtigt gå galt. Hvilket det gjorde.. Et højt bump, Alias åbnede langsomt øjnene, prøvede ikke at se bange ud.. en anden dør der åbnede og lukkede sig, højehæle over gulvet. Han så op på kvinden, smuk.. utrolig smuk, vampyr. Han så ned på liget ved sine fødder, pigen, død pige.. han kendte hende, kendte ansigtet, holdte af hende, ville gøre alt han kunne for at holde hende i live.. han havde gjordt alt.. og nu var hun død? Var det samme skæbne Stefan skulle til at lide. Han så op, for at finde Stefan.. han lå også på gulvet foran vampyernes fødder, han var bleven kastet, eller bare sluppen, og havde faldet? Forhåbenlig ikke kommet til skade. Alias fandt hurtig mandens øjne der langsomt var på vej over mod ham. "Okay.. så snakker vi bare.. jeg kan se du har trænet dit kæledyr godt? En tapper lille dreng?" sagde han og gav et grin fra sig, der blev gengældt af kvindne, der nu stod foran Stefan. "Jeg har intet at snakke med dig om.." sagde Alias stille og lagde hovedet lidt på skrå for at kunne se Stefan, som manden nu stod i vejen for. Kvinden havde hjulpet ham op.. eller nærmer trukket ham op, Alias søgte hans krop igennem for skader.. men der var intet det blødte.. ikke endnu. Hun tog ham med sig.. førte ham ind i et andet lokale.. fuck. Han så mod den lukkede dør hvor Stefan var bleven ført ind.. sikkert spændt fast, og havde tuisende knive, piske og alverdens redskaber at vælge imellem. Fuck. Han så op på mandne igen. "Hvad gør i ved ham" sagde han vredt og stilte sig op, de skulle ikke røre Stefan, han kunne ikke.. kunne ikke bare lade ham dø.. ikke en til.. der var snart ikke flere tilbage.. ingen tilbage at elske. "Ingen ting.. hvis du fortæller mig det nu.. mange ting hvis du trækker tiden ud.. " svarede han.. Alias så mod døren.. ventede blot på Stefans skrig.. det første tegn på smerte.. og han var den der var skredet, og Stefan med. "Hvem arbejder du for Alias?".. Alias så kort på manden men vende blikket mdo døren igen. Stilhed.

Stefan skar en grimasse, han havde knap nok opdaget at han var blevet kastet næsten, før han lå på jorden, det havde gjort ondt. Men det var ikke slemt. Han blev hevet op igen, han følte sig næsten som en kludedukke. Kvinden var stærk, han havde aldrig mødt en kvinde der var så stærk. Han så om mod Alias, men manden stod i vejen. Han så hurtigt rundt i rummet og et slag af skræk røg igennem ham, alle de .. ting .. redskaber. Han begyndte at vride sig, han skulle under ingen omstændigheder spændes fast "Slip mig, Slip mig så!" sagde han desperat. Men kvinden holdte ham fast og uden Stefan vidste af det, var hans spændt fast på en briks i midten af rummet. Han vred sig og prøvede at trække sine arme og ben til sig. Hun tog et par plastikhandsker på, hvilket fik Stefan til at rynkebrynene, åh gud hvad ville hun?! Hun fandt et sort tørklæde frem, med lidt blod på kunne man se, hendes højhælede sko kunne høres hen over gulvet og hen til briksen. Det sidste han så før bindet var om hans øjne, var hendes røde læber og kolde øjne. Han havde aldrig set en kvinde se sådan ud. Han havde prøvet det før, det skræmte ham ikke .. kun .. lidt. Han hørte lyden af en saks og kort tid efter kunne han mærke saksen klippe sig igennem hans trøje. Hun rev derefter trøjen af ham, hendes blik fangede hans bryst "Ah .. Jeg kan se du allerede har været udsat før" sagde hun så og lo lidt "og jeg lever stadig" tilføjede han så, hvilket betød at han godt kunne slippe levende ud, mente han. Det håbede han i hvert fald på. Kvinden lo igen, det var klokkeklart, men dystert og viste ikke lige frem følelser. Inden Stefan nåede at tænke særligt langt. mærkede han et slag, en pisk, hen over maven, alt luft røg ud af ham, klasket var enormt og gav genlyd i rummet "Nghh!" sagde han anstrengt og prøvede at bukke sig sammen, hvilket var umugeligt på grund af at han var spændt fast. Han gispede efter vejret "Kælling" mumlede han og bed tænderne hård sammen.

