Feelings - Alias -

Alias sluttede kysset før det var helt begyndt, og trak hovede lidt væk fra Stefans. Han lå halvt ind over ham, men sørgede godt for ikke at røre ved hans mave, han ville ikke give drengen yderliger smerter. "Hva?" sagde han og vendte blikket op mod hans øjne, og grinte så højt, og kyssede ham blidt i panden. Han rev dynene op omkring dem og lagde sin krop forsigtigt ned mod Stefan, men holdte sig oppe så han ikke ville tykke på ham, bare.. røre forsigigt. "Det ved jeg godt.." grinte han stille og pressede så sine læber mod Stefans igen.. hmmm.. han fik helt lyst til ham, men var ikke sikker på det var nogen god ide.. ikke kun pga sårende, men også pga.. de jo ikke lige var hjemme hos Alias, men hjemme hos Isabella, og han var ikke sikker på hvad hun ville tænke hvis hun så dem sådan her.. det var jo ikke helt.. meningen.. man gik i seng med sine slaver..
"Du har ingen andelse om hvor sød du er" sagde han stille og lod sin ene hånd glide langsomt ned over Stefans hals, skulder, kraveben, brystkasse, øverste del af maven, og lige over bukse kanten.. nussede ham blidt, kærtegnede ham. Men så op.. med et fræk smil om læberne og grinte stille, inden han kyssede ham på halsen, og lød sin kolde tunge glide lidt ned over Stefans hals.

Stefan så genert væk da han grinte af ham, hey det var jo ikke hans skyld, han kunne bare lade være med at være så død lækker, bogstavligt talt. Han gengældte kysset og lagde sine hænder i nakken på ham. Åh gud, han fortsatte! Han smilede stille da han sagde at han ikke vidste hvor sød han var. Han holdte kor vejret da hans hånd gled ned ad hans krop, han bed sig svagt i underlæben. Han åbnede øjnene og så ind i Aliases frække blik "A.. alias .." hviskede han så stille, åh det var så strengt. Han gled sine hænder op ad hans brystkasse og om i nakken på ham og op i hans hår. Det kunne måske hjælpe på at han ikke blev så overvældet, men forkert. Han bed sig hård i underlæben og greb fat i hans sorte hår med fingrende. Det værste var at han vidste lige præcis hvad for nogle knapper han skulle tænde for at få ham til at te sig sådan her og han gjorde det med vilje! Han ville bare heller ikke have ham til at stoppe det. Han tænkte selvfølgeligt ikke over at de befandt sig i Isabellas lejlighed eller at hun ikke vidste de havde sex eller at det ikke var normalt. Han prøvede på at ligge helt stille, som Alias havde sagt han skulle også fordi det gjorde ondt hvis han bevægede sig alt for meget og det sår skulle ikke forhindre noget, det ville han ikke have.

Han grinte stille, og lod sine fingre glide over over Stefans bløde krop, han var så dejlig og varm, man kunne næsten ikke få nok.. åndedrav, puls, bankende hjerte.. han havde ligesom bare alt det.. det der.. hm. Alias kiggede på ham med et blidt blik, næsten helt sødt, i hvert fald var det tydeligt i hans øjne han var lykkelig.. her sammen med Stefan. Mh. Han grinte stille igen, inden han pressede sine perfekte kolde læber mod Stefans bløde læber og nød kysset, lød sekunder flyde afsted, imens fingerne strøg hen over de usynlige streger der var tegenet over alt på Stefans dejlige krop, det her kunne han aldrig få nok af.
Han havde slet ikke lagt mærke til døren der var gået op og i, og stillethælene der var gået hen over gulvet.. han havde intet hørt, var helt væk i Stefan, dog trængte hendes stemme klart igennem. "Helt ærligt drenge?" lød hendes blide stemme inden hun grinte højt. Alias satte sig med et op og stirrede rundt for at finde kvinden, han havde revet sig løs af Stefans blide greb, og revet dynen med sig, så den var faldet ned på gulvet, han satte sig i sengen ved siden af Stefan, og snækede hovedet lidt, tydeligvis flov, da han endelig fik øje på hende. Han så kort på den smukke kvinde, der før havde været klædt i så smuk en hvid kjole, den var nu overdækket af rød gylden blod, det fik Alias tænder til t løbe i vand. Hans hugtænder skød frem og dirrede, han blottede dem af længsel. Hun grinte igen af ham, nu kun af Alias og lagde hovedet på skrå, imens han satte sig roligt ned i den store vinduskarm. "Men darling dog, hvornår har du sidst været ude og jage?" spurgte hun ham. Alias kom langsomt til sig selv, og rystede lidt på hovedet, "Eh.. det.. det kan jeg ikke huske.." sagde han forvirret og så ned. "Men du sulter vel ikke dig selv, kæreste?" sagde hun med en bekymred stemme. "Nej.. jeg har bare ikke haft.. tid.." mumlede han og så væk fra hende.
Hun rejste sig op og gik dirkate hen til sengen, hvor hun samlede dynene op og lagde den over Stefan igen, og satte sig ned ved siden af Alias, "Du burde tage ud og jage.. jeg kan sagtens passe på ham i lidt tid, desuden har han nok mere brug for hvile.. end.. ja hvad end i nu havde gang i" sagde hun, og grinte så lidt ved den sidste kommetar.

