Bloody... [Balthasar]

Han kiggede på hende. Han kunne se kampen inden i hende. Han kunne ikke lade være med at være stolt. Han så hvordan hun kæmpede mod sig selv og hvordan hun vandt. Dog vidste han at det var unormalt for en nyfødt at holde den kontrol længe. Han vidste at hun sikkert ville miste kontrollen og gå amok. Han nåede ikke ind til hende. Han kunne ikke få hende til at forstå at disse minder ville være det eneste forsvar mod den vrede, mod trangen og mod hendes følelser.. Da hun slog ud efter ham stoppede han hendes hånd. Hans øjne blev metalliske grå og hans hugtænder kom frem. Han vidste nu at der kun var en måde at køle hende ned på når hun ikke selv kunne. Han greb ud efter hendes hals og hvis han fik fat ville han klemme hårdt om den og knurre en smule. Han var hendes skaber og hendes alpha han. Hvis hun selv fejlede måtte han vise hende hvem der havde skoene på og det ville sikkert være det eneste der kunne få hende til at vågne op. Han sagde roligt ’’ Hvor vover du at slå ud efter mig.. Jeg beordre dig til at finde ro.. Ellers dræber jeg dig ’’. Han havde ikke lyst til at tage denne vej. Han ville have at hun selv skulle finde styrken. Men hvad havde han forventet, hun var ikke klar til at bruge sin egen styrke så lige nu måtte hun bruge hans.

Alt dette var nyt for hende, hun kunne ikke se den samme fare i sig selv, som Balthasar kunne. Hun forstod ikke, at vreden var i gang med at få klørerne i hende, og at hun intet havde at forsvare sig med. For Calliope virkede hele situationen ikke så presset. Og hun blev vred på Balthasar, da han stoppede hende. Hun skulle til at lange ud efter ham igen. Hun fik dog mere travlt med, at prøve at få hans hånd væk fra hendes hals. Hun vred sig arrigt, og havde for travlt, til at høre hans knurren. Det eneste hun kunne tænke på, var at hun ville fri, og at hun ville retfærdiggøre sig selv. Lidt virkelighed slog dog ind i hende, da han begyndte at tale. Det var fangede hende mest, var det at hun ikke forstod ordene direkte. Alligevel vidste hun hvad han ville have ud af hende.
Panikken ramte hende, for hun kunne mærke den manglede kontrol. Præcis som da hun havde overfaldt manden. Nedlagt ham uden at kunne gøre noget, men bare kastet sig ud i det der kom hende til hovedet. Det var ikke meningen det skulle være sådan. Hun kunne ikke tillade sig at give kontrollen væk. Men hun kunne heller ikke tillade sig, at tabe kampen om at få den igen. Problemet var, at hun havde svært ved at koncentrere sig. Hver gang hun fik samlet tankerne, syntes et eller andet at slå hende ud af kurs.
Hun tvang sig selv til at lukke øjne, og prøvede at finde styring over egen krop. Alt virkede bare så håbløst. Hun havde et eller andet sted ikke lyst til at finde kontrollen, men hun vidste at det var vigtigt. Det var som om, at når hun først var skubbet ud af balance, havde hun svært ved at vinde den igen. Hvad havde hun at tabe på det her overhoved? Hvad stod hun til at miste, hvis hun ikke fik sansen tilbage?
Hun sank pludselig sammen, og kæmpede ikke længere imod. Blodig tårer gled ned af hendes kinder. Der var for meget at miste...
"I... Need... Help" lød det svagt fra hende.

Han kiggede på hende og det gik op for ham at han havde været så påvirket af hendes vrede følelser at han havde talk sit modersprog. Han slap hende og hans øjne blev normale. Han blinkede et par gange hvilket han normalt ikke gjorde. Dette bånd de havde var så stærkt. Så stærkt at det påvirkede ham mere end det troede det ville. Da hun sank sammen løftede han hende blidt op i hans arme og bar hende op i hendes seng. Han lagde sig ned og lagde hende ved siden af. Dog så hun kunne hvile sit hoved på hans brystkasse. Han sagde roligt ’’ That is why i am here, Calliope.. I am your help’’. Han aede blidt hendes kind. Han kunne ikke lide når hans Child græd. Han vidste ikke at få et Child ville skabe sådan et stærkt bånd. Dette var helt specielt. Han kyssede blidt hendes pande og sagde ’’ You are so very special to me.. I will do everything for you my Child.. Everything to make sure you gain the strength you need to overcome this ’’. Han kyssede blidt hendes kind og krammede hende ind til sig. Dette var nok det tætteste på at vise følelser han var kommet i flere århundrede. Dette var jo også hans afkom. Hans et og alt, hans Child. Hun betød mere for ham end han kunne beskrive og han havde det svært ved at vide at hendes træning ville blive hård og dette ikke ville være de første tårer han ville se fra hende. Dog gik denne nat ud på at opbygge hendes styrke før træningen startede næste nat.

