Feelings - Alias -

Alias sukkede stille da Stefan endelig slog øjnene op og kiggede på ham, han smilte forsigtigt til ham og bøjede sig ind over ham og kyssede ham hurtigt på kinden, så vandet ikke gjorde ham våd. Han smilte lidt og så kort ned over Stefans nøgne krop.. men det var der selvfølelige ingen der tænkte på lige nu, det var også skamfuldt. Han smilte skævt og nikkede så "Nej.. du reddet mig" hviskede han stille og smilte lidt, lige nu ville han bare gerne have Stefan i stand så han kunne klare sig selv i nogen timer, så Alias kunne komme på arbjede.. han havde ikke tid til at side og lave ingen ting hele natten. Han smilte lidt, "en dejlig idiot" mumlede han bare og slukkede for andet igen, han rakte ud efter Stefans arm og tog den forsigtigt i sine hænder og kiggede lidt på såret, "Skal i se at få dig syet sammen igen?" spurgte han forsigtigt og fandt hurtigt et håndkælde frem, og hjalp Stefan op og stå, og svøbte ham rigtige godt ind i det store håndklæde og trak ham så op i sine arme igen og bar ham ud fra badeværelset og ind i stuen igen, og satte ham på en stol ved sofa sengen.. sengen var foldet sammen, og lignede nu bare en normal sofa, alt.. der kunne tyde på hvad der var sket i dagens løb.. var væk, der nar nogen der havde gjordt rent. Han så sig lidt om.. spise bordet var også dækket op.. til to.. hm? og fade med overheats stod fremme på bordet.. der lugtede.. af menneske mad. Alias lagde hovedet lidt på skrå.. så var Isabella vel kommet hjem. Han trak Stefans hånd ud fra håndklædet og folede det om resten af hans krop og så lidt på såret.. jov det skulle nok syes.. dog kendte han en hurtiger metod, han hadet det bare.. mennesker var ikke.. ikke! Magiske.. det var vampyererne og deres evner.. mennesker skulle lide, det var det der var menigen.. men for Stefan? Okay så. Lige i sekundet kom den smukke kvinde gående ind i stuen, iført en flot selvskabskjole stilletter, opsadt hår og fine diramant smykker.. hold da kæft. Alias så op på hendes utrolig smukke, bestemt perfekte ansigt og smilte lidt, hun stod med nål og sytråd i hånden. "Skal vi se at få labbet ham sammen?" spurgte hun med et grin på læberne og gik hen mod Stefan. Alias smilte og lænte sig ind mod Stefan så hans læber var lige ud for hans øre.. "Jeg lover aldrig at drikke dit blod igen.. " hviskede han forførende, som svar på det Stefan havde bedt om, dog havde han bare fordrejet spørgsmål og svar en lille smule.

Stefan smilede bredt da han lagde håndklædet om ham og bar ham op i sine arme. Han holdte håndklædet indtil sig, han ville helst ikke tabe det, for så var han helt nøgen. Han så på bordet, det var altså skræmmende som Isabella kom og gik, helt lydløst og ordnede ting .. meget hurtigt. Han så sig omkring, der var intet blod, ikke en dråbe eller i hvert fald ikke noget han lige så i første øje kast. Han holdte håndklædet med den ene hånd da han blev sat på en stol. Han så på sin arm og på såret og derefter op på den helt ekstremme smukke Isabella, som lignede en gudinde, ikke fordi hun ikke gjorde det før, men den flotte kjole og smykkerne gjorde hende bare endnu smukkere "Ehm .. skal .. det ikke bedøves først?" spurgte han så lidt nervøst, det kunne godt være at han ikke var verdens største piveskid når det gjaldt smerte og sådan, men han var ret sikker på at det gjorde pænt ondt alligevel. Han smilede svagt da han hviskede han lovede aldrig at drikke hans blod igen, han rystede invendigt på sit hoved. Det var jo for helved noget af det eneste han kunne give ham, som gavnede bare en smule, han havde jo ikke noget imod at han drak hans blod, men Alias havde åbenbart noget imod at drikke det, hvilket han ikke helt forstod, smagte det dårlig?
Han kunne først nu dufte duften af mad, som vækkede hans sultne mave. Han havde slet ikke tænkt på mad i alt den tid han havde været her, hvilket var overraskende, når han havde været her rimligt længe. Han tænkte ikke helt over at Alias havde et job og det selvfølgeligt var om natten. Selvom hans døgnrytme var helt vendt på hovedet og han nærmere så dag som nat og omvendt. Men det var også det man fik ud af at have et forhold til en vampyr, så hvad havde han regnet med.

Alias så op på Isabella og smilte til hende, altid så smuk og yndefuld, og kom selvfølelige lige til tiden, hm. Han smilte og nikkede så til hende, hun var så hjælpsom overfor ham.. han var ikke helt sikker på hvad han havde gjordt for at fortjener det, men noget måtte han vel have gjordt? Han huskede dog ikke hvad. Han så lidt på Stefan der blev ret.. hvid i hovedet og grinte så og lagde sine arme om ham og trak ham ind til sig. Isabella grinte højt da hun kom hen til Stefan og knælede foran ham, og lagde sine kolde finger forsigtigt mod hans håndled. "Skal han bedøves Alias?" spurgte hun opfordrende og kiggede op på Alias der stod ved siden af stolen og holdte om mennesket, som var det et og alt. "Med alle de tatoveringer? Mon ikke han kan klare et par stik mere" grinte Alias bare højt og bøjede sig ned og kyssede Stefan drillende i håret. Han var ligeglad med bedøvelse, selv om det ville fjerne smerten, han ville ikke lade Stefan blive dopet på sådan noget.. lort. "Hvis du vil bedøves kan du tage på hospitalet" sagde han kort og hårdt, og nikkede til Isabella. Hun smilte lidt og lagde sine fingre mod Stefans underarm, "Du bør nok kigge væk.. så gør det mindre undt.. " mumlede hun og lod nålen glide ind i hans tynde hud.. sådan syede hun ham, på få sekunder. Bed tråden over og smilte af sit værk inden hun rejste sig op og klappede Stefan på hovedet, "Når du er klar, er der mad.. også dig Alias" sagde hun stille og forlod nu igen lokalet.
Alias lagde hovedet lidt på skrå.. og så ned på Stefan og kyssede ham igen, bare blidt, og på læberne denne gang. Han så ham ind i øjene, "Skat?" spurgte han stille og ventede på en mulig reaktion fra Stefans side af.