Stefan kunne mærke Aliases lykke, se det og det gjorde ham mere lykkelig end han var. Han kyssede intenst med, han følte det næsten som et bånd der blev revet over da han fjernede sig i sådan en hurtig fart og opdagde så at Isabella var kommet hjem. Hans kinder var helt røde, åh nej, hvor var det pinligt og flovt. Han gemte sig lidt under dynen da Isabella gav ham dynen på. Han hørte at de snakkede om blod og at Isabella blev her sammen med ham. Han kunne godt mærke at han var træt og det nok var godt at få hvilet sig, istedet for sex. Men .. ih, hvorfor kunne han ikke være udhvilet altid, ligsom Vampyrer. Han gemte ansigtet i hænderne neden under dynen, skulle lige komme sig over at blive afbrudt, godt på vej til at have sex. Sex, med Alias, mhh det havde nu altså være godt. Han rystede tanken væk, det var der vist ikke tale om, ikke når de befandt sig her eller i hvert fald ikke når Isabella kunne forstyrrer dem. Han smilede svagt over Aliases ansigt før, den følelse .. Han ville aldrig nogensinde tro på at Alias ikke havde følelser igen, ikke efter det. Måske ikke nær så mange, men han skulle ikke komme og fortælle ham han intet følte.

"Eh" sagde han forvirret og så hen på Stefan.. aj nu måtte han lige stramma sig lidt an, det kunne ikke passe hun skulle kunne kuste sådan rundt med ham, eller hvad man nu sagde.. og at hun talte til ham.. sådan der, og så foran Stefan. Aj nu måtte hun lige. Han stilte sig langsomt op og skulle til at svare hende igen men mødte så hendes øjne. Satans også. "Okay, du har nok ret, jeg må heller gå.. " sagde han i hendes retning men vendte sig så mod Stefan og bukkede sig ned, og lagde sine læber helt tæt på hans øre, "Jeg er straks tilbage skat.. og du skal ikke finde dig i noget.. okay!" sagde han hviskende ind i Stefans øre, og nappede ham drillende i øreflippen indne han rejste sig op igen og blinkte frækt til Stefan. "Vi ses" sagde han forsigtigt. Hun smilte blot til ham og belv sidene i vinduskarmen. Han forlod lokalet.

// srpinge frem til der hvor Alias kommer tilbage, eller emne bare Stefan og hende? Du bestemmer. Jeg går i seng nu, nat nat (; //

Stefan nikkede svagt og blev lyserød hen over kinderne, han så efter Alias, på trods af at han aller mest havde lyst til at tvinge ham til at blive. Men det var nok bedst han fik noget .. at spise .. drikke, hvad man kaldte det. Han vidste at det var ret resikabelt at være sammen med en sulten vampyr, når man var en levende madpakke for vampyrer. Han kæmpede sig op og side på sengekanten "mh .. ved .. du hvor .. Aliases cigerratter er?" spurgte han så og kunne .. virkeligt godt ryge en smøg. Han vidste ikke helt hvor han havde Isabella, det var det der gjorde ham en smule usikker på hvad han kunne sige og gøre. Ville hun gøre noget ved at han rejste sig op eller? Han så hen på hende, betragtede hendes lange brune hår og ansigt, hun lignede en gudinde. Hvorfor ville Alias have noget med Stefan, når han kendte en pige som Isabella? Han kunne godt mærke at den der smøg, den pressede ret meget på lige nu.

