Feelings - Alias -

Stefan synes det var mærkeligt at Alias lå der og ville lytte og Stefan bare kunne snakke. Han holdte en pause med at snakke, han tænkte lidt og så så på Alias, som havde lagt sig ved siden af ham "mhh .. jeg .. ved ikke hvad jeg skal snakke om Alias" sagde han så og lo lidt. Han kiggede Alias i øjnene "Hvad vil du vide? .. " spurgte han så, det var lettere at snakke hvis han vidste hvad Alias ville høre om, han gad jo ikke snakke om fritid, hvis han ville høre om hans venner, altså de få han havde tilbage. Han tænkte lidt, måske skulle han undlade og fortælle alt om sig selv, han gad ikke have at Alias fik et dårligt syn på ham, for han havde altså gjort mange dårlige ting, som han ikke var stolt af. Han kravlede lidt tættere på Alias, han vidste godt han havde fjernet sig for at lade Stefan snakke. Men det var nu altså meget dejligt at have ham tæt på sig alligevel. Nogen gange var det upraktisk at han var kold, men han synes nu alligevel det var dejligt, det redet ham ofte fra at blev alt for overvældet af Aliases berøringer og kys .. han blev helt lyserød hen over kinderne ved tanken og smilede svagt.

Alias smilte blidt tilbage og strøg ham over brystkassen, så ned på de mange.. tatoveringer.. de var over det hele.. hmm.. gad vide om man kunne skære dem alle sammen af? Det kunne man nok godt.. det kunne være sjovt at teste det.. eh. Nej. Han så op, forfanden da også. Han lod sine fingre løbe hen over aret.. han smilte let. "Hvad er din livret, hvilket stjernetegn er du.. hvor gammel er du.. hvorfor.. vil du stadig være sammen med mig, når jeg har påført dig så meget ondt? Er det sådan en sindsygt.. kærligheds ting til sin.. eh.. ja nu kan jeg jo ikke lige kalde det en voldtægsmand.. men noget i den stil? Jeg har engang læst noget om det.. at man bliver sindsyg.. og forelskerser sig i ens bortsførsmand.. i den her sag, tortur.. eh.. mand.. noget. Jeg så engang sådan et program, hvor en pige var pisse bange for en kvinde som havde udnyttet hende og torturert hende.. og var sluppet fri fra hende.. men så i sidste ende, bleven sindsyg, og forelsket i hende.. og begyndte at gøre det sammen som hende.. " hans tale strøm var lang.. og filosofernede, han talte ikke dirakte til Stefan, men så alligvel.. han ville vide hvad der forgik oppe i drengens hovede.. om han i virkeligheden var forelsket.. eller om han var ved at blive sindsyg.

Stefan blev overasket over alle de ord der pludseligt strømmede ud af hans mund, han betragtede hans ansigt imens han snakkede og lyttede. Han tog en dyb indånding og så ham i øjnene. Han fugtede sine læber "Jeg har ingen livret, jeg er skytten i stjernetegn .. jeg er.. Hvad dato er det i dag?" spurgte han så og så tænksomt ud, han havde ingen tids fornemmelse lige nu. Han havde fødselsdag den 13 december hvor han blev 20, han havde helt glemt det, alle havde glemt det, men so what, det var bare en fødselsdag, han blev kun et år ældre også synes folk kun han var endnu mere barnlig end før?. Han vidste at han på en måde snakkede uden om det sidste spørgsmål, som nok var det Alias aller mest havde lyst til at få svar på. Han havde ikke lyst til at tænke på om han var blevet sindsyg, var han det? Han følte sig ikke sindsyg, men måske var han det? Aj han var ikke sindsyg. Okay, han forstod godt hvorfor Alias ikke kunne finde rundt i ham, han kunne ikke en gang finde rundt i sig selv.

"Hmm" mumlede han stille og smilte bare halvt da Stefan rykkede sig tætter ind til ham, det var rart at have den varme krop så tæt på. Han undrede sig dog en smule over hvor Isabella var bleven af? Mond hun stod et andet sted og lyttede lige nu? Eller var hun bare gået sin vej? Havde ladet dem alene lidt.. det kunne lige ligne hende.. men det kunen det andet dog også.. bare stå og lure.. sikkert. Han blinkede kort og fandt vej tilbage til drengen i sengen. "18.. december.. 2011" sagde han langsomt og så lidt ned over sig selv.. så mange år.. så mange datoer.. oh well.. "Hvis du bliver ældre end mig.. bliver jeg nok nød til at slå dig ihjel.. " grinte han stille.. det var umuligt for Stefan at blive ældre end Alias.. men så alligvel, gad vide hvor gammel han var.. Alias var vel.. ja hvad var han.. 18..19 år.. kropsligt.. det ændrede sig aldrig. Han sukkede lidt og lagde hovedet tilbage på puden. "Du er ældre end mig.. det ved du godt ikke? Sådan.. udsensmæssigt.." mumlede han stille.. af alle ting der kunne gå ham på? Så hvorfor lige det.. så ånsavgt? Kunne han ikke være ligeglad.. han var flere hundred år ældre end Stefan.. men nej.. han følte ikke han var ligeglad.. faktisk irreterede det ham ret meget.

