Feelings - Alias -

Alias smilte stille i det Stefan rejste sig op og gik hen mod Alias, han lagde blidt armene om Stefan og tryggede ham ind til sig så han kunne mærke hans varme krop mod sin egen. Han var jo ikke ligefrem usikker på sig selv, han var ikke genert over at vise sig frem, slet ikke nøgen, han ville da med glæde være nøgen model hvis nu spurgte ham, han elskede jo sin krop. Det var mere selv sexen.. han var mere.. tøvende med, men ikke lige nu, lige nu var han helt klar, klar til at drive Stefan til vandvid. Han smilte lidt og tænkte på alt det sex han selv havde haft gennem årene, alle sammen smukke kvinder, smukke mørkhåret kvinder, med lange krøller, og mørke øjne, og lange kjoler og højehæle. Han rystede lidt på hovedet og kiggede lidt på den nøgne fyr foran sig.. han kunne ikke helt forstå det.. men det var lige meget, han tørstede efter Stefan, og kun Stefan. Han kyssede ham blidt mod læberne og holdte ham tæt ind til sig, en smule blidt, han kærtegnede ham blidt op af rygge. Han åbnede øjnene og sluttede kysset og smilte blidt og lænte sig ind over ham og kyssede ham blidt ned over halsen, langsomt og pirrende, han lod sine hugtænder glide op af hans hals og nappede ham i øreflippen, han kørte sin tunge ned over hans øre og fandt frem til hans læber igen og kyssede ham intenst mod hans læber. "Stefan.." hviskede han blidt og lænte sig lidt tilbage, så smilte han frækt til ham, den søde nussen og kyssen var forbi, han ville have hævn. "Skal vi ikke give dem noget at se på?" grinte han stille og skubbede Stefan tilbage i takt med han fulgte med ham, han skubbede bordet til side så det væltede og gav et ordenligt brag fra sig. Han skubbede Stefan så lant tilbage så han til sidst stod op af ruden hvor bordet havde stået før. Han tog så fat om hans talje og vendte ham om så hans stod med front mod ruden, helt nøgen. Alias grinte stille og tryggede sig op af hans ryg, tog fat om hans håndled og holdte ham fast. han kyssede ham op af ryggen og om i nakken.

Stefan blev overrasket over hans næste træk, intet ondt. Han kyssede blidt med og lod sine hænder glide om i nakken på ham. Han nød at have Alias tæt på sig og nød at der var et kort øjebliks ømhed over Alias. Han fik kuldegysninger da hans tænder gled op ad hans hals. Men før Stefan nåede at se sig om, dukkede Aliases frække smil frem på hans læber og han nåede ikke at gøre meget før han blev ført hen til glasse "A-Alias Nej!" sagde han da han havde luret ham, men det var allerede forsent han stod skubbet op imod ruden. Han vred sig "Alias! Slip mig!" sagde han så desperat og havde kinden mod den kolde rude, ruden var kold mod hans varme krop og det gav ham gåsehud over hele kroppen, han synes ikke det var særligt behageligt at stå blottet sådan for alle. Stefan var ikke ked af sin krop, men han var nu heller ikke typen der blottede sig for gud og hver mand. Han så lidt ned og prøvede at lade være med få øjenkontakt med nogen af dem der stod ude foran. Godt nok stod der kun et par stykker. Men de stykker havde gispet og kiggede på ham med store øjne, så på ham som var han en attraktion. Godt nok lignede han et kunstværk på grund af alle tattoveringerne, men han var også stadig et menneske.

"Sssh" tyssede han og grinte stille af Stefan, han kiggede kort ud af ruden og smilte frækt til tilskuerne, det var simpelhen for godt. Han kyssede ham frækt op af halsen, om i nakken og nappede ham i øreflippen, han holdte godt fat om hans håndled han ville ikke lade ham vride sig fri, det her var simpelhen for godt. Han grinte igen og trak hans håndled op og lagde hans hænder mod ruden så hans kun hvile dem imod ruden, og ikke stod helt fast klemt, men derfor stod Alias stadig tæt op af ham. Han pressede sit underliv lidt ind mod Stefan og slikkede ham drillende på halsen. "Skat?" hviskede han spørgende og slap hans håndled, og lagde sine hænder mod hans hofter og trak hans krop lidt tilbage sin så han kunne hviske ham ind i øret. "Jo mere du stønner, jo ´hurtiger du trækker vejeret, jo mere dugger ruden til.." hviskede han flabet og skubbede Stefan lidt frem igen, men ikke så hans stod helt klisteret op af den, han lod en hån glide ned på hans lår og skilte hans ben lidt fra hinanden så Stefan stod med spredte ben, så langde han sine fingre mod hans hofter igen og lænte sig ind mod hans varme krop, han smilte lidt og kyssede ham blidt i nakken, og stønnede langsomt og højt mod hans øre, sygt drillende, så pirrende, men han havde sådna lyst til ham lige nu, og han elskede at se Stefan på den måde, han ville have ham til at skrige, så højt han kunne! Have ham til at stønne, og brænde op! Hans hugtænder sitrede i munden på ham, de længtes efter at bide ham, men han holdte det tilbage, han ville ikke, hverken ham eller Stefan skulle være høj på blod lige nu. De skulle bare have sex.. som de aldrig havde haft det før.

Stefans krop stod næsten allerede i flammer og hans hjerte hamrede afsted som adlrig før. Han var både nervøs, flov, tændt, ophidset, spændt, det hele susede rundt i ham, som et brusende vandfald. han bed sig hård i læben og pressede fingrende mod ruden. Han kneb øjnene en anelse mere i da Alias stønnede, så tungt, så pirrencde, han skar tænder og var anspændt i kroppen, det sitrede næsten i ham og der var gået hul i hans underlæbe, han kunne smage sit eget blod, men det koncentrerede han sig ikke om, han var ved at dø efter at få Alias. Han kunne ikke holde det inde og det første støn forlod hans læber, han hadet sig selv for at være så svag overfor Alias. Han lod sine negle gled ned over ruden "Alias .. please, du gør mig sindsyg" bad han nærmest stønnende og kunne ikke klare det mere, han ville bare have Alias og ikke alt den tortur her! Det var ren pinsel! Han gav op, han kunne ikke holde ud at vente længere, han måtte nå til højdepunktet! Han så ikke ud ad ruden, nu ville han bare få det overstået. Det var så ondt af Alias, han vidste at det her var den værste tortur for Stefan, Alias kunne skære i ham og gøre ved, men når han pirrede og tændte ham som sindsygt, ville han næsten hellere dø.