Stefan så væk med det samme, hvad havde han regnet med fra Aliases side, selvfølgeligt fik han da ikke bedøvelse, det kunne da godt være han havde fået sig et par tattoveringer, men det betød jo ikke det gjorde naller stadigvæk. Han bemærkede dog slet ikke at hun syede ham, da det var overstået før han havde tænkt sig om. Han så på sin arm, som nu var blevet syet sammen. Bedøvelse havde måske alligevel ikke være nødvendigt, ikke så hurtigt og godt som hun havde gjordt det. Han så ind i hans øjne "Det gjorde ikke en gang ondt" sagde han så og smilede lidt. Han rejste sig fra stolen og gik ikke særligt meget rundt, han følte sig en smule evnesvag efterhånden. Men han gik dog fint. Han holdte stadig håndklædet om sin underdel, han havde jo stadig intet tøj på. Han gik hen til vinduet og så ud "Jeg bliver nødt til at smutte i morgen aften .. Skal spille en vigtig koncert" sagde han så og vendte sig mod Alias. Selvom Stefan var menneske, havde han altså også ting at gøre og bandet var en ret vigtig ting for ham og han var en ret vigtig del af det, da han jo var sangeren og det var en koncert de havde drømt om at få lov at spille længe og der kom over 200 mennesker og kiggede og lyttede. Han ville nok ikke kunne springe nær så meget rundt, hvis altså han ikke gjorde det alligevel, på trods af smerterne. Han var ikke helt sikker på hvad Alias sagde, men regnede da med at det var okay? Der kunne vel ikke ske noget, han skulle jo bare til koncerten det var det. Han var heldighvis blevet gode venner med bandet igen, efter den aften for .. ret lang tid siden hvor han var gået hjem til Alias.

Alias smilte og grinte stille af Stefan, "Selvfølelige gjorde det ikke det" sagde han stille og nikkede lidt til Stefan og så væk. Han havde selv ret undt.. indvendigt, han kunne gjodt mærke hvordan kroppen havde været sat ild til, eller sådan føltes det i hvert fald, det gjorde virkelig undt, og hans gyldne øjne og skarpe hugtænder viste også at han havde brug for mad.. han var så tørstig, følte sig nyfødt igen, halsen brændte, og øjnene kunne næsten græde.. han kunne stadig smage blod i munden, hans egen blod, og sårende i ansiget og resten af kroppen fik ham ikke ligefrem til at se beder ud, men han prøvede at skjule sin smerte for Stefan, han ville ikke gøre ham bekymert, eller vise ham.. sin svaghed, han var ikke meget for det. Han så op da Stefan snakkede igen og nikkede, "Jamen du er fri til at gå, bar elig hånklædet når du smutter skat.. " sagde han og så kort på ham, smilte så frækt inden han gik hen mod bordet og løftede adskillige ovrheats på fadene og så på menneske maden under dem, smilte lidt, selvfølelige var det julemad.. hvad havde han ellers forstillet sig? Han vendte sig lidt mod Stefan og rev ud i stolen.. han burde nok finde noget tøj til ham.
Isabella kom ind af døren i det tanken var tænkt, og stod med et par jogging bukser og t-shirt i hånden, og smilte lidt inden hun rakte Alias det og forlod dem så igen.. den kvinde altså. Alias gik tilbage til Stefan og hjalp ham op og stå hvorefter han fjernede håndklædet og kiggede kort ned over Stefans.. flotte.. indbydene krop. "hmm.. skal du spille på noget.. der imogren?" spurgte han stille og hjalp Stefan tøjet på hurtiger end hans øjne nok kunne følge med. Han førte ham hen til bordet og hjalp ham ned at side.
Vendte sig om da et eller andet.. der lød som kæder slæbte sig over gulvet.. det var Isabella og.. hende pigen.. hun var stadig lænket og Isabella slæbte hendes halsvt besvidstløse krop hen over gulvet og hen til stolen overfor Stefan hvor hun lænkede hende fast igen, og slog hende hårdt i ansigtet, og pigen vågnede lidt op.. hun var beskigt, og forslået, størknet blod sad fast i hendes tjavsede sorte hår.. og hendes tøj bestod af et par korte shorts og en top uden stropper.. hodl da fast.. hendes blege krop var dækket af snavns, hun lignede en der havde sovet i jorden. Alias vendte sig lidt mod Isabella, der bare smilte og rakte et glas mod ham, med rødt flydene vin ligneden stas i. Alias skulle ikke engang trække vejret for han vendte bunden i vejeret og slugte blodet på et sekundt, han stilte det fra sig ved Stefan side, idet Isabella bunede sit eget glas og skænkede op til Alias igen, han så lidt på hende og stirrede ned i bordet... kiggede så på pigen.. hm.
"Alias" sagde Isabella langsomt og peged ehen mod døren, "Skal vi lade menneskerne spise i fred?" spurgte hun med en kælen forførende stemme og smilte frækt til ham. Alias så kort på Stefan, og nikkede så. Og forlod lokalet uden et ord.
Isabella blev stående lidt, og gik så om til Stefen hvor efter hun hurtigt lænkede begge hans ankler fast til stolen, der ikke lige var sådan at slæbe rundt på. Smilte frækt til ham, og blinkede så, "Vi vil ikke forstyrres.. velbekomme" hvisked ehun forførende og forlod så lokalet på et sekundt.

Stefan følte sig virkeligt som en dukke, det blev nu alligevel godt at komme ud fra huset og .. klare sig selv "Skal synge .." sagde han så, i det han blev trukket hen til bordet og sat ned. Han så på pigen og hendes ikke særligt sunde udseende, han havde lyst til at give hende et bad og gøre hende i stand, så hun så pæn ud igen. Han sagde ikke noget, men blinkede kort med øjnene da hun slog hende, han tyggede tænderne hård sammen. Han så på maden og maven råbte igen efter mad, ikke så man kunne høre det, men Stefan kunne helt bestemt mærke det. Han så lidt på pigens lænker, hun lignede nu ikke en der turde stikle af alligevel. Han vidste ikke helt hvad han skulle synes om Isabella, hun var skræmmende, men venlig, men så alligevel. Han nåede ikke rigtig at gøre noget før han selv var lænket fast "Hey! " sagde han protestrende og bevægede sine fødder. Men han sad allerede alene med pigen foran sig. Han sukkede og kiggede lidt på hende "Mh .. hey .. " sagde han så og skulle til at spørge om hun var okay, men det var tydeligt at hun ikke var det ".. jeg hedder Stefan .. sig til .. hvis der er noget jeg kan hjælpe med " sagde han så og så på maden, han tog noget på sin tallerken, selvom han på en måde ikke havde lyst til at spise, men han vidste at han havde brug for det, virkeligt brug for det. Han begyndte at spise og kiggede lidt på pigen, hvad havde hun mon gjort siden hun .. sådan .. kinda skulle straffes? Han skulle vist nødigt tude over sine sår, hun lignede .. ja en der havde været begravet under jorden.