I det sekund han slap hende, sank hun til knæs, men flyttede sig ikke der fra. Hun vidste, at hun var i overhængende fare for at knække. Og hun havde på ingen måde lyst til at gøre noget mod sin herre, og hun havde været ubehagelig tæt på det. Hun fattede ikke helt hvad der var gået af hende. Alle hendes følelser var så stærke, men hun havde ingen kontrol over sig selv. Hun følte lidt, at hun delte krop med en anden person. Og denne person havde ingen respekt over for noget, men gjorde som det passede den. Vis dette ikke en gang var det værste, der kunne ske. Ville det uden tvivl, tage langtid før hun fik kontrol. Det virkede helt urealistisk at nogen som Balthasar havde været igennem dette. Han var så umådelig kontrolleret og rolig, og virkede ikke til at kunne skubbe ud af balance.
Hun lagde hovedet ind til ham, og strøg tårerne væk fra ansigtet. Hun havde dog også problemer med, at få dem under kontrol. Modsat sin vrede, var hun dog ikke så påvirket af det. Men i sidste ende fik dog mængden mindsket, før han lagde hende ned på sengen.
Hun lagde sit hoved mod hans brystkasse, og strøg lidt tårer væk igen. Hun lagde sig tættere ind mod ham, og lagde en hånd på hans brystkasse, for at finde følelsen af ro igen. Heldigvis hjalp hans næste ord meget på at finde hende selv igen. Et lille smil krydsede hendes læber, og hun fik endelig manede sig nok sammen til at se på ham igen.
"I hope I can live up to everything you emagine me to be... For you are very special to me too..." kom det meget stille fra hende.
Hun lod sig kramme ind til ham, og følte den samme ro som før.
"... This traning... Will be hard for me...?" hun stirrede ud i rummet som hun spurgte, og strøg ham lidt over brystkassen. Hun havde egentlig ikke lyst til svaret, for det var gået op for hende, at Balthasar næppe ville være der for hende på samme måde som nu.

Han kiggede på hende lidt. Pludselig satte han sin pegefinger blidt ved hendes øje og fjernede noget af hendes blod. Han stak fingeren i munden og spise det blod han havde på den. Han tog fingeren ud og kiggede på hende men det blik han altid havde. ’’ You are special to me.. And i have all the faith in the world that you will make it, my Child ’’. Han fjernede blidt hendes hoved fra hans bryst kasse og med et blink af øjet lagde han ovenpå hende. Hans ansigt var få centimeter fra hendes. ’’ Your training will not only be hard.. The first weeks will be the worst in your new live.. You will think I hate you.. You will think I want to destroy you.. But in the end.. You will know I am only helping you ‘’. Han lagde blidt den finger han havde haft I munden over hendes læber. ’’ But you have to see what i am trying to teach you tonight.. This is all about giving in to your emotions.. You need to know how powerfull they have become.. Anger, hate, hunger.. Lust.. You have to admit that they will always be hard to control but also admit that they will always be a part of you.. give in to them.. But do not let them control you.. Do you understand what I am telling you, my Child ‘’. Han fjernede let sin finger fra hendes læber og kiggede hende direkte I øjnene.

Hun så op på ham, da han strøg blodet ved hendes øje væk. En bevægelse som havde givet hende starten til et chok, efter som at der var ingen advarsel på den. Men hun lod sig ikke væmme af hvad han gjorde med blodet. Det virkede tilnærmelsesvis helt normalt. Grænsen af normalitet var så også blevet rykket drastisk, ender at hun var blevet forvandt. Men andet var der næppe at forvente.
Hun trak et svagt smil ved hans ord, men det falmede, da han flyttede på hendes hoved. Havde han tænkt sig at... Hun så ham ligge over sig, og fik igen følelsen af at være ubeskrivelig lille. Det var dog ikke følelsen der ramte hende mest. Nej... Den følelse af at have hans ansigt så tæt på hendes, gav hende en helt speciel følelse, som hun ikke kunne sætte navn på. Den var en bladning mellem behagelig og ubehagelig, men stadig på en god måde. Og alt hendes opmærksomhed var rettet hunderet procent på ham. Alligevel havde hun svært ved at koncentrere. Hele hans essens var så meget stærkere lige nu, og hun følte at hun var langsomt i gang med drukne. Hun havde en sær lyst til at drukne i denne følelse.
Hun skulle til at svare på hans ord, men blev stoppet af hans finger, og endte blot med at fortsat betragte ham som han talte. Men hendes svar var næppe så vigtigt, at det ikke kunne forblive uhørt. Hun havde dog en svag lyst til at sige et eller andet, for at få sig selv ud af denne her trance... Men det var okay...
Hun nikkede lidt "I do..." hendes var ikke meget mere end en hvisken.
Hun lagde forsigtigt hænderne på hver side af hans ansigt, og lå lidt i stilhed. "I am sorry if I am not strong all the time... Some temptations are just to much"