Alias lod sine fingre nusse Stefan pirrende op og ned af hans nøgne ryg, han kyssede ham hele tiden vådt i nakken, kunne blive ved i evigheder, med bare at stå der og røre ved ham. Selv om alt inden i ham skreg på mere, så holdte han det tilbage, det var endnu en fordel ved at være vampyr, der var så meget selvbeherskelse, så utrolig meget, han havde uendelig mænger af tålmodighed.. Stefan gjorde det bare svært for ham. Lyden af hans bedene stemme, der længdes efter mere, hans åndedrat, og hans tunge støn, han kunne næsten ikke holde det ud. "Hvad.." hviskede han stille, og holdte den et minut mere.. det kunne han godt, bare lidt endnu. Han kiggede kot på ruden der duggede omkring Stefans ansigt, der hvor han trak vejert, han smilte lidt, hvis der blev tilstrækligt varmt derinde så ville ruden dugge helt til.. kunne han virkelig have det? Så var det jo ikke sjovt mere. Han fik øje på en pige uden foran vinduet der stod med en telefon i hånden.. filmede hun det? Han kunne ikke lade være med at grine højt, han smile frækt til pigen, det var da utrolig som menneske rvar nysgerrige. Han nikkede så, "Vil du have mig?" hviskede han stille og kørte sine fingre ned over hans krop igen og lagde dem mod hans hofet. "Sig det.. støn det" beordrede han pirrende, og holdte sig få milimiter fra at trænge ind i Stefan, bare så han lige kunne mærke det.. og så alligvel ikke.. nok til at gøre ham sindsyg. Han smilte stille, "Støn det.." hviskede han mod hans øre. Han havde fået færten af blod, og måtte virkleig kæmpe med sig selv, var det medvilje han gjorde det, han kunne ikke koncentrere sig når Stefan gjorde det..v idste han ikke det? Selvberherskelse! Han kneb øjnene sammen og kyssede Stefan vådt i nakken, kørte sine fingre op over hans ryg og op i nakken på ham, tog fat om hans nakke hår og trak hans hovede tilbage og drjede det lidt, så hans hals var fuldstændig blottet, men også nok til han kunne se hans ansigt, og de blødene læber. Han sukkede stille og slap hans hofte og lod bag siden af hånden glide over Stefans læber og fjernede blodet inden han hurtigt kyssede ham hårdt og og groft mod læberne. "Støn det.. tag mig.. støn det.." hviskede han mod hans læber.

Stefan vidste bare at nogen ville filme dem, det var typisk mennesker, alt skulle på film, alt skulle tages billeder af, de skulle have beviser. Åh gud, han ville altså ikke ud på nettet. Han knugede hænderne og lyttede til Aliases ord. Mærkede hans hænder, hans iskolde ånde, hans læber. Ham så tæt på. Han åbnede øjnene da han tog fat i hans hår og tørrede hans læber af for den smule blod der var piblet frem fra hullet, han havde aldrig været så ophidset at han havde bidt hul i sin egen læbe, hans læber sveg svagt. Han lukkede øjnene atter da han kyssede ham hård mod læberne, hans iskolde læber der smeltede mod hans brændende varme. Han så dog Alias i øjnene igen da han stoppede kysset og hviskede de gyldne ord igen, frækt og lokkende, han så ind i hans dyriske øjne. Han sitrede lidt i kroppen, han kunne mærke ham så tæt på, de var så tæt på. Han fugtede sine læber og trak vejret dybt, så det duggede på ruden, han knugede sine hænder og prøvede på ikke helt at miste bevidstheden. Hans blik fortalte ham at han længdes efter ham, de flammede og gnistrede. Han havde aldrig følt sig mere i live og dog, hvis det havde gjort ondt samtidigt, ville han nok føle sig ret meget i live. Men Sm var ikke lige noget han havde så forfærdeligt meget erfaring med. Han åndede dybt mod Aliases kolde læber "Tag mig" stønnede han så intenst og fugtede sine læber.

Alias ventede på det gyldne ord, han ventede og tiden gik, sekunder tikkede afsted, han sukkede blidt og strammede om hans hår, hans fingere rystede en smule, han var så tæt på, han skulle bare sige det.. sige ordene, han var så tæt på. Han mærkede så ordene der flød over Stefans læber, han så op på hans øjne der var helt væk i nydelse. Han smilte lidt og sukkede så højt, han slap Stefan helt, så drengen faldt sammen på gulvet, så hårdt slap han ham. Han gik nogen skridt tilbage og vendte sig lidt rundt i lokalet. "Stefan.. åh sødeste Stefan" sagde han højt og vendte sig mod ham ned stirrede ham som lå han der på gulvet og så ynklig ud. Et sekundt efter var han henne ved ham igen, han havde løftede ham op og pressede hans ryg mod muren hans hænder lagde sig hårdt mod hans skuldre, ruden truede med at gå i stykker, men Alias var ligeglad. Han så ikke just glad ud, han var vred, men han smilte stadig, ondt til Stefan. "Du skal mene det.." hviskede han stille og lavede en bevægelse ned af sin egen krop "Hvis du vil have det her, skal du mene det.." hviskede han og slap Stefan igen så han faldt ned på gulvet igen. Han gik et skridt tilbage og lagde armene over kors. "Sig det igen.. lad mig høre dig mene det" hviskede han og nedstirrede Stefan, "lad mig høre dig skrige det.." sagde han højt, og gik et skridt frem mod Stefan der lå på gulvet.