Alias bliv ført ind i soveværelset og hørte bare lyden af en dør der smækkede bag sig og Isabellas sko der gav lyd da hun gik over gulvet mod ham, han følte sig.. død, men klar til sin straf alligvel.. tiden gik. Han kiggede op i loftet længe og så sig så lidt omrking inden han rejste sig op, han var alene igen. Han rejste sig og forlod soveværelset ret hurtigt og vendte tilbage til stuen.. hvilket syn. Han så tomt på Stefan og på pigen, hvis tallerken stadig var helt tomt, og hendes nærmest livløse krop der var falden sammen idn over bordet, han rystede på hovedet. "Hvis man ikke kan passe ordenligt på sit kæledyr.. så burde man aflive det" mumlede han stille og gik hen til bordet, han bukkede sig ned og rev lænkerne i stykker så han kunne få Stefan med sig, han rakte ud efter ham, "Så der afgang" sagde han stille og skubbede Stefan hen mod døren, dog vendte han sig om hurtigt og forsvandt tilbage til borde,t gjorde korsets tegn over hendes livløse krop og brækkede nakken på hende. Inden han vendte tilbage til Stefan og skubbede ham mod udgangen.. væk.. væk væk! Inden det røg af sporet det her. Dog.. et sekundt, og hun stod og spærrede deres flugtvej, hun kiggede indtrængende på Alias og hævsede kort af Stefan. "Går i allerede? Uden at sige farvel, uden et eneste tak.. " hendes blik blev mørkt og dyrisk og hun snerrede igen af dem. Alias skubbede Stefan om bag sig, "Isabella.. hold nu op.. kære.. du må slappe lidt af.. du ved godt at jeg ikke kan h" Han nåede ikke at afslutte sin sætning for hun havde spunget på ham og væltede Alias bag over, "Du er min!" skreg hun og slog løs på hans brystkasse, med en hastighed der ikke var til at følge med i. Dog var Alias hurtier han havde vendte hende væk og kastet hende ind i væggen og hjulpet Stefan op, der var falden.. på ingen tig, og skubbede Stefan ud af døren. "Løb.. alle andre steder må du tag hen.. end hjem" sagde han panisk, og smækkede døren i hovedet på Stefan, i det hun var over ham igen, nu med knive i begge hænder, og borede dem ind i brystkassen på ham. "ARGH!"

Stefans tallerken var tom, men der man kunne se der havde været mad på. Han sad nu bare og kiggede på pigen der lå livløst hen over bordet, han havde prøvet at snakke til hende, men hun var helt væk. Hans blik lyste op da han så Alias komme ind i rummet, men gløden forsvandt hurtigt da han så hans tomme blik. Han rejste sig op da lænkerne blev fjernet og lod sig blive puffet hen mod udgangen. Han så sig kort over skulderen "hvad sker der Alias?" spurgte han så lidt forvirret og forstod ikke hvorfor de pludseligt havde så travlt. Indtil Isabella sprang ind foran dem, han veg sig lidt tilbage da Isabella hvæsede af ham, han sank og forstod hat, hvad havde han gjort, hvorfor var hun sådan? Han gemte sig lidt bag Alias og hurtigere end han kunne følge med faldt han, men blev hevet op og stå igen og skubbet ud af døren, Alias sagde panisk noget til ham og døren blev smækket i. Han tog hurtigt hænderne op for munden da han hørte Alias skrige. Men han måtte gøre som Alias havde sagt, løbe. Men han tøvede, han havde ikke lyst til at efterlade ham. Men han vidste også at han ikke ville være til nogen hjælp, så han satte hurtigt i løb, på trods af at han var i bare tær. Han løb alt hvad han kunne, med en arm for maven, den sårede selvfølgeligt, for så slappede han af i den. Han fulgte skiltende mod centrum af byen. Men han anede ikke hvor han skulle løbe hen, han måtte jo ikke løbe hjem?! Hvad havde Alias i tankerne at han så skulle løbe hen. Hans fødder gjorde allerede ondt halvvejs på grund af små sten og ting og sager på vejen. Han var også sænket lidt i fart, men stoppede aldrig helt med at løbe, før han var helt inde i byen. Det eneste sted han følte var sikker, var et sted fyldt med mennesker, han havde ikke lyst til at være alene oven på den her oplevelse. Han fandt en bar, en menneskebar, som han løb ind på. Folk gloede på ham, mest fordi han befandt sig i jogging tøj og bare tær. Han gik forsigtigt ind og satte sig ved baren, i tavshed. Han kiggede sig kort omkring, alle så rimligt .. normale ud, ingen .. blege skønheder her, ikke så vidt han kunne se i hvert fald.

