Oh Happy twosomeness (Az+Nari)

Han kiggede på hende et blik der ikke rigtigt var til at tyde. Som overvejede han ting. Han lagde mærke til hendes reaktion og han var bestemt ikke overrasket. Han vidste at det ikke var den rigtige hende der var her inde men hendes sind og det var derfor hun kunne føle smerten. Han betragtede hendes måde at håndtere dette på.

Han rakte sin hånd frem og pegede på hende '' Never threaten me again.. Do that and i don't care what happens.. I mean it.. Do not push that switch.. Because you are bluffing.. The tears show it.. And even for a second do not think i would not abbandon your love for me if you were so easy to cast it away.. I am not the light.. Be a smart little girl and remember that.. I have been alone all this time.. No one takes my side.. I have learned not to care anymore so your threats have no effect ''.


Han gik hen til hende og kiggede på hende med det underlige blik og satte en hånd på hendes kind '' But i will promise this.. If i learn the strogest magic Wick knows.. And get my soul back.. Then i will promise to not harm the light ''. Han gav hende et kys på kinden og vendte ryggen til hende '' I have given you a hope.. I have given you a goal.. all that because i love you.. If i get this.. I shall make the promise you seek of me ''. Han vendte sig om igen '' But know this.. Me and the light.. We are night and day and still we meet when the sun rises and sets.. We will always fight one another.. Fight to get the most time with you.. But make this wish come true and i skal make a word pact with you about not harming the light.. Deal?''

Az rakte hånden frem imod hende. *I love you to.. So very much.. If you know me so well.. You will see that the only reason i even agree to let my hate to the light go is because of my love for you.. But can you see that?... I wonder*.

Narcissa stod et kort øjeblik bare og kiggede undrende på ham. Tårene trillede stadig og hendes smil var frosset i en underlig grimasse.

Pludselig sprang hun frem og hoppede op på ham. Hun knugede sine arme og ben omkring ham og kyssede ham grådigt. De fugtige kinder blev presset imod hans og hendes læber trak spor over hans ansigt og hals.

"I love you too!"

Ordene blev sagt ind imod hans hals. Azuriel havde godt nok ikke sagt det højt, men dét at han var villig til at indgå denne aftale. At han overhovedet strak sig så langt at han gav hende dette håb. Det var nok, hun vidste at dét i sig selv var en endegyldig kærlighedserklæring.

"In return... let us do whatever you want right now. If you are to be here long, I will come and visit you!"

Hun trak hovedet baglæns og kiggede hans dybt ind i øjnene. Hun smilede ved den erindring de i dette øjeblik delte: de to elskende der står ved kanten af en sø, hun hænger om hans hals præcis som nu. Det var faktisk ikke engang så længe siden.

Az blev overrasket over hendes reaktion men tog sine arme omkring hende. Han vidste ikke helt hvordan han skulle reagere. Han mærkede dog hvordan hendes tåre ramte ham. Han indså nu at hun faktisk forstod ham mere en han troede at hun gjorde. Han knugede sin hånd sammen for ikke at kramme hende dybt ind til ham. Han lod bare sine arme falde ned langs sine sider.

''Stop this crap now.. I am not use to all this emotinel stuff and to be honest it borring ''. Han drejede sit hoved væk fra hende. Det ville nok opfattes som at han var kold og ligeglad men han drejede sit hoved fordi han ikke ville have at hun skulle se det lille smil der dannede sig på hans læber.

Han kiggede dog tilbage da hun sagde at de kunne lave hvad end han ville have. han rystede lidt på hoved '' What makes you think i want your visits.. Stay away unless you have something important to talk about.. The plan or something ''. Sandheden var han hadede det her. Dette var ikke virkeligheden. Det var bare en drøm. Han ville se hende rigtigt, røre hende rigtigt. Ikke dette fængsel. Han ville ikke have at hun så ham som han var nu. En hjælpeløs fange. Denne følelse af at han var en hjælpeløs fange skinnede så meget igennem at hun ville kunne føle den.

Da hun kiggede ham i øjnene kunne han ikke lade være med at komme med et svagt smil. Det forsvandt dog hurtigt og han sagde '' Stop looking at me in that stupid way ''. Han knipsede med to fingre og omgivelserne dannede sig om til den sø de havde stået ved den gang før de var sammen.