Stefan tænkte lidt "Mh .. jeg er 20 .. blev det den 13 december" sagde han så stille og tænkte lidt over det han sagde, Alias blev jo ikke ældre. Han sank og selvom han godt vidste de måske ikke var sammen for evigt, så alligevel, han blev ældre og ældre også døde han, imens Alias bare var ung og smuk. Han kunne godt mærke på Alias at det gik ham på, men det gik mindst ligeså meget ham på. Han fjernede sig fra Alias og tvang sig selv op og stå " Alias .. se på mig .. synes du selv jeg ligner en på 20?" spurgte han så og så på han, Stefan var en dreng eh mand, men han var altså ikke den mest ja, mandige mand og han følte sig overhovedet ikke som en på 20, mere eller mindre som en på 17, for helvede han boede stadig i sine forældres garage?" og hvor længe tror du overhovedet jeg overlever? .. igen, se på mig?" sagde han så og sukkede. Han tog sig til hovedet, åh gud, nej hvorfor tænkte han på det. Han satte sig ned på sengekanten. Det her var hvad der kom ud af at snakke, endnu flere tanker der ikke skulle være der.

Alias brummede utilfreds og lukkede irreteret øjnene i.. hvad gjorde man ved det problem.. slog Stefan ihjel? Men så kunne man ligesom ikke rigtig bruge ham mere.. eller nej det lød forkert.. så kunne man ikke have ham mere.. argh.. det lød ikke rigtigt! Så var han der ikke mere, og Alias ville have han var der.. altid! Men han var der ikke altid.. aldrig altid. "Nå.. så må jeg se at få købt en fødselsdags gave til dig.." mumlede han og grinte stille.. gaver? Hvordan kunne han ikke have tænkt på det.. desuden måtte han da give Stefan et eller andet.. for alt det han havde givet ham.. ja.. i såfald, ville han gerne give Stefan noget juleaften.. en gave fra helved slev.. hah. Han så pludeslig op, og brummede igen utilfreds, "Stefan.." sukekde han bedene og så op på ham.. ville han ikke god.t. ligge stille.. argh.. hvor var de lænker henne.. når man skulle bruge dem. "Det ved jeg ikke.. syntes du jeg ligener en på 18?" grinte han og smilte frækt til Stefan.. han gad ikke det der mere.. han havde fået en ny ide. "Jeg kigger skat.. jeg kigger" sagde han roligt og så på Stefan med et frækt blik, han kørte sine øjne op og ned af ham, og sendte ham et flabet blik. "Åh hold op vil du.. du skal nok leve længe.. jeg passer på dig.. og fodre dig, og putter dig.. så.. skal det nok gå skal du se" Grinte han stille og rakte ud efter Stefan og tog fat i hans bukse kant og hev ham hen til sig, hen mod sengen. "Jeg kigger.. men der er bare ikke så meget at kigge på.. alt det tøj.. altid i vejen.." sagde han stille og forførende, og så kort op, før han trykkede et koldt vådt kys mod det nederste af Stefans mave, og lynede lynlåsen ned i hans bukser.

Stefan sukkede "ingen gaver tak .. der er ikke noget at fejre" sagde han så, men smilede svagt, Alias fjernede al alvoren, han mente det altså alvorligt han gjordet, det var ikke sjovt. Han så hans blik og kunne ikke koncentrere sig "Alias!" sagde han så da Alias gav ham det blik og derefter spurgte om han lignede en på 18 "Jeg mener det fak.. tisk" Han bed tænderne hård sammen da Alias hev fat i hans bukser og hev ham tættere på. Han så ned på ham og rødmede svagt da han sagde at der var for meget tøj i vejen. Han åndede opgivende ud da han lynede hans bukser ned "Så må du jo hellere få det ad vejen?" sagde han så med en fræk undertone og puffede Alias ned og ligge, han elskede bare at irritere Alias lidt, for han vidste at det irriterede ham at han dominerede og Alias var så fræk når han ville tage styringen blev lidt irriteret. Han var faktisk fræk altid også når han var sur, selvom det ikke var så rart, i hvert fald ikke for hans krop. Han kravlede ind over ham og tænkte slet ikke på Isabella om hun var her eller ikke var. Bare hun ikke forstyrrede igen!