// LALALALALALALALALALALALALA.. og så var tiden lige spolet lidt //

Alias fandt hurtigt Stefan pga. hans duft, han var ikke svær at opspore, faktisk utrolig nem at finde.. dog var det svære pga de tog store, blødene sår i brystet, og en brækkede fod, som gjorde undt når han løb på den, dog kæmpede ham med at holde smerten ude, for nu var han endelig sluppen af med hende.. åh gud, han vidste godt han aldrig skulle havde taget Stefan med der hen, men det var bare det eneste sted han.. havde haft som mulighed.. og nu, var alt bare endt i katastrofe, hun var et stort humørhelved, kunne ikke engang finde ud af sig selv, hordan skulle hun så kunne finde ud af dem. Satans, han måtte besøge hende igen om nogen år.. når hun var faldet lidt ned igen.. ind til da, måtte han finde en måde.. at få det hvisket ud af Stefans hovede på. Han haltede ind på baren og greb fat i Stefans hånd, før drengen kunne nå at vide af det var han allered epå slæb igen ud derfra.. han havde simpelhen ikke tid.. og alle de stirredne blikket.. han brød tuisende hvis af love lige nu, men han var skide ligeglad, det måtte torturere ham sener.. hvilket de helt sikkert også gjorde. Han strak Stefan ind i en lille gyde og så ham ind i øjnene, lagde sine arme omkring ham og trak ham helt ind til sig. "Undskyld" hviskede han stille, og kyssede ham i panden. "Jeg ved du gerne vil hjem lige nu.. men.. du bliver nød til.. at.. " Han kunne næsten ikke mere, var han ved at miste Stefan? Han var bange for det var sådan det gik.. alt.. det crap.. alt han havde gjordt ved ham.. stakkels stakkels dreng.. hvor skulle man gemme ham henne? Han havde brug for noget fred og ro.. og sikkert gerne langt væk fra Alias. "Har du nogen venner eller.. noget.. måske.. hvor du kan bo bare nogen dage? Til vi finder ud af noget.." hviskede han stille.. han forstod selvfølelig godt hvis Stefan ikke ville med ham hjem.. selvfølelige, hvorfor overhovedet spørge når han var sikker på et nej.. men han kunne ikke dy sig. "Ellers.. er du.. altid velkommen hos mig.. " hviskede han stille.. "Bare rolig der er fred og ro.. for der er ingen.. ingen der ved hvor jeg bor" hviskede han stille.. ikke en eneste, ikke enagng Stefan vidste det. Men han vidste jo heller ikke at Alias var flyttet, eller at han havde fået nyt job.

// Haha XD//

Stefan hang lidt hen over bordet, folk omkring ham havde vendt sig til ham og ignorerrede ham. Han fik et chok da han blev trukket med uden for og hen i en gyde. Han opdagede først det var Alias da de stod i gyden. Han så på hans blodige sårede bryst "Alias du er såret .." sagde han så og overhørte alt det han sagde. Alias vidste slet ikke hvad Stefan tænkte, det kunne godt være at han var menneske og det var ret hård af og til at være sammen med en som Alias. Men han var blevet trukket med igennem så meget nu, at han knap nok kunne komme ud for noget værre "Jeg vil gerne med dig hjem .. " sagde han så og så på den kvæstede Alias "Alias .. jeg husker godt det du sagde .. men .. prøv at se på dig? Du mangler blod og dit sår healer ikke .. vil du ikke nok drikke af mig? For din skyld, men også for min? Jeg kan ikke klare at se dig sådan?" sagde han så og lagde hånden forsigtigt mod såret i hans bryst, så hans hånd blev fyldt med Aliases blod. Han pressede forsigtigt til for at stoppe blødningen. Det kunne godt være at Alias kunne klare en del, men det betød ikke at han ikke kunne dø. Han havde selv fået det ret meget bedre, han havde fået vand af bartenderen og mad hos Isabella. Så han var på trods af sårende ret frisk, men Alias tværtimod lignede en der var .. død. Han så ind i Aliases gyldne øjne, de skinnede tydeligt og han vidste at han var sulten "Jeg har spist og drukket og jeg kan sagtens klare at miste lidt blod " sagde han så og virkede ret sikker i sin sag, han var ikke i tvivl om om han ville ofre sit blod til Alias. Det var jo som sagt det mindste han kunne gøre. Stefan der bar knap så meget tøj i forhold til at de var udenfor og det var nat, frøs ikke rigtig, nok fordi han ikke tænkte over det. Da han jo både var på bare tær og havde t-shirt på.

Alias nikkede lidt stift og så på Stefan kort ind hans tågede blik flugte vejen ned og kiggede vuderne rundt.. en hurtig måde at komme hjem på? Bare et eller andet.. han gad ærlig talt ikek gå.. og var bange for han ikke kunne, desuden var det også synd for Stefan, hun havde ikke givet ham noget på fødderne.. godt nok havde Alias heller ikek noget på, men det var jo lige meget han mærkede ikke rigtig noget, ud over småstene der borede sig op i fødderne, men det var små ting. Han ville have båret Stefan hvis han havdet kunne.. men han kunne nok ikke rigtig lige nu, han sukkede og lyttede fraværrende til det Stefan sagde og kiggede irreteret væk, som havde han ingen intresse i at høre det overhovedet.. hmm.. de kunne jo bare lige.. låne en bli, aj der var ikke så langt.. så.. ja bil, for de kunne nok ikke tage bussen sådan som de så ud.. begge to. "Ssh" brummede han stille og så væk, imens han prøvede at finde en mulig bil de kunne køre hjem i. Han fik øje på en lille rød en, og tog Stefan i hånden og trak ham over mod den, hvorpå han smdrede ruden og smed.. nærmest Stefan ind i bilen, hoppede selv ind og lukkede døren til den. Han fik hurtig sat bilen igang og kørte ud af gyden, inden ahn vendte sig lidt mod Stefan og smilte lidt. "Nej.. jeg drikker ikke af dig igen.. det lige meget, binder det ind eller noget, og ha lidt blod der hjemme.. desuden skal jeg nok få mig et måltid.. snart.." sagde han stille og smilte lidt halv skummelt.. mmhm jomfru blod, kun 5 dage... det skulle nok gå.

Stefan lod sig blive trukket med hen til bilen og skubbet ind. Han sukkede over det Alias sagde og gad ikke tage sele på. Han så ud af vinduet og tænkte ikke over det var en stjålet bil, sådan noget havde han vendt sig til, der var mange ting der var begyndt at blive normale for ham.

Han begyndte så at ligge mærke til at de kørte en hel anden retning end hen mod Alias "Er du flyttet eller?" spurgte han så og så på Alias. Han vidste jo intet omkring at Alias havde fået nyt arbejde og nyt sted at bo. Stefan havde lyst til at græde, men holdte det inde, det var vist først nu at han reagerede på det hele der lige var sket. Men han holdte trangen inde, det var nu de skulle være .. glade? Han kunne ikke rigtig være glad når han så på Alias, han var jo totalt kvæstet, Alias måtte ikke være såret, det var jo Stefans job. Det var ikke sjovt at se Alias være såret når han var vant til at han kunne klare det meste og healede igen. Han så ud af vinduet, prøvede at tvinge lidt glæde frem, men smilet han ville have frem, dukkede ikke rigtig op.