//Lad dem snakke :DD//

Isabella så hen på Stefan.. alene med mennesket.. great. Hun rejste sig fra vinduskarmen og gik hen mod sengen hvor hun tog fat om glasset og forlod loklaet kort og kom så tilbage, hun så undrende på ham og grinte så af hans spørgsmål. "Ærligtalt skat.. så tror jeg han har dem på sig" sagde han og fandt et askebære frem og stilte det på det lille metal bord til stefan. "Du burde virkelig ikke side op søde" sagde hun og satte sig på senge kanten, og grinte en sød klokke agtigt latter, imens hun fandt en pakke smøgere frem og tog en af de lange skønheder ud af den og lagde den på Stefans lår og smilte færkt til ham. "Du skal bare vide.. jeg tror ikke Alias bliver glad for du ryger, og slet ikke uden hans tilladelse til det" grinte hun så og lagde en hånd mod hans bag hovede, og pjuskede lidt op i hans hår, som lagde hun an på ham, men så alligvel mere på sådan en sød moderlig måde. "Nå Stefan, menneske dreng.. fortæl mig så.. hvor Alias har fundet sådan en sød en som dig henne?" sagde hun og lænte sig ind mod ham med et intenst forførnede blik i øjnene.

Stefan trak kort på sin skuder da hun sagde han ikke burde side op, der var meget han ikke burde. Han smilede da hun lagde en smøg på hans lår, sådan en lille genstand, men dog så farlig, han tog den mellem tog fingre "Tak .. mh, Det ved jeg" sagde han så og lo lidt, Stefan var ikke ligefrem den bedst 'slave' man kunne finde sig, han var ret umugelig. Han havde ikke noget imod at være Aliases slave, han var nok bare ikke en særligt god en.Han skulle til at spørge om han måtte ryge inde, men mødte så hendes intense, fangende blik, han sank og så lidt nervøst ned "Ehm .. Vi.. mødtes" sagde han så stille og smilede nervøst. Han var ikke meget for at snakke om .. Alias og alt det der "Har du en lighter .. og .. må man ryge inde?" spurgte han så, for lidt at skifte emne, det var lidt pinligt og han var ikke sikker på hvor meget han måtte fortælle og hun vidste. Han var ret sikker på at han fik mere ballade end han havde lyst til. Han skulle nødigt lave splid mellem Isabella og Alias. Han trippede lidt i fødderne, da han var så trængende efter den smøg! Især nu hvor han var lidt usikker, hun var så tæt på og det blik, hendes latter. Han sank og så ikke op på hende, men så ned i sit skød på sin smøg i sin hånd. Han var bange for at hun fik ham til at sige ting han ikke skulle sige.

Isabella grinte stille, hun kunne godt lide at Stefan.. var ligeglad med hvad Alias gjorde ved ham når han ikke opførte sig ordenligt.. det var lige havd Alias havde brug for.. lidt modstand, det havde han sgu godt af! Han fik jo altid hvad han ville have, og hvis der var nogen der gjorde ham ubehag, ja så slog ham dem ihjel.. total iskold.. men det så ud til Stefan.. ja... han var bare anderledes sammen med ham.. gad vide om han havde forelsket sig i menneske drengen. Isabella så på Stefan.. han virkede så genert? Var det hende.. det var det vel, han lignede ikke en der normal.. ville være genert, og slet ikke efter det indtryk hun havde fået af ham sammen med Alias. Hun grinte så og nikkede lidt til hans usle svar. Hun rejste sig op og fjernede dynene væk fra dem begge, satte sig overskævs på Stefan og lagde armene omkring hans hals, og så ham dybt ind i øjnene.. så han ingen steder havde at flygte hen. "Darling.. " sagde han stille og tog smøgen ud af hans hånd og placerede den let imellem Stefans læber, og lænte sig lidt ind mod ham, idet hun trak en lighter op fra corsages bh. "Kom.. lad mig tænde dig.." sagde hun med en dyb forførende stemme, hun kiggede på ham med et drillende blik, gad vide hvor meget han kunne holde til? Den søde dreng. Han tændte for lighteren og brændte det yderste af smøgen inden han lagde lightern tilbage hvor den hørte hjemme. "Og fortæl mig så søde Stefan.. hvor du kender Alias fra.. hm.. be om?" sagde hun og kiggede på ham med et blik der ikke var til at afslå, idet hun lagde sine hænder i nakken på ham igen.

Stefan sank igen og så hende i øjnene, det var tydeligt at han var små nervøs "Mh, Tak" sagde han så og smilede forsigtigt. Han tog et sug og tog fat om smøgen med to fingre. Han pustede røgen ud og slappede en smule mere af "Vi mødtes bare i et forladt hus" sagde han så og så væk, han havde det ikke så godt med at .. hun nærmest lagde an på ham, han følte sig presset til at sige det og hun var sikkert ikke færdig med at få ting ud af ham. Det virkede forkert, meget forkert, åh og han var god til at fortælle ting han ikke burde, så hvorfor skulle han ikke komme til at sige noget dumt den her gang? " Ehm .. Hvornår ville Alias komme tilbage?" spurgte han så forsigtigt, han var kun mere nervøs for at sige noget forkert nu da han ikke kunne flygte fra hende, han kunne ikke lige smutte ud på toilettet, det var nok svært alligevel på grund af såret. Han tog nervøst et sug af sin smøg og prøvede at lade være med at kigge på hendes krop. Bare hun ikke prøvede på noget, aj, aj det kunne hun ikke finde på eller? Han vidste bare ikke hvor han havde hende henne. Hendes krop var så tæt på, hendes former, hvorfor var han ikke bare KUN til drenge, så var det på ingen måde attraktivt at se på.