Stefan blev overrasket over Alias, som om han ikke allerede havde fået nok hjerteanfald for en aften. Han mærkede hvordan hans egen krop landede mod det hård gulv. Han så chokkeret på Alias og med et trak Alias ham op igen og pressede ham hård ind imod ruden. Han bed tænderne hård sammen, en smule smertefuldt. Hans vrede udtryk, damn, det var hvad man fik når man lod en vampyr få alt magten. Han mærkede hvordan han blev irriteret indevendigt over ham, han fandt sig inderst inde ikke i at Alias behandlede ham sådan. Men det så ikke ligefrem ud til at hjælpe at svare ham igen.. også var han desuden alt .. alt .. alt for tændt til at stoppe nu. Han mærkede atter hvordan det kolde gulv ramte Stefans krop og et gisp undslap hans læber. Han ville helst sikkert få sig et par blå mærker. En spydig kommentar lå lige på hans tunge. Men han måtte holde den inde, for en gang skyld måtte han lige holde sin kæft. Han sitrede stadig i kroppen og hans hjerte galoperede stadig afsted. Aliases høje ord fik det til at giv genlyd i rummet og han kneb kort øjnene i. Han prøvede at fremtvinge orderne, men de ville ikke ud af hans mund. Han så ind i Aliases øjne, mon Alias nogensinde blev sagt imod? Han tvivlede på at mange turde "og hvis jeg ikke .. skriger det?" spurgte han så, orderne var bare fløjet ud af hans mund da han havde tænkt tanken og han fortrød det hurtigt efter. Han var allerede blevet ydmyget så meget han kunne, hvad ville Aliases næste træk være? Ville han se bort fra den lille kommentar eller?

Alias blev ved med at stirre på Stefan, han betragtede den nøgne skabning på gulvet, han var ligeglad med han slog sig, han ville have ham til at sige det.. bede ham om det. Vreden boblede op inden i ham idet Stefan svarede ham igen, godt nok lidt usikker men stadig gjorde han det. Han rystede på hovedet og ondskaben stod ud af øjnene på ham, han gik han til Stefan og satte sig på hug foran ham. "Så mener du det ikke nok menneske.." hviskede han stille, "Du vil ikke have mig.. " hviskede han stille og kiggede ind i hans øjne. "Det vil du nok fortryde" hviskede han stille og rejste sig op, han var i tøjet på ingen tid, fuld påklædt og stod igen foran Stefan og kiggede ned på ham. "Jeg tror desværre du bliver nød til at aflyse koncerten" sagde han stille og bed tænderne hårdt sammen, han var så inderligt vred, Stefan.. ville gerne have sex med ham.. men så alligvel ikke? Hvad havde fået ham til at ændre mening.. så pludsligt. Han gad ikke mere, Stefan måtte lære at adlyde, på den hårde måde, han kunne ikke holde den flabet tone ud mere, han kunne godt lide ham, og holdte af ham.. men nu måtte han tage sig sammen, og være den vampyr han i sandhed var. Han blottede sine hugtænder i et ondskabsfuldt smil. "Stefan, du glemmer hele tiden hvem jeg er.. men jeg skal nok få dig til at adlyde, på den ene eller den anden måde.. " hviskede han stille og hev gardinerne for vinduet så publikum ikke længere kunne se. Han vendte sig om og trak sin telefon op af lomme og trykkede nummert ind. Han talte stille, og lagde på et minut sener. Så satte han sig ned på en stol og betragtede Stefan. "Jeg vil hade at se dig dø fra mig.. " sagde han stille som en trudsel, men mere.. at hvis det var det der skulle til, så var det det der skete, den var ikke længere. Alias havde fundet sig i meget, men han havde besluttede sig nu, og han var færdig med Stefan, når han ikke kunne adlyde så gad han ikke, mennesker var kældedyr, man forelskede sig ikke i dem, man elskede dem ikke, man dræbte dem, voldtog dem, torturede dem.

Stefan var tavs imens Alias snakkede, han kunne ikke lide den tone han havde fået og det blik gav ham kuldegysninger. Han knugede svagt hænderne og så ind i hans øjne. Han tog sine underbukser og trak dem på, det var ikke lige tidspunktet til at være nøgen synes han "Alias det .. " han stoppede dog sin sætning da han ringede til nogen, han kneb øjnene lidt mistænkeligt sammen, hvad havde han gang i? Han rejste sig op og tog sin t-shirt, han trak den over sit hoved. Han sank da han sagde at han nødigt ville se Stefan dø. en masse tanker kørte rundt i hans hoved, hvad havde Alias gang i? Han fortrød inderligt at han havde svaret ham igen, det var ikke første gang han havde følt den her følelse og bestemt heller ikke første gang han ønskede at han var bedre til at holde sin kæft. Men når der blev stillet en udfordring, når den lå lige på tungen, så kunne han ikke, han kunne ikke holde det inde. Han fandt sine bukser og trak dem på. Han turde nærmest ikke sige noget, hvad hvis han gjorde det værre? Han havde lyst til at sige undskyld, men så alligevel, han var altså også lidt sur over den måde han havde behandlet ham på, så et undskyld blev det altså ikke. Han kunne knap skimme Alias i møket, for nu hver her ikke lys ude fra gadelygterne, bare mørke, kun lige lidt lys trængte igennem stof gardinerne.

Alias vendte sig om mod Stefan, der havde fået tøj på, han sukkede stille og så på ham. Han gik hen til ham tog hans hænder i sine og så ham ind i øjnene. "Jeg er ked af det skat.. men.. det går ikke" sagd ehan stille og vendte sig væk igen han gik hen til døren til grill baren og åbnede den op, han stod lidt og kiggede på Stefan men rystede så på hovedet, han tændte en smøg imens han ventede, Stefan havde alligvel inegn steder at flygte hen lige nu, han kunne ikke gøre noget ved det, han måtte bare vente og finde sig i det alias gjorde lige nu. Han ventede i noget der svarede til 7 minutter, i fuldstændig tavshed, inden en stor bil med tonede vinduere holdte foran baren, en man kom ud af døren hvor føresædet var og gik hen mod Alias, han var mærkt klædt med solbriller og hætte trøje trukket ned i panden, man kunne umuligt se hvem det var. Alias hilste og pegede så over på Stefan. "Det er ham der" sagde han stille og så hen mod Stefan. Manden gik hen til Stefan og tog fat omkring hans liv og svang ham over skulderen, han passerede Alias osm fulgte efter ham hen til bilen, den blev åbnet og Stefna blev kastet ind bag i, døren blev smækket i igen og låst udefra. Alias og manden satte sig ind foran i bilen, et gitter ligesom i politi biler adskilte rummet Stefan var i og der hvor Alias sad. Bilen startede og manden kørte dem væk derfra. Alias var tavs, han så ud af ruden.