Han kiggede på hende og sagde med sin blide stemme ’’ You are stronger then you think you are.. You are my flicker of hope.. My gift.. Finally i have someone that understands me.. Just alittle.. That was why I turned you.. My child ‘’. Han blev bare liggende og kiggede på hende. Det var som om at noget holdt ham tilbage. Det var den mur han havde sat op. Det der gjorde at han aldrig kunne komme tæt på folk. Aldrig lukke dem ind. Hans hoved lænede sig mere ned mod hendes men med et var han væk. Han havde bevæget sig over til vinduet hvor han nu stod. Han kiggede ud af det og sagde med sin blide stemme ’’ I am sorry.. But i can’t give you the affection you want.. I.. I am not able to.. I will only hurt you.. I can’t do that to you.. I have always been like this.. I can’t do this against my own child ‘’. Han stoppede med at snakke og stod bare der og kiggede ud. Han vidste ikke hvad han skulle sige eller hvordan han skulle reagere. Han havde åbnet sig for meget. Han vidste at der aldrig kom noget godt ud af det når han gjorde det. Han kiggede ikke engang tilbage på hende. Dog kunne han ikke lade være med at håbe at krigeren i hende og alt han havde lært hende indtil nu ville slå igennem.

Et lille smil fandt sin vej frem på hendes læber, da hun ikke følte for at svare. Måske fordi at hun ikke havde lyst til at ødelægge dette øjeblik, eller måske var det fordi at hun blot ønskede at nyde hans ord. I sidste ende var det nok begge ting der spillede ind. Hun var i hvert fald dybt optaget af denne følelse hun havde lige nu. Denne ubeskrivelige behagelige følelse, som hun vidste hun ikke havde følt før. En følelse hun heller ikke havde lyst til at slippe af med, selvom det var noget skræmmende over den. Den var så intens, og bragte et stærkt begær op i hende. Hun ville for intet i verden bytte den væk, heller ikke for uanede mængder af blod. Og jo tættere hans ansigt kom på hendes, jo stærkere blev følelsen i hende. Men før hun vidste af det, lå hun alene i sengen, og kunne blot fornyde sig på resterne af følelsen af Balthasar, og hans intense duft. Hun følte sig påvirket af lige præcis den duft, som om at hun var fuld eller høj på et eller andet. Men følelsen svandt langsomt hen, og den sørgmodige følelse vendte tilbage.
Hun rettede sig op med lyden af hans stemme, og så mod ham. Et kort sekund virkede alt så akavet, og hun havde lyst til at trække sig tilbage. Der var dog en modvirkede kraft, som var langt stærkere. Så i stedet rejste hun sig, for at gå imod ham.
"My Lord... Balthasar... I don't care if I get hurt, for there is only one pain I fear... The fear of losing you... In anyway. And it is okay if you fear something different, but please do not fear being around me, for what ever actions you may or may not do... I have no intensions in leaving you..." Hun lagde armene omkring hans liv, og lagde sin pande mod hans ryg. "... Only if you tell me to" fortsatte hun stille, og flyttede sig om til hans front, og så op på ham. "Hurt me anyway you can, as long as you don't leave me..." Hun lagde en hånd på hans kind, og gav et spinkelt smil fra sig. Hun havde ingen intentioner om at lade ham flygte. Hun skulle vise hendes følelser, og blotte sig selv fuldt for ham. Der var kun retfærdigt at det blev gengældt.
Hun lod hånden på hans kind glide ned på hans hals, og lagde også sin anden hånd der. Hun trak ham længere ned til sig, og fik plantet et kys på hans læber, ved hjælp af at stille sig på tær.
"I do not fear you..." sagde hun i en blid hvisken.