Kvinden smilede tilfreds, hun nød synet af hans smerte, hun lagde pisken fra sig, det var blot en smagsprøve. Men hun ville høre ham skrige, det var ikke nok at se smerten, hun ville høre den. Hun hørte da hans ord "Hvad sagde du?" spurgte hun så og tog fat i hans ansigt "Kælling" gentog han, flabet som han var. Hun svang ham en lussing og trak en kniv frem, flabede møgunge. Hun skar ham langsomt hen over hofte og hen over maven, men stoppede halvvejs og fandt noget salt frem. Hun dryssede forsigtigt salten i hans åbne sår og rodet så idet, sådan at hendes hænder blev fyldt med blod.

Han bed sig hård i læben da hun begyndte at skære ham "Nghh .. mnh" sagde han anstrengt og smertefuldt. i det han mærkede det svidende salt lande i såret og det blev gnubet ned idet, han kunne ikke holde et skrig inde mere, han spændte i hele kroppen og vred sig, så godt han kunne "Slip mig fri, Stop det sindsyge kvinde menneske!" skreg han, men det hjalp næppe.

Han skar tænder og ventede, det føltes som evigheder før han hørte larmen fra den anden side af væggen.. piske smælget. Han vendte sig mod manden og kastede lidt opgivende med hovedet, "Jeg har ingen svar." gentog han langsomt og opgivende, han var for irreteret, og træt til det her, han ville gerne væk, og han ville have Stefan med sig, det var klart. Men også umuligt, han kunne selv forlade ham? Kunne han det.. hvad ville de så gøre med ham. "Du har set mit værk Alias, bare fordi du er en god skuespiller betyder det ikke at jeg har tænkt mig at holde igen, jeg er ligeglad med de dødlige" lød vampyernes stemme. Alias vendte sig mod ham langsomt, idet skriget tonede gennem væggen og fik hans nakkehår til at rejse sig.. kulde gysninger over alt. "Det.. sku.. du.. ik.. ha gjordt." hviskede Alias stille og gik frem mod vampyeren, som bare smilte flabet. Alias trak kniven, som han altid havde på sig, op af bæltet og kastede den mod vampyerens hals, der følg gennem ham og landte hårdt i væggen bag dem, hvor Stefan var inde bag. Han så vampyeren falde om.. langt fra død, men sårede var også fint nok. Han gik hen og rev sin kniv ud af væggen, pyntet med va pyr blod.. mmh.. det var længe sidne han havde drukket den slags, men det kunne vente, han havde et menneske at hente.
Han åbnede døren ind til rummet og så lidt rundt, stilte sig i dør åbning, "Sådan et rum har jeg altid ønsket mig.." sagde han og smilte lidt for sig selv. Han fik så øje på Stefan og kvinden der havde vendt sig mod ham, "Hvis du hælde sprit i.. i stedet for salt.. så bliver arene der for evigt, og de svier mere.. " sagde han roligt og gik hen mod briksen, imens han kiggede på kvinden der stod og så så.. fandes selvsikker ud. Hun smilte tilbage til ham, med et kortsbart smil.. sikke en luder. "Undskyld mig frøken, men nu tager jeg havd der tilhøre mig.." sagde han så roligt og skubbede hende blidt væk, og så ned på Stefan.. han var så bleg.. han kunne da umuligt gå.. og blodet.. det fossede ud af ham. "hm." han vendte sig mod kvinden der allerede havde trukket en pistol. Han så lidt på hen, kort tid efter sad kniven fast i hendes hals, han var hos hende og trak kniven ud igen, hendes øjne flugte ham, men imens hun healede, kunne hun ikke røre på sig. "Du.. skal.. ikke.. tro.. du.. slipper.. så.. let.. Alias!" lød hendes hæse ynklige stemme. "Det regner jeg heller ikke med, jeg håber vi ses igen smukke" hviskede han stille og rejste sig så op og vendte sig mod Stefan, "Nå.. tror du ikke du har lavet nok ballade for en nat, hva?" grinte han stille og gik tilbage mod Stefan, og bandt roligt hans hænder og føder fri, og så sig om efter noget.. hm. Han trak hurtigt sin egen trøje over hovdet, der var ikke så meget andet.. han bandt den om livet på Stefan, for at stoppe.. blødningen, bare lidt, han så på ham og rev så det bind han havde om øjnene af, og lagde sine hænder ind under ham og trak ham så forsigtig op i armene, og knugede hans varme krop ind til sig. "Stefan?.." hviskede han stille, han var bange for at knægten var ved at besvime.. mistede han alt for meget blod skulle det da hurtigt gå galt. Han så sig om efter en mulig nødudgang, og greb fat om den sorte pisk på vej mod fulgtvejen.. sådan en havde han altid ønsket sig.