Stefan havde taget sine strømper og sko på og så på Alias "Alias .. Hvad mener du? .. Jeg" han blev dog atter afbrudt da den store bil trumlede ind på parkerings pladsen og en sort beklædt mand kom hen til grillen. Han gik et skridt tilbage da manden gik hen imod ham "Alias! Hvad er det her" sagde han panisk, i det manden tog fat om hans liv og bar ham over skulderne "Slip mig!" sagde han desperat og vred sig. Han ville ikke ind i den bil. Men det lod ikke helt til han havde noget valg, for der gik ikke to sekunder også blev han smidt ind i bilen. Han ømmede sig ikke, før han rettede sig op og tog fat i gitteret "Alias, Hvad foregår der!" sagde han desperat. Han var både rasende og bange på sammetid. Han ville vide hvad han havde gang i! Det var jo bare en lille kommentar! Han rev lidt i gitteret, men gav op og satte sig med benene trukket op til sig selv. Han så ud ad vinduet, i en sur mine. Han bed tænderne tænksomt sammen og prøvede at tænke over hvordan det var endt her, de havde jo sidet på grillen og, lige pludseligt gik det bare op i hat og briller. Han gemte sit ansigt i hænderne ved tanken om hvad han havde ladet Alias udsætte ham for, han håbede inderligt at kvinden med mobilen tabte den i en vanpyt eller ligende. Han kunne ikke helt bære at skulle pinlig gøres på den måde, Stefan var ret nem at genkende.

Alias sukkede stille og vendte sig lidt mod Stefan da han kravlede hen og tog fat i gittert, han sukkede stille og kiggede lidt på mennesker.. kunne han virkelig byde ham det her? Engang til? Det blev han nød til, nu var der ingen vej tilbage. "Kan du ikke få ham til at holde kæft?!" sklædte manden surt, og stirrede kort på Stefan inden han kiggede på vejen igen. Alias rystede lidt på hovedet, "Det er umuligt.. han adlyder ikke" sagde han stille og kiggede lidt på Stefan. Han fløj frem i sædet da manden stoppede bilen brat op. Manden åbnede handskerummet og trak en pistol ud, han vendte sig og sigtede mod Stefan ladte den og så truende på Stefan. Alias lukkede øjnene i og så ud af vinduet. "Hold din kæft nu, ellers dræber din kæreste dig" sagde manden surt og rakte pistolen til Alias. Alias tog forsigtigt om den, han var ikke van til den slags våben, men han vidste dog godt hvordan de skulle håndteres alligvel, han vidste ikke om han kunne dræbe Stefan, på den måde, men hna blev nød til at gøre som manden fortalte ham,d er var ingen vej uden om. Manden startede bilen igen og kørte af helveds til hurtigt og drjede skarbt. Alias sigtede mod Stefans hovede og nikkede lidt til ham. "Bare ti stille okay.. jeg har ikke lyst til at slå dig ihjel" sagde han stille til Stefan. Han tog fat om hans fingre og løsnede dem fra gitteret og skubbede ham tilbage i vognen. Bare han dog adlyd, bare den ene gang, hvis han ikke engang kunne få ham til det.. var der så håb at finde? Måske skulle han fortælle ham havd der skulle ske.. men det var ikke hans job at fortælle ham at han skulle til at opleve det væreste i sit liv.. voldtægt.. tortur.. psykisk smerte. Det var ikke fordi han ville gøre ham undt, han ville bare gøre det for Stefan skyld, hvis han ikke lærte at adlyde måtte han dræbe ham, han var hans menneske, han ejede ham, han var slave.. han måtte lære det før eller siden, ellers så slog de ham ihjel, han kunne ikke have et menneske der ikke kunne adlyde.. det var der ingen der kunne.. og han kunne ikke bare lade Stefan gå.. slet ikke med de hemmeligheder han bar på.. enden så lærte han det på den hårde måde nu, ellers så blev han dræbt, det var hans valg.

Stefan så på pistolen og der efter Alias i øjnene. Han sagde ikke noget, men hans blik fortalte hvist også det hele, han var såret, vred og frustreret. Han vendte hovedet fra ham og trak benene tættere indtil sig, han så ud af vinduet og var helt tavs. Stefan var flabet og rapkæftet, men han var ikke dum. Han kunne se på Alias at han mente det og han gik jo ikke ligefrem efter at dø. Han knugede hænderne, hans hjertede steg i takt med hvor lang tid de havde kørt, han var bange for hvad der skulle ske. Hvorfor Alias ikke bare kunne ordne det selv, hvorfor skulle den klamme mand være med? Som fik Alias til at gøre alt muligt .. dumt. Han vidste godt at Alias ikke var menneske .. han var noget andet, noget han nogen gange havde svært ved at forstå. Men han havde set andre sider af Alias end den hårde, den hjerteløse som han havde mødt den første aften, den der var lige nu. Han prøvede at tænke det lidt igennem, prøve at bevare roen, selvom noget sagde ham at han burde være i panik, men han vidste også det ikke nyttede noget at panikke. Han havde set, mærket hvor stærk Alias var .. og mon ikke dem han snart skulle møde også var det? Han fik en klump i halsen ved tanken. Hvorfor.. hvorfor? var det eneste der kørte rundt i hovedet på ham .. havde han været så slem?