Alias grinte højt.. kunne ikke lade være, han gad ikke snakke mere om alder.. det gik ham selv på, helt vildt meget.. men han kunne ikke lide at tænke på det, og hvor lang tid han havde sammen med Stefan.. at Stefan ville dø fra ham.. præcis som alle andre gjorde.. han hadet det.. gad ikke tænke på det.. måtte have noget andet at tænke på. Hm. "Jeg mener det også.. du har aaaaaalt for meget tøj på" grinte han og lod sine finger glide lidt op over Stefans brystkasse og så ham op på ham med et lumsk smil. Han lod sig falde ned i sengen igen da Stefan skubbede ham blidt, han smilte frækt op til ham og grinte bare. Han tog fat i Stefans bukse kant igen og trak lidt i ham.. han skulle gerne komme tætter på.. jov tak. Alias grinte bare igen da Stefan kravlede ind over ham og satte sig oven på ham.. mest af alt lignede han bare et sødt lille barn.. helt ærligt.. han var simpelhen så sød! "Mmmhm.. skat.. " sagde han stille og så op på Stefen, inden han så lagde armene om bag hovedet og lagde sig godt til rette. han smilte opfordrende op til Stefan, og blinkede frækt til ham en enkel gang inden han lukkede øjnene, så kunne han da bare tag for sig, nu han så gerne ville have styringen.. så måtte han jo se hvor længe det holdte.. hah.!

Stefan kneb mistænkeligt øjnene lidt sammen da Alias ikke gjorde noget og rent faktisk lod ham styre. Han trak kort på skuldern og lænede sig ned over ham og lagde sine læber ved hans tænding, så Alias tydeligt ville kunne mærke hans varme ånde. Han kyssede ham ømt og fugtigt fra tændingen og ned ad kæben. Han knappede hans skjorte op imens han lod kyssende finde ned til hans hals, han gjorde kysset med intenst og dansende og fik knappet skjorten helt op. Han lod sine varme hænder køre langsomt op ad hans bare overkrop. Så skulle han da også få hele smøringen, når han selv bad om det. Han lod sine fingre tegne sig blidt ned ad hans kolde overkrop og ned til hans buksekant. Han stak sine fingre ned i buksekanten og lod dem legende glide hen ad kanten. Han havde midlertidigt ført kyssende længere ned ad halsen og hen over kravebenet og ned på brystkassen. Han nød Aliases krop, den var fantastisk, HA! tag den alle jer tøser derude! Han er min! Han huskede ikke at han havde fået lov til at komme så langt, mhh .. Alias var ude på noget? Men hvad?

Alias havde bare lukket øjnene i og nød nu bare Stefand blide berøringer, det var rart.. på en måde. Han smilte lidt, et flabet grin, han havde gjordt det fuldendt hvis ahn havde rækket tunge, men stemingen var ligesom ikke rigtig til det. Han smilte dog bare, og grint, udne lyd, han måtte godt more sig lidt over Stefans.. meget.. ynklige, men søde forsøg. Han ville bare lade ham prøve.. han kunne lige så godt. Han mærkede hvordan hans fingre gled over hans krop, og skjorten der blev knappet op.. meget bede,r han ville mærke ham! Mærke ham mod sig.. hvorfor var han så lagt væk? Hm. Han var lige ved at bryde ud i et kæmpe grin da Stefan nåede hans bukse kant.. det var ikke fordi han ikke nød det.. for han elskede hver og en af Stefans berøringer.. han fandt det bare så skønt.. så utrolig sjovt.. at se Stefan prøve på noget.. han ikke.. kunne.. gøre.. aj. Han sukkede stille og åbnede øjnene, hans rakte ud efter Stefan og kyssede ham blidt på kinden hurtigt, inden han fandt med en hånd om til sine bukser bag ppå og trak en kniv op derfra, og så kort på den.. hm. Han kiggede op på Stefan og smilte så frækt til ham, inden han smed kniven fra sig, så den lanede.. et sted på gulvet. Han så igen på Stefan. "Er du ved at være færdig.. eller skal du bare have hjælp.. jeg kan god tage over.. hvis du ikke har styr på det.." og så grinte han atter igen, og væltede Stefan ned fra sig og satte sig op i sengen og krummede sig lidt sammen imens han grinte. "Der.. er.. ingen.. der.. har.. fået mig til at.. grine.. så meget.. i rigtig lang tid.." grinte han vider og rakte ud efter Stefan og trak ham hen til sig. "Du den mest naive dreng jeg nogen sinde har mødt.. og jeg elsker dig".. lød hans blide stemme, da han var holdt op med at grine.