Isabella grinte højt af Stefan, hun lukkede øjnene i og et utrolig hånligt grin flød over hendes perfekte blod røde læber. "Et forladt hus?" Grinte hun vider og lænte sig tilbage på hans skød og så ham ind i øjnene med et mere bestemt smil om læberne og glimt i øjnene. "Du er en forfærndelig løjner Stefan" grinte hun så og lænte sig ind mod ham igen. Hendes hænder der før havde været i hans nakke gled nu langsomt ned af hans hals, og om mod hans kraveben. Hun løftede den ene hånd meget forsigtigt og lod to finger glide hen over hans overkrop til de lagde blidt over aret. "Hm.." sagde hun stille og kiggede undersøgende på det, inden hun langsomt så op på Stefan igen. "Åh.. du behøver ikke være bange for mig Stefan.. jeg skal nok.. passe rigtigt.. godt.. på dig" lød hendes forførende stemme imens hun så ham ind i øjnene med et næsten hypnoserende blik. Hendes finger gled langsomt ned af hans krop til hun mærkede stoffet fra hans bukser ved sine fingre, så rejste hun sig op og forlod lokalet. Kort tid efter kunne man høre en bruser, og vand der flød. Der gik dog ikke længe før lyden stoppede og fodtrin igen kunne høres på den anden side af døren. Kort tid efter åbnede den og Isabella kom igen ind i lokalet, hun var iført noget farligt sort blonde undertøj, g-streng og bh, samt strømpeholder og lange sorte strømper og højhælede sko. Det var kun synligt fordi hun havde en hvid gennemsigtigt natkjole ud over det hele, som hun slæbte hen over jorden, idet hun gik. Hun lukkede døren bag dem og gik langsomt hen mod sengen, fandt hans øjne og tvang ham til at se på hende.

Stefan bed tænderne hård sammen over hendes berøringer, åh, hun vidste udemærket godt hvor svært det var for en menneske dreng som Stefan at stå imod. Han prøvede at slappe af og ikke lade sig forførre. Hvis Alias havde gjort alt det der, havde han allerede været helt vild. Han begyndte at tro han måske var mere til drenge? Mh, nej, det var bare Alias. Han åndede stille ud da hun forsvandt og tog et sug af sin smøg. Han pustede røgen ud og kørte en hånd igennem sit hår. Han så hen på hende da hun kom ind i rummet igen. Han bed tænderne hård sammen da han så det meget udfordrende tøj og så så ind i hendes øjne. Han havde lyst til at se væk, men han kunne bare ikke, hendes blik fangede ham og bandt ham fast. Han sank og askede sin smøg i et askebæger på bordet, men uden at fjerne sit blik fra hende. Han ønskede aller mest at Alias skulle komme hjem og rede ham! Inden han gjorde noget dumt, sagde noget dumt. Han tog et sidste hvæs af sin smøg før han fik kæmpet sit blik væk og skodet den "Isabella.. eh .. Jeg" sagde han, vidste ikke helt hvad han skulle sige for at få noget andet på tankerne og undgå at hun forførte ham.

Isabella forsatte over mod sengen i et langsomt elegant tempo. Hun satte sig lige ved siden af Stefan og smilte sit venlige indsmigerende smil til ham, som var intet hændt, og grinte så stille for sig selv. "Stefan?" sagde hun og smilte lidt imens hun så væk.. gad vide hvor meget han kunne holde til? Og hvor naiv han egentlig var? Hm. Hun løftede en hånd og lagde den om Stefans hånded, hun trak hans arm over til sig og lagde den på sit skød. Hendes iskolde finger gled langsomt op og rundt på hans arm. "Hvorfor har du egentlig så mange tatoveringer?" spurgte hun stille og så dybt koncenterede ud, imens hun betragtede hans arm. Hun drejede langsomt sit hovede mod ham og så ham ind i øjnene. "Stefan, søde?" spurgte hun langsomt og så på ham med sårede øjnene, "Afskyr du mig? Hvorfor tør du ikke se på mig.. er jeg grim?" spurgte hun med en såret stemme og slap til sidst hans arm, og rejste sig op, hvorpå hun gik nogen skridt væk fra ham, og så ned i gulvet. Hun gemte sig ansigt så for ham, så han ikke kunne se det djævelske smil der lå om hendes perfekte blodrøde læber.