Alias lukkede øjnene i det Stefan blev tavs, og lagde pistolen fra sig, han kunne ikke lide den slags skyde våben, knive var hurtiger og mere effektive, ærligtalt behøvede han hverken kniv eller pistol, han kunne sagtens slå ihjel med sine hænder og sine skarpe tænder, han brød sig bare ikke om det.. han fortrak at bruge kniv. Manden nikkede stille da der var bleven stille i bilen, "Du skal ikke være bekymert Alias, vi skal nok få ham til at adlyde, på den ene eller den anden måde" sagde manden, som prøvede han at trøste Alias en smule. Det var jo ikke fordi han var ked af det.. han var mere ked af at skulle udsætte Stefan for det her.. men han kunne simpelhen ikke trække den længere, han havde prøvet at få Stefan til at forstå så mange gange, men han ville ikke, kunne ikke.. han måtte lære det på den hårde måde. "Det jeg sikker på i nok skal" sagde han stille, og så tavst ud af vinduet. De kørte flere kilometer i stilheden, ind til Manden holdte ind ved vejkanten og åbnede døren, "To sekunder" sagde han stille og hoppede ud af sædet og ud på vejen, han gik om til Stefan, Alias kiggede ind gennem gittert, for at se hvad der forgik. Han kneb øjnene lidt sammen da manden havde taget et sort stykke stof frem og bandt det om Stefans øjne, inden han smækkede døren i og låste dem igen. Alias sukkede lidt, han vidste han havde bundet Stefan, både på hænder og fødder, han ville ikke se det, han kunne hør hna havde slået ham, han så ned over sig selv, hvordan kunne han have så meget medlidenhed? Han var jo bare et menneske. Manden satte sig ind igen med et smil på læberne. "Jeg kan godt lide ham.. han er.. levende" sagde han stille og smilte frækt til Alias. Alias blottede hugtænder og snerrede "Han er min" hviskede han og kneb øjnene sammen. "Jaja.. what ever.. vi er her også nu" sagde manden bare. Alias så bilen køre ind til en forbrik, den var ikke særlig høj, men han ville skyde på det hele lå under jorden.. ud af sollyset.. ned under jorden hvor luften var tyggere, der kunne de godt lide at være. Han steg ud af bilen da den pakerede i en garage. Han vendte sig lidt om og så hen af bilen. "Hvad med.. skal jeg.." sagde han tøvende og tænkte selvfølelige på Stefan. "Nejnej.. jeg skal nok" sagde manden og bankede på en dør hvor efter den blev åben. "Alias er her.. og hans slave.." sagde manden som en slags ordre, de blev begge to lukket ind. To mænd.. de var menneske rhan kunne lugte det, men de var store.. bodygaruds? dørmænd.. de arbejde vel der om dagen.. de kunne sagtens bære Stefan, han var så slank.. og dejlig.. og skøn.. og hans krop.. Nej! Han måtte ikke! Alias fulgte efter Manden gennem gange, til en elevator hvor de blev kørt ned under jorde, præcis osm han havde regnet med, der var adskillige værelser, han blev ført ind i et lille rum, et vente værelses.. han skulle side der til Stefan var bleven spændt fast.. han havde fået lov til at se på.. han havde fået lov til at jage, han havde fået lov til at bestemme.. men lige nu.. der kunne han intet, han sad bare.. på stolen i det lille værelse, og følte sig ynklig og alene. Han lod tankerne løbe på sin fortid, det ville give ham styrke, styrke til at gemme sit sårbare sind væk, og være stærk, være ligeglad, være ond. Han kunne godt.

Stefan gjorde selvfølgeligt modstand da manden kom om til ham for at binde ham fast og give ham bind for øjnene. Han gad da ikke adlyde sådan en idiot! Han var så bare lidt stærkere end Stefan, måske meget. Godt nok var Stefan ikke en svag før styrke mæssigt, han kunne godt give et ordentligt slag hvis det skulle være. Et par slås kampe havde han da fået sig igennem tiden, måske var det derfor han var så modtagelig overfor smerte, det rørte ham ikke så voldsomt. Han havde lært at holde den ud pga. slås kampende. Men han blev dog alligevel såret og han var alt andet end udødelig selvfølgeligt. Han mærkede at han blev båret, han kunne ikke gøre så meget modstand, han var bundet i både arme og ben. Mange tanker fløj rundt i hans hoved, hvor førte de ham hen? hvad havde de tænkt sig?
Han blev sat i en hjern stol, men han blev først bundet op da han havde fået et halsbånd om halsen, som var spændt fast til stolen i en lang kæde. Han skulle stadig kunen bevæge sig, han skulle jo lære at adlyde, så det gik ikke at han sad spændt fast, så kunne han jo ikke gøre som de sagde.
Stefan fór op af stolen da han fik bindet for øjnene af, han nåede dog ikke så langt på grund af halsbåndet "Slip mig fri!" sagde han høj og prøvede at hive lidt i lænken, men det gik vist hurtigt op for ham det ikke var lige til. Rummet var halv lille, med lamper på væggende, men de gav kun en skummelbelysning i rummet, sådan en dæmpet, men så man tydeligt nok kunne se.

Alias sad i noget der svarede til en time før han endelig rejste sig og gik ud derfra, foran døren stod en høj mand, vampyr regnede han med, han nikkede til Alias. "Mennesket?" spurgte han stille, Alias nikkede. Han følte sig helt stiv i alle hans krops dele, hvad skulle han dog gøre? Nå han måtte tgae sig sammen, bide tænderne lidt sammen, og bare.. gøre det. Han fulgte vagten ned af gangen og ned af endnu en trappe.. længerer ned under jorden? Han spurgte ikke, han kunne todsalt være ligeglad med hvor han var, det vigtigste var han var i sikkerhed. Vagten stoppede foran en dør og nikkede lidt. Alias åbnede døren og gik ind.. det minede mest om et forhørs lokale, de der steder, med to rum der sad sammen, og et vindue i det ene.. offert ser kun sit spejlbilled, men dem på den anden side af glasset ser tydeligt alt hvad der sker. Her stod 3 vampyere og et menneske, de 3 vampyere stod alle med en blok papir og en kuglepen i hånden og kiggede fukuserede ind gennem glas ruden og ind på Stefan. Alias gik ind og lukkede døren bag sig. Kvinden var vampyr, hun var gude smuk, langt mørkt krøllet hår, hendes ansigt.. som en engels.. hun var så smuk. Han stod lidt blot og beundrede hende, inden han kom til sig selv. Han stirrede kort på mennesket, det så ud til at kede sig, og ikke rigtige vide hvad skulle gøre af sig selv, stirrede bare på Stefan som var det eneste man kunne gøre. Alias smilte forsigtigt og gik hen til ruden og stirrede ind gennem glasset, han kiggede lidt rundt, der var så tomt.. bare en stol, og nogen keder.. men stefan var kun spændt fast ved halsen. Han vendte sig mod vampyeren ved sin side. "Hvad gør i med ham?" spurgte han stille. Vampyeren så op fra sin blok og fik øje på Alias som havde han først nu opdaget at de havde fået selvskab, han smilte et venligt smil, men Alias var bange, hans øjne viste noget andet, noget klamt, afskyligt, måske skulle han ringe til Georgry, eller Frost.. måske Azriel.. det var måske ikke klogt at være her alene. "Ingen ting.." svarede vampyeren og rækte en hånd frem mod Alias. "Jamens" sagde han roligt og pegede på et skilt på hans hvide kitel, som viste at han var doktor.. Alias fik lyst til at grine.. en vampyr der var doktor? Hvorfor.. det var sug da åndsvagt. "Han er ikke syg" sagde Alias bare og afviste hans hånd idet han vendte sig mod glasset igen. "Nej det ved jeg godt.. hvad synes du vi skal gøre ved ham?" spurgte han Alias roligt. "gør hvad i vil" sagde han hårdt og vendte sig om og forlod lokalet. Han smækkede døren i bag sig, og gik et par meter hen af gangen, hvor en høj.. også vagt? Stod.. "Lås op.." sagde Alias surt, vagten tøvende kort men Alias bilk fik ham til at skifte mening. Der blev låst op og Alias gik ind og smækkede døren. Han lænte sig op af døren og betragtede Stefan.

