Oh Happy twosomeness (Az+Nari)

Tid: Søndag d. 15. januar, kl. 21.30
Sted: Azuriels lejlighed i Werclare
Vejr: For en gangs skyld stjerneklart, så koldt, men næsten ingen vind
Omgivelser: En lydisoleret hunterlejlighed i et mindre bebyggelseskompleks
Tøj: Sort kantet bluse, meget kort sort nederdel, sorte nylonstrømper, aftens make-up og højhælede støvler.


Endnu engang hvad de haft én af deres famøse taxature, dog havde denne været alarmerende stille. Så snart de havde sat sig ind i bilen, havde Narcissa sluppet hans hånd og trukket sig ind i sig selv, havde overhovedet ikke tilladt ham at komme i nærheden af hende, hverken fysisk eller mentalt. Hun var rasende, og havde på ingen måde lyst til at tale med ham nu, hun ville alligevel bare sige ting chaufføren ikke ville forstå et klap af.

Hun var så uendeligt skuffet over hendes gudfaders opførsel. Hvorfor havde han behandlet Azuriel på dén måde? Det virkede nærmest som om han havde gjort det, bare fordi han kunne. Hun vred sit hoved for hvorfor lyn skulle være skidt? Jo jo, der var et eller andet med hybris og nemesis og noget med dårligt varsel. Men altså... hvis man skulle undgå alle de ting folk på én eller anden måde så noget overtroisk i, så kunne man jo intet fortage sig. For Narcissa var lynet en smuk ting, så stor en kraftudladning på et minimum af tid, og så utrolig flot at se på. Narcissa kunne selv fremkalde lysglimte af lyn styrke, faktisk havde hendes fader nogle gange kaldt hende "m'n bliksem", det hollandske for "mit lille lyn". Det skete dog mest når hun som mindre var blevet rasende og havde stampet i gulvet og lyset havde hamret ukontrolleret igennem hende.

De kørte op foran bygningen og Narcissa steg ud uden overhovedet at kigge på Azuriel. Desværre kunne hun ikke selv låse sig ind, for hun havde endnu ikke fået nogen nøgle, hun have jo også kun boet her i knap fem dage. Irriteret ventede hun i opgangen mens han låste døren op. Da de endelig kom indenfor smed hun hurtigt støvlerne og gik med hidsige skridt ud på badeværelset. Uden at gide at låse døren efter sig smed hun tøjet og stillede sig under bruseren. Vandet var nærmest kogende varmt og hun elskede det.

Her kunne hun lukke sig helt inde i sig selv og bare nyde vandet der fossede ned om ørene på hende. Forhåbentligt ville hun køle så meget ned at hun ikke flåede hovedet af Azuriel lige om lidt.

I really need a drink after this...

Az sad i taxaen hjem og ikke vidste hvad han skulle sige. Han var ikke sikker på hvordan at han skulle tage hul på det her. Hvordan kunne han forklare det så hun kunne forstå det. Det hele var også Wicks skyld. Han havde sagt at han ikke ville sige noget til damerne, Men nu havde han bare smidt bolden over i Az hjørne. Mest af alt føste Az sig skidt på og dog. For Wick havde jo faktisk lukket hans mørke side inde. Han var fri nu. Han kunne gøre hvad han ville uden at det lukkede hans mørke side ud. Han kunne slappe af og nyde livet for en gangs skyld, som da han ingen kræfter havde.


Da de nåede døren og Az var ved at låse op sagde han stille og roligt '' I liked the gift.. and that you put my name on it aswell''. Men da hun bare så ud til at ignorer ham sagde han ikke mere. Az var ikke hans mørke side, den havde håndteret det her på en anden måde. Da han fik låst døren op og Narcissa bare gik ind og smed sine støvler og så stormede ud på badeværelset vidste Az i starten ikke hvad han skulle gøre. Han sukkede lidt og satte sig i sofaen. Han kiggede rundt på hvad der nu var deres lejlighed og hvordan hendes ting prægede lejligheden. Han smilede og rejste sig op.

Han gik hen til døren og satte sit hoved imod den med et bump. Han sagde emd en høj stemme så han vidste at hun kunne høre det '' Only way to protect our dream.. Is for me to become stronger.. I canøt bring a child to this world knowing that i can't protect you or the kid.. I would die to protect you.. Always.. I love you so much.. I... You own my soul and have done it from the day i offered to you.. But Wick.. He needed payment for his training and he only wanted one thing.. I had no choise... I am sorry, but i still stand by what i did.. I am stronger now ''. Az lukkede sine øjne og mumlede nogle ord og lyset på badeværelset gik ud. Han mumlede nogle ord igen og lyset tændte igen.

''It might be small spells.. But at least i am growing in strength and knowledge''.

Hun hørte hans stemme igennem døren. Hans stemme fik igen alle de forskellige følelser til at vælte rundt i hende. Vrede, irritation, frustration, kærlighed, beskyttertrang og jubel over at have ham i nærheden.

"Screw you Azrueil. This is your SOUL we are talking ab..."