Han lukkede sine øjne da de kyssede og da det sluttede rejste han sig helt op og øjnene sine øjne igen. Han havde stadigvæk det sorgmodige blik i hans øjne dog var der en underlig glød af noget i hans blik. Han lagde sine arme omkring hende og kiggede på hende lidt før han sagde ’’ I skall never leave you my Child.. But i will hurt you.. I will always hurt others.. It is part of my nature… You are so dear to me, but I will have to hurt you to make you stronger.. But not today, today is a happy day.. Because it’s the first day of your eternity ‘’. Han førte hans hænder ned til hendes hofte og løftede hende op I hans øjenhøjde. Han kyssede hende og pressede hende ind imod væggen. Det var et hårdt kys og normale mennesker ville sikkert syntes at det gjorde ondt, men Vampyrer var jo lidt mere hårdføre. Da kysset efter lidt tid sluttede, kiggede han bare på hende igen. Han slap hende ikke men holdt hende i øjenhøjde. ’’The connection we have is special.. I can feel the way my presence heightens your emotions… I wonder why that is?.. Every time I do this.. I can sense an ocean of emotions ‘’. Han kyssede hende igen på læberne dog gjorde hand et mere blidt. Da det stoppede fjernede han sine læber og kiggede på hende. Han vidste ikke hvorfor at hans nærværd havde denne effekt på hende men nu var han nysgerrig og når han var det så stoppede han ikke før han fik stillede sin nysgerrighed.

Fortsat lå hendes blik på ham, dog på en mere blid måde denne gang. Hun tak et svagt smil, da han lagde armene omkring hende. Der var noget anderledes over ham lige nu, men noget anderledes på en god måde. Men der var alligevel stadig så meget ved ham, som var som den person hun kendte. Men de havde ikke kendt hinanden i så lang tid, der var intet at sige til, at han ikke ændrede sig med det samme. Men hun var villig til at vente i flere århundrede, så længe at hun fik noget ud af det i sidste ende. Og det regnede hun med, for allerede nu vidste hun, at hun havde set mere end de fleste. Det gav hende en tilfreds følelse inden i.
Da han løftede hende op, og pressede hende mod væggen i et hårdt kys, lagde hun sine ben rundt om ham, for at holde sig selv oppe. Hendes arme gled der efter rundt om hans nakke. Hun gengældte glædeligt kysset, uden at overveje om det var en god ide eller ej. Hun havde sådan set selv startet det, så uanset hvad, måtte hun tage det, som det kom. Det hjalp så også, at hun var fanget i dette øjeblik, og havde lyst til mere. Og da kysset stoppede, kunne hun ikke lade vær med at ærge sig lidt. Glæden fandt dog hurtigt sin vej tilbage, da et kys mere fulgte hans ord.
"I... Have a very deep affection towards you... That is why..." svarede hun stille, og var stadig lettere fjern.
Alle hendes følelser rasede igennem hende, men på en god måde.

Han kunne mærke hendes følelser men det forvirrede ham for han vidste ikke hvor de kom fra. Hvorfor hun havde det sådan. Han drejede sit hoved på skrå og sagde blidt ’’ Why.. I do not understand it.. I killed you.. I brought you back as a child of the night.. I don’t own emotions.. I am a broken sword.. Still.. Your emotions are like a flame to me.. But I do not understand that flame.. Will you teach me to understand it? ‘’. Han regnede ikke med at hun forstod hvad han mente med det han sagde. Men det var der også få der gjorde. Han talte jo på en anden måde. Han var en gammel Vampyr. Det var først nu at han lagde mærke til hvordan hun havde viklet sine ben rundt om ham. Han kyssede hende igen bare for at føle disse følelser hun havde som han ikke kunne forstå. Han hadede virkelig når han ikke forstod noget og det gik nu op for ham hvad der var sket med ham. Han havde glemt hvordan det var at føle sådan nogle ting. Hans blik veg ikke fra hendes øjne igen ’’ I have forgotten hov to feel… I need you to teach me again.. Will you do that, my Child? ’’. Bal vidste ikke om hun overhovedet kunne det men han følte hvordan hendes stærke følelser gav ham en ide om at hun sikkert kunne.

I en blid bevægelse, strøg hun sin hånd gennem hans hår. Hun betragtede hans ansigt lidt, og overvejede hvad hun skulle svare. Hans ord havde været noget sære, men det havde bragt hende en form for glæde at høre. Men hun havde svært ved at give det en mere præcis beskrivelse. Der var bare noget ved Balthasar, som fik hende til at reagere anderledes. Måske var det grundet hendes forvandling, at hun reagerede sådan?
"Sometimes... Sometimes things seems hopeless, because you have been broken. And no one wants a broken sword... But then... Sometimes a blacksmith comes along that take the broken sword, and will spend all the time in the world to make the old broken sword shine again. And no matter how much trouble the sword will be the blacksmith never give up... And a bound is being tied between the sword and the blacksmith..." hun gav et skævt smil fra sig, og følte det en smugle sær, at snakke på denne måde. Men hvis det fik ham til at forstå mere, ville hun glædeligt fortsætte.
Hun gengældte kysset, og nussede ham lidt i nakken.
"I will teach you whay ever you want... As long as you let me... But I warn you... it will be hard..." hun smilede varmt, og gav ham et lille kys.