Stefan lyttede til det han sagde og blev kort lidt nervøs da han tog kniven frem, det var da ikke en god idé, men så smed han den væk. Han blev helt .. irriteret indevendigt da han grinte over ham og spurgte om han skulle hjælpe ham, han hånede ham jo, var han så dårlig?, Han blev bare ved med at grine over ham, han svang ham en lussing, som gav et ordenligt klask og så på ham med et fornærmet blik "Idiot .. " sagde han så og så fornærmet væk. Indtil det gik op for ham hvad han havde sagt til sidst, åh gud og nu havde han allerede slået ham, han fik sig nok en straf eller måske grinte han bare igen. Han følte sig ydmyget og lille og uerfaren. Han havde det nu alligevel ret godt med at have slået ham, der var en lille aggression han fik sluppet fri der. Han vidste dog godt at lussing sikkert ikke havde været særlig slem i forhold til hvad han havde prøvet før. I det mindste var han stærkere end en pige så det burde da kunne mærkes, for han vidste at selvom han ikke var stærk som en vampyr, havde han da en del kræfter alligevel. Han havde da vundet en del slåskampe?

"Hm?".. av.. hvad? Han så forvirret på Stefan, han.. havde.. slået ham? Helt seriøst.. eh. Han så væk kort, og prøvede at tænke klart, ikke fordi det havde gjordt undt.. eller.. måske et sekundt, men det var lige meget, det var mere ideen i at de skulle gøre undt? Hvad var det Stefan ville? Hm. Han rejste sig op og gik lidt væk fra sengen, han måtte tænke.. tænke klart, nu.. fuck. Han vendte sig om og så på det såred udtryk i Stefans ansigt, havde han såret ham? Sådan rigtigt.. igen.. Hm okay så! Han så sig rundt, og fandt kniven med øjnene han gik langsomt over til den og samlede den op inden han gik tilbage til sengen og satte sig på kanten, han så lidt på Stefan og nikkede så bare, "Okay" mumlede han stille og rakte kniven ud mod ham, med skaftet peget mod Stefan og den skapre ende peget mod Alias selv. "Hvis det er det du vil, og hvis det hjælper.. så gør det" sagde han roligt og kænkede sin skjorte af, så han sad i bar overkrop. Han kiggede på ham med et opfordrende blik, ikke et eneste smil på læberne, bare.. ligeglydighed, hvis Stefan ville såre ham? Så skulle han da også gøre det så det gjorde undt på Alias.. kniven kunne ikke dærbe ham.. men det kunne gøre ham ude i stand til at heale i noget tid.. og den kunne gøre undt.. så Stefan var da velkommen.

Stefan så på kniven og derefter hans bryst, han så Alias i øjnene, uden at fjerne blikket som han plejede. Han tog imod kniven, uden at slippe hans blik. Han smed kniven fra sig på gulvet "Du ville vide hvorfor jeg stadig er sammen med dig efter alt? Jeg føler mig tryg sammen med dig .. jeg føler mig speciel, jeg føler mig værdsat, jeg ved du beskytter mig .. jeg ville være død nu hvis det ikke havde været for dig .. dine berøringer gør mig skør og mit hjerte banker altid hurtigere i dit nærvær" sagde han så " men du fortjene stadig den lussing .. " sagde han så og smilede et lille drilsk smil. Han betragtede Aliases krop og lod forsigtigt sine fingerspidser plante sig på hans brystkasse og langsomt ligge hele hånden. Han kunne ikke mærke noget hjerte der bankede og hans krop var kold. Men han vidste .. han vidste at Alias ikke var stendød ellers levede Stefan ikke nu. Han så op på hans ansigt, betragtede hans ansigtstræk, nærmest perfekte, men han vidste at Alias ikke var perfekt. Ingen var perfekte, selv ikke vampyrer!

Alias så på ham med et stramt ansigts udtryk.. hvad ville han så. Han sukkede da Stefan smed kniven mod gulvet, men hans hurtige sanser havde lært ham ting, og han greb kniven inden den ramte jorden, dog med den skapre kant først og han kunne nemt mærke spidsen borde sig ind i hans hånd, men han skjulte smerten og så roligt på Stefan, imens han langsomt trak armen til sig igen, og skjulte det så godt han kunne for Stefan imens han snakkede. Han nikkede opmærksomt og smilte forsigtigt, han lod Stefan ligge sin hånd mod sit bryst.. han havde vidst ikke opdaget noget.. mhm. Han rystede lidt på hovedet "Du skal passe på Stefan.. den tryghed du føler hos mig, den er falks.. det så du selv idag.. du er ikke tryg sammen med mig, du er i livsfare nærmer.." mumlede han stille og kneb øjnene sammen, blodet løb ned over hans fingre og dryppede mod gulvet.. dryp.. dryp.. dryp.. hånden ville heale men kunne ikke da knivens skarpe blad stadig sad mod såret og skar sig længere og længere ind i hånden. Han smilte lidt "Er du rigtig klog.. sådan at forelske sig i en vampyr.. " sade han drillende og kyssede Stefan på kinden, og trak sig så tilbage, og så ned mod hånden inden han tog fat om skaftet med den anden hånd og rev kniven ud af hånden.. "Av.." brummede han stille og trak sin sårede hånd til sig der stadig dryppede af blod, selvom såret var begyndt at heale igen.. det ville ikke gå så stærk hvis det ikke havde været fordi han havde været ude og jage tideliger. Hm. "Det fortjente jeg vel også" sagde han og så lidt på hånden, og blodpølen på gulvet.. fedt.. så havde han også svinet det hele til.. inklusiv sig selv.. fedt. Han så lidt på knivens blodige røde skarpe blad og så på Stefan og prøvede at se mild på det.. drengen havde nok lært ikke at flippe ud over.. små ting nu. håbede han.