// Det blev ikke særlig godt.. har helt mistet lyst til at skrive.. og der står heller ikke særlig meget .. //

//Det er ikke slemt og jeg ved jo godt hvorfor jo <3//

Stefan blev overrasket over hendes sårede øjne, det undrede ham, han tog sig til hovedet da hun spurgte ham om han afskyede hende og om hun var grim, det undrede ham hvordan kunne hun tro at han synes hun var grim?. Han kørte hånden igennem sit hår, ville rejse sig op, men vidste at det ville gøre alt for ondt "Isabella .. du er ikke grim.. ligegyldig hvad for en kvinde du stod ved siden af, ville du jo være smukkere .. det ved du godt " sagde han så og vidste ikke helt om han skulle tro hende, hun var jo gude smuk og det var da ikke til at tage fejl af, men det kunne jo også bare være hun havde dårlig selvtillid mhh var det muligt for en vampyr? "Jeg .. har det bare ikke så godt med at .. ja .. eh .. se på dig og sådan .. jeg er Aliases og jeg har allerede gjort mange dumme ting .." sagde han så og så lidt ned. Han havde ikke lyst til at lave noget med Isabella, men hvorfor ville hun også det? Han var en ussel menneskedreng? Han havde ikke svaret hende omkring hans tattoveringer, der var mange grunde til det, men det var ikke nødvendigt at svare på efter det andet spørgsmål.

// Eh.. Alias komemr lige ind igen, så skriver som dem begge.. så det kan godt være lidt indvilket, men det må du lige deale med ^^ //

Isabella så ned af sig selv og sukkede, inden hun kort forsvandt fra loklaet, hun var tilbage igen inden Stefan nok havde nået at opfatte hun havde været væk, hun stod nu igen, i en hvid natkjole, dog ikke gennemsigtig, den gik helt ned til jorden, og hun slæbte den efter sig når hun gik, ærmerne gik også helt ned til hende håndled, kjolen dækkede stort set hele hendes krop. Hun smilte prøvende og nikkede lidt for sig selv, men det var tydeligt hun ikke helt troede på ham, eller måske stolede hun ikke på ham.
"Alias.. hold op.." lød hendes grineden stemme et sekundt efter. Alias var kommet tilbage, lydløs og usynlig, han stod og holdte om Isabellas spinkle men flotte krop, og kilede hende drillende i siderne. Han smilte.
"Hm.." mumlede han stille og trak hendes krop ind til sig og kyssede hende ømt på kindne, inden han slap hende, og så over mod Stefan. "Kan du ikke være lidt sødere ved Isabella, Stefan? Hvis du skal gøre hende ked af det.. så tror jeg ikke hun har lyst til at have dig boende" sagde han roligt og så på Stefan med et lidt skuffet blik, inden han vendte sig mod Isabella igen. "Du skal ikke høre på ham skat.. han ved ikke hvad han går glip af, du er smuk!" sagde han og løftede hendes hage op, "Og endnu smukkere når du smiler" sagde han og slap hende langsomt igen.

Stefan så forvirret på dem "jamen .. " sagde han så og blev helt forvirret over det, jamen han havde jo ikke sagt hun var grim!? Han sukkede og gad ikke til at forklare sig, han var så vant til det der med at sige noget forkert og såre folk. Han rejste sig op og forsvandt så hurtigt han kunne, hvilket ikke var så hurtigt igen, ud af stuen, han havde ikke svært ved at finde badeværelset og han forsvandt hurtigt ud på det. Han drejede låsen om. Hvor var det strengt og han følte sig helt jaloux, men han vidste godt at Alias snakkede med andre end kun ham og havde andre venner, Stefan havde ikke rigtig så mange tilbage mere. Han kiggede ind i fuldkrops spejlet. Kiggede på sin tattoverede, lidt blege krop og på den ødelagte overkrop. Han lod sine fingerspidser glide ned over arret på brystet og derefter hen over piskeslaget der havde efterladt et flot rødt mærke. Hans krop bar også et par blå mærker .. og såret. Han vippede forbindingen lidt ned og skar et ansigt ved synet af såret som var blevet syet sammen. Han sank og prøvede forsigtigt at røre ved det, men fjernede hurtigt fingrende da det gjorde ondt. Han vippede forbindingen op igen og gik hen til vasken. Han vaskede sit ansigt og tørrede det af i håndklædet. Han satte sig på det varme badeværelses gulv og lænede sig op af væggen, med en hånd mod maven.