Alias kørte bilen i tavshed mens han fukuserede ud af vindet, Stefans korte spørgsmål intreserrede ham ikke rigtig han vidste ikke hvor meget han kunne fortælle drengen, men han ville helst sankke om noget andet. "Nejnej" mumlede han bare stille og smilte lidt for sig selv. Stefan så så trist ud.. mon han var bange for Isabella nu? "Stefan? Du behøver ikke være bange for hende, hun gør os ikke noget.. vi.. leger bare lidt.." mumlede han stille og så ned, sårende, det var altså ikke så slemt.. forhold til den gang hun havde brækket alle hans knogler i benen.. det var lidt voldsomt, og gjorde pænt nas.. men han havde da også prøvede at slå hende ihjel et par gange så det var nok bare sådan noget hævn agtigt noget. Han sukkede stille og stoppede bilen op en gade fra hvor han boede, steg ud, ventede kort på Stefan inden han lagde sin hånd mod hans ryg og førte ham med sig, imens han skjulte sin smerte fra brystkassen der var en smule hervet. Dog var blødningen stoppede og såret så.. ældre ud, som var det fra nogen dage siden det var sket.. men ellers så healede det meget meget langsomt, han havde simpelt brug for næring. De kom til en lang gade med gustne blokke oven over bar og resturanter. Han førte Stefan ind gennem en bar, hilste hurtigt på bartenderen, og samtlige midaldrende gæster, inden han førte Stefan ind mod et toilet hvor der var en trappe til etagen oven på, hvor han gik op. Fandt sit værelse, låste sig ind, og låste døren i efter sig.. Meget lille.. lille køkken de kom ind i, der hængte sammen med stuen, og et lille badeværelse, og et lille soveværelse.. alt var så.. usselt og gammelt, lort. Alt var lort. Han skubbede Stefan ind ig pressede ham ned på Sofan inden han så sig lidt om.. rodet.. lort. "Eh.. velkommen.. til mit skjule sted skat.." sagde han lidt små forvirret og så hen på Stefan. "Hold op med at se så ulykkelig ud.. smil?" sagde han prøvende og blottede sine hugtænder i et farligt dramtisk smil, og gik hen og satte sig på knæ foran Stefan, og hvilt sig hovede på hans knæ.. "mmhm" mumlede han træt.. det var ikke så nemt at være sammen med mennesker hele tiden, som man skulle tro.

Stefan fulgte med, lidt langsomere end Alias ville have åbenbart. Han så rundt i den gamle, ret .. usle lejlighed. Men han skulle nødigt snakke, han boede i en garage og hvis han boede i en lejlighed så den sku nok sådan her ud. Han kunne ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet og blotte et lille smil. Han lod forsigtigt fingrende glide igennem Aliases silkebløde hår "Lov mig du ikke forlader mig .. jeg har intet uden dig" sagde han så stille og kiggede lidt rundt og derefter ned på ham. Han havde viet sit liv til Alias, han havde ikke rigtig nogen tætte venner og dem i bandet synes han var underlig, det eneste de brugte ham til var bandet, fordi han var en god sanger og kunne give en del credits til bandet. Han ville gå alene med viden omkring vampyrer, han kunne jo ikke fortælle nogen om det .. også vidste han at han ville have det svært ved at finde en anden der kunne leve op til Alias.

Men der var ikke noget at sige til at Stefan var lidt paranoid, han var blot et menneske og han skulle lige forstå alting og falde lidt ned på jorden. Han Kunne virkeligt godt bruge noget Alkohol og i det han tænkte tanken, kom han i tanke om at Alias skulle have blod "Du skal finde dig noget at drikke .. så du kan .. blive fin igen" sagde han så og kærtegnede hans hovedbund med fingerpsidserne.

Alias sad lidt, og mærkede Stefans hænder mod sin hovede bund, og brummede stille, men følte sig så alligvel lidt ynklig så han rejste sig langsomt og smilte til ham. "Du ret sød" mumlede han stille og så sig lidt om i rodet, det var ikke fordi han var et rode hovede.. Stefan havde jo set hans gamle lejlighed, total ordensmenneske.. han havde det bedst sådan.. men det her var nødvendigt for en tid, og så blev det sådan, så måtte man jo se hvor han skulle bo bag efter.. måske sammen med Stefan? Jov.. det kunne han egentlig godt forstille sig. Han havde medvilje ikke svaret på Stefans spørgsmål, han kunne ikke.. svare.. rigtig på det.. for han ville jo gerne sige ja.. men det havde han jo sagt til så mange før Stefan.. og ja.. men selvfølelige, han havde heller aldrig rigtig været vild med nogen på den måde han var vild med Stefan, det var mere bare altid.. sex.. og kvinder, det var jo nok heller ikke det samme. Han smilte lidt, men ville stadig ikke love Stefan noget han ikke kunne holde, han anede ikke hvor hans liv tog ham hen fortiden, så mange hemmeligheder.. så mange opgaver, ja.. nu måtte de jo se på det. "Mhmm.. det får jeg også snart.. kan godt vente et par dage, ind til det har jeg noget blod stående" sagde han lidt langsomt.. han vidste ikke om han skulle fortælle Stefan om.. hvorfor han ventede et par dage, sådan var det bare. "Er du sulten skat?" spurgte han.. selv om han ikke var sikker på han havde noget.. spisligt menneske mad.
____________________________________________________




Omgivelser(Kort beskrivelse af lejlighed): Opgangen er gammel og "smadret". Vinduerne er tildækket, af gardiner og bredder og andre diverse genstande. Når man så endelig når op på fjerdesal, kommer man til en lille gang hvor der findes fire døre. Her går man ind hvor der står Alias fuldenavn. Når man kommer ind i lejligheden træder min dirakte ind i det gamle køkken, bestående af et par skabe, en vask, et ødelagt køleskab, en oven, og en gammel kaffe maskine. Derfra går man ind i stuen, som sidder sammen med køkknet, ingen mure eller døre holde dem adskildt. Stuen er lille, og rodet, en seng står og fylder bag sofen, som kun står halvanden meter fra fjernsynet, som et et gammelt brugt et. Et strygebrædt står fremme, hvor bunker af beskidt tøj torner sig op. Der ligger også en del tøj på jorden, og mange andre diverse ting, der burde ligge på en hylde og fylde. På væggene som er en grim grønd/brun farve, er total ødelagte, revende flere steder, og sorte pletter rundt omkring spreder sig hurtigt. Der hænger også en del plakater, men det er fra den tideliger ejer, og det er alle sammen noget med rock bands, elller hippe ting. Vinduet.. hvilket der kun er et af, er et meget stort et, og vindeskarmen går næsten ned til gulvet, og er bred nok til to mennesker kan side i den, eller man kan ligge der hvis man ruller sig en smule sammen. Når man går hen til sofan og drejer ind til højre er der en gammel trædør, den er somregl aflåst. Herinde finder man alverdens tortur redskaber.. altså dem der kan være i et lille værelse selvfølelige. Her er ingen vinduer, og kun en pære i loftet.. på gulvet er der glasgård, så ofret ikke flygter. Mere kan beskrives i emnet.