Stefan sukkede over at han sagde han ikke kunne være tryg sammen med Alias, det kunne godt være at han var lidt i fare på grund af andre vampyrer, men ingen andre kunne gøre ham noget jo? og han følte sig beskyttet sammen med ham. Han bemærkede ikke blodet før han brummede et av og så fra hans ansigt, ned af hans arm og ned på hans blodige hånd og ned på blodpølen. Han mærkede hvordan hans hjerte begyndte at banke hurtigere og han prøvede at lade være med at panikke. Han stirrede på blodet, fik næsten lyst til at slikke det af hans fingre, åh gud, hvad fanden var det han tænkte på. Men det så bare så, indbydende ud, han kunne næsten dufte blodet, på trods af at mennesker ikke kunne dufte blod. Inden han fik set sig om tog han forsigtigt fat i Aliases blodige hånd. Han fugtede sine læber og kiggede på den gennemtrængende røde farve. Han kunne mærke hvordan hans krop havde lyst til blodet, som var det narkotika for en narkoman. Han vidste bare godt, eller, havde en fornemmelse af hvad det gjorde imod ham. Havde han lyst til det nu.

Han stirrede på Stefan.. han blev helt.. hvis i ansiget.. forhelved altså. "Eh.. det gør ikke undt" mumlede han forsigtigt og tørte hånden af i skjorten der lå på gulvet, og vendte sin håndlade ned af så den bløde hud på indersiden af hånden var tydelig for Stefan, og rakte den mod ham. "Se.. helt.. healed" sagde han roligt. Hans hånd var lige så perfekt som den havde været før såret, ikke et ar var tilbage at se, kun blod.. her og der, men det skulle bare vaskes væk, det var jo ikke alting der bare forsvandt. "Skat?" sagde han forsigigt.. Stefan.. var helt væk.. hvad var der galt med ham.. pludeslig så stille.. måske havde han ikke lært at håndtere blod endnu, ja læge det blev han dog aldrig. Han så ham kort ind i øjnene, men det var nok.. blikket.. i hans øjne.. han kendte det alt for godt, og sukkede stille. inden han tog Stefans hånd op og forlede hans fingre omkring kniven, så den skarpe ende pegede mod Alias og smilte lidt. "Hvis du vil ha det.. så må du jo tag det.." hviskede han stille.. forførende.. han havde ikke noget problem med at Stefan var affhænig af ham.. så vidste han.. helt præcis hvor han havde ham.. dejligt. Han trak Stefan over mod sig så spidsen på kniven rørte let ved hans brystkasse, han blinkede frækt til Stefan, "Bare et lille tryk.." sagde han stille og slap taget om ham, så Stefan var alene om beslutningen.

Stefan så på kniven i sin hånd og på hans bryst, han tøvede, skulle han, skulle han ikke? Han så op i hans øjne, han bad jo selv om det, så det kunne da ikke være fokert, kunne det? Han fugtede sine læber. Bare lidt, en lille smagsprøve. Han lænte sig forsigtigt ind imod ham så kniven trængde igennem Aliases kolde hud. Han lod kniven skære en flænge i hans bryst. Han så på blodet og derefter ind i Aliases øjne. Han fugtede sine læber og bukkede sig ned imod hans bryst. Knivens spids sad stadig i såret på Alias. Han vidste godt at Alias healede. Han så på blodet der piblede ud af såret og gled ned ad hans bare overkrop. Han lagde kniven fra sig og lagde tungen ved enden af striben af blod. Han lod langsomt sin tunge glide op ad hans bryst så striben af blod forsvandt. Han lod tungen glide igennem såret, før det healede. Han åbnede de øjne han havde haft lukket og så op på ham. Han havde lidt blod på læberne, han følte sig, underligt tilpas, som om alting svævede, han kunne dufte blodet på gulvet og på sine læber, dufte Alias og ikke mindst .. havde han så sindsygt meget lyst til ham lige nu. Han kravlede op og sad på hans skød, med et ben på hver side af ham. Han gled hænderne op ad hans brystkasse og om i hans nakke og op i hans hår. Han pressede sine læber imod hans i et dybt og lidenskabeligt kys. Han lod sine fingerspidser køre kælende igennem hans hår.