Stefan sad på stolen med benene trukket indtil sig. Han hvilede hovedet mod sine knæ og så ind mod den tonede ryde. Han kunne se sig selv, men han vidste der var nogen på den anden side. Han havde sidet sådan der i lidt over tyve minutter. Resten af tiden, havde ha små brokket sig og bevæget sig lidt rundt. Han rettede sig hurtigt op da døren blev åbnet, endeligt kunne han måske finde ud af hvad der foregik. Han rejste sig op da det var Alias der kom ind i rummet "Alias" sagde han næsten glad og gik hen imod ham, men blev stoppet af kæden selvfølgeligt. Han kunne ikke holde ud at side inde i det her rum og kede sig, betragtede de hans adfærd eller hvad havde de gang i? Stefan så ikke ud til at være blevet slået eller ligende, i hvert fald ikke endnu. Han forstod ikke helt hvad de havde gang i "Hvad foregår der Alias?" spurgte han så og havde knugede hænder. Han var på en måde vred over at han gjorde det her, men vreden skjulte mest bare at han var såret og små bange. Han brød sig på ingen måde om de personer der befandt sig her og det gjorde det mindre let for ham at ville samarbejde. Han samarbejde ikke med folk han ikke kunne lide, hvor mange gjorde overhovedet det? Hvis ikke det var af ren skræk altså "Hvorfor skal de .. væsner .. indblandes?" spurgte han og det var tydeligt at høre han ikke brød sig om dem. Han søgte efter øjenkontakt med Alias, han ville have ham til at skifte mening og få dem begge ud herfra.

Alias stod helt stille og bare stirrede på drengen, hvad var det han havde rodet ham ud i? Havde han overhovedet tænkt det her orndelig igennem inden han bare havde gjordt det.. han forstod ikke helt, han var bare blevn så sur, over det ydmygende flabet svar Stefan havde givet ham, han var blevn flov, men havde erstattet det med vrede, om nu var de endt her? Han sukkede stille og rystede bare på hovedet. Han skævede over til ruden og smilte forsigtigt inden han vendte sig lidt mod Stefan og gik frem mod ham. Han gik hen til ham så de kunne nå hinanden og lagde armene om ham, han kyssede ham blidt i håret. "Du har været slem skat.. nu straffer de dig.." hviskede han stille mod Stefans øre, han håbede Stefan ville være bange, han skulle være så bange, som han aldrig havde været før, det blev han nød til, hvis han skulle lære noget af det. "Det eneste du kan gøre skat.. er at adlyde.. jeg kan ikke hjælpe dig mere" hviskede han stille og kyssede ham blidt i håret igen inden han slap ham, skubbede ham tilbage i stolen, og gik hen til døren, ved siden af og satte sig op af væggen, på gulvet. Døren gik op et sekundt efter og den tiltrækkende vampyr kvinde kom ind af døren, hun smilte blidt. Alias lod sig ikke nare, hends øjne var onde, hun var uhyggelig at se på. Hun gik ind i lokalet nikkede kort til Alias og forsatte hen mod Stefan, hun tog fat om hans håndled og begyndt at undersøge hans underarm. "hmm.. " mumlede hun stille og skiftede arm, hendes lange negle gled op og ned af Stefans arme, Alias fik gåsehud og lukkede øjnene i.. der var grænser for hvor meget han kunne tage.. og det her var ikke engang.. noget.. hvordan skulle han dog kunne holde det ud.

Stefan lagde kinden mod hans brystkasse imens han holdte om ham og snakkede. Slem? Ja det var da i hvert fald ikke fordi han havde været et engle barn han var endt her. Han kunne godt mærke et stik af rædsel, mest for hvad der skulle ske. Han vidste han skulle straffes, det var ved at være sivet ind og det nok havde været noget med at han havde svaret tilbage. For det var det der havde udløst det hele. Han lod sig blive skubbet tilbage i stolen, men sagde intet til det han havde sagt, for med det samme kom der en kvinde ind ad døren. Han så mistroende på hende, men hendes udseende var alligevel en overraskelse. Hun lignede en gudinde, ikke sådan en frelser ligende udgave. Men en gudindes udstråling. Han lod hende kigge på hans arme og gøre det hun nu gjorde. Han sad bare stille, han løftede dog lidt spørgende et øjnbryn da han ikke kunne se hvor det skulle føres hen? Han knugede hænderne lidt og fugtede sine læber. Han kiggede op på kvinden og derefter hen på Alias. Hvor førte det her hen?
En høj mand kom så ind ad døren, han havde mørkt kort hår, han havde en ret ranglet krops bygning og så ikke ydeligere ud til at være særligt stærk. Men man skulle ikke lade sig nare, det havde Stefan da lært. Mandens øjne var mørke og han prøvede ikke en gang at ligge skjul på at han ikke var en sød og dejlig person, ligsom kvinden i det mindste havde prøvet på.