Stefan hørte døren blive åbnet og derefter skridt og endeligt .. endeligt, Aliases stemme. Han havde det for at være helt ærligt, ret dårligt, han var tæt på at tro at Alias ikke hentede ham, efterlod ham her. Han havde set de redskaber de havde og han vil helst ikke nyde nogen af dem. Han lyttede til det der skete, men havde svært ved at skilne lydene og forstå helt hvad der skete. Han bevægede sig svagt da han blev bundet fri og så op på Alias da bindet forsvandt fra hans øjne, hans øjne og mund, det var skænt at se ham. Han smilede stille "Det må du hellere vende dig til .. " sagde han så, det var jo ikke første gang Stefan havde rodet dem begge ud i noget rod. Han lagde kinden imod hans brystkasse og følte sig ret kvæstet, som var han blevet tæsket. Han lagde sin ene arm om maven på sig selv, hans tattoveringer blev ikke ligefrem kønne af alle de ar på overkroppen. Han prøvede at slappe af, men han var så anspændt "Jeg synes altid du ender med mit blod på dig" sagde han så stille, med en lidt søvning stemme og smilede. Han holdte humøret oppe, på trods af skaderne og han følte sig svimmel. Han lukkede øjnene og følte sig næsten lykkelig, på trods af det der lige var sket. Han var i armene på Alias og det gjorde ham glad. Han håbede ikke der kom mere ballade.
Men de var ikke en gang helt ude af klubben og der var jo en hel del flere vampyrer, mon der var en bag vej? Han undrede sig over at han ikke var blevet sendt på den lukkede endnu, men nu havde han jo ikke plapret op omkring det. Men med de ting han var blevet udsat for på det seneste, følte han sig ret psykisk ustabil. Han kunne høre lydende ude fra klubben, stemmer og den dystre musik, alle de vampyrer.

Alias smilte stille og gik mod den næste døre, åbnede den til igen et lokale, hvor stor mon det her hus var? Det var nærmst som en labyrent, men et sted måtte der jo også være en bagudgang, det var der altid sådan et sted her. "Mmmhm.. du gør mig sulten" hviskede han stille og blottede sine hugtænder i et skævt smil til Stefan. Han fandt endelig en dør ud til kulden, nu han havde vandret rundt lidt, han hørte lyden af fod trin bag sig, og sukkede så, da vampyeren stod i døren, healed og klar til kamp. Alias vente sig om og stirrede tilbage på ham, halvt ude på vejen. "Alias!" råbte han efter ham, men lignede ikke en der ville gøre meget for at få ham tilbage ind i huset. "Du må heller passe på dit lille menneske! Og hvem du omgås.. det her er ikke sidste gang vi mødes" Sagde manden og så blev døren lukket bag ham. Han smilte lidt og så sig om. "Bare rolig, jeg passer på dig.. bare luk øjnene" mumlede Alias stille og knugede Stefan lidt mere ind til brystet.
________________________

"Hvorfor?" lød den blide kvinde stemme.
"Jeg er ikke sikker" mumlede Alias rolige stemme, tæt ved Stefans øre. Han holdte stadig om ham, holdte ham ind til sig, men også kun lidt af hans overkrop, hans hovede vilede roligt på Alias skød. En kvinde hånd støg over Stefans mave, Alias smilte roligt. "Han overlever.. gør han ik?" spurgte Alias stemme igen, det var måske hundrede gang han spurgte. "Jov selvfølelige gør han det.. du kan prøve at vække ham nu" sagde han blidt, kort tid efter kunne man høre højhæle der bevægede sig elegant hen over gulvet, og en dør der lukkede sig bag hende. Alias smiled taknemligt. "Stefan.." hviskede han stille, og så ned på det blege men fredfyldte ansigt.

Stefan kunne høre stemmer i sin søvn, men de var sløret og det var ikke helt til at tyde hvad de snakkede om. Han rynkede svagt brynene da han hørte sit navn "ngh .. " mumlede han og glippede forsigtigt med øjnene. Hans anstrengte ansigt, glattede sig ud da han så Alias og så op i Aliases øjne, der var da heller ikke noget bedre at vågne op og se "Lever jeg?" spurgte han så og smilede lidt. Han havde ingen anelse om hvor han var eller om han drømte eller var død? Han tog hånden op til hans ansigt og lod fingerspidserne kærtegne hans kind og ned over hans bløde læber, før han lod sin hånd falde ned i sit skød igen "mh .. du er rigtig" mumlede han så, han kunne jo mærke ham under sine fingre. Han havde kunne høre en kvinde før, jo, jo han huskede noget med nogle højehæle imens han havde sovet? Han undrede sig, hvor var han? Det samme spørgsmål kørte rundt i hovedet på ham. Han bevægede lidt på sig, men skar en grimasse, hans mave gjorde sindsygt ondt.