Alias så forventende på Stefan, han regnede ikke med Stefan ville gøre det, han havde i hvert fald ikke forventet det af ham, nok mere det modsatte, at Stefan ville blive foraget ved det.. men han.. hans blik nej. Stefan ville have blodet, og bag efter ville han vel have Alias.. hmm.. men kun pga blodet.. det fik ham til at tvivle, hvorfor Stefan var sammen med ham.. stadig så tvivlende. Han mærkede hvordan kniven trykkede sig mod hans stærke hud og igennem dem.. "av.." hviskede han stille og lukkede øjnene i, det var alligvel et ømt sted at skære.. men smerten var heldigivs hurtigt væk.. men det behøvede Stefan jo ikke at vide. Han åbnede kort sine øjne igen, og faldt lidt tilbage i sengen, "argh..." brummede han stille, det lød som om han var i smerte og han glippede med øjnene i det Stefan pludeslig.. var over alt. Han trak vejret tungt, "Ahh.." sukkede han da Stefans.. og blodet.. og mmhm.. Han kunne ikke holde sig oppe, han faldt tilbage i sengen, imens han mærkede hvordan det hev i huden der hvor den healede.. han havde mistet blod, ret meget.. han.. ah.. Hans hugtænder voksede frem i hans mund med et.. ikke fordi de ikke var der hele tiden, de blev bare mere tydelig når han blev sulten.. eller når hans krop behøvede blod. Han blottede tænderne og stirrede op i loftet med et sulten blik, hans øjne var mørk orange, som flammer. Men han kunne ikke røre sig.. han var helt.. stivnet.. og Stefan.. han blev ved.. hans hænder.. de var over alt. åh. Han lukkede øjnene i igen, og stoppede med at trække vejret.

Stefan følte sig helt rundt på gulvet, som havde han mistet bevidstheden, Aliases krop skinnede og hans øjne glitrede og lyste op "Mh Alias .. " sagde han halv sukkende og log sine hænder glide ned over hans hals og ned over hans brystkasse. Han lod kyssende danse ned over hans kæbe og ned op hans hals. Han var vild efter Alias og han kunne dufte ham, så .. tydeligt, hans sødlige, men yderst .. dominerende og farlige duft. Han bemærkede overhovedet ikke såret på sin mave, han følte nærmest ingenting i kroppen, men så alligevel var det som om at han kunne føle alt, blodet der brusede igennem hans åre, hans eget hjerte der bankede på fuld højtryk. Han bed blidt fat i Aliases læbe med sine tænder, han kunne se hans tænder. Spidse, hvide tænder "Bid mig .. Alias .. bid mig" hviskede han så stille, orderne flød ud af hans mund, som vidste han ikke hvad han bedte om. Han lagde sig helt ned imod ham og blottede sin bare hals, ikke et eneste bid, fra nogen, ikke en gang Alias. Han var blevet bidt én gang af Alias, i låret ellers aldrig. Han følte sig uden grænser og alting så så .. smukt ud!

Alias havde lukket øjnene igen og lå nu bare.. flydene og ventede, ventede på at få følsen tilbage, han kunne godt fornemme, man han kunne intet mærke, han kunne se skyggen af Stefan, der sad hen over ham.. han rørte ved ham.. det var så.. overvælende, han ville helst skubbe Stefan væk fra sig, væk væk væk.. væk med hans finger der var over alt, men han kunne ikke røre sig, og hvis han havde kunnet havde han trukket Stefan tætter på.. mer mer mer, mer af menneske drengen.. så mange følelser.. fortvivlende, hvor mon det bar ham hen? Og hvor lang tid ville det var ved, en så vidunderlig, fangende følelse, han kunne ikke holde den ud, men han kunne ikke komme ud af den, og han ønskede ikke at det stoppede, og alligvel var der intet andet han ventede på.. end at den stoppede. Han trak ikke vejret længere, der var ikke et eneste tegn på liv ved hans iskolde døde krop, intet hjerte, ingen puls, ingen vejr trækning, ingen bevægelse.. han lå bare helt stille, som den døde mand han var. Han kunne høre Stefan, og hans ord, han var helt væk selv, et lykkeligt sted, Alias ville ikke ødelægge hans glæde, han ville ikke.. ikke røre ved ham. Bide? Nej, aldrig.. ikke nej.. ikke mere! Han ville ikke røre ved ham, hans uskyldige menneske krop, han ville ikke gøre ham undt, han ville ikke såre ham.. han ville ikke.. han slog ham ihjel.. han dræbte ham hvis han rørte ved ham.. det.. det brændte.. av. Hvad var det der brændte.. ude fra og ind.. han.. av.