Han nikkede langsomt og svagt. Han forstod mærkeligt nok hvad hun mente. Han sagde roligt ’’ I am a blacksmith.. But i understand.. Because you are of my blood you are a smith like myself.. You might be the only smith able to repair me.. And I might be the only smith that can repair you.. I shall teach you and you will teach me.. Sounds good ‘’. Han slap hende ikke og da hun kyssede ham kyssede han tilbage. Han fik metalliske grå øjne og hans tænder kom frem. Han kiggede på hende ’’ If we are lucky.. You share the rare powers of my bloodline.. The power of the smith.. The power over metal ‘’. Han aktiverede sin evne og alle metal ting I rummet rystede. ’’ It is a rare and powerfull magic that has been left to only our bloodline.. And only I remain of that’’. Han nikkede svagt igen ‘’ I will let you.. But it will take along time.. And you must know.. I am who I am.. Emotions means nothing to me as it is.. But my vampiric needs does.. So we better stop now.. Before those needs take over ‘’. Han slap hende blidt og hans tænder forsvandt og hans øjne blev deres normale grønne farve igen. Han aede blidt hendes kind og blev dog stående hvor han stod og kiggede bare på hende.

Et tilfreds smil kunne ses på hendes læber, men hun prøvede ikke at gøre for meget ud af det. Hun nikkede derfor bare lidt.
Hendes blik gled lidt omkring, da han brugte sin evne, men vendte tilbage på ham igen. Hun strøg ham lidt over halsen, før hun svarede. "But the metal this sword is made of, will not bend to what ever powers i may get" hun gav slip på ham, og lod sig glide ned fra ham, og så op på ham.
"I don't know what your vampiric needs hunger for, but I will satisfy them anyway I can... Because the person you are, and who ever you may become, is the person I will proudly call My Sire..." sagde hun blidt, men hun nød hans kærtegn.
Verden virkede slet ikke til at kunne røre hende, så længe hun havde Balthasar. Men hun vidste, at før eller senere skule det billed nok ramlede ned over hende. Det betød tilgengæld også, at hun måtte nyde det, så længe hun kunne. Og når tingene ramlede ned over hende, så havde hun i det mindste nydt det hun havde haft. Tingene ændrede sig altid, og hun selv ville nok også ændre sig. Når denne nat var forbi, skulle hun efterlade noget af sin menneskelighed. Balthasar skulle nok få hende ødelagt, og bringe hende al den smerte hun kunne rumme og mere... Men hun måtte overleve det, og kæmpe for hans påskønnelse. Og når hun fik den, ville det være alt værd. Og som hun blev ældre, skulle alt nok blive lettere, og hver prik ville finde sin rette plads.
Hendes blik faldt langsomt ned af, og hendes smil falmede. Alt skulle nok falde fra hinanden...

Han kiggede på hvordan hun langsomt begyndte at tænke på dagen efter. Han tog fat i hende og sped hende i sengen og lagde sig ovenpå. Han kiggede bare på hende ’’ Do not tell me to give into my earges.. That is a bad thing for you.. I am not the most gentle man around.. I will hurt you ‘’. Han kyssede hende blidt på munden ‘’ You have to forget about tomorrow.. It will only ruin tonight.. Half of the night is over already and we have done nothing to build your memory.. This will not be enough, trust me.. You need something to hold on to in your darkest hour.. Because I will take you to a place so dark that the memory will be the only thing you can cling to in that darkness ‘’. Han kyssede hende igen. ‘’ If I give in.. There will be no stopping me.. I have killed in the process before.. So maybe ‘’. Han kyssede hende igen ‘’ Its best that I just left.. For tonight ‘’. Han kyssede hende atter og rejste sig så op. Hans hugtænder var fremme. Han drejede langsomt sit hoved og de forsvandt tilbage. Han kiggede ned på hende ’’ I do not wish to hurt you.. But its the same as the hunger.. A Vampires lust can make them lose control.. I has happened to me before.. The feral union.. Its beautyfull.. But dangerous ‘’.