Alias smilte roligt da drengen åbnede øjnene og så op i hans øjne, det gjorde ham så.. glad inden i.. endelig alene.. eller næsten i hvert fald, men Stefan.. mhm. Han lagde sin hånd mod Stefans skulder og holdte ham nede, han ville ikke have han prøvede at sætte sig op, hans mave stod slemt til, men nu var den da i det mindste syget sammen igen. Han så ned over den og kærtegnede den blidt over såret, og op over brystkassen. Han så hen mod den lukkede dør, de var placert i stuen, på en sove sofa, fjernsynet stod tændt, men der var ingen der så det, og det var skruede næsten helt ned. Vinduerne var åbne og den kolde natte luft strømmede ind af dem, og gjorde det behaligt for Alias og Isabella at være der, selv om Stefans krop var kold. Alias havde ført været på besøg hos hende.. mange gange, og det var på tide at Stefan hilste på hende. Han så hen mod døren igen, ved siden af sofa sengen hvor Alias sad, og Stefan lagde, stod et lille metal bord med jul, hvor en skalpelder, en sprøjte, nål og sytråd, samt noget papir med blod på, og noget væske der lugtede skarpt, stod på. Han nussede blidt Stefan i håret, "Ja selvfølelige" sagde ahn stille og smilte lidt da Stefan rørte ved ham. Han havde selv fået en stor strik sweater på, men Stefan havde dog stadig bar overkrop, mmhm.. dejligt syn. "Ja.." sagde han stille og så væk fra Stefan da døren blev åbnet igen og kvinden kom ind, hun havde et rart ansigt, og et blidt smil om læberne, hendes make up var roligt, og ikke voldsomt på nogen måder. Hun havde en lang hvid kjole op, og handsker der gik hende til op over albuerne, et hvidt corsage med snørre på ryggem, og sorte højhælet sko. Hendes mørke brune krøller faldt flot ned over hendes skuldre. Hun var perfekt, så smuk en kvinde kunne blive. Hun smilte et sukkersødt smil, hvorpå hugtænder blev blottet.
"Jeg tænkte han måske kunne trænge til noget vand" lød hendes bløde pige stemme, da hun satte et koldt glas vand ned på læge bordet og smilte roligt inden hun gav sig til at grine. Alias så op og fandt hurtigt med øjnne, morskaben. "Hvad skal du dog bruge den til?" spurgte hun med en sukker sød latter. "Tjaa.. sådan en har jeg sgu altid ønsket mig!" sagde han med ro i stemme og sendte hende et frækt smil, indne han lagde fingrende om skaftet på den sorte pisk og svang den igennem luften, så et højt smæld hørtes da den ramte mod hendes hud. Hun gav et skingert skrig fra sig og stirrede ned på Alias som havde han været en meget uartig lille dreng.. men så gav hun sig til at grine, "Alias! Har du dog ingen manere" grinte hun, og Alias grinte blot med.
Han vendte sig blik mod tefan til sidst, som var han lige kommet i tanke om den dødene dreng i hans arme, han lagde pisken fra sig og nussede blidt Stefan lidt i håret. "Stefan.. det her er Isabella.. din rednings ma.. kvinde" sagde han og smilte lidt fraværrende, og så op på hende med beundring. "Hej Stefan" sagde han roligt og bukkede sig ned over ham, og strøg ham over kinden, "Du er jo helt kold, din stakkel.. nu skal jeg lige finde en dyne til dig.. " sagde han stille og rettede sig op og gik hen mod døren igen, som hun forsvandt ud af. Alias vendte så endelig blikket helt mod Stefan, og smilte let.