Pludselig gik lyset ud, og Narcissa der havde været på vej hen over gulvet overså et stykke tøj. Med et arrigt hvin skvattede så lang hun var og fik flået en sæbebeholder med ned fra vasken.

Hun slog sit baghoved noget så grusomt og kylede arrigt sæben ind i døren, den smadredes med et brag. Hun mumlede hidsigt mens hun forsøgte at rejse sig op.

"...fucking hell. 'I had no choise' BAH! You bloody fool... And to HIM? Argh, go away... Stop that, argh get of... GET OF!"

Hun sparkede hidsigt med benet for at få nylonstrømperne der i faldet havde sat sig fast imellem hendes tæer væk.

"YOU FOOL!"

Arrigt sad hun på badeværelsesgulvet og flåede i strømpebukserne.

Han sukkede. Det var svært at forklare hvordan han havde det. Det var jo ikke ligefrem fordi at han var så god til at formulere sig. Folk havde det altid med at misforstå ham. Han kløede sig lidt i nakken. Det var nok ikke nu han skulle komme med en joke var han sikker på. ''look.. Its my soul and if i want to give it to become strong enough to protect everyone then its my choise''.


Han satte begge hænder på døren da han hørte bumpene. Først fra hendes hoved og så fra hende der faldt ned på jorden. Hendes ord fik det til at lyde som om at hun blev angrebet. * Go away.. Get off.. What the fuck is going on in there*


Han åbnede døren og trådte ind, kiggede rundt og sagde '' What the fuck is going on in here''. Da han så at hun lå der med en sur mine og hev og flåede i hendes strømpebukser der sad fast imellem hendes tær kunne han ikke lade være med at bryde ud i grin og da han havde fået lidt styr på sin latter sagde han '' What a dangerous and hardcore enemie ''.

Han grinede igen '' I am the fool you say''. Han satte sig i hug og kiggede på hende med et smil og sagde med en kærlighedsfyldt stemme '' You are the cutest being in the world right now.. Look at yourself.. How can i not be totally in love with that.. With you ''. Han rakte en hånd ned til hende og hvis hun tog den ville han hjælpe hende op og stå.

Og så stod han dér og grinede af hende?

Narcissa skulle lige til at gribe fat i ham og tæve livet ud af ham, men hans ord om hvor højt han elskede hende tog fuldstændig pusten fra hende. Med en barnesur mine kiggede hun på hans hånd, fnysende rakte hun ud og greb fat i den. Med et ryk flåede hun ublidt ham ned til sig. Hun greb hårdt fat i ham og holdt ham ind til sig som i en skruetvinge. Hendes våde hår faldt ned i ansigtet på ham mens hun talte.

"It might be your soul, but come on, you cannot let everybody get access like that you bloody fool. I should break all your bones and bash in your head for that. Like I wonna give birth to a child of a man, owned by my uncle? Come on, I want you... for my self."

Hun trak Azuriel lidt væk og kiggede ned på hans ansigt der indtil nu havde været klemt ind imod hendes nøgne våde bryst. Hendes ansigtsudtryk var en smule trist, men der var også et strejf af jalouxi.

"I don't wonna share you... with anybody."

Narcissa nærmest løftede Azuriel op imod sig, som var han en stor dukke, hun plantede sine læber imod hans og drak ham ind. Sugede ham til sig, som om hun igennem kysset og det faste knus prøvede at fæstne ham til sig. Han skulle være hendes, og kun hendes. Hun mærkede kroppen reagere på at have ham så tæt på, og hun var udemærket klar over at Azuriel ikke ville undgå at opdage hvor meget hun begærede ham.

Med læberne tæt ved hans øre hviskede hun blidt og drillende

"I do not share... 'sharing' is a boring game!"

DA hun greb fat i ham og trak ham ned til hende blev han overrasket men også glad. Han kunne ikke lade være ned at lukke hans øjne og føle sig godt tilpas med hvor han lå lige nu. Han lyttede til hvert et ord hun havde at sige. Han lod det synke ind og sagde så '' I have a hope that he will one day rip the contract over and set my soul free again.. My dark side had other plans though.. He wanted to use the connection you had to the soul and rip the soul from Wicked and therefore slip the ownership to you.. Like he did with Pro and Micha.. Problem is.. I can't hear his plan.. I can't hear his thoughts.. But.. the string that connects us by love.. You could use that as a rope and go down into the cage and visit him.. talk to him though our bond''.


Da hun viste sin triste mine aede han blidt hendes kind '' And i don't want to share you.. But i need this power if i am to protect our future child.. If we ever get one''.

Da hun trak ham ind i kysset kyssede han hende tilbage og lagde en arm på ryggen af hende og klemte hende ind til sig. Det var rart for ham for han kunne ikke mærke hans dæmoniske blod suse og vække hans anden side. Han lagde mærke til hendes begær og han vidste at hun lagde mærke til hans. Han var bare glad for de havde det overfor hinanden som de nu engang havde.