Alias betragtede kvinden der blev ved med at røre ved Stefan, hun kiggede ikke på ham, kun på hans arme, hvad var der med hans arme? Hvad var der galt med ham.. læste hun ham eller hvad, hvad kunne hun. Hun kiggede på ham som havde hun hørt hans tanker, hun smilte sådan et klamt venligt smil, til at brække sig over. "Er der nogen steder du ikke har tatoveringer?" spurgte hun Stefan.. eller det lød jo sådan, men hun kiggede stadig på Alias, hvofor så hun ikke på ham, han var ikke giftig. "benene" sagde Alias stille. Det fik kvinden til at rejse sig og gå et skridt tilbage, "Tag dit tøj af" sagde hun og kiggede på første gang på Stefan, fordi det var en dirakte ordre.. troede hun han ville adlyde? Det troede Alias ikke.. hvad kunne de gøre ved det? Han så kort op da en mand trådte ind af døren, en af dem der havde stået og noteret før, han så ned igen og sukkede stille. "Skal han være herinde?" spurgte manden kvinden, Alias hvæste stille, hvorfor spurgte han ikke Alias? Hvem fanden troede de egentlig de var! Alias var fandme langt stærkere end dem alle sammen til sammen, de kunne bare lære at.. argh. "Ja det skal han" svarede kvinden og vendte sig mod Stefan og så på ham med et afventende blik, hun ville have han tog sine bukser af, måske det hele? Hvorfor? Alias så lidt op og ned af hende, hun havde en kniv på sig, med det bælte, og han fik også øje på nålen i hendes hånd.. for fanden. Han sukkede stille, hvad skulle manden? Hvis de ville torturere ham, kunne de så forhelved ikke komme i gang? Nu.

Stefan undrede sig mindst ligeså meget som Alias gjorde, hvad havde kvinden gang i, indtil hun spurgte Alias om der var nogen steder han ikke havde tattoveringer. Han sukkede over spørgsmållet. Han så hen på Alias, men så så hen på kvinden foran sig da hun bad ham smide tøjet. Han så hende kort i øjnene og bed tænderne sammen, smide tøjet, her? Foran hende og hvem der ellers så på. Det var nok at han havde stået blottet for en del fremmede mennesker tidligere. Han mærkede hvordan irritationen flød rundt i ham, han kunne simpelhent ikke få sig selv til at tage tøjet af og adlyde hende. Der var bare noget indeni ham der skreg at han ikke skulle høre efter hvad den kælling sagde. Han knugede sine hænder og bed tænderne endnu hårdere sammen. Han havde tonsvis af spydige bemærkninger der kunne fyres af. Men han holdte dem inde, de skulle ikke ud, han ville ikke gøre det værre. Han så tavst på hende, men var en smule anspændt i hele kroppen. Han så ned, det hjalp måske hvis han ikke kiggede på hende. Hendes alt for selvsikre attitude, han fik lyst til at tage udfordringen op, vise dem at han ikke var deres legetøj eller slave. Kun én person måtte kalde ham det og det var Alias. Manden lo lidt håndeligt over at Stefan ikke adlød og så på kvinden "Når, der er vist en der tør udfordre dig Daniella?" sagde han så og smilede lumsk, han ventede blot til det var hans tur til at lege lidt.

Alias så afventende på Stefan, som bare sad der.. og gjorde ingen ting.. præcis som han havde forventet, i alle andre sitationer end lige nu ville han være bleven stolt af Stefan.. men det var altså ikke pænt at sige nej til sådan en kvinde, slet ikke efter hvad han havde hvisket til ham før, det ville ikke blive rart for ham selv i hvert fald. Kvinden grinte højt og smilte så blidt til manden. "Okay.. så prøver vi på den hårde måde menneske" hvæste hun og gik rundt om stolen, trak hans skulder tilbage mod sædet så han sad helt op af stolen. Hans halsbånd, hvis det var hvad man kunne kalde det, låste hun fast i den posision så han ikke kunne bevæge hovedet særlig meget. Hun gik hen og lagde først hans ene arm på armlænet og låste hans håndled fast der til med en lille tynd med meget stærk lænke der kunne trækkes op fra armlænet, derefter tog hun den anden hånd. Hun lynede trak ned i den t-shirt han havde på og betragtede kort hans bryst, inden hun slap hans trøje og vendte sig mod Alias. Så grinte hun højt igen, "Jeg vidste jeg kunne regne med dig min kære, du er præcis som jeg hukser dig.." sagde hun til ham og smilte ondskbasfuldt i retning af Alias. "Som du kan se har jeg allerede forsøgt mig med tortur.. det virker ikke" sagde Alias stramt da hun selvfølelige have opdaget aret på stefans bryst, hun behøvede ikke skære i ham, hun fik ikke noget ud af det, end en sur Alias og en lidenede Stefan, og det ville ikke just gøre deres forhold beder. Hun smilte stille og nikkede så, hun havde trukket sin kniv men holdte den afventende ned langs siden, som skulle hun lige beslutte sig først. "Hvad vil du så have vi gør ved ham?" spurgte hun Alias og så på ham, det var jo trodsalt hans beslutning Stefan nu sad i den stol. Alias tænkte sig om i nogen lange sekunder. "Ærlig talt så kan ikke sige det her, foran ham.. jeg vil gerne fortælle dig det uden for" sagde han stille men rystede så på hovedet "Nej det lige meget, han hader mig alligvel, jeg ville bare gerne se hans øjne.. se ham være bange.. han har irreteret mig så meget på det sidste, det irretere mig han stoler på mig så blindt som han gør, stoler på jeg ikke gør ham noget ondt, og at han er så.. elskværdig.. blind.. ja jeg ved godt han blot er et menneske, men han burde stadig være bange for mig, og ikke klamre sig til mig hver gang han ser mig.. om nødvendigt ville jeg slå ham ihjel? Kan i få ham til at forstå det.. bare lidt? og så selvføelige.. så skal han adlyde.. ned til den mindste dråbe.. der er visse ting jeg ikke finder mig i.. og jeg kan ikke få ham til at forstå.. men det kan i vel.. jer som er uddannet i at smadre sindet på alle der udgør den mindste trusel.." afsluttede han sætningen, han havde hele tiden holdt øjnkontakt med kvinden, Daniella, men nu tillod han sig at kigge over på Stefan, få hans reaktion.. håbede på de ord han sagde.. ville brænde sig fast inden i ham og blive der.. bare lidt af tiden.