Stefan følte sig tryg her, her var roligt og mildt. Ingen ballade, ingen skænderier, intet at være bange for. Han betragtede kvinden der kom ind i rummet, hvem var hun? Hun var så venlig og rar? Han ville havde sagt hej, men han var blevet helt tavs. Hun var smuk, var det hans rigtige kæreste? Han lukkede kort øjnene da Alias smækkede hende en med pisken, men der var ikke noget sår at se da han åbnede øjnene igen. Han betragtede dem, følte sig som et barn, som han lå der og betragtede de to smukke mennesker, han måtte se forfærdelig ud selv. Han så hende kort i øjnene da hun bukkede sig ned til ham, igen, han kunne ikke få ordende ud af munden, som var han helt genert. Han så op på Alias da hun forsvandt fra rummet igen "Je .. " sagde han, men sank så "Hun er sød .." sagde han så stille og fugtede sine læber "hvem .. er hun?" spurgte han så, hun var Isabella, men hvem var hun, veninde, søster .. kæreste? Han vidste godt han ikke skulle snakke for højt med noget, Stefan havde været den største idiot hele vejen igennem og hvis det nu var hans kæreste, så .. så var det okay, det var forståeligt. Men så alligevel, hvorfor så tage ham herhen, hun ville da heller ikke blive glad hvis han vidste hvad de havde lavet. Argh, han skulle stoppe med at tænke, han blev så forvirret oppe i hovedet. Han blev en smule anspændt i kroppen fordi han tænkte på alt for meget på en gang. Han sukkede dybt og gad godt vide om Alias også tænkte på alle sådan nogle åndsvage ting eller om det var sådan en menneske ting?

Han nussede ham stadig blidt i nakke håret, og lagde den anden hånd rundt om hans bryst, og tryggede ham lidt ind til sig, han ville gerne have Stefan til at forstå at han var i sikkerhed nu, og at Alias passede på ham.. at han altid ville passe på ham. "Mhhh" mumlede han stille og bøjede sig over Stefan og kyssede ham let på panden, og rettede sig op igen. "Jeg vidste ikke du kunne være genert" grinte han stille, han havde ikke oplevet Stefan sådan, han havde jo altid bare sagt.. hvad der passede ham.. men han kunne jo godt se han var bleven lidt mundlam da Isabella var til stede, men det passede nu Alias fint. Hende skulle man også have respekt for. "Ja, hun er dejlig" sagde han højt og grinte lidt fraværrende inden han igen så på Stefan og smilte, kiggede på ham.. som han var den eneste ting i hele verden han ikke kunne undværre, det var i hvert fald sådan han følte det.. Stefan. mh. "Isabella.. " sagde han stille og så hen mod døren da den blev åbnet igen, "Vi er gamle venner.. du behøver ikke bekymre dig" sagde han stille til Stefan, men sagde ikke mere om hans fortid med den smukke vampyr, de havde godt nok været mere end venner, men deres følelser.. altid være på bror, søster niveau. Hun kom gående elegant ind i stuen igen med en stor, hvis, dyne. Hun gik helt hen til Stefan og lagde den over ham, og lidt over Alias også, "Så.." sagde hun roligt og gik forbi dem hen og lukkede vinduerne. "Vi skal jo helst ikke have du bliver forkølet.. vel Stefan" sagde hun roligt og gik så tilbage til Sofan, hvor hun lod sin dumpe ned ved side af Alias og lagde sit hovede på hans skulder.. og hav et yndigt suk fra sig. "Hvor er det vel et sødt kæledyr dur har fundet dig der Alias.. Han er så stille og rolig.." sagde hun blidt. Alias begyndte at grine imens han vendte blikket mod Isabella der også begyndte at grine en smuk blid latter. Hun rakte ind over Alias og størg en hånd over Stefans hår, "Oh.. vel.. jeg laver skam bare sjov.." grinte hun og lagde igen sit hovede mod Alias skulder. "Alias? Hedder du virkelig det nu.. hm... nå.. jeg syntes det så lang tid siden.. " sagde han roligt og lukkede øjnene.
Alias bukkede sig lidt ned over Stefan og kyssede han blidt på kinden, "hm? Ja.. det mit navn.. ja.. et par hundred år" sagde han roligt og lukkede øjnene i et sekundt. Men hun havde allerede rejst sig op, og stod smuk som hun var med et smil på læberne, "Jeg vil også have mig sådan en der.. hmm." grinte hun og pegede på Stefan, og bukkede sig ned mod ham kyssede ham kort på læberne, og lænte sig længer op, kyssede så Alias kort på læberne, indne hun lænte sig helt op og smilte lidt. "Godnat de herre" lød hendes rolige stemme, inden hun gik mod døren hun var kommet fra. "God jagt.." hviskede Alias stille til hende, men hans blik lå på Stefans.. ventede på hvilken som helst form for reaktion.