Han sagde efter hun havde hvisket til ham '' Then don't.. I would never betray Wick.. I would not know how to.. But my dark side does ''.

Narcissa betragtede ham nysgerrigt imens han talte. Det gav faktisk mening... altså, hun burde kunne kommunikere med hele Azuriel ikke sandt?

"That might work. But hon... he is not your dark side. He is you, and you are him. You are Azuriel, and I love you."

Hun nød kysset til fulde, hun begyndte at trække sig baglæns hen over gulvet og trak Azuriel med sig. Vandet i bruseren løb stadig, og med arme der var alt alt for stærke for en kvinde af hendes bygning trak hun ham op at stå sammen med hende. Hun drejde dem rundt så de tumlede ind under det varme vand.

Imens kyssede hun ham grådigt og lod sine hænder arbejde på at få tøjet af ham. I mellem kyssende fik hun hæst fremstammet

"Let's try it... later!"

Hun var stadig irriteret over hans stædighed, men denne irritation gav hende blot endnu mere lyst til ham. Hun pressede sig op imod ham og med grådige bevægelser forsøgte hun at få tøjet af ham. Hendes læber og tunge legede over hans bryst, hals og mund.

Han rystede lidt på hovedet '' I fight him and he fights me.. We are not the same.. In my etes we are like brothers.. And then again not.. all our wishes and desires are in basis terms the same.. We are the same person and we are not.. Thats the best way i can explain it ''. Hun havde helt ret i af de var den samme men sådan så Az det ikke, nok mest af alt fordi han ikke kunne acceptere alle de onde ting hans anden side havde gjort. Han smilede '' And i love you too, Dear''.

Da hun trak ham ind i bruseren og begyndte at tage hans tøj af hjalp han til og de fik sammen hans tøj af. Det var en helt anden Azuriel end sidst. Han virkede ikke til at kæmpe imod hverken det der skete eller hans mørke side. Den var der jo ikke lige nu.

Han nikkede '' Mmmh.. Later''. da hun kyssede ham fjernede han hendes hår fra hendes hals og kyssede den blidt. han kyssede hende op til hendes øre og bed blidt i det. Han hviskede '' Its nice that he is locked away.. Not i can focus on pleasuring you ''.

Selv om han var svækket så vendte han hende og løftede hende let op i hans hovedhøjde og kyssede hende på læberne og bed hende blidt i underlæben og lod hende langsomt glide ned af ham. Han vendte hende om så hun stod mod væggen med hendes forside. Han pressede hende op af væggen med hans krop og hviskede i hendes øre igen '' Us forever.. I never thought i would say that in my life.. And yet it feels right to say to you''.

Narcissa var i den syvende himmel, hun lå med Azuriels hoved på hendes brystkasse og hendes fingre legede i hans hår. Hun sukkede dybt og gennemspillede kort de sidste fyrre minutter for hendes indre blik. Det affødte et skævt smil og en sitren i hendes krop.

Det havde været vildt og ekstremt hedt, nok påstod Azuriel at hans mørke side var lukket væk, men han kunne stadig finde ud af at tilfredsstille en varmblodet dæmon som hende.

"I'm glad that your apartment is practically soundproof."

Latteren slog perlende omkring dem i rummet. Stilheden omgav dem atter og hun sukkede dybt.

"I really hope she is okay, Procella I mean. Ha, who should have guessed? By the way..."

Narcissa kiggede ned på ham med et skælmsk smil.

"How do I do... compared to her?"

Igen grinede hun højlydt og aede ham blidt på kinden. Hun satte sig lidt op i sengen og slap ham forsigtigt.

"Do we have any whiskey? And... ehm... should we, I mean? Try?"

Az lå og hvilede sin krop. Han havde det ikke så godt. han følte sig stadigvæk drænet og træt. Men han havde gjort alt hvad han kunne. Han lå og holdt sig for hovedet da eftersom han prøvede at genvinde bare lidt kræfter. Han smilede til hende og tærte lidt sved væk fra hans pande.

han grinede lidt over hendes ord '' It was my dark side.. He though it best to make the place soundproof and to be honest.. It was not such a bad idea.. I can interrogate everyone in here and no misses stevenson to knock on my door.. That i can make you scream and no one can hear it is just a bonus''. Han blinkede til hende.

Han kiggede mod loftet og sukkede '' Pro will be fine.. I.. Somehow i just feel that she is not fine.. She loves Wick.. But he controlls her.. It was as you said.. You would never control me even if you could.. I guess our love is not the same as their love is''.

Han kiggede på hende og løftede et øjenbryn '' Narcissa.. I really do not think we should go there.. I could answer with.. How was i compared to the elf ''. Az grinede lidt og rakte tunge af hende.

Han grinede højlydt over hendes sidste spørgsmål '' Seriously.. Is as stupid as asking a chef if he can cook.. Of course i have... If you mean to use the magic to get you inside the cage.. Sure.. But i do not know what is in there.. Remember he has been locked away before.. Its no dream in there.. And its his fortress.. He holds all the cards so be carefull in there, Dear''.