// tænkte du måske gerne ville hvave beskrivelsen (; //

Stefan rejste sig op og gik hen til det store vindue, han så ud, ud på vejen og de få levende væsner der gik dernede "Nej tak.. " sagde han så stille. Han var ikke sulten, faktisk følte han sig mæt, sådan ordenligt mæt for første gang i noget tid "Men har du noget rom eller whisky?" spurgte han så og vendte sig mod Alias igen. Han satte sig op i vindueskarmen. Han havde ikke drukket noget alkohol i de to dage de havde været hos Isabella og en lille drink kunne ikke skade, tværtimod. Han vidste godt han havde et lille alkohol problem, men det var ikke noget slemt, synes han selv og det var jo ikke fordi han skulle tage hensyn til børn eller sådan noget. Han var jo ikke afhængi eller? nej .. nej det var han altså ikke. Men det var et luksus problem i forhold til hvad de sikkert havde, siden de befandt sig i den her gamle, ødelagte lejlighed.
"Hvordan bliver man egentlig vampyr?" spurgte han så pludseligt, det var en tanke der lige slog ham, han vidste jo at man ikke bare skulle bides, så der måtte ligge noget mere i det og det var måske meget godt at vide også ville han gerne vide alt om Vampyrer, det gav ham jo samtidigt mere viden om Alias. For Alias var svær nok at finde ud af i forevejen, han overraskede ham stadig af og til og de havde altså kendt hinanden i et godt stykke tid snart. Hvor længe var han ikke helt sikker på, men i hvert fald et par måneder vel?

Alias nikkede lidt og så lidt ned over sig selv, han havde svært ved at finde ud af hvad han skulle gøre af sig selv.. Stefan sad bare der.. og så så afslappede ud.. og Alias, han følte sig total forvirret, han kunne jo ikke bare side stille og lave ingen ting? Men måske var det en god ting.. at side stille og.. snakke? Han var ikke sikker, han vidste ikke helt om han havde lyst til at tale med Stefan om sin fortid.. der var så meget rod, og han anede ikke hvor han skulle starte, det hele var jo rent kaos.. der var ikke noget at fortælle. Han stirrede lidt på ham og rystede så på hovedet "Kan du lige kaffe?" spurgte han i stedet og smilte lidt.. ikke fordi han ikke havde alkohol.. hvem havde sagt at det var købt til Stefan? Han vendte sig om og gik ud i køkknet hvor han hurtig fik sat en kande kaffe over, han kunne nok også meget godt bruge noget.. og så lidt blod. Han åbnede køleskabet der var fyldt med diverse flasker sprut, en letmælk.. andre.. spislige.. eller uspislige former for menneske md? Hvad fanden.. hvade han brugt det til.. nårh.. jov. Nå. Og så nogen poser med noget rødt flydene noget i.. mmhm hvor det duftede godt. Han hev en lille pose ud og vendte sig om. Åbnede et skab hvor han tog to krus frem og stilte dme på bordet. Han åbnede posen, hældte det op i koppen så den var kvart fuld og åbnede så mikobølgeovene og satte koppen den ind, hvor efter han tændte for den. Han vendte sig lidt mod Stefan da han fik sprøgsmålet kastet lige i nakken, han stirrede på ham længe før han kom til sig selv.. åh. "Det kan.. jeg.. ikke huske" sagd ehan og vendte sig væk fra Stefan, inden Stefan ville se det tøvende blik i hans øjne.. selv om han nok allerede havde hørt det i hans stemme, selvfølelige løj Alias. Selvfølelige kunne han da huske det.

Stefan nikkede "kaffe er ok" sagde han så, selvom han egentlig mest bare ville have noget stærkt, men kaffe var måske også bedre. Han lyttede til Aliases skramlen ".. du kan ikke huske det?" spurgte han så lidt mistroisk, det troede han ikke på. Han måtte da vide hvordan man blev til vampyr? Han rejste sig fra vindueskarmen og gik hen til Alias. Han stillede sig foran ham "Hvordan bliver man forvandlet til vampyr?" spurgte han så igen og så ind i Aliases øjne. Han hadet alle de der hemmeligheder, hvorfor måtte han ikke vide det? Han så på ham med bedende øjne, han ville gerne vide det og hvis det var det der skulle til for at Alias ville fortælle ham det "Jeg vil bare så gerne vide noget mere om dig .. alle de hemmeligheder, jeg er ved at blive sindsyg af dem" sagde han så og sukkede. Han kunne dufte kaffen, det var længe siden han havde drukket kaffe, men det var et meget godt tidspunkt at drikke det, for selvom han havde byttet om på nat og dag, så var det stadig til instikt for et menneske som ham at skulle sove om natten, så han følte sig også lidt søvning. Men han nægtede at sove, han ville være sammen med Alias, for det kunne de jo ikke om dagen, det var i hvert fald helt sikkert at han ikke kunne det efter det der var sket.