Stefan havde ikke følt sig mere tryg, i meget lang tid. Han smilede svagt og rystede svagt på hovedet "Tak" sagde han så stille, han vidste ikke helt hvorfor han blev så genert overfor hende. Hun var bare .. så venlig og virkede rent faktisk til at han ville passe på ham, på trods af at de ikke kendte hinanden .. eller, havde Alias fortalt Isabella om ham? Han lyttede til det de snakkede om, omkring at han var et kæledyr, mon Alias så ham som mere en blot et kæledyr altså .. man havde da ikke sex med sit kæledyr ellers var man i hvert fald ret syg? Han blinkede svagt med øjnene da hun kyssede ham, så moderlig, men så alligevel så smart og smukkere end et moderbillede. Han så efter hende da hun forsvandt ud af rummet.

Han så så op på Alias, så på hans læber og derefter op i hans øjne. Han prøvede at rette sig lidt op, men måtte skære et ansigt og blive liggende, da det gjorde ondt, hvorfor blev han udsat for sådan noget hele tiden "Vil du ikke nok kysse mig?" hviskede han stille og fugtede sine læber. Han kunne jo ikke selv læne sig op og kysse ham. Han følte sig hjælpeløs, mere end normalt, det var slemt nok at han var svag lige meget hvad, men at han nu ikke en gang kunne sætte sig op, det var frustrerende. Han følte sig ret meget til besvær for ham, nogen gange undrede det ham at Alias .. redede ham altid. Men han var beæret over at han hjalp ham, han følte sig elsket, selvom Alias ikke havde sagt det med ord. Havde han følt det, den nat på værelset, han havde følt det der, helt inde i hjertet.

Alias smilte roligt imens han betragtede Stefans ansigt. Endelig var de sammen igen, alene.. han havde savnet ham.. og på et punkt var han glad for at han havde mødt ham på den bar, ellers havde han jo aldrig.. set ham igen? Eller hvad. Det var bare en tilfædlighed.. men han var ked af han havde fået Stefan rodet ind i sine problemer, han vidste ikke havd han skulle gøre med ham.. for når.. vampyeren, ham han arbjede for, fandt ud af at de andre havde noget på dem.. Stefan.. så blev han sur, og spurgte til det.. og så blev han nød til at slå Stefan ihjel, eller blive fyrret.. hmm. Han vidste godt der kun var de to muligheder, og blev han fyrret blev han selv dræbt, og Stefan med.. så det var enden dem begge eller kun Stefan, og han vidste ikke hvor meget han havde lyst til nogen af delene. Det var derfor de var hos Isabella.. så kunne han.. ja.. gemme Stefan, ind til han havde fået det hele på plads, ellers blev han jo nød til at få drengen dræbt, i hvert fald et lig.. og en dødsartest, og så måtte Stefan skaffe sig et nyt sted og bo, et nyt navn... et nyt liv, og han vidste ikke helt hvor meget han kunne forvente fra drengens side.. hvis nu..
"Hva?" sagde han forvirret da Stefans sprøgsmål trak ham ud af tankerne.. hm. "Nårh.." mumlede han stille og smilte sødt til Stefan, han havde glet glemt sin glæde.. lige nu.. kunne han jo bare nyde sin elskede. Han kantede sig ud under Stefan og lagde en hovede pude under hans hovede, og trak forsigtigt sofaen ud, så den blev til en sovesofa. "hmm.." sagde han stille og satte sig på kanten, og lagde sig så langsomt ned ved siden af Stefan, og trak ham forsigtig ind til sig så det ikke skulle gøre undt på ham. "Du skal undgå.. at bevæge dig.. for meget" sagde han stille og kyssede ham blidt på læberne, og slap roligt kysset igen. "Og skat.. så det stadig mig der giver ordrende her.." grinte han stille og kyssede ham igen på læberne.

Stefan nød at mærke hans kolde silkebløde læber mod sine, men kysset varede ikke længe, lidt skuffende, han havde virkeligt bare lyst til at have ham tæt på sig, nu hvor han kunne. Han åbnede øjnene og så på ham. Han lo lidt af hans kommentar, men stoppede med at grine, da det gjorde ondt " .. har jeg da et valg?" spurgte han så og smilede bredt, det var selvfølgeligt en joke, men alligevel, det var jo nok ret svært at give Alias ordre, han var jo en del stærkere end Stefan. Han lagde sig ind til ham " .. kan jeg så blive her?" spurgte han så, han følte sig tryg her og Alias var her og ikke nok med det, det var Isabella også og med to vampyrer omkring sig, han følte at ingen kunne gøre ham noget. Han håbede at sårende healede snart, han ville gerne kunne bevæge sig rundt, uden at have smerter. Han var ikke en type der sad ned hele tiden. Det fik ham til at tænke på, at han virkeligt godt kunne bruge en smøg. Han rømmede sig lidt "eh.. mh .. har du nogen smøger?" spurgte han så stille, Han vidste godt det ikke var sundt og alt sådan noget, men .. det var en vane og ja. Han nulrede blidt noget af Aliases hår mellem fingrende, imens han ventede på svar. Han følte sig som sådan et dårligt menneske og ufornuftig. Men hey, det måtte Alias snart være vant til, især efter alt det de havde været igennem snart.