Narcissa rejste sig fra sengen, gav Azuriel et kys på kinden og gik ud i køkkenet, hun tog sig ikke af at være nøgen. Desuden var der rigeligt varmt i lejligheden.

"Where is it... ahh, there!"

Hun fiskede flasken frem af det skab hun havde fundet den i og tog to glas med under armen. Med lette bevægelser kravlede hun op i sengen til Azuriel og lagde dynen omkring sig. Hun stak ham et glas og fyldte op i dem begge, flasken stillede hun på natbordet ved siden af sengen.

Drikken var lige præcis så herlig som hun havde håbet den ville være. I store slurke tømte hun glasset og fyldte det igen.

"Azuriel... I know how you are. I know that side too, do not be fooled. You know of my love... and so does that side of you. As I have said before, you might hurt me, but you cant kill me. We are bound together, and nothing in you can deny that. Not even your darkest self."

Narcissa lænede sig ned og lod sine læber ramme Azuriels. hun lukkede øjnene og lod sine tænder formes som små syleskarpe spidser. I et suk prikkede hun hul på hendes læbe og lod blodet flyde imellem dem. Hun kunne smage sig selv. Med hænderne på hans brystkasse lod hun sine tanker flyde frit, skubbede dem imod Azuriel og håbede at han kunne fange dem. Båndet imellem dem lyste op for hendes indre blik og med en metaforisk hånd trak hun i ham og søgte i hans indre.

By words, and by blood, I love you!

Narcissa fangede tøvende hans underlæbe imellem sine tænder, håbede inderligt at han ville dele blodet med hende, at de kunne blive endnu tættere og endnu stærkere sammen.

Az kunne ikke lade være med at stjæle et blik af hendes bagdel da hun gik med svajende bevægelser ud i køkkenet. Han smilte lidt og lagde sit hoved ned på puden igen *I just hope i have enough magic focus to lead this magic.. Its not an easy spell and to be honest i have not praticed in this field before*.

Da hun stak ham et glas tog han kun en lille slurk. Det lignede ham ikke men han måtte holde sit hoved klar. Han måtte sørge for at båndet blev vedligeholdt imens hun var der inde. Gik noget galt og mistede han sit fokus kunne hendes sind jo blive fanget inde med hans mørke side. Han satte glasset fra sig.

Han nikkede til hendes ord '' Yes.. But he is like a caged animal right now and he has no one to focus his anger on.. when you get in there.. Be carefull.. Its his world.. He holds the power in there.. You are on his ground.. In his domain''.

Da hun kyssede ham og hendes blod ramte hans mund mærkede han dens kræft. Han så båndet danne sig. da hun bed fat i hans løbe lod han hende bide hul og deres blod blandede sig *By words and by blod we are now bound*. Båndet virkede stærkere end nogenside og Az greb fat i hver side af hendes hoved med sine hænder og satte sit pande imod hendes.

Han begyndte at mumle nogle underlige ord og hans øjne lyste op. Det var nu klart at se at han var ved at kaste en spell. Han begyndte let at bløde ud af næsen da dette så ud til at være hårdt for ham i hans svækkede tilstand. Han åbnede hans mund og en underlig rød tråd stød ud fra Narcissa's hoved og ind i Az hoved. Hun ville føle sig træt og langsomt falde bevidstløs om.

Az sad med hendes bevidstløse krop i hans arme. *You are in there with him now.. I can't follow you.. But i can feel when you pull to get out.. Thise are the only words i can give you on your way.. Remember.. It will take time for me to pull you out.. And*. Mere ville hun ikke nå at høre.

Narcissa ville vågne op i en storby med store højhuse. Det var helt sikkert L.A hun var i. Folk gik rundt som om hun ikke fandtes. De gik ind i hende og videre som så de hende slet ikke. Det eneste der dog udskilte sig fra det normale L.A var en sort tårn i det fjerne som sorte tordenskyer så ud til at omkræse. Denne del hun stod i var der mærkeligt nok godt være men det var til at se på himlen at jo tættere man kom på tårnet jo værre blev vejret.

Hans blod smagte lige så fantastisk som det altid havde gjort, smagen blev kun endnu mere forstærket af de følelser der nu var imellem dem.

Hun forsvandt ind i det dybe kys, lod sig drage ind i ham og ind i hans sind. Verden omkring hende svimlede og snart var hendes fysiske åndedræt kun et svagt ekko i hendes bevidsthed. det lå som en dyne omkring hende og mindede hende hele tiden om at denne nye verden fuld af liv ikke var virkelig. Den var skabt af Azuriel, mere eller mindre ubevidst.

De mørke øjne gled rundt i det der lignede en by, hun genkendte den ikke umiddelbart, men studsede over at hun stadig var nøgen her midt i det lettere flakkende gadebillede. Mennesker uden iøjenfaldende ansigter gik fordi hende og igennem hende som eksisterede hun ikke. Et kort øjeblik blev hun overvældet af frygt for aldrig at kunne komme tilbage igen, at være fanget her som en skygge i en verden der ikke ænsede hende.