Alias så mod Stefan da han rejste sig og forlod Isabella og ham selv. Hun så på ham med et forvirret udtryk i ansigtet, Alias smilte blidt. "Det bare sådan en menneske ting, to sekunder" sagde Alias roligt og ville forlade stuen, for at finde stefan, inden han skred sin vej. "Alias!" sagde hun efter ham, og han vendte sig langsomt mod hende og stirrede på hende.. hm. "Jeg har levet sammen med mennesker.. hundrede år længre end dig, jeg har været i forhold med tuisende af dem.. eller i hvert flad et par stykker.. hvis det der ville have været en menneske ting, så havde jeg nok kunne se det.. hvad er der galt med dig Alias? Kan du ikke se det.. dit menneske er forelsket i dig.. han er bare ked af det.. fordi du ikke behandler ham ordenligt!" svarede hun, og vendte så ryggen til Alias, hun ville ikke have noget svar på sin erkæring. Alias stirrede på hende.. hvad fanden bildte hun sig ind? Altid så fucking beder vidne.. hm. Han forlod loklaet, og fandt toiletet hvor Stefans duft hang tungt i luften uden for. "Stefan.. skat?" sprugte han stille, og tog fat om håndtaget.. låst.. en låst dør? Han var simpelhen for naiv nogen gange. Han tog beder fat og tvang døren op med styrke, han gik ind og lukkede den i bag sig. Han så ned på Stefan og smilte skævt inden han gik hen til ham og satte sig ned på knæ foran ham. "Lille skat.." hviskede han stille og tog fat om Stefan håndled og trak hans hænder op på sit skød og holdt dem fast i sine hænder. "Undskyld skat, du må ikke tage det så tungt.. du skal ikke være jaloux.. slet ikke på hende" sagde han stille og nussede Stefans hænder mellem sine egne.

Stefan så ikke op da døren gik op, på trods af låsen, Satans vampyrer altså! Ih, Han ville ikke indrømme han var Jaloux, det var sku da pinligt, han ville bare have Alias for sig selv "mh .. Undskyld .. det bare .. se på hende?!" sagde han så og så op på Alias ".. og se så på mig?" sagde han så og så op på Alias. Han følte sig så grim og uattraktiv. Han så ind i Aliases øjne, med sine brune øjne, Aliases øjne var mørke, sådan helt sorte, man følte næsten man druknede i dem. Han kravlede op og side på knæ og trak sine hænder til sig og placerede dem i hans nakke. Han pressede blidt sine læber mod Aliases og ville ikke snakke om det, han hadet alt den snakken, han havde snakket nok hele sit liv og i aften med Isabella. Han ville bare mærke Alias, han vidste ogå sat han ikke var god til det med at snakke om alt muligt og han ville nødigt pine ham mere end han gjorde. Desuden, Stefan vidste det var noget værre flæb at begynde at kritisere sig selv, men nogen gnge følte man sig altså bare grim når man var omgivet af Vampyrer som så SÅ perfekte ud! Han slap ikke kysset, men gjorde det dybere, han vidste at Alias sikkert ville tage styringen eller stoppe kysset lige om lidt, Alias var ikke altid lige glad for at Stefan tog styringen.

Alias sukkede stille af Stefan.. kunne han dog ikke se hvor dejlig han var? Var det virkelig så svært ikke at tro på sig selv? Alias kunne ikke rigtig forstille sig det.. han elskede sig selv, og sin krop.. alt ved sig selv.. og dog.. det uendelig liv, var.. ja.. men det var ikke noget han snakkede om, eller tænkte på.. aldrig. Han så op på Stefan da han pludeslig over faldte ham, med hænderne.. og læberne.. hmmmh. "Mhm.. Stefan.." prøvede han forsigtigt, men blev bare mødt af mere lidenskab.. åh.. god. Hørte den dreng dog heller aldrig efter hvad han sagde? Helt seriøst. "Stefan.." sukkede han og skubbede Stefan tilbage, efter kort at have gengældt kysset.. det var ikke ford han ikke have lyst til at kysse med Stefan.. han havde bare brug for at.. snakke med ham. "Du bliver virkelig nød til at fortælle mig hvad du tænker på.. du gør mig skør.. jeg kan ikke finde ud af dig" bedte han stille og så Stefan ind i øjnene. Han ville bare gerne.. lære Stefan beder at kende.. eller.. bare.. finde nogen svar, i drengen.. det var ligesom bare.. mere kombliceret end han.. kunne forstille sig. "Fortæl mig noget.. hvilket som helst.. alt.. bare om dig selv.." sagde han stille og så Stefan ind i øjnene.