Stefan blev forvirret da han ikke gjorde noget, lå helt stille, han så rundt, så ned på Alias. Han blev nærmest blændet af solen, den var titusinde gange skarpere end normalt eller sådan så Stefan det. Han gik i panik, det var derfor han lå så stille, han var døende sikkert! DØENDE! Han sprang op fra ham og løb hen til hvert enkelt vindue, trak gardinerne for, men det så ikke ud til at hjælpe meget, det hjalp, der blev mere mørkt, men der var stadig lys. Han følte sig i en hel anden verden og alene, med alle lydende, lydende fra træerne udenfor, vinden og fuglende. Han kunne dufte lugten af møblerne i rummet og stadig blodet. Han tog sig til hovedet "Alias .. du må ikke dø! åh gud det hele er min skyld!" mumlede han og kravlede op i sengen til ham. Lagde sig ind over ham, prøvede at være et menneskeligt skjold imod lyset. Han kunne mærke sine tåre glide ned af sine kinder, og så dem som glimtrende stjerner falde ned på brystet af Alias. Han lagde armene om ham og knugede sig indtil ham og lukkede øjnene. Hans kolde krop var som is imod hans. Der dansede farver for hans øjenlåg, billeder af smukke vidunderlige ting, som fik ham til at smile selvom tårende stadig gled ned ad hans kinder, men de var mere uskyldige nu, det var hans underbevidsthed der fik ham til at græde sådan.

Hmmmmhm.. Lyset trængte ind under hans øjnlåg og hans øjne.. de brændte, alt brænde, alt sammen. Han kunne ikke mærke det, men blot fornemme det, hvordan blodet krøb ud under hans øjnlåg, og begyndte at rende som tåre ned over hans kinder, det gjorde undt. Hans pande gjorde undt, som solens stråler langsomt åbnede et sår på hans pande, og blodet også begyndte at strømme ned over hans ansigt, han havde aldrig.. prøvet det før? Måske var det bare, sådan det føltes af dø? I hvert fald, så kunne han godt forstille sig en mindre smertlig død, selv om det hele var så vidunderligt.. så gribende, han levede i sekundet og drømte ikke om andet. Hans iskolde læber begyndte at blive blålige i det, og hans øjne blev sortere, som var han allerede død og havde været det i lang tid, hans læber glidt en smule fra hinanden da blodet også begyndte at løbe derfra. Sår åbnede sig over alt på hans krop, og han vidste godt selv der ikke var lang tid tilbage, når først han havde mistet alt sit blod så var han i livsfare.. så kunne alt næsten dræbe ham, da han var ude i stand til at heale sig selv uden noget blod. Han kunne ikke leve sådan. Det brænde, han mærkede Stefans varme krop mod sin egen.. var det hans hævn? Hvad lavede han.. kiggede på.. grinte? Han syntes han kunne høre et grin.. og mæke noget vådt mod sit bryst..
Ansigtet.. så velkendt, duften af varulv.. åh.. smilet i hans ansigt, hendes tanker, hun tæntke på ham.. hun tænkte på julen, hun hadet julen, hun så ham.. han gik.. han mærkede hende, hendes navn.. varulven.. hun duftede fantastisk.. jomfru.. det var sikkert.. blod.. masser af blod i hendes åre.. åh.. hun var skøn, som altid..
Ansigtet forsvandt og han var tilbage i mørket.. med smerterne.. drømmen havde kun varet et par sekundt.. som altid.. når han drømte om disse folk.. han mødte.. ville de sige han overlevede? Når han.. nej.. han døde.. han var dødende.. han var snart helt væk.

Stefan kunne mærke noget koldt fugtigt mod sin krop, han åbnede øjnene og blev chokkeret over blodet, alt det blod! Det skiftede i neuancer, mørke rød, rød, lyserød. Han tog sig til hovedet "Shit .. Fuck .. " bandede han og rejste sig fra sengen, så sig forvirret omkring, indtil hans skærpede syn fik øje på en knap, en metal knap, i den anden ende af rummet. Han løb hen til den trykkede den ind, holdte den inde og nogle metal agtige gardiner rullede ned foran vinduerne, det lignede metalbølger der rullede ned foran vinduerne og med et, blev der fuldkommen mørkt i rummet. Han følte sig, duftede sig frem til sengen hvor Alias lå, der tegnede sig gnistrende lys i rummet, der formede sig. Han prøvede ihærdigt at få billederne væk. Han lagde sig ved siden af Aliases døde krop. Han kunne regne ud at han manglede blod, nu da han havde mistet alt det. Han overvejede det ikke to gange før han følte sig frem til kniven der lå i sengen. Han tøvede dog kort, før han skar en flænge i sin arm, det føltes som tusinde sommerfugle der smeltede ud af hans arm, da blodet strømmede ud. Han lagde sin under arm imod Aliases mund og lod blodet strømme ned i hans mund. Han lukkede øjnene og kunne se en masse rødlige billeder for øjnene, de var smukke, på en farlig måde.