Det rolige åndedræt i baggrunden hjalp hende af med denne frygt og det blev en slags prejlemærke for hende. Hver gang hun var ved at miste besindelsen lukkede hun øjnene og fokuserede på ekkoet af hendes fysiske åndedræt.

Det store mørke tårn der tårnede sig op længere væk hev i hende. Hun følte sig draget imod det, alt imens hun fik kuldegysniger af at se på det. Noget i hende sagde at det her havde været en dårlig idé fra start. Men omvendt ville hun gerne se ham igen.

Det metafysiske krop satte i løb, sprang af sted som et kattedyr. I starten løb hun udenom folk, biler og bygninger, men efterhånden forstod hun at hun kunne gå præcis hvor det passede hende. Derfor løb hun nu i flimrende hast direkte imod tårnet og det dårlige vejr.

Der gik ikke længe før det stod foran hende på en åben mørk plads. Omkring hende rasede vinden og tykke regndråber faldt over hendes nøgne krop. hun lod blikket fare op af og stirrede op på det mørke tårn og den næsten sorte himmel over det.

Az mørke side sad rigtig nok i toppen af tårnet. Han kunne føle hende i hans verden. I hans fængsel Han smilede ondt og knude sin hånd sammen. Gjorde hende fysisk som ham selv i denne verden. Som var hun en spand med en snor i der endelig ramte bunden af brønden og endelig fik kontakt med selve brønden igen.

Det ville nok gå op for hende at hun var manifesterede eftersom regndråberne ramte hende og ikke røg igennem hende. Az kiggede ud over hans sorte skrivebord og frem kom to dæmoner med store sorte flagermusevinger. Az gjorde tegn til at de skulle tage af sted. Narcissa ville kunne se de på dæmoner flyve ned imod hende med faretruende hastighed.

Men med et var der en hånd der ramte hendes lår. Der stod en lille dreng med helt sorte øjne og kiggede op på hende. Han var omkring fem år gammel. Han sagde med sin blide barnestemme '' Come with me.. If he catches you.. It will not end well for you.. Hurry.. this way''. Den lille dreng begyndte at løbe igennem gyder og snoede veje i denne by der nu mest af alt lignede et mareridts land. Hvis hun løb efter ville de nå til dør som drengen stod i og hvis hun gik efter ham ville han lukke den bag hende og sige '' I don't think they followed us.. Hey.. I am Azuriel Atares.. You look pritty.. Do you know my mommie and daddy?''.

Narcissa forsøge at ryste regnen af sig, og opdagede pludseligt at den rent faktisk manifesterede sig på hendes krop.

Da hun atter så op, så hun to mørke skikkelser cirkulere ned imod sig. Hun kneb øjnene samme og undrede sig gevaldigt. Dæmoner, her? Jamen... der burde da kun være...

Hendes tanker blev afbrudt af en hånd imod hendes lår, hun hævede refleksivt en arm for at slå, men stoppede straks da hun opdagede at det var en lille dreng. Hendes øjne blev store, han lignede Azuriel så meget, bare i en lille udgave og med helt sorte øjne. Han så så fortabt ud som han stod der i regnen.

Hun stod et kort øjeblik og så efter ham, så kiggede hun op og så de mørke bevingede skikkelser nærme sig med hast. hun satte i løb efter drengen og råbte til ham.

"But... I need to see him. I really do... I love him!"

Hendes stemme lød hul og gav et svagt ekko.

Bag den lukkede dør studerede hun ham og spærrede øjnene op da han spurgte om hun kendte hans forældre. Hun satte sig på knæ foran ham og lagde begge sine hænder om det lille drenge hoved. Sorte øjne mødte sorte øjne.

"Hi Azuriel. I am Narcissa, I do believe you know me... somewhere deep inside you do. Do you feel my love? And no... unfortunatly I have not met them... and I probaly..."

Hun bed sig selv af. Hun anede ikke hvordan denne her verden fungerede, og det ville måske ikke være det smarteste at stå her og fortælle drengen at begge hans forældre var døde, at han havde dræbt sin fader og at... Nej.

Hun smiled eitl ham og kyssede ham blidt på panden. Imod hans padnehår hviskede hun

"You are such a pretty boy. Can you show me to him please?"

Az smilede til hende. Det var sådan et uskyldigt smil. Som en dæmon der ikke havde dræbt for første gang i nu. Ikke havde fået blod på tanden. Da hun lagde hendes hænder på hans hoved drejede han sit hoved lidt på skrå '' You love him ''. Hans smil forsvandt og rummet rystede. han slog hendes hånd væk og gik et par skridt tilbage.

Han sagde med en dyb dæmonisk stemme '' If you love daddy and makes him leave mommie.. I will rip your heart out and feed it to you ''. Med et kom smilet tilbage og han grinede en smule '' But if you love old me.. Thats fine.. But ''. Han rakte en finger frem og rystede den foran hende '' He is in a grumpy mood.. I could take you to him.. But i want to have fun ''.