Stefan fugtede sine læber da han stoppede kysset, han sank, han ville ikke fortælle om sig selv, han ville bare lyde som en flæbende møgunge og hvorfor ville han pludseligt snakke. Han så ham kort i øjnene, før han så ned "Jeg gider ikke lyde som en flæbende teenager Alias .. "sagde han så og sukkede. Han havde ikke noget imod at fortælle om sig selv, det var bare, hans fortid var ikke særligt glad og lykkelig og det var mest på grund af ham selv, Stefan var skyld i alt det lort der var sket, så som sådan var det jo ikke sørgeligt. Han lod sine hænder glide ned ad hans brystkasse og ned i hans skød ".. Jeg er ikke særligt spændende Alias?" sagde han så med et kort smil, der hurtigt forsvandt. Han ville ikke have at Alias synes han var endnu mere en idiot end han var. Han blev faktisk lidt i tvivl om hvad han skulle fortælle, for .. for at være ærlig, var der ikke så meget godt at sige, han var ret egoistisk og havde ikke været særlig sød mod folk. Alias fik ham altid til at tænke så meget over tingende og overveje hvordan han havde været og var nogen gange, han fik ham til at få det dårligt over det!

Alias sukkede opgivende.. han fik heller aldrig sin vilje med den her dreng.. hvordan kom man tæt på en person, når personen ike kunne åbne op omkring sig selv? Okay.. Alias var heller ikke den store fan af fortid.. da han havde en ret.. grim og blodig en.. og så alligvel.. han ville gerne frotælle Stefan om sig selv.. dog ikke fra før han blev forvandlet, det holdte han kun.. kun for sig selv. Han sukkede igen og skubbede Stefan fra sig, og rejste sig langsomt op.. havde han blot haft noget.. nej. Han gik et skridt tilbage og så ned over sig selv. "Jeg vil bare så gerne.. forstå dig.." sagde han stille og så væk.. et hurtigt nervøst blik og så.. ingen ting. Han faldt ned på knæ igen og hed Stefan ind til sig, og så ham dybt ind i øjnene. "Jeg ved godt det er et beskidt trick.. men jeg er ligeglad, jeg vil vide det.. jeg vil kende dig" sagde han stille og samlede Stefan forsigtigt op i sine arme og knugede ham ind mod sig i det han gik ud fra badeværelset og tilbage ind i stuen hvor de havde været.. og hvor der var en sovesofa redt op til dem, nu både med puder og to dyner, og.. metal bordet var væk. Han gik dirakte hen til sengen og.. tabte.. Stefan ned i den og smed sig selv ned i den. Isebella var ingen steder at se. "Nu Stefan... fortæl mig noget.. du kan starte med tatoveringerne.." sagde han langsomt og lagde sin ind over Stefan, og tog fat om hans håndled, trak hans arme op over hovedet på ham og holdte ham fast. "Og tving mig ikke til at binde dig fast.." sagde han med en truende snert, og et dybt alvorligt blik.

Stefan lyttede til det han sagde, forstå ham? Var han svær at forstå, åh så skulle han vide hvad han var, han var ikke en gang sikker på hvad Alias kunne og ikke kunne? Han lod sig blive båret, det nyttede nok ikke at gøre modstand alligevel og det ville også bare gøre ondt. Han vred sig dog alligevel lidt da han blev holdt fast, beskidt trick?! Det siger du ikke. Han så op i hans øjne, åh gud, han mente det faktisk alvorligt. Han ville have ham til at fortælle om sig selv "Alias .. " sagde han så opgivende og så ind i hans nu alvorlige blik, ih, han sukkede så opgivende " .. Jeg fik .. min første tattovering da min far døde" sagde han så lidt opgivende og så væk "også .. ja .. fik jeg flere og flere også følte jeg at jeg kunne skjule mig bag min tattoveringer.. " sagde han så og fugtede sine læber. Han snakkede ikke så tit om sig selv, folk var ret ligeglade med at vide noget om ham, sådan var folk jo, de interessere sig ikke rigtig for andre mennesker end dem selv. Han vidste ikke helt hvad han skulle fortælle, hvad ville han vide? Var det bare .. alt? Han hadet at ligge sådan her, han var magtesløs på den her måde, hvor var det strengt!