Alias smilte lidt og trak Stefan tætter ind til sig, dog stadig med dynene imellem dem, som lå over Stefans halv nøgne krop, han ville ikke flytte på den for at komme tætter på Stefan, han villle ikke have han skulle fryse. Det var godt Isabella lagde mærke til det, ellers havde han ladet Stefan fryse.. han var ikke så van til.. mennesklige behov, han var ikke van til at være sammen med mennesker, kendte ikke til deres behov.. hvilket minede ham om. Han vendte sig lidt om og så på glasset med vand.. "Er du tørstig Stefan?" spurgte han stille.. det var underligt at spørge et menneske om den slags.. hm. Han undlod at svare på Stefans spørgsmål, da han ikke ville tage den snak med ham lige nu, Stefan skulle have det godt nu, og det var det han prøvede at få ham til at ha'. "Ja.. det bliver du nød til.. for de leder efter dig, vi bliver nød til at gemme dig lidt.. i noget tid skat" sagde han stille og kyssede ham trøstende på panden. Alias ville bare passe på ham, og hvis Stefan tog hjem, så ville han nok bare møde en smadret hus, og et lig af hans mor.. der var intet at tage tilbage til.. desuden havde de sikkert nogen til at overvåge huset, så hvis han tog hjem, var det første de gjorde at tage ham som gidsel. Han sukkede stille, vidste ikke hvordan han skulle forklare Stefan det.. men lige nu.. ville han helst glemme alt om det.
"Hm.. ja, det har jeg" sagde han roligt og kyssede igen Stefan i håret, og sneg sin ene hånd ind under dynne og lagde den mod Stefans brystkasse så han kunne mærke hjertet der bankede under huden.. han elskede den følelse.

Stefan sukkede mildt "Okay .. Okay" sagde han så stille og ville ikke, spørge for meget indtil det hele, han kunne godt mærke at det ikke var lige nu han skulle tænke alt for meget og tænke på alt muligt måske sørgelit. Selvom det var svært at lade være. Han lukkede øjnene, han kunne godt undertrykke trangen til en smøg til det blev morgen, han var ikke nær så afhængi af dem mere, som han havde været, det var mest alkohollen der trang på, men det var mest i skjul.
Han nikkede stille og rettede sig lidt op for at række ud efter vandet, men han tog sig til maven og lagde sig ned igen, det var nok godt at han fik noget væske ind i kroppen, til at genoprette det mistede blod.
Han fik et lille sug i maven da hans hånd lagde sig på hans mave, han var træt og udmattet " .. Den nat .. du ved .. det var fantastisk" sagde han så, Han ville have han skulle vide, det ikke bare havde været udnyttelse, han havde nydt det, rigtig meget og han havde tænkt rigtig meget på det. Han gabte så og blev helt rolig af hans hånd på brystet.

Alias grinte lidt af Stefan.. selvfølelige havde han smøger? Alias røg jo selv, fra tid til anden, men om Stefan måtte få en? Njaa.. han måtte da gerne få en.. han måtte da få hele pakken? Om han måtte ryge dem også.. njaa. Han smilte lidt, kunne ikke lade være, han havde stadig magten og sådan skulle det gerne blive ved med at være. Alias så på Stefan og glasset han ikke havde fået fat i.. og det smertefulde ansigt, han sukkede stille. "Lad mig nu passe lidt på dig.. ik?" sagde han stille og lagde en arm ind under hans nakke og løftede hans hovede lidt op, og tog fat om glasset og satte det for Stefans læber, og hældte en smule, så han kunne nå at synke også. Han tog roligt glasset igen og satte det på bordet, og smilte så frækt til Stefan. "Du ved.. du kan altid låne lidt af mit blod.. hvis det er?" sagde han og blinkede frækt, grinte stille og trak Stefans hovede ind mod sin brystkasse og kyssede ham blidt i håret igen, han vidste ikke helt... hvad han mere kunne gøre.. for hvad gjorde man egentlig? Når man ikke flygtede for livet.. hm. Han sukkede stille og så lidt på ham da han nævnte.. det.. eh. "Eh.. o..okay?" sagde han forvirret og slap sit greb om Stefan og fik sig krænket ned fra sengen, og stod kort tid efter ved vinduet og stirrede ud i natten.. han havde det ikke godt med at.. snakke om.. sådan noget.. hm.