Az gik over til en dør '' I want your help missy Narcissa. I can feel your love.. But old me wants me to remember things.. Things that happened inside that door.. But i am scarred''. Han vendte sig om og kiggede på hende med tårer i de små sorte øjne '' He tells me lies.. Tells me that i killed Daddie.. He tells me that Mommie locked us away.. Locked us in here because we saved her.. He tells me that Mimmie and daddy hates us ''.


Han løb over og krammede sig ind til Narcissa's lår han snøftede '' He says that... He says that the light is us.. That the light is the only part people loves... He tells me that he will kill our light.. I don't want that ''. Han kiggede op på hende med en bævrende underlæbe.

'' Please.. Go inside the door and come back out and tell me that old me is a big fat lier.. Tell me that mommie and daddy loves me as much as the light.. Please Missy Narcissa''.

Narcissa lyttede undrende til alle hans ord. Da han havde krammet sig fast til hendes ben rakte hun ned og samlede ham op. hun klemte den lille dreng ind til sig og lod hans arme hvile omkring hendes hals.

"Hush now little friend... Schhh. Do not worry, I am here with you. Hush, hush..."

Hun holdt ham fast ved sin hofte med en stærk slank arm, den anden lod hendes hånd fjerne nogle totter af hans hår fra ansigtet. Hun lagde hånden blidt i mod hans tårevædede kind.

"Listen little one. I am here now... let us go for a ride together huh? I want to see you, all of you! Come here... I will protect you, through the strength of love you can not hurt eache other!"

Der var noget definitivt over ordene, det var en kølig konstatering. Narcissas ansigt viste ingen tegn på tvivl, hun vidste at den kærlighed hun følte til Azuriel ville hindre ham i at skade sig selv. Hun ville ikke tillade ham det, det ville koste ham den tillid hun havde givet ham.

"Come, let's go see what we can do about this my love..."

I tre hurtige skridt var hun ovre ved døren. Dæmonen åbnede den inden den lille dreng kunne nå at reagere og gik igennem dem. Døren smækkede voldsomt bag dem.

Lille Az smilede lidt og snøftede. Hendes beroligende ord så ud til at have en positiv effekt på ham. Han virkede ikke så bange mere. '' But missy Narcissa.. What if he does not lie?.. I would not be able to... I mean.. Me kill Daddie.. And mommie locking me away ''.

da hun tog om hans kind smilede han og nikkede '' I like the light.. We talk about eeeeeverything.. We are happy.. But old me says that the light only wants to be in control.. That the light was the thing that made everyone hate us''.

Da hun gik ind og døren lukkede var der først mørkt. Pludselig kom der lys og det var til at se det var en stue. En smuk kvinde med langt blondt hår kom gående med lille Az i hånden. Hun satte sig på knæ foran ham og sagde '' My child.. Go pack your things.. Daddy and i.. We need alittle talk ''.

Lille Az nåede ikke andet en hen til døren til hans værelse før hoveddøren gik op og en mand med helt sorte øjne trådte ind af den. Manden kiggede på kvinden og sagde '' I have to follow their orders.. Hand over the kid ''. Kvinden stillede sig ind foran Az og skreg '' LEAVE HIM ALONE.. WE WERE IN THIS TOGETHER.. FOR HIS SAKE''. Manden angreb kvinden og det hele brød ud i et håndgemmen og det endte med at manden stak kvinden ned med en kniv. Hun var ikke død men såret. Manden gik med tåre i øjnene over imod kvinden og med et sprang lille Az på ham og lyset i rummet slukkede.


Der gik lidt tåd før lyset blev tændt igen og Narcissa ville være i stand til at se igen. Lille Az sad over ved kvinden og manden så død på gulvet. Lille Az sov og kvinden græd og sagde '' I am so sorry Azuriel.. But that darkness in you.. I can't allow it to ever fully appear.. Its to dangerous ''.

Narcissa ville nu kunne høre den samme lyd af en jernport der lukkede som da Wick brugte den magi på Azuriel i deres mansion. Rummet begyndte at ryste og var ved at falde fra hinanden. Da Narcissa kom ud af rummet igen lå drengen i hendes arme livløst. Som om dette havde været den del af Azuriels onde side der ikke ville se i øjnene hvad han i virkeligheden havde gjort. Den del af han der stadigvæk var uskyldig og glad. Den del af ham havde hun fået til at se sandheden i øjnene og derfor var den nu væk. Drengen i hendes arme falmede langsomt og forsvandt.

Hun stod nu tilbage alene i den lille hus.

Azuriel sad i tårnet i sin stol. Et svagt smil kom frem på hans læber og kort tid efter brød han ud i en krampagtig latter. Var alt dette et af hans syge spil eller var det ikke?.

Narcissa så til med store øjne, hun var lammet og kunne ikke gøre andet end blot at se på.

Hun mærkede den voldsomme sorg der væltede ind over først moderen, så manden og så sønnen. Det gik op for hende at de tre havde elsket hinanden mere end noget andet, og det var dén kærlighed der havde splittet det hele ad.