"I will do everything to get you out of here. I will..."

Narcissa hoppede ikke ned fra ham, lod ham ikke røre med sit stenansigt og hans hårde ydre. Hun kendte ham, hun vidste at han nok selv skulle tvinge hende af sig, hvis han virkelig ønskede det.

Hun kyssede ham atter dybt og intenst. Lod hendes hænder fange hans nakkehår og trække i det. Hun sukkede højlydt, det her var ikke det samme som at være rigtigt tætte. hun kunne mærke ham, dufte ham og smage ham... men det var bare ikke helt det samme alligevel.

Hun lukkede øjnene og lod billeder af deres elskende kroppe flyde imellem dem. Hun viste ham hvordan hun havde nydt ham op af væggen i hans lejlighed, ude i badet på gulvet, hvordan han havde slået hende hårdt imens han brutalt tog hende som det passede ham. Alle billederne var fra aftenen i hendes lejlighed, hun ville ikke vise ham hvordan hende og Azuriel lige havde delt hinanden, uden denne del af ham.

"I know you hate it here... but I will come."

Hun drejede hovedet og holdt om ham, kind imod kind. To sæt mørke øjne stirrede ud over det der var deres fælles minde om 'Silent River'.

Han nikkede til hendes ord. Han lod hende blive hvor hun var. Han fjernede et hårstrå fra hendes ansigt. Han smilede ondt '' Tell him this.. Remember me, i am everything you can't control''. Han grinede lidt og blev så stoppet af hendes kys. Han kyssede hende svagt tilbage. hendes suk gjorde det klart overfor ham at hun havde det på samme måde som han havde. Han var måske herskeren over dette sted, men der var intet virkeligt over dette sted. Et fængsel skabt til at give dens fange en falsk illusion om magt. Et fængsel skabt til at ødelægge og nedbryde dens fanger.


Az satte sin pande nod hendes da hun viste ham billederne. Han sagde intet overhovedet i noget tid. *Thank you.. I needed that.. But you can't stay here.. Its not good for your health and the light in his weak state will not be able to pull you out if you stay her too long*.

Han fnøs '' I am fine here.. I have been here many years.. Don't worry about me.. Just get me the fuck out of here.. I won't even try to kill your Uncle.. But i might slap Lauren around for not having my back when i finally come to save her sorry ass''.

Da de kiggede sammen ud over silent river smilede han svagt og med et satte han sine hænder på hver side af hendes hoved. En underlig følelse strømmede igennem hende. Som faldt hun ud af et fly bare omvendt faldt op af.

I den virkelig verden Trak Azuriel hende ud og ind i sig selv. han faldt udmattet om i sengen og lå og prøvede at få vejret. At holde hende der nede så lang tid i hans svækkede tilstand var bestemt ikke nogen leg. Det var jo et lukkede bur han havde sendt hende ned i. Det var bestemt ikke ufarligt. Blod dryppede stadigvæk fra hans næse men han lå med et smil på hans læber og sagde udmattet '' So.. Did you have fun down there.. Or did the crazy monster try to rip you to shreads?''.

Hun mærkede hans hænder imod sit ansigt, og pludselig blev hele verden flimrende. det var som om hun faldt, evigt og som i slowmotion. Hele tiden blev lyden af hendes åndedræt mere og mere kraftigt.

Narcissa slog øjnene op og hev voldsomt efter vejret. Hendes krop spændtes kort i en bue i sengen og blev så slap. Hun var så træt, så evigt træt. Hendes hånd krøb langs dynen og fandt hans arm, fingrene låste sig omkring den i et fast greb.

IF YOU HURT YOURSELF, KNOW THAT MY LOVE WILL WITHER AND YOU WILL FOREVER BE ALONE!

Ekkoet af oplevelsen i Azuriels indre hamrede igennem hende og blev sendt via det bånd af kærlighed de to havde knyttet, videre til ham. Ordene sendte en gnitrende varme igennem deres kroppe.

Hun sukkede dybt og fangede hans blik.

"You need to accept yourself. You need to stop hunting yourself for what you have done. Your mother, and your father, they loved you. I have felt their love, and... they would not have wanted you to hate yourself like this."

Narcissa dreje kroppen og slog armene om ham. Knuset var næsten for voldsomt, for brutalt og knusende. Hun skælvede og holdt ham fast.