Stefan sank vandet og smilede af ham, det var næsten helt mærkeligt at Alias passede sådan på ham, Alias var ikke led altid, men han var sådan, ekstra omsorgsfuld lige nu "Tak" sagde han og blev så helt rød hen over kinderne da han nævnte det med blodet, han synes det var lidt pinligt den .. måde .. han opførte sig når han drak hans blod, han huskede det godt. Hans smil på læberne forsvandt dog da Alias stod ud af sengen og rejste sig og gik hen til vinduet, uden et smil på læberne. han havde sagt noget forkert igen, typisk, han burde bare lade være med at sige noget som helst. Han krøb hen til sengekanten og fik kæmpet sig op og side. Han prøvede at se så smertefri ud imens, han ville være stærl. Han kæmpede sig op på benene og blev kort svimmel af at stå op efter stå lang tid. Hans ben rystede svagt "Alias .. " mumlede han så og ville ikke lade sig falde ned i sengen, men tvang sig selv til at blive stående, det var bare et sår, det kunne være værre, det skulle ikke slå ham helt ud. Dynen var røge af ham og han stod der halv nøgen med en hånd hen over maven "undskyld ..jeg vil ikke ødelægge stemningen igen" mumlede han så. Han var træt af at han altid ødelagde det. Isabella ville da smide ham ud inden længe, nej, stop, ikke negative tanker. Han var sammen med Alias og han levede.

Alias stirrede ud af vinduet.. hvad mon klokken var bleven? Og hvornår man Isabella kom tilbage.. det var underligt at være alene her.. hvor hun boede, når hun ikke var her. Hun havde ellers god udsigt, over langskabet.. hm, skov, sø'er, græs.. den slags ting, hun elskede det, det havde hun altid gjordt.. han forstod ikke hvorfor hun ikke bare havde bosat sig på en bondegård. Han vendte sig langsomt op da han hørte Stefan og sengen der gav efter da Stefan rejste sig. Han stirrede på ham og hans ansigt.. forhelved. "Stefan!" sagde han surt og stod foran ham et øjeblik efter og holdte rundt om taljen på ham, og skubbede ham blidt ned i sengen igen.. ned og ligge. "Kunne du ikke bare.. høre efter.. bare en enkel gang?" spurgte han bedene og så ind i Stefans øjne.. "Hvis det er nødvendigt må jeg jo binde dig fast til engen" sagde han stille, og man kunne sagtens høre alvoren i hans stemme. "Skat" sagde han bedene og lænte sig ned over ham og tog fat om hans håndled og førte hans arme op overhovedet på ham. Smilte forsigtigt og kyssede ham blidt på læberne. "Vil du ikke nok ligge stille.. bare for min skyld.. hm?" spurgte han om, og kyssede ham igen mod læberne, lidt mere intenst.. lukkede øjnene i, og nød det, lod sine fingre glide ned af hans underarme, fra hans håndled og til hans skulder, han lod dem glide om hans nakke og op i hans nakke hår, som han kærtegnede blidt. "Mhmmm" mumlede han stille og skilte læberne let ad.

Stefan rynkede brynene "Jamen .." sagde han, men tav, han lod sig dumpe ned i sengen og så op i hans øjne, han blev helt overvældet og sank "O-Okay" hviskede han så stille og kyssede dybt med, det gav ham kriller i kroppen og et sug i maven. Det kunne han ikke gøre imod ham, han stoppede kysset og havde fået helt lyserøde kinder "A .. Alias .. mh .. " sagde han og så lidt væk for at gemme sit ansigt "du tænder mig bare .." mumlede han så og lagde hænderne blidt imod hans brystkasse. Han ville ikke ende med at blive skuffet, det havde han gjort så mange gange også .. nu hvor han havde det satans sår, ih! Han hadet sig selv for at han var så sindsygt tiltrukket af Alias. Der skulle ikke særligt meget til før han blev helt vild efter ham. Han så ham forsigtig i øjnene, for at se hans reaktion, bare han ikke gik helt, sådan måtte han ikke tage det, han skulle bare vide det, så ha var parat til hvis han fortsatte. Især fordi Stefan nok ville skide på det sår også selvom det nok ville gøre ret ondt hvis de havde sex. Han sukkede indevendigt over sig selv. Han vidste hvor uduelig han var, men alligevel kunne han ikke gøre noget ved det, det var langt svære end man skulle tro.