Narcissa forsøge at vugge drengen i sine arme. Hun ville så gerne trøste ham, men hun kunne intet stille op, og i næste nu var han borte. Endnu engang væltede angsten for at være fanget ind over hende. Hun kneb øjnene tæt sammen og koncentrerede sig for at fokusere på det dybe åndedrag hun svagt kunne høre. Det var næsten som om det var blevet en smule hurtigere? Påvirket af de følelser der løb igennem hende?

De mørke øjne spejdede rummet og hun konstaterede at hun endnu stod i huset.

"Azuriel, come now. Show me your home, will you?"

Hendes stemme var klar og tydelig, den var sendt i retningen af tårnet. I retningen af ham hun kunne mærke. Hun vidste at han fulgte med, var overhovedet ikke i tvivl om at han sad dér og betragtede hende.

"Show me your world my love."

Azuriel grinede i sit tårn *Such a clever girl.. I guess thats why i love you*. Han knipsede med sine fingre og med et stod han foran hende. Han kiggede på hende og rakte en finger frem imod hende. sorte slør dannede sig omkring hendes nøgne krop og blev til en sort tæt siddende kjole. Meget enkel dog elegant og sexede. Han kiggede på hende med hans dystre sorte øjne '' I needed you to see that.. And what better way to show you then letting my naive younger self show you.. But that you shower it with the truth.. I did not expect that''.


Han trådte frem og greb fat i hendes arm og hev hende hen til ham. Han plantede et vådt grådigt kys på hendes læber og slap hende så igen. '' Do you see now why i did what i did in the Mansion?''. Han kiggede ondt på hende '' But you failed me.. That supercharged fuck locked me up.. Like my damn mother did''.

Han pegede på hende og sagde med en mørk stemme '' You do not understand anything.. But if you really want to show me your love.. You help me get free.. and get even.. If not.. I am going to show you the darkest places of this place.. And''. Han greb fat i hendes arm igen. Han havde hårdt fat så det gjorde ondt på hende. '' Tell me this.. If you love me so much.. How come i am still down here?.. Fucking lier.. I should capture you down here forever''.

I et blik stod han foran hende. Azuriel med de mørke øjne. Hun vidste at smil ikke ville have indflydelse på ham, så hun lod være. Men hun mødte hans øjne i et dybt blik.

Narcissa bed sig hårdt i læben da han greb fat om hendes arm. Knoglen knasede faretruende under hans greb. Hun kiggede op med fremskudt kæbe og mødte hårdt hans blik. Hun kendte denne her dans, og hun vidste at han ville have hende til at være trodsig. Han ville på ingen måde acceptere andet.

"Azuriel, I understand your wrath. I can not say I know what you have been through. But... do not take it out pn me. Have I not showed you love? Have I not given myself to you, and promised to to things I do not like? Azuriel... I would never force you to such things. Not unless... unless you hurt yourself."

Et sardonisk smil krusede på hendes læber. Hun havde talt sig varm og lod en hånd glide let over hans kind, lod sin tommelfinger glide over hans læber.

"Hon, you can hurt me, but you can not kill me. And why should you? You love me... Do not deny it, that would be yet another lie. If you lock me in here with you, you can not use my strength. And besides, you can not. You would have to agree... fully. I love all of you, so a part of you can not lock me away... We are bound by word and blood."

Igen var ordene definitive, det var som om hun ville gøre dem sande ved at udtale dem. Narcissa regnede med at de var til dels sande, men eftersom hun ikke kendte meget til magi var hun ikke sikker. Det ville i hendes verden give mening at Azuriel ikke kunne skade hende, ikke så længe han var i syv sind. Det var ikke den mørke eller den lyse hun elskede. Det var det hele.

"When we drank each other, in my appartment. My love... it was wonderful. You gave yourself to me... all of you, at the same time. And... It was the best ever happend to me. I would really much like that in the future. I will try my best for Wicked to release you, but you have to promise me never to confine anything from your self, nor light nor darkness."

Narcissas øjne var sorte som natten og borede sig ind i Azuriels blik.

Han brummede over det første hun sagde. ''When do you get it.. Girl.. I am not like that naive bastard.. He is weak.. He uses his heart before his head.. That is why we lost our soul in the first place.. Do you really think i wanted to give our soul away.. I had no say in this.. Still.. Still that stupid fuck is not the one locked away''. Han slap hende arm og satte sin hånd til hans hage '' It was odd back then.. I think Wicked is lying.. He told the light that he did not want the soul.. And still i remember the words he said when he talked to his daugther.. Odd that he wants the light there.. But not me.. Almost like he was scared or something.. Almost''.


Da hun gled sin finger over hans læber tog han fat i hendes arm igen og skulle til at klemme den igen men han stoppede da han hørte hendes ord. Han slap hende og gik hen og slog blidt i væggen og kom med et opgivende suk imens han stod med hovedet imod væggen '' Fuck you bitch''. Han grinede og kiggede over sin skulder på hende med et skævt smil '' The thing i love about you is that you see the point in things.. If i lock you in here i lose my hope of getting out.. I really hate that you punch though my defence''.