Stefan lod kvinden gøre, hvad hun nu gjorde, han gjorde ikke modstand, han havde jo ligsom ikke rigtig noget valg, så hvorfor gøre mostand. Han var lidt anspændt i kroppen, det kunne godt være at skære i ham ikke hjalp, men det var jo ikke fordi det var behageligt stadigvæk. Han mærkede hvordan det snørrede sig sammen i halsen på ham og hvordan han fik en dårlig fornemmelse i kroppen da Alias snakkede, de ting han sagde, de brændte sig helt bestemt fast. Han så ned og det var lidt ligsom at han havde fået en øjen åbner og det gik op for ham hvad det var for noget rod han havde rodet sig ud i. Han sad kort, med lukkede øjne uden at gøre noget. Indtil en tåre løb ned ad hans kind og efterlod sig et vådt spor ". Han vred sig lidt "Lad mig gå .. Jeg gider ikke mere!" sagde han så frustreret "Jeg vil bare hjem!" sagde han så med lidt gråd i stemmen. Han gad ikke mere, han havde fået nok af at han ikke var god nok. Han havde gemt alle frustrationerne indeni, han havde håbet på han kunne komme ud med nogen af dem til koncerten. Men det kunne han jo ikke rigtig nu og nu flød det hele bare over, det hele brændte sammen. Han gad ikke se på nogen af dem og slet ikke Alias. Hvorfor skulle det hele være så svært, det hele var bare et stort rod! Han ville jo ikke have det skulle helt her ud, han ville jo bare have Alias.. også alligevel, uden ham ville der ikke være så meget besværlighed, men samtidigt, han kunne hellere ikke lide tanken om at han ikke skulle være samen med Alias..

Alias sad lidt og ventede, han så op på Stefan, og nikkede så. Kvinden stod lidt og vendte og drejde kniven i sin hånd og manden grynte hånligt for sig selv. Han rejste sig langsomt, "Hmm.." brummede han stille og gik hen mod stole Stefan sad i. kvinden lignede en der skulle til at standes ham, "Må jeg låne den der?" spurgte Alias stille og kiggede på kniven, så grinte hun og kastede den efter Alias der greb den i hånden han bukkede sig ned over Stefan bagfra så han ikke kunne se ham, og lagde sine læber mod hans øre, selv om han hviskede til Stefan så ville de forbanede vampyere stadig kunne høre det.. så han ombestemte sig og kyssede ham blidt lige over øret inden han vendte kniven om i sin hånd, så han holdte om blabet og hamrede så skaftet ind mod Stefans hovede. Han holdte vejert kort, Stefan var besvimet med det samme og hang bare i stole som en død. Kvinden begyndte og hvæse af ham, "Hvorfor fanden slår du ham ihjel!" sagde hun surt og stirrede på Alias. "Jeg slår ham ikke ihjel, han lever.. jeg tager ham bare med hjem nu" sagde Alias stille og begyndte at løsne lænkerne om stefans håndled, hun havde bundet dem så stramt at han havde fået røde og blå mærker om håndledene.. han tog lidt fat om hans hånd og trykkede lidt på den, så blodet ville komme ud i den igen, så gjorde han det også med hans anden hånd. Kvinden var hurtig hun stod foran Alias på et sekundt og skubbede ham hårt tibage mod muren, "Du går ingen steder" Vi er ikke færdig med jer!" hvæsede hun surt og så truende på ham, idet hun trak kniven ud af hanåden på ham så den skar ham på inder siden af hånden. Alias skar tæner og så ind i hendes øjne og blottede hugtænder. "Pas på... du ved ikke hvem du taler til!" svarede Alias truende tilbage. Manden kom gånede gennem lokalet, "Såså Daniella.. lad nu manden tage sin lille kæreste med hjem så de kan hygge sig lidt.. vi kan jo altid fange ham en anden gang.. når Alias ikke er omkring" sagde han og grinte højt, det fik kvinden til også at grine og gik et skridt tilbage, "Jeg vidste ikke du var bleven til den slags Alias.. både mennesker.. og drenge.. sidst jeg så dig badet du dig i tuisende smukke kvinder.. hvad gik der galt?" det første sagde hun hånligt men det sidste hviskede hun, på en måde hvor man kunne høre hun havde ondt af ham. Han fik det skidt af det, og lukkede kort øjnene, han hørte dem forlade lokalet døren stod åben.. de vidste godt det ikke nyttede noget at prøve at låse den. Han befriede Stefan fra stolen og trak ham op i sine arme, han så lidt på hans fredsfyldte sovende ansigt, og blodet der løb ned over hans ansigt.. det så så.. smukt ud.. på en måde.
Så tog han drengen i armene og bar ham helt tæt ind til hjertet, hjem skulle de jo.
Der gik en time.. og så endnu en time, han så op på klokken.. han kunne godt nå det.. hvis altså bare Stefan ville åbne øjnene, han havde vasket hans ansigt, og healede hans sår i hovedet, og givet ham noget vand og nogen piller for hovede pinen og smerterne der sikkert ville komme når han vågnede.. men ikke var der nu fordi han sov så smukt. Han ruskede lidt i ham, "Stefan.. Stefan vågn op.. du skal på scenen nu.." hviskede han blidt ind mod hans øre og kyssede ham pirrende bag øret, under øret, på øret, ned af halsen, op af halsen. Han smilte lidt og krammede Stefan ind til sig, han så sig over skulderen, hvor 3 andre drenge stod og måbede over det han havde gang i med Stefan, han smilte blidt til dem. "I kan bare gå på.. jeg skal nok få ham vækket" sagde Stefan roligt til drengen, det var hans bandmedlemmer.. de manglede Stefan.. de skulle spille nu.. koncerten var allerede en ret meget forsinket, men Alias mente han godt kunne nå at få Stefan her over til de sidste nummre, hvilket havde lykkes.. men han sov stadig.. han ruskede lidt i ham igen, "Stefan hvis du vågner nu, så har jeg sex med dig hele natten imorgen" sagde han stille og kærtegnede pirrende hans underliv for at få lidt liv i drengen.