Calliope havde ikke ligefrem forventet, pludselig at blive kastet over i sengen. Hvilke ville have givet hende et chok, hvis det ikke først var gået op får hende, da hun ramte sengen. Og før hun nåede at tænke ret meget videre over det, lå Balthasar over hende igen. Følelsen fra første før da de lå på sengen, slog hende igen, men på en lidt anden måde denne gang. Så hun lå stille og stirrede på Balthasar ved hans ord, og følte sig en smugle malplaceret. For hun kunne føle på ham, at han gerne ville, men alligevel så ville han ikke, det var så paradoksalt. Alt dette grundet noget som Balthasar så stædigt nægtede at have. Balthasar havde så mange flere følelser, end hvad han selv kunne se. Den eneste grund til at de ikke var tydelige, var at han frygtede at føle verden. De følelser der kastede ikke alene ham selv rundt, mellem hvad han ville og turde. Men også hende rundt mellem hans ubeslutsomhed. Hun var dog modsat ham, langt mere beslutsom om, hvad hun ville.
Hun tog fat I Balthasar, og trak ham ned på sengen igen, og satte sig oven på ham. Et ben på hver side, og hænderne på hans brystkasse, for at presse ham ned af. Det var tydeligt at se hendes beslutsomhed, hun havde ikke tænkt sig at lade ham flygte på den måde.
"I didn't ask you to control yourself... And don't you are brush me off that way! I have no concern of what is best and not, but I do on weather or not you keep your promis... And you know damn well that this is what both of us want... So go on rip me apart if that is what you want to, just don't backout of it, because you fear what you Might do..." hun lænede sig ned mod ham, og lænede sig helt tæt ind til hans øre. "... I know you wont kill me... I have faith in you..." hendes tonefald var så forførende som det var muligt for hende at gøre det. Og det smil der viste sig, da hun lænede sig nok tilbage, til at kunne se hans ansigt, var mindst lige så forførisk.

Han blev overrasket. Han havde ikke set denne side af hende men han var ikke andet end imponeret og det var til at føle på ham eftersom de delte følelser. Han kunne lide når folk kæmpede for det de ville have og denne side af hende var bestemt en side han kunne lide. Han hugtænder kom frem igen ’’ I am a Vampire.. If we do this.. What then.. I have no emotion.. I care for nothing.. I follow my needs with others.. If I find a woman I like.. I do what I like and rip her apart.. But with you.. I want to do the right thing.. But in the end I can’t.. I can’t give you what you seek.. No ring.. No weedingdress.. No holding hands… Only wild unpure lyst.. Wild uncontrolled actions.. We both know that.. I am no boyfriend type of man.. If we do this.. We open a box of lyst.. That lyst can be even stronger then our hunger.. If we open that box with each other.. We can’t close it again.. Our bond will amplify it.. I might tear you apart.. We might lose ourself in this.. Do you understand?.. Mo matter if we give in or not.. The training still starts tomorrow ‘’. Han ville gerne men han var hendes Sire og han matte gøre det klart hvordan det var. Det ville han ikke have gjort overfor nogen anden. Kun overfor hende for hun var faktisk den person i verden der betød mest for ham også selv om de ikke havde kendt hinanden så lang tid.

Hun kunne ikke undgå at slippe et lille grin, og rystede på hovedet af ham.
"I do not ask for wedingdress, nor ring or holding hands... I have no desire for a childish dream, that I never though would happen. Not even in my human life... If I wanted nice and pure, I would not have killed a man, just to prove I wat ready to be a vampire of yours... I never wanted to keep a box locked or any door closed... I want to bash them in, and se what I was never able to see... I want to live at the egde... And if we lose our self, we have injoyed something unforgetteble... This is the right choise... I say it is... And no matter how you try to tear me apart, know that I chose it my self. And that I accepted what ever came with it... Even if it means training the day after..." Hun strøg ham bliver over kinden med håndryggen, og rettede sig lidt op, med et næsten kækt smil.
"Give me uncontrolled, wild and unpure... I will take what ever comes my way... This is my choise, just like my unlife..." hun strøg ham blidt over læberne med en finger, og betragtede ham lidt med et begærende blik.
Hun lænede sig ned mod ham igen, og gav ham et blidt kys. Hendes hænder tog fat i hans ærmeløse t-shirt, og trak roligt op i den. Hun frygtede ham tydeligt ikke, eller hvad han kunne finde på. Tiltrods for at hun havde fundet det værst mulige udkom. Dette var risikoen værd. Og risiko var stadig en ting hun holdte af, hvilke kun gjorde hende mere klar på hvad end der måtte komme. Men det der talte mest til hende, var den generelle lyst til ham.
"The choise is ours..." hviskede hun stille, og plantede et kys på hans hals.