Med et blink af øjet stod han foran hende igen og kiggede ned på hende med et alvorligt blik '' Or do you.. I have been locked away before.. If i capture you down here.. Old man Wick is bound to come find you.. And guess who holds the power down here.. I do.. Then you have to ask yourself.. What will i do.. Capture you or trust you''.

Han fnøs da hun snakkede om lejligheden '' That night was.. Odd.. I can't put my finger on it.. But i will promise you nothing untill you bring me the magic i need and i am free again.. Until then.. I will keep plotting how to kill the Light in me''.

Han lænede sig ind og slikkede hende blidt op af halsen med hans tungespids '' Now.. Tell me what you came down here for.. Why are you here?''.

"You can not kill the light in you!"

Ordene rungede fra hende og imod ham. Hendes ansigt var som skåret i sten og beslutsomheden var malet med milimeterpræcision.

"You are both light and darkness! How can I ever make you understand? If you remove the light, or the darkness... you will not be Azuriel. And you would not be the one I love."

Narcissa skubbede hårdt, men nyttesløst, til ham, vred og frustreret over at han ikke forstod hvad hun lige havde sagt.

"Do not care about Wicked. I allready said that I will manage it. But Azuriel... you NEED to embrace the light, and the darkness. You are two sides of the moon, but yet the moon as one!"

Narcissa løftede armene og stod foran ham, fra hendes krop strømmede mørke tunger der nærmeste slikkede omkring hende. Imellem tungerne udsprang det klareste og skarpeste lys. Mørket og lyset arbejde omkring hende som en aura, kæmpende med stadig forenet i hende.

"See my love... we two are alike. Light and darkness, bound as one. We two are meant to be!"

Hendes første ord fik ham til at gribe fat i hendes hals og klemte den. Han sagde med en rolig dog hvæsende stemme '' No one tells me what to do and what not to do.. You said it yourself.. You would never give me an order.. Or have you forgotten that?''. Han slap hende og kiggede bare på hende med et koldt blik.

Han fnøs '' You are right.. We are both the same moon.. But i intend to destroy half that moon.. Almost all my life that bastard have fought me.. tried to keep me in here.. When the seal finally broke he tried to seal be away again and look where i am now.. Maybe you should fucking get you head out of my lights butt and see what is happening.. Do you really think my light side gave away our soul for candy only.. Wicked is teaching him a way to lock me away for good ''. Az smaskede hende et på hovedet så hun fløj ind i en af væggene.

Han rystede på hovedet '' You naive little girl.. You listen to all his whining and all his crap.. But do you read behind the lines.. I accept that he is there.. He is the one fucking trying to lock me away.. I have had it with people listening to his whiny crap and seeing me as the bad aple just because i might not be a whiny bitch like the light is... I though you were different.. That you saw his plan.. But you didn't.. you fell for the crap aswell''.


Han kiggede over imod hende '' Yes we are ment to be together.. I have no doubt.. I.. Have no doubt.. Remember what he said.. He said he never though he would find someone to love.. He said he thought he would be alone all his life.. Why do you think that changed?.. Because Wick has given him hope in his bright little future without me.. Me and the light is at war.. And he is fucking winning.. Now.. What side are you on?''.

På trods af at dette ikke var hendes rigtige krop, men blot en manifestation af den i Azuriels indre, mærkede hun tydeligt smerten der skød, først igennem hendes kind, og så igennem resten af hende, da hun ramte muren hårdt.

Hun tumlede imod gulvet grinende. Narcissa skreg af grin, nærmeste helt hysterisk. Ned af hendes kinder trillede iskolde tunge tårer.

"Do not believe me to be a fool!"

Atter skreg hun af grin alt imens hun rejste sig op. Hun børstede lidt på forsiden af sin kjole og kiggede på ham. Der var noget helt forkert over blandingen af tårer og den maniske latter. Hun havde ikke selv fattet det endnu, men Azuriel ville kunne forstå at hendes sind lige nu arbejdede på højtryk for at modstå smerteindtryk og dybe følelser og samtidig arbejdede hårdt for at argumentere for sin sag.

"You think I do not know you? I know all of you, and I know all your plans. Do you think I will let them happen? No... And you are going to promise me NOT to hurt yourself! My love to you will forever disapear if you do. And then you can live your eternity forever alone... fighting light and darkness against each other."

Hun trådte et skridt frem imod ham.

"Listen to my words Azuriel: IF YOU HURT YOURSELF, KNOW THAT MY LOVE WILL WITHER AND YOU WILL FOREVER BE ALONE!"

Med råbet fulgte en bølge af varme der gennemstrømmede dem begge, en bølge af ren kærlighed og stædighed. Hendes løfte til ham om evig og udelt kærlighed til Azuriel, så længe de to indre stemmer holdt fred. Lyden af blade der rasler i vinden fulgte bølgen og Narcissa smilede, atter oplyst af mørke og lys.

"I LOVE YOU!"