"Dont you understand. You are light and darkness... you are the grey I feel so much affection for!"

Az smilede da han så at hun var okay. Han kunne ikke lade være med at ånde lettet op. Han blinkede dog overrasket da hun sagde de hun gjorde. Han sukkede en smule og svarede '' If i accept my darkness i will do things i can't forgive.. I have killed so many innocent people.. Last he went on a rampage he killed children.. He.. He did things that still haunts my dreams''.

Han sukkede '' My mother loved me.. Why do you think she locked the monster away.. I know you love us both.. But how can the dream ever come true with my dark side in the picture.. He is a ruthless killer with my respect for life or anyone around him.. He will destroy everything good in our lives''.

Han nikkede '' But there is truth in what you say.. I have to accept that i am both an angel and a demon.. But i will need your help.. This is not going to be easy, my love''.

Han krammede hende ind til ham lige så hårdt som hun gjorde det ved ham '' I know you can handle my dark side and i trust you will all my heart.. If someone can tame him alittle.. Its you.. I will try to accept him more.. If he can control himself and not kill anyone.. Or harm the ones i love.. Then i shall try.. For your sake my love''.

"Azuriel, you do not listen to what I say!"

Narcissa sukkede og lod hendes hånd finde vej til hans nakke hvor den lagde sig som en varmepude.

"You ARE light and darkness... You can not fight eachother. This body, this blood is the same for the both. If light kills the darkness or vice versa, you will fade away and die. You two are the same. What you have done in the past is a part of you, you can not deny it."

Hun kyssede ham blidt på tindingen og fortsatte så sin meget alvorlige tale

"I too have done terrible things, but I do not linger. Azuriel, are you a bad person for loving a demon who have killed? I have even killed a newborn, a family and... Does that make you a bad person? No, 'cus you know what? You regret, more than I will ever be able to."

Hun lod sine læber arbejde hen over Azuriels kind. Med spidsen af sin tunge og med sine læber begyndte hun blidt at fjerne det blod der løb fra hans næse. Hun kyssede den rene hud blidt og hviskede til ham

"This world is light and darkness, do not believe yourself to be too special. As I showed you before, I am light and darkness. We two are alike, we are meant to be."

Om hendes krop begyndte mørket og lyset igen sin fantastisk smukke dans. Det var dog på ingen måde lige så kraftigt som tidligere. de to sammenflettede kroppe i sengen blev omgivet af det, næsten som en umærkelig dyne der lagde sig beskyttende om dem.

Han kiggede på hende med et sørgeligt blik og sukkede lidt '' Its just hard you know.. Hard to think about.. Also to accept that i have this darkness in me.. If i had been born an angel.. I would not have to fight this fight.. Its hard to explain.. I see it this way eventhough its not the truth but it makes it easier to explain.. I am the angel part.. He is the demon part.. Everything he does makes me want to kill my self.. He kills without remorse.. I get all the guilt and nightmares.. He is my pain and suffering''. Az lukkede sine øjne da hun lagde hendes hånd på hans nakke og han smilede.

Han sukkede igen og nikkede svagt '' But it does.. I feel its all my fault.. My fault that i was not strong enough to hold him down.. Had i only been strong enough those people would still be alive.. I do not want to kill my dark side.. Only lock it away like now.. Then.. Then our dream can come true.. And finally that has happened.. We can be happy now ''.

Da hun fjernede blodet med sin tunge smilede Az og aede blidt hendes hår og da hun viste ham hendes evne kunne han ikke lade være med at grine lidt '' You are right.. We are ment to be together.. We are alike.. I am not special at all Narcissa.. I am just Az.. Just Az.. I will try to accept my other side.. But it will be a hard task and i really need your help''. Han lagde hånden på hendes skulder og sagde '' Really hard.. I can't do it alone''.

"Hey, I'm right here you know!"

Hun kyssede ham hårdt og smilede til ham.

"Stop being so damn melancholic, I hate 'sensing porn'. You are not two sides... you are you, with mood swings from hell. And hey... I don't mind. I actually like it."

Hun sukkede dybt, tålmodighed var ikke ligefrem hendes stærke side, og Azuriel gik i ring nu. Hun anede ikke hvordan hun skulle få ham til at forstå, sådan rigtigt forstå.

"I will help you embrace yourself fully. You have to learn to love yourself like I do."