Drømmene tog til, og adskillige personer vandrede over hans indre blik, som timerne gik.. han døde ikke, aldrig helt.. det var holdt op med at brænde, men det gjorde stadig undt, und i hele kroppen, sårende var holdt op med at bløde, og healede langsomt, men aldrig helt.. han havde drukket blod i nat, men anede ikke hvorfor.. havde bare lyst til mere.. en voldsom tørst.. det var nok pga ilden, der havde brændt, at han var bleven så tørstig nu.. så svækket.. alt gjorde undt.. Han slog øjnene op. Alt var mørkt, alt var klistert og vådt.. han blinkede et par gange og natte synet var perfekt, han trak vejret igennem næsen, og så sig hurtigt omkring inden han fik øje på skabningen der lå halt ind over ham, og en arm på hans brystkasse.. Stefan. Han satte sig forsigtig op, ville ikke vække ham når han sov. Han lyttede til hans dybe vejrtrækning, jov han sov dybt. Han kom lydløst ud af sengen, men måtte stå lidt og bide tænderne sammen.. det gjorde undt hver gange han spændte en muskel. Han så ned af sig selv.. der var blod alle steder. Han slæbte sig selv ud på toilettet, hvor han tændte for det kolde vand og gik ind under bruseren, og begyndte først at trække bukserne af da vandet havde gennemblødt dem, han smed dem fra sig, sammen med størmper og undertøj. vaskede sin krop fri fra blod, og håret med. Inden han trådte ud og tørte sin hærgede krop i et håndklæde, han stilte sig foran spejlet og kiggede på den.. et langt sår der fyldte det halve af panden, og lignede noget der skulle syges.. et ved næsen.. og så var han bare så bleg, og hans læser helt blålige, hans krop havde flere sår et par stemmer, og han var helt mørk omkring øjnene.. han lignede virkelig et lig. Han forlod badeværelset nøgen og gik tilbage i rummet hvor Stefan endnu lå og sov, han gik hen til vinduerne og trykkede let på knappen, så de kørte op en lille smule, han så ud.. det var nat.. havde han ligget.. åh.. så kunne han beder forstå hans.. underlig drøm.. og oplevelsen.. han havde ligget her i daglys.. alt blodet.. åh gud. Han gik ud af rummet og fandt hurtigt frem til soveværelse, stirrede lidt på den nøgne menneske kvinde der lå i sengen og trak vejret dybt.. havde hun været der hele tiden?? Han så lidt nærmer.. hun var bundet fast.. nåh.. okay så. Han gik forbi hende og åbnede skabet, fandt noget herre tøj frem, og trak i et par bukser og en løs sidene t-shirt. Inden han forlod værelset og pigen, for at vende tilbage til sit eget menneske. Han gik hen til sengen og løftede forsigtigt Stefan op og kiggede undersøgende på ham. Han fandt frem til såret på hans arm, og sukkede stille. Aldrig mere.. aldrig mere ville han drikke af Stefan, om han så tvang ham. "Stefan.." hviskede han stille og løftede den blodige dreng op og bar ham ud på badeværelset, hvor han roligt og forsigtigt tog hans tøj af ham.. han sov stadig halvt.. men så ud til at vågen snart. Han tændte igen for det varme vand, og satte Stefan ind under det, og begyndte roligt at vaske hans krop ren imens han kaldte hans navn.

Stefan glippede lidt med øjnene da han mærkede det varme vand mod sin krop, han følte sig tung i hovedet og huskede knap nok hvor han var, før han åbnede øjnene og endeligt fik stillet skarp og så Alias "mhh .. jeg troede du var død .." mumlede han så og kørte hånden igennem sit nu våde hår. Han ken øjnene sammen for at vågne op og fokusere bedre. Han havde de vildeste tømmermænd eller det føltes sådan, han så på vandet der var rødeligt, fordi han var blevet smurt ind i Aliases blod og lidt af sit eget. Han sukkede og hjalp til at vaske sig. Han smilede lidt over at Alias vaskede ham, han følte sig lidt som et barn næsten. Han rakte hånden frem mod Alias og rørte ved hans arm, han levede sku " Jeg er en idiot .. " sukkede han så og rystede svagt på sit hoved. Han havde drukket hans blod, blevet totalt underlig, glemt sollyset og nær dræbt Alias. Tænk .. tænk at Stefan nær havde dræbt Alias? Hvem skulle tro det "Lov mig jeg aldrig drikker dit blod igen" sagde han så og selvom det havde været en fantastisk følelse og alting havde været så smuk. Så havde han ødelagt en del på grund af det og det ville han aldrig .. aldrig lade det ske igen. Han måtte ikke glemme sollyset igen! Alias døde af få ting så så svært kunne det heller ikke være at huske vel? Det var det mindste han kunne gøre, Alias gjorde så meget for ham. Han fik øje på sin arm, flængen var større end han huskede, men det gik nok. Han overlevede jo nok, det var bare et sår. Han så ned på sin mave. Såret på maven så ikke ud til at være blevet mere skadet, men han havde nu alligevel ondt lidt nu han mærkede efter. Men han gad ikke pive, det var bare et sår.