Alias nikkede lidt og så på mikrobølgeovnen som bippede kort efter, han åbnede den og tog koppen ud.. stilte den fra sig på bordet ved siden af den tomme kop, han han tog kaffekanden ud og hældte op i begge krus og satte det hele på plads igen. Han var dybt koncentrede af sit arbjede, så han lagde ikek rigtig mærke til Stefan, der nu var kommet tæt på ham, han vendte sig langsomt om og kiggede så undrende på Stefan.. selvfølelige kunne han ikke bare lade det ligge. "Stefan" sagde han og gik et skridt tætter på ham. "Kan du huske din egen fødsel? Det tror jeg ikke du kan.." hviskede han stille og så væk fra ham kort, som prøvede han at komme i tanke om hvordan det var sket.. selvfølelige kunne han huske det.. det var det mest stærke minde han havde haft.. den væreste smerte han nogen sinde havde følt.. åh.. det stod så tydeligt for ham, og han havde ikke lyst til at snakke om det, heller ikke at tænke på det, hans hænder begyndte så småt at ryste.. åh. "Desuden så er det.. ulovligt, vi snakker ikke med mennesker om det.. vi snakker ikke med andre væsner om det.. vi snakker ikke med hinanden om det.. det er det allr mest personlige minde du overhovedet kan finde hos en vampyr.." han havde sænket stemmen lidt, så det lød mere intenst når han talte. "Hvad vil du bruge det til? Har du tænkt dig at blive vampyr.. så har jeg kun en kommentar... Lad vær!" svarede han og tog så krusene op gav den ene til Stefan og ik forbi ham, og hen og satte sig i sofaen, helt tryllebundet, og sådan.. langt væk i blikket agtigt, hans hænder rystede stadig, han prøvede at få det til at holde op.. men tankerne og minderne, var for stærke.. de havde taget over.

Stefan så på det han lavede og sukkede så "Nej det kan jeg ikke .. " mumlede han så og opgav at prøve. Selvom hans argumenter var gode, var han stadig sikker på at han løj, han ville bare ikke have han skulle vide det, han havde allerede brudt en masse vampyr love sikkert ved at være sammen med Stefan. Han tog sin kaffe kop og gik indtil ham. Han kunne se på ham at han rystede og han ikke ligefrem så så glad ud, nærmest bange eller nervøs, usikker? "Alias? .. " spurgte han så lidt bekymret. Han satte sin varme kaffe kop fra sig på bordet og satte sig på hug foran ham, søgte efter hans øjne, for at få øjenkontakt med ham. Han kunne ikke lide når Alias havde det skidt, han ville ønske han nogen gange bare kunne trylle det dårlige væk fra ham. Men han var på ingen måde magisk og blev det heller aldrig, selvom det var fristende at blive vampyr, blot for at kunne være sammen med Alias uden at skulle være i fare konstant og ikke blev ældre. Men det var stadig skræmmende og han havde ikke lyst til at ja .. være død. Han var ret sikker på at mange ønskede at være vampyr hvis de kunne, for det indebar jo evig ungdom og han vidste at mange mennesker ville elske at have evig ungdom. Han tog forsigtigt fat i Aliases hånd og flettede fingre med ham, for at berolige hans rystende hænder.

Alias nikkede lidt, Stefan.. sagde ikke så meget, men han svarede ham heller ikke på hans spørgsmål og det fik ham til at kigge op og ligge hovedet lidt på skrå med et bedømmende blik.. hvad havde Stefan tænkt sig med den infomation? Hvad ville han bruge den til.. han havde ikke tænkt sig.. nej vel? For så slog han ham ihjel. "Hvorfor vil du vide det? Hvad har du i tankerne.." sagde han stille og kiggede indgående på Stefan. "Udødlighed.. er ikke så fedt som.. man skulle tro" sagde han stille, mest for sig selv.. hvad var det gode ved det? Evig liv.. jubii.. og hvem kunne man dele det med? Vampyere.. uden fucking hjerter! De havde jo ingen følelser.. og desuden var vampyere ikke en flok race.. det fungerede sjælden. Han sukkede stille, "Det ikke det samme Stefan.. man.. forandre sig.. når man bliver forvandlet.. de fleste bliver sindsyge? man slår sig selv halvt ihjel de første år.. alt.. er så overvældene.. følelserne er så.. langt borte, og så stærke på samme tid.. alle sanser er ti gange så stærke som normalt.. og alle ens tanker.. de.. springer oppe i hovedet på en.. og alting er bare.. svært, og ikke særlig behaligt.. " sagde han stille og kiggede ned, "Tørsten er ikke til at leve med" hviskede han så, og så lidt væk.. han hadet at snakke om det, men nu gjorde han det.. for Stefans skyld, forklar eham hvad det ville sieg at blive vampyr.. og prøve at forklare ham, hvor lidt han skulle ønske sig det for nogen, for sig selv.. det var et døds ønske.. ingen ønskede det.

Stefan lyttede til det han sagde og da han blev færdig, lagde han forsigtigt sit hoved mod hans knæ "Jeg .. vil ikke være vampyr .. det var ikke det .. det var .. bare .. jeg vil gerne forstå det .. vampyrer .. hvad kan i? Hvad kan i ikke? .. jeg forstår ikke hvordan det hænger sammen" sagde han så og sukkede. Han holdte stadig fast i Aliases hånd, den var kold, men det var ikke noget Stefan lagde mærke til mere. Han fjernede hovedet og så op på ham. Han slap hans hånd og kravlede ind og side mellem Aliases ben. Han sad på knæ foran ham og så ind i Aliases øjne, søgte efter nogle svar i dem, de virkede triste i det "Den eneste grund til at jeg ville ønske at blive vampyr .. var så jeg kunne blive sammen med dig .. uden at blive gammel og .. grim og rynken" sagde han så og smilede svagt ved ordet rynken. Han vidste at Alias ville forlade ham når han blev gammel, han kunne jo finde sig noget bedre til den tid. Han betragtede hans ansigt, men hans blik endte med at lande på Aliases indbydende læber, det var ikke et passende tidspunkt at kysse i, så han måtte fjerne sit blik og holde trangen inde. Han tænkte lidt, de var alene og ingen kunne afbryde i noget. Ih det var fristende at ligge op til noget, forføre Alias lidt.