Alias smilte skævt, han var ked af han blev nød til at holde fast i Stefan hele tiden.. men hvis han ikke gjorde så gik han bare.. eller forsvandt.. eller gjorde alt andet end hvad Alias bad ham om.. Han forstod ærlig talt ikke hvorfor det kunne være så kompliceret bare at ligge ned og hvile sig? tåbeligemenneske dreng. Han smilte lidt da hans navn blev nævnt, "såså.." sagde han tyssende, det kunne da ikke være så svært at snakke lidt? Det gjorde de jo alligvel aldrig, og Alias ville gerne.. lære Stefan at kende.. finder ud af hvor han havde ham, og om han kunne stole på ham.. og.. om han kunne hjælpe ham med noget? Hm. Han nikkede roligt og sænkede sig lidt ned mod Stefans krop så han lå ind over ham, men stadig uden at røre ved hans mave, ville ikke påtvinge ham mere smerte end han allerede havde givet sig selv. "Vil du fortælle mig om ham? Din far.. altså?" spurgte han stille, han behøvede jo selvfølelige ikke.. det var ret privat.. og han ville gerne undgå Stefan begyndte at gærde igen.. men han ville gerne høre det, hvis Stefan ville fortælle ham det. Han så på ham med et blidt blik, og kyssede ham blidt på kinden.. gemme sig? Hvorfor skulle han dog gøre det, han var så.. eh.. fin, hvad var mennesker? Pæne.. eller smukke.. eller sådan noget.. ah.. Stefan var lige til at sætte tænderne i.. det var hvad han var. Alias så op.. "Håber ikke de tanker der er henvendt til mig" sagde han mildt og grinte lidt, "Jeg er ikke ligeglad med dig, og jeg intreserre mig for dig.. " sagde han lidt tøvende, og så Stefan i øjnene.. måske var det på tide at fortælle ham om sin nye evne.. ikke fordi han kunne læse tanker eller sådan noget sindsygt som det.. han vidste bare.. hvad.. der skete.. en dag før det skete.. og så alligvel ikke.. det var svært at forklare det ordenligt.

Stefan så lidt væk da han spurgte om han ville fortælle om sin far, han skulle lige mærke på sig selv om det var godt eller om han bare begyndte at græde, han besluttede sig for at han måtte tage sig sammen det var 6 år siden nu og der var ikke nogen grund til at flæbe mere over det, han smilede svagt da Alias sagde han interesserede sig for ham og gerne ville høre om ham, det var nu alligevel rart at høre, at nogen ikke var helt ligeglade med ham "Han var .. høj, lidt tyk, kærlig, han bandede, selvom min mor sagde han ikke skulle når jeg var der .." stefan smilede lidt ved tanken og fortsatte "Han kom altid sent hjem, men lige i tide til at kunne hjælpe mig med min matematik .. " hans smil fra før forsvandt igen og han blev mere trist i det " Han var medlem af en rocker bande, fortsatte han, men døde af en byld i hjernen da jeg var 14 .. også ødelagde jeg ellers bare mit liv" sagde han så, som en sluts sætning. Han vidste jo godt at han selv havde været skyld i at hans liv havde været et rent kaos. Han så op på Alias, men så lidt væk, han gad ikke have at Alias skulle se ham se trist ud og det var lidt svært når han var fanget under Alias, selvom han nu elskede at være tæt på Alias, bare ikke når han ikke kunne få lov at skjule sit ansigt når han var trist.

"Mmhmm" lød hans søvnige stemme, idet han lagde sig ned på siden ved siden af Stefan, og lagde en arm på hans brystkasse, og satte albuen i madressen så han kunne kigge ned på Stefan, men uden at holde ved ham, og ligge oven på ham. Han lyttede eftertænksomt, og betragtede det triste udtryk i hans ansigt, det var ikke rart.. at se på.. når Stefan havde det dårligt, men han vidste godt.. der ikke var noget han kunne gøre ved det, det var vel lang tid siden det var sket, man behøvede ikke.. rive op i gamle sår.. og han behøvede ikke nusse om Stefan.. det ville bare gøre det hele værre. Stefan var en stor dreng nu.. han kunne godt klare den selv. Han smilte skævt og nikkede lidt.. i starten.. var han sådan lidt, det var ikke lige det han mente, han ville vide hvordan Stefans far blev dræbt.. men det kom.. og han nikkede lidt, drengen havde virkelig elsket sin far.. hmm.. han havde da i det mindste stadig sin mor.. altså hvis hun var i live, det vidste han ikke helt.. hm. "Okay" sagde han stille og nussede blidt Stefan på brystkassen, og smilte til ham. Hvis han ville fortælle mere, så kunne han.. Alias lyttede.. det var det bedste, ingen spørgsmål.. bare stilhed.. Stefan skulle have plads til at snakke.. og Alias ville bare gerne lytte.