Narcissa fokuserede på ham, hele ham og alt hvad hun holdt så meget af. De dybe øjne, de stærke hænder, det glade smil og det skæve smil. Den stærke krop der kunne hold ehende fast og straffe hende som det passede ham, hans begær efter hende, hans selvtillid og hans usikkerhed. Det hele i én stor pærevælling blev hevet frem og sat sammen til én... den Azuriel hun havde bundet sig til, det væsen han selv nægtede at se. Igennem båndet af ord og blod, deres gensidige kærlighed delte hun betragtningen med ham.

Hun lod ham se sig selv igennem hende og hun lod ham se hvor utilstrækkelig hun følte sig overfor ham. Med et dybt suk lukkede hun øjnene og lod billederne, følelsen svømme væk og ud.

"Please... I am right here, but you need to trust in me to help you. I can't if you keep fighting every word I tell you."

Narcissa løs uendeligt træt og trist. Hun var så ked af at han ikke forstod...

Da hun kyssede ham gengældte han kysset. Hun ville nok aldrig forstå hvordan han havde det med hans anden side. Det var som var de et udspring af den samme person med de to udspring var i hver deres modsatte retning. De ville nok aldrig helt komme til at kunne enes. Dog kunne han ikke lade være med at smile over det hun sagde. At hun kunne lide begge hans sider.


Han nikkede over hendes ord. Han vidste at de aldrig ville kunne forstå hinanden men hvis der var en der havde mare den mindste chance for at det ville ske så var det den kvinde de begge elskede, Narcissa.

Da hun sendte ham disse følelser kunne han ikke lade være med at smile til hende over hele hans ansigt. Han svarede ved at sende det han følte tilbage gennem båndet. Hans kærlighed til hende, hvordan hendes vilje og mod gav ham styrke. Hendes smil og væremåde gav han glæde. Hvordan hendes beslutsomhed og ærlighed gav ham viljen til at kæmpe. Hvordan hendes nænsomhed og forståelse for ham gav ham selvtillid. Han stoppede og lod også disse følelser strømme væk.

Han sukkede '' I am trying trust me.. But it takes time.. We have fought one another for so long.. just letting it go is not that easy my love.. I do listen.. And i do try to understand.. But you must give me time to let it sink in.. Give me time to think about it ''. Han grinede og smilede sødt '' You know.. One thing that both my sides are is.. stubborn as hell.. At least we can agree on that ''. Han grinede en smule og kiggede på hende med et opmuntrende blik.

Hun nød at mærke ham, både armene omkring sin krop, men også den metafysiske tilstedeværelse af ham i sit indre.

"I will go see my uncle first thing in the morning!"

Der var intet til diskussion, det var en konstatering der ikke kunne rokkes ved. Hun satte sig op i sengen og rakte en arm ud. den greb om whiskeyflasken. Uden at gide at besvære sig med glas førte hun den op til læberne og drak i store slurke. En dråbe trillede ved siden af og ned af hendes hage.

Fra gaden gled et blidt gult lys ind igennem persiennerne. Nattens trafik hørtes ikke, men med jævne mellemrum gled lys fra biler forbi. Narcissa tog flasken fra munden og rakte den til Azuriel. Hun sukkede og trak dynen tættere omkring sig.

"Those kids... They are so perfect. I had some... problems imagining Procella and Wicked as parrents... but I guess no one will take better care of the children than them."

Hun sukkede igen og kiggede på Azuriel.

"I really doubt I will ever be a good mother. I've never had one... and my father. He... he did a lot of good stuff, I really loved him. But... I lived i a cage, a golden bird in a cage... the amulet!"

Narcissa spærrede pludseligt øjnene op og så indtrængende på ham.

"You said you had the amulet, at the hospital... you said it. Where is ti?"

Han løftede et øjenbryn og kiggede på hende skeptisk blik i hans øjne. Han sagde med en urolig stemme '' I hope you are not about to do something stupid.. My dark side must really hate Wick for what he did to him.. I can't let you go unless you promise me that you won't do anything stupid.. My dark side will stop at nothing to get what he wants.. Its a wonder that he helped you and Pro with the children.. But always remember that there is a sinister motive behind all his words and acts.. He is one devious demon, my dark side''.