Alias betragtede lidt deres hænder, men fjernede så sit blik fra Stefan og kiggede lidt på kruset, han sukkede stille.. det skulle altså drikkes varmt ellers var det ikke godt, kold blod? Ad for fanden.. det var som at æde jord jo. Det skulle være varmt, det skulle være i live, mmhm. "Der er ikke noget vi ikke kan.." sagde han bare roligt og betragtede stadig kruset foran sig.. hm? Var der? Noget han ikke kunne.. nej ikke rigtig vel, der var selvfølelige grænser, han kunne jo ikke gøre noget overnaturligt.. altså som at trylle fx, eller forvandle sig til dyr.. eller sådan noget åndsvagt.. han kunne alt inden for sin race, han havde alverdens magt, og det føltes skønt. "Er det mig.. eller vampyer racen du vil forstå?" spurgte han så indgående og kiggede Stefan ind i øjnene, der var forskel.. på ham personligt, og dem som en race. Hvis det var vampyerne.. så kunne han måske godt fortælle Stefan om forvandlingen, i hvert fald kort, uden at gå i detaljer.. men hvis han ville høre om Alias forvandling.. der var en forskel, fra hvordan man gjorde, og hvordan han følte det, hvordan han oplevede det.. hm. Han kiggede lidt på ham da han kravlede ind i mellem hans ben.. eh? Han smilte lidt af den naive dreng, "Du ville ikke kunne være sammen med mig som vampyr, alligvel, så det ville ikke give mening" sagde han stille og smilte bare lidt, han overvejede kort hvordan Stefan ville være som vampyr.. men han ville nok bryde sammen og ende med at slå sig ihjel, det ville være typisk.. man måtte være psykisk stærk, ellers gik det aldrig. Stefan var fin som menneske.. i hvert flad ind til vider, han kunne godt lide ham.. levende. "Jeg ville savne dit åndedrat.. dit hjertes banken.. din puls.. din varme.. mmhm.. dine søde rødmen" sagde han drillende men også kærlig og lænte sig lidt frem og kyssede blidt Stefan i panden. "Drik nu dit kaffe min skat.." hviskede han stille, og førte selv kruset op til læberne og smagte på den varme drink.. ah.

Stefan sukkede lavt over Aliases korte og ukonkrte svar, ingen kunne alt jo, så dum var Stefan jo heller ikke "Jeg vil bare gerne forstå dig og det du er" mumlede han så og tog sin kaffe i hånden. Han smilede lidt over det Alias sagde og så ham kort i øjnene "og det bliver det ved med .." sagde han så og tog en tår af sin kaffe, den var ikke længere så varm, mere lunken. Men det gjorde ham ikke noget "Kan du .. forvandle dig til en flagermus? .. kan du tåle hvidløg, kan du se dig selv i spejlet? findes Dracula? Hvad for noget blod synes du er det bedste? Hvornår har du fødselsdag? Hvad går du og laver? synes ikke jeg har hørt noget om galleriet? ... Hvorfor skal vi gemme os, hvad foregår der?" han tog en tår af sin kaffe da han blev færdig med spøgsmålende. Han måtte jo være mere direkte hvis han ville have svar åbenbart. Han så op på ham fra gulvet, han havde jo selv fået den omgang spørgsmål, måske nogle lidt andre spørgsmål. Han håbede at Alias ville svare på spørgsmålende og aller mest det sidste, han forstod intet af det der foregik og han synes ligsom det var fair at han fik en forklaring, fik afvide hvad der foregik, for Stefan var jo rimligt indeblandet nu, han kunne jo kke en gang tage hjem .. det var i hvert fakd det Alias havde sagt.

Hans lod sin tunge glide hen over sin læber, og tog så igen en slurk af kruset, det sidste der var. Han sukkede stille og smilte lidt, det var alligvel forfriskende, han følte sig en smule stræker, men det betød jo ikke han havde healet helt.. han ville bare holde sig selv.. i gang, ja for man kunne vel ikke kalde det i live.. hm. Alias spillede øjnene lidt op og stirrede på Stefan, inden han blinkede og rystede sig så på hovedet og grinte stille. "Hvad er det dog for nogen åndsavge bøger i læser nu til dags?" spurgte han og grinte stille.. skulle han virkelig svare på det der? Mente Stefan det serisøt.. åh.. suk. "Nej det ligger ikke i vampyr genet, forvandling.. men jeg kender dog en fyr, der kan forvandle sig til en flagermus, men det fordi han har en speciel evne.." sagde han stille og så lidt ned.. åh, alle de sprøgsmål.. hm. "Nej, hvidløg er ikke farligt, og vi har skam et spejlbilled.." mumlede han stille og så så ned på Stefan igen og smilte blidt til ham. "Kom her skat.." hviskede han stille og tog kruset ud af hans hånd og stilte den fra sig på bordet, indne han tog fat om Stefans håndled og trak ham op til sig, så han sad front mod ham, og Stefan sad på hans skød med benen omkring Alias hofter.. han trak ham helt ind til sig. "Nej.. ikke på den måde du tror, han har aldrig været vampyr, han er blot en gamel myte.. han var vidst en.. hmm.. et eller andet noget med krig, jeg er ikke sikker.. forstår ikke hvorfor vampyerne skulle blandes ind i det.. men ja.. nej det har intet med hinaden at gøre" sagde han stille og kyssede Stefan på panden, en enkel gang. "tjaa.. det lidt svær at sige, nu har jeg altid drukket menneskeblod, og der er da forskel på det.. jomfruer er bedst.. eller børn.. udskyldige ofre.. ellers kan jeg godt lide unge voksne.. og jeg kan ikke fordrage påvirkert blod. Og så kan jeg rigtig godt lide dit blod.. det.. er.. mhm.." sagde han roligt og smilte frækt til det sidste, og kiggede lidt på Stefan med et frækt drilelsygt blik. "Hmm.. jeg er født.. eh.. åh det så lang tid siden, jeg er over 300 år gammel.. jeg blev født nytårs nat.. så den første i første. Sagde han roligt og smilte lidt.. så mange år. "Tjaa.. hvad jeg går og laver? Jeg.. hmm.. det er ret hemmeligt, jeg burde nok ikke fortælle dig det. Jeg har solgt gallerriet.. " mumlede han lidt, og så væk. "Vi gemmer os ikke.. vi.. lader bare være med at.. ja.. " sagde han stille. "Der er nogen slemme mænd der gerne vil have nogen oplysninger ud af mig.. og det har de lidt svært ved at få.. din til du kom forbi, før havde de intet på mig, nu har de dig.. så.. de leder efter dig skat, det derfor jeg passer på dig" sagde han stille og kyssede ham igen blidt i panden. "Jeg laver en masse dumme ting, har sagt ja til et helveds arbjede.. jeg arbjeder for en mand ved navn Frost, og hans.. ja.. vampyernes leder, hun hedder Azriel.. jeg er deres bodygaurd, for tiden.. pga min særlige evne.. og så har jeg en klan sammen med ham her.. fyren.. hvor vi straffer.. folk.. derfor har jeg en masse lort på halsen lige nu.. men det skal nok ordne sig.. skal bare vise de idoter hvem der bestemmer. " Forklarede han.