Han kiggede på hende med et blik der nu viste et hint af fare. Han satte sine hænder på hendes hofte og lukkede sine øjne. Normalt havde han ikke svært ved at give slip. Men det var også fordi folk han gjorde det overfor ikke betød noget for ham. Det var til at se på ham at han stadigvæk havde svært ved at give efter overfor hende. ’’ Do you think it was easy for me.. You are connected to me in a way no others will ever be.. Our bond will be special even if you or me get other Childs… Out bond will be one of lust now.. Everytime we see one another the memory of this will be implanted in our minds and that thought will be shared.. We will have a hard time controlling our self when we are close.. Are you sure you want that, My Child ‘’. Da hun satte en finger på hans læber stoppede han med at snakke og da hun tog hans T-shirt af begyndte hans øjne at skifte til deres metalliske grå farve. Da hun kyssede ham på halsen lukkede han sine øjne. Han tog hendes top af og blottede hans tænder. Han blev dog liggende. Han var stadig en smule usikker på om han ville skade hende og det var nok derfor han holdt lidt tilbage. Nok også fordi han vidste hvor stærkt deres bånd nu ville blive. Han gjorde dog intet imod det hun gjorde ved ham. Hans greb om hendes hofte blev dog strammere. Faktisk nok til at et menneske ville have brækket sin hofte.

Uden at lade sig bekymre, hjalp hun ham med at på hendes top af. Hun kyssede ham lidt ned langs halsen, mens hendes fingere vandedere rundt på hans brystkasse. Frygtløs som før og med et lille smil på hendes læber. Hun fik fat i hans hænder, og flettede sine fingre sammen med hans, og lagde dem ned ved siden af ham.
"I am very sure... But you on the other hand have to relax, and let go... And feel sorry for what you might do... In another time" hviskede hun blidt, og markerede let med sine tænder mod hans hals. Hun bed dog ikke, og var heller ikke tæt på. Lige nu ville hun bare gerne have, at han så hvor seriøs hun var. For det irriterede hende, at han ikke virkede til at forstå. Men så måtte hun fortsætte, ind til at han forstod at hun mente hvert et ord. Også selvom det betød at denne handling, ville påvirke hende resten af livet, og give hende et helt andet forhold til Balthasar
Der var meget endnu hun skulle lære om ham, og hun glædet sig til at se hver lille del af det. Selv denne del... Hvis ikke specielt denne del. Hun håbede blot, at han ville slippe sine bekymringer, og lade sig følge af hans lyser præcis som hun. Præcis som han havde best hende om, og præcis som han havde brug for. Uanset hvad, vidste hun at det ikke ville ændre på hendes holdning til ham: Hun ville følge ham til verdens ende, og hengive sig selv til at være alt hvad han ønskede.

Han mærkede hendes berøring og kiggede på hende. Hun virkede som en nyfødt. Hun viste ingen kontrol dog kunne han føle at hun var blevet mere viljestærk. At hun kæmpede for det hun ville have. Dog kunne han nu ikke lade være med at se hvor meget. Der var altid den nysgerrige del i ham der ville se hvad der skete. Han kiggede på hende med et farligt blik ’’ Then prove that this is what you want.. And not only your new impowered emotions that speaks.. I am only holding back because you mean something to me, My Child.. But if you really want this.. What this side of the bond.. Then prove it.. You tell me to let lose.. Still you are the one talking.. Where is the action.. Maybe its because you want me to let lose so you can do it yourself.. If you let lose first I will do the same.. You have my word ‘’. Han kiggede på deres hænder der var flettet. Det var underligt for sådan noget havde han aldrig gjort med nogen før. Ofte var det noget vild og dyrisk når han fulgte sine lyster. Men han kunne se der lå mere i det her. Det var også noget han ikke forstod. Han havde for længst mistede sine følelser og derfor havde han svært ved at forstå følelser. Han var fantastisk god til at læse folk. God til at pine folk. Men knap så god til at forstå sine egne følelser. Han havde jo selv ment at han ikke havde nogen.

Hun sad lidt og så overvejende på ham, for hun vidste at hun holdte lidt igen. Måske fordi hun ikke var klar til at gå over hans grænser, eller måske fordi at det var lidt af en grænse for hende selv. Det ville i hvert fald være synd at sige, at hun var kendt inde for området her. Men når man tænke over det, var det næppe en overraskelse, taget i betragtning af hendes forhold til drenge... Men Balthasar var noget andet, og ikke kun grundet disse nye følelser. Nej hun vidste at det stak langt dybere, for ellers havde hun haft en anden følelse. Dette var noget specielt.
Hun flyttede sig længere ned, og fik placeret sig selv mellem Balthasars ben. Hun var ikke sikker på hvad der ville overbevise ham, men hun måtte gøre det hun kunne. Det var trods alt den bedste mulighed. Hun tog fat i hans buksekant, og fandt knappen... Der efter lynlåsen. Hun lod roligt sin hånd glide ned i hans underbukser, mens hun lænede sig lidt ind over ham. Hun placerede små rolige kys på hans brystkasse, og undersøgte detaljerne i hans overkrop. Hvis det ikke snart overbevise ham, måtte hun prøve lidt andre ting... I samme genre... Om ikke andet måtte hun bevise det, på den eneste måde ville være tilbage efter det. Det virkede bare så sært at skulle føle sig så udsat, mens hun enligt kastede sig ud i noget, der burde være en duet.