Han bed sig let i hans underlæbe da han så dræben glide ned af hendes hage og ned på hendes hals. *fuck me sideways.. Why does she always have this effect on me.. I am like a damn rabbit around her*. Az blinkede et par gange og tog så flasken og drak et par store slurke og satte den så var sig med et veltilfreds '' ahhh''.

Han sank en klump og så nervøs ud '' They are great parrents.. But think about it.. If they die.. We are stuck with four supercharged girls.. We are so screwed.. They even seem to be able to harm Wick already now.. I need some serious mojo spells to cope with that.. But i hear you and Wick have a bond because he is your Godfather.. Do i have a bond with the girls aswell then?''


Han satte en hånd på hendes skulder og kiggede hende dybt i øjnene '' You went through alot in your life.. So you know what not to do when we have kids.. Also.. You worry about not being a good mon thats only a sign that you will be a great mom.. I really believe you will be the best mom a kid could dream about having''.

Han nikkede '' i'll go get it if you promise me not to do anything stupid tomorrow.. and i need a word bond on that, beautyfull lady ''. Az grinede en smule.

Hans ord varmede hende, men hun var på ingen måde overbevist om at hun ville gøre sig godt som mor. Desuden skulle hun ikke være det de næste mange år... Hun ville gerne, sammen med Azuriel... men lige nu ville hun godt bare leve det frie liv og nyde hver eneste lillebitte del af hybriden.

Hans sidste ord tog dog fuldstændig luften af ballonen. Hun så på ham med et meget såret udtryk.

"You think that I... I... will do something stupid? And Azuriel, I thought we were not to force each other to anything?"

Hun sukkede let dybt og var tydeligt såret over hans ord. Hun trak knæene op til sin hage og foldede armene om sine ben.

"I really want my amulet back... can I please have it? Of course I wont do anything stupid. I just want to talk about getting you free from my uncles grasp."

Det gik op for ham hvad han havde sagt og blinkede et par gange '' It.. I.. I didn't mean it like that.. I am sorry.. I just don't want you to help my dark side.. He is bad news.. Really.. He manipulates everyone around him.. Don't trust a word he says''.

Han rejste sig op og gik ud som om han ikke hørte den sidste del hun sagde og lidt efter kom han tilbage med amuletten i hånden. Han gav den til Narcissa med et svagt smil. Han satte sig ned i sengen igen og tog lidt af dynen over sig og kiggede på hende alvorligt '' Its just.. Wicked is powerfull.. One wrong step against him and he will kill me ''.


Han tog fat i flasken igen og tog en ordenlig slurk og sagde så for at skifte emne '' So what did you and my dark side talk about in there? ''.

Hun fulgte ham med øjnene og så længselsfuldt til imens han ledte efter noget. Med udstrakte hænder tog hun imod amuletten og knugede den tæt til sig. Hun anede ikke hvorfor den var blevet så værdifuld for hende, det havde ikke engang været hendes, før for otte år siden.

Hun havde ikke tænkt meget på den siden Azuriel tog den fra hende... eller Micha gjorde. Men nu hvor hun tænkte tilbage på hendes fader dukkede den op som en skygge i hendes hukommelse. Den var blevet vigtig igen, for den var en trussel imod Procella. Micha havde tydeligvis givet udtryk for at den amulet var nøglen til et eller andet. Eller i hvert fald påvirkede den Procella og hendes hukommelse.

No keeper... we are not meant to remember...

Micha var... søster. Men hun havde aldrig fået af vide hvor, eller hvordan. Måske var det også for det bedste, hun kunne ikke fortælle det til Azuriel alligevel.

Hun lagde sig tæt ind imod Azuriel og kyssede ham taknemmeligt på skulderen og halsen.

"Thank you my dear."

Hun krammede hånden tæt sammen om amuletten. Fra nu af ville den ikke kun minde hende om hendes afdøde far, den ville også medbringe minder om ravgule øjne og en duft af mørk varm chokolade.

"Azuriel... the problem is that you dont trust yourself. You still see youself as two parts. You are not. If light plots, darkness plots. We need to find a way for you to be aware all the time, where you cannot hide light or darkness, and where every thought you think will be for all of you."

Hendes mørke øjne mødte ham da han spurgte hvad de havde lavet.

"I saw you, as a child. As the person I know you can be again. With no eternal fight in your heart, only love. I saw... your parents. And I saw why you ended up like this. Devided into two... your parents did this... not you. I saw you! The whole you... your true self."

Narcissas øjne var tårevædede og hun skælvede svagt. Hendes blik var så dybt og fyldt af omsorg for ham, af forståelse. Hun forstod ham bedre end han ville være ved...

da hun kyssede ham og lagde sig ind til ham lagde han sine arme omkring hende og kom med en glad sukkende lyd. Han kunne godt liggede sådan her i lang tid. Han havde det så godt at han var ved at springes. Ingen dæmon blod der susede når hun var nær. Igen stemme i hans hoved der bad ham om at gøre onde ting ved hende. Alt var godt. Men han kunne ikke fortælle hende at han havde det sådan. Hun var så opsat på at forene hans sider og han ville ikke tage den drøm væk fra hende. Han smilede og sagde '' You are welcome dear''.

Han nikkede lidt til det hun havde at sige '' Normally we can hear and see everything that goes on while the other on is in charge.. But its like the last time he was in the cage.. Now we can't hear or even commune with one another.. I can't even feel my demonic blood activate and grow stronger when you lie here with me like it used to.. That was why i could do things so freely in the shower with you.. He had no power over me.. I can feel him inside my mind.. But he is powerless right now''.


Da hun snakkede om hans forældre var det klart at se på ham at det ikke var noget han kunne lide at snakke om '' No.. My mother didn't do this.. She did this to protect me.. My other side is.. Feral and out of control.. He would have gotten us killed.. He thought he was some kind of God after he killed my dad.. He was to dangerous to be set free.. She only did it to protect me from death''.

Han lagde en hånd på hendes kind og kiggede alvorligt på hende '' You avoided my question.. What did you two talk about in there, Dear''.

"THEY BOTH LOVED YOU!"

Narcissa satte sig brat op ved hans ord. Sandheden stod malet i hendes ansigt, hun mente det virkelig.

"I SAW it Azuriel!"

Hun tog begge hans hænder og klemte dem ubevidst hårdt.

"Why wont you listen? You did what you did out of rage, of sorrow. Not because you where evil, but because you got mad, angry and lost i rage. He loved you, he just didn't have a choise. She loved you and she didn't have a choise. Oh god, you really need to remember!"

Hun overhørte helt med vilje hans sidste spørgsmål, endnu engang, hun ville ikke slippe emnet endnu. Tårene trillede nu synligt ned af hendes kinder og øjnene glødede af vrede, håbløshed og stædighed.

"Don't be so stupid... You loved them, and... it hurted you to see the things you saw. You where a child, you shouldn't have. They loved you... You, yourself... You mom might have created a prison for the darkness, but YOU created an image of two sides. That image IS NOT REAL. Not real my love..."

Hun slap den ene af hans hænder og lagde den på sin blottede mave.

"If we are gonna give birth to a child... I really want to. You have to... you cant shun it, if it's a hybrid. It's you, all you! You may not become you father OR you mother... you will have to do what they did not. Accept both light and darkness!"

Han kiggede hende ind i øjnene og lod igen båndet overtage. Hun kunne nu følte hvad han følte dengang. en barnestemme lød igennem båndet * I can't help you mon.. I am not strong enough.. I am scared.. I can't move*. En mere dæmonisk klag af stemmen lød nu * I can move again.. I feel stronger... I can only see him in the darkness.. That evil fuck trying to kill her.. I will rip you apart and feed on your shattered bones.. No one harms my mommie.. I will*. tankerne blev usammenhængende og kun en følelse af udkontraleret vrede og vildskab ramte nu Narcissa. Az sukkede og lød følelserne forsvinde.

Han kiggede på hende '' I was one back then.. And not.. We spoke as one.. But that part of me.. Was so untamed.. My mother only did what was required of her.. She locked my evil in.. Me and him was split and we evolved as two.. He is me and yet he is not.. Maybe you are right and maybe i am right.. No matter what.. i can't simply disband that image.. I simply do not know how?''.

Han kiggede på hende og nikkede '' I really want to become a parent aswell.. But''. Han slap hendes hånd og hamrede sin anden hånd ind i væggen '' Its not going to become a hybrid Narci.. I am the only one.. Sometime.. Sometimes i think they were not even my parents.. I have met no one like me.. Heard no stories about an angel and demon hybrid.. And do you know what the odd part is.. Angels and Demons have no soul.. I do.. So if we have a child it will be a demon like you''.