Han blev faktisk overrasket. Hun havde helt klart bevist hendes pointe da hun stak hendes hånd ned i hans underbukser. Han kiggede ned på hende og lå lidt bare og kiggede på hende. Han forstod ikke hvordan hun ville gå så langt for ham. De ville aldrig kunne være sammen. Han var styret af hans lyster og var en fri fugl. Men en tanke slog ham. Måske, måske med tiden at det faktisk ville ændre sig med hende. Måske ville hun langsomt være i stand til at vække det. Han havde aldrig ladet nogen tro at han holdt sig til en kvinde og det havde han sagt til hende. Men den måske hun kæmpede på. Måske i fremtiden det ville ændre sig med hende. Han lavede en af sine hurtige Vampyr hastigheds bevægelser så hun lå nederst. Han kyssede hendes hals og flåede hendes bukser af i en enkelt bevægelse. Han var stærk, meget stærk. Det var til at mærke at han havde lyst ti at bide hende. Dog gjorde han det ikke. Hans hugtænder berørte bare hendes hals men prak ikke hul. Han lod en hånd glide ned af hendes ene ben imens den anden lå blidt på hendes kind. Han åbnede sine øjne langsomt og fjernede sine hugtænder og kiggede så hende i øjnene. Han sagde roligt ’’ I am only bad for you Calliope.. I can’t be taimed.. But something in me whants to give you a chance to try to ‘’. Han tog meget hårdt fat I hendes hofte og pressede hende ind til sig imens han sagde ‘’ I am only danger ‘’.

Hun fortsatte de små kys, og lod sin hånd finde vej til det den søgte, for blidt at kærtegne. Hun havde ikke tænkt sig at give op, ikke før hun vidste, at uanset hvor meget hun kæmpede. Ikke hendes kamp ikke være frugt. Men med et vidste hun, at hun var kommet tættere på sejeren. Da hun pludselig fandt sig selv liggende under ham. Hun havde lyst til at smile sejrende, men hun betragtede blot hans ansigt. Lod ham flå hendes bukser af, og var klar til at lade sig blotte for ham. Hun lagde benene omkring ham, og lod dem låse, som en slags sikkerhed på, at han ikke bare kunne flygte. Hun strøg ham ned langs ryggen med begge hænder, og plantede et blidt kys på hans pande.
"I need not tame your wild nature..." hun kyssede ham kærligt på munden, for der efter at kradse ham lidt op langs ryggen. "... Stop talking..." tyssede hun blidt, og lod sine læber møde hans igen. Calliope var opslugt af sit begær, og der blev ikke efterladt plads til andet end det. Hun ønskede blot at han ville lade sig fange af hans lyster, og give slip. Hun ønskede på ingen måde at stoppe, og hun ville fortsat bevise sig, hvis han ikke forstod.
Hun lod sin hånd finde hans underliv igen, og kærtegnede roligt men sikkert. Hun blottede halsen, for at vise ham, at han måtte bide hvis han havde lyst. Hun ville overlade hendes skæbne i hans hænder.

Han holdt en hånd på hendes kind og gav hende små blide kys på læberne. Hendes ord, det var som om hun fandt noget frem i ham han for længst havde glemt han havde. Denne bløde natur var langt fra den normale Balthasar. Han var altid kendt som den kolde og følelsesforladte og han fattede ikke hvordan eller hvorfor han var så blid i hans kys. Det lignede ham overhovedet ikke. Faktisk skræmte det ham og han var hoppet af hende hvis ikke det var fordi hun havde fanget ham med hendes ben. Hun kendte ham allerede så godt. Da hun bad om ikke at sige mere lyttede han. Han førte langsomt sin hånd ned til hendes underliv og kærtegnede det med blide berøringer. Han fortsatte med at kysse hende. Normalt ville han bare have taget hende og gået direkte i gang. Men det var som om han ikke havde lyst til det. Han havde lyst til at tage det langsomt og nyde det. Han kyssede hendes hals og viste hende at han ikke havde brug for at bide hende. At hendes tiltro på ham var godt lagt. Da hun tog fat mellem hans ben lagde han sit hoved mod hendes og kiggede hende i øjnene.