Hun hørte, følte og mærkede hans tanker. Alle de voldsomme følelser strømmede igennem hende og hun var på ingen måde forberedt.

Hele verden svimlede for hende og hendes syn blev slørret. Hun greb fat i hans skuldre for at holde sig fast, forsøgte forgæves at finde et fast holde punkt.

Han sagde noget, hun prøvede virkelig at høre hvad han sagde, men hans stemme gled sammen i én stor forvirring. Uden overhovedet at forstå hvad hun sagde begyndte hendes læber at bevæge sig. Først kom der intet ud, men pludselig begyndte hun at tale i kor med ham. De sidste tre sætninger blev sagt præcist som han sagde dem, samme betoning, samme pauser... fuldstændig synkront.

En krampetrækning gik igennem hende da lyden af hans hånd ramte væggen. Hun mærkede en smerte i sin hånd... næsten som om det var hende der havde hamret hårdt i væggen. En rødmen begyndte at sprede sig over hånden og hun løftede den forvirret op foran sit ansigt.

"...Azuriel... somethings wrong... All wrong..."

Stemmen var en hidsig hvæsen, fyldt med vrede og had. En bølge af raseri skyllede ind over hende og hun krængede hovedet tilbage og skreg dyrisk. Hendes øjne var nu helt sorte, selv øjenæblerne var sorte som natten.

Med voldsomme bevægelser greb hun fat om Azuriels skuldre og flåede ham hen over hende selv og kylede ham ud af sengen. For mennesker ville dette være fuldstændig umuligt, hun smed rundt med ham som var han ikke andet end en oppustelig dukke.

Hun vendte sig og satte sig på alle fire, de sorte øjne stirrede arrigt på ham og hendes sylespidse tænder var blottede.

"... I'm so sorry... Azuriel... I'm broken... help me..."

Den bedende stemme passede slet ikke til det rovdyragtige udseende. Nøgen sad hun på alle fire med hovedet på sned og kiggede på ham liggende på gulvet.

Az mærkede hvordan han blev grebet fat i og slynget ud af sengen. da han ramte jorden satte han af med en hånd og landede på sine ben op af væggen. Han var stadigvæk svag efter at Wick havde brugt hans sjæl. Han hostede lidt og kiggede mod hende. *Fuck it seems like my anger as a child stayed inside her.. Guess i have to try and pull the same trick Wick did*.


Han kiggede alvorligt på hende og lod deres bånd komme frem imellem dem som kun de kunne se. Han sagde med en fast og bestemt stemme '' By our love.. Calm down.. Let my voice guide you back to inner peace''. Az koncentrerede sig og prøvede at sende de følelser af kærlighed han havde for hende over i hende. Hvordan de første gang kyssede. De tanker han havde da han kørte på sin motorcykel dengang hvor han kørte over for at rede hende da hun havde drukket elverblod.


Hvis hun sprang på ham ville han ikke gøre modstand, der var alligevel hellere ikke så meget han ville kunne gøre selv hvis han prøvede. Han var alt for svag efter det magi han havde brugt. Han havde ikke just meget tilbage i sig men selv hvis han havde ville han hellere ikke have gjort modstand. Han ville hellere komme tilskade end at hun gjorde det. Han smilede og sagde roligt '' Calm down my love, It seems the emotions i went though as a child awoke your demonic rage.. You need to focus and calm down.. Right now''.

Narcissa hvæsede af ham og hans indtrængen. De følelse og billede han frosøgte at sende nåede frem, men det var som om de ramte en mur og gled af. Kun en lille del trængte igennem nåleøjet.

Narcissa rystede på hovedet og stirrede olmt på ham.

I et spring var hun over ham. Hun hvæsede dyrisk og flåede fat i ham arme. Med styrke der ikke var hendes egen pressede hun ham ned i mod gulvet og holdt hans arme fast over hans hoved med én hånd. Den anden hånd greb fat i hans kæbe og tvang hans mund åben. Hun spyttede ned i den gog grinede hånligt.

"... death and blood, same as love and... She's too good for you... he hates me... a little girl from the dark... light... so strong... Azuriel... she's too strong... too much magic... pain and elfs... somewhere over the wall a star shines... the children are numb... no keeper on earth.."

Narcissas stemme drev af had og vrede, hun savlede en smule og de helt sorte øjne borede sig ind i Azuriels. Hendes frie hånd slap hans ansigt og hen over hendes eget sås konjunkturerne af et hårdt greb om hendes kæbe. Med hånden begyndte hun at befamle hans krop, voldsomt og dyrisk hev og flåede hun i ham. Læberne trak våde spor hen over hele hans ansigt, hals og bryst. Hendes vejrtræning var stønnede og ukontrolleret.

"... pain and pleasure, it's alle the same!"

Han kiggede forundret over dette *Fuck me sideways.. What the fuck did i open here*. da hun sprang så han det i slowmotion. Da hun flåede hans arm og hans blod begyndte at flyde var han glad for hans overnaturlige udholdenhed. Han strammede sine kæber og bed smerten i sig.

Da hun åbnede hans mund og spyttede i den spyttede han det ud da hun slap ham. Han kiggede alvorligt på hende med hans blå øjne. '' Pull yourself together.. Damnit.. What the fuck are you doing.. The ripping i can cope with.. But fucking spit.. Are you a Lama or something?.. Damn girll wake up''.

Da hun begyndte at røre ved ham kiggede han på hans flænsede arm og vidste at han kun fik en chance for at kæmpe tilbage. Han kunne ikke bruge sin evne med den arm kun havde flænset og han havde kun nok energi til at bruge et angreb men han måtte tænke sig godt om.

Han bed sig i sin underlæbe over det faktum at han nød hvad hun havde gang i. Han tænkte lidt over hvad fanden der var galt med ham og dog, det var jo klart at se hun var god til det hun gjorde. Han satte sin frie hånd på hendes mave og begyndte at gnide den op og ned af hendes mave men med et aktiverede han sin evne og hvis den ramte ville hun nu sidde med et energisværd gennem hendes mave.

Fraværende og ude af stand til selv at stoppe sine handlinger, konstaterede dæmonen med et grynt at Azuriel tilsyneladende godt kunne lide hendes leg med hans krop. Hun strammede grebet om hans ene arme endnu mere og rykkede sig således at hun kunne bestige ham.

Voldsomt og uden nogen former for følelse begyndte hun hendes ridt og mærkede hans frie hånd imod sin mave. Hun gryntede tilfreds over at han var med på legen.

Pludselig stoppede alle hendes bevægelser. De sorte øjne trak sig sammen og Narcissas sorte irisser kom til syne. Hun så langsomt ned af sig selv, og så hvordan blodet flød ud af hendes mave og ned på ham. Fra hendes mund dryppede blod ned i hans ansigt.

Hun huskede slet ikke hvordan de var endt på gulvet, eller hvorfor han skulle have spiddet hende mens de elskede?

"... what... Azuriel?"

Hendes krop blev svag og slap og hun faldt sammen oven på ham, på vejen smadrede hun hovedet imod hans.

Da han så hendes reaktion åbnede hans øjne sig helt. Han hev efter vejret han havde brugt hans sidste kræfter på at få sit energisværd frem. Energien falmede og forsvandt ind i ham igen. han sagde med en sørgelig stemme '' I had to stop you.. You went''. Mere nåede han ikke at sige før hun slog sit hoved imod hans. Slaget kom helt bag på ham men heldigvis slog slaget ham ikke ud. Han lå lidt med hende ovenpå før han fik fjernet hende. Hans venstre arm var flænset og hang bare ned langs hans side. Han gik ind i hans hunter rum og fandt nogle bandager frem. Han fik svagt og sjusket viklet nogle bandager rundt om hans sår på armen.


Han vaklede usikkert ind i soveværelset igen og løftede hende op i sengen. Det tog ham lidt tid eftersom han kun havde have en arm at bruge men han fik stoppet hendes blødninger og forbundet hende. Han lagde derefter et bloddrop i hendes arm og tilføjede lidt af hans eget blod som han havde gjort før i tiden.

Han satte sig ned på sengen og pustede ud *I had to stop you.. If you were to blind to even let you effect by our bond.. It could have ended badly in my weak state.. What the fuck happened.. I guess we have to use the bond less.. We can't control it.. Or you can't.. I keep forgetting that you are a demon.. In my eyes you are just a person.. A person that i ahve just hurt.. How am i going to explain this when you wake up?*.