Oh Happy twosomeness (Az+Nari)

"I'm so sorry!"

Narcissa åbnede langsomt øjnene og så på ham. Hukommelsen var så småt ved at vende tilbage og hun huskede lidt af det der var sket. Vreden... den havde været så overvældende.
Tårer begyndte at trille ned over hendes ansigt, men det var ikke for det hun havde gjort, men for de følelser der stadig sad i hende. Hans følelser.

"I'm so sorry for you... for your loss."

Narcissa greb ud efter hans hånd og klemte den forsigtigt.

Han tog hendes hånd og klemte den tilbage. Han smilede sødt til hende '' I though i had lost you there.. Even my words had no effekt.. I.. I see it now.. You understand me better then i think.. You have two parts aswell.. the rage and anger.. and the sweetness and tenderness in your heart.. But you are one person.. You accepts your merits and your flaws.. I think i understand alittle better now''.

Az aede blidt hendes hånd og gav hende et blidt og ømt kys på hendes læber '' Don't feel sorry for me.. I have you now.. I could not be more happy then i am right now''. Han gav hende et blidt kys på hendes næse '' Beside.. You have lost aswel.. I know how much your father ment for you.. I know how hard it was to lose him''.


Az tog amuletten op hun havde tabt i hendes vrede og lagde den på hendes bryst. han smilede sødt til hende '' But we are a familie now.. the two of us.. Pro, Wick and the girls too.. But you and me.. We are connected and one day we will start our own little familie as Wick and Pro did.. Our bond is something.. wonderfull.. But i think we have to use it carefully''.


Han tjekkede droppet og kiggede så på hende igen '' How is the stomach.. I had to pierce it to weaken you enough.. I am just glad that when you freak out and give in to your rage you forget all about my powers''.


Az grinede lidt og ville klø sig i nakken men fik et smerte udtryk på ansigtet da han prøvede at løfte sin sårede arm. Han sagde dog '' I really enjoyed what you did though.. Only problem was i didn't know if you were going to eat me like after we were done like some female spiders does to their mate ''. Az grinede igen for at lette stemningen.

Maven smertede og hun sukkede dybt, hun var efterhånden ret træt af at være et omvandrende ullykkestilfælde.

"We really need a magic-lesson or two!"

Hun grinede sagte og kyssede ham blidt.

"Or just stop doing stupid things."

Hendes øjne lynede da han jokede omkring at blive spist.

"You really need to think before you talk, you know that? I've said I'm sorry... a hundred times, I can't take it back okay. You don't think I was punished enough huh? Looked like a god damn slaughterouse."

Hun slap irriteret hans hånd og drejede hovedet væk fra ham. Hun ville ikke lade ham se det sårede udtryk i hendes ansigt.

"I need to sleep... so do you. I'll go see my godfather first thing in the morning. And you are not comming!"

Hvorfor kunne han ikke tænke sig om, hvorfor var det at hans dårlige vittigheder altid ramte forkert. Hun så atter sig selv svæve ud over en treetagers bygning. Hun så sig selv voldtage og dræbe elveren og hun følte sig overhovedet ikke bedre end en edderkop lige nu. En sølle vammel eksistens der kunne trædes i smadder af en sko.

Han smilede en smule '' Yearh i guess you are right.. I have had some though.. But nothing i could really use.. I mean making the lights turn on and off is not really something i can use in a fight or a tough spot''.


Han grinede en smule '' Doing stupid things is in our nature.. But the thing that makes is so great is that we are always in it together.. No matter the task or the danger we have each other and to be honest.. I don't really care how much shit i am in as long as i am in it together with you, Dear''


Da hun slap hans hånd rejste han sig op og nikkede en smule '' Guess i'll go hunting then.. I am sorry.. I was not about your past.. Like you said.. We have all done stupid stuff and we always forgive one another.. I do not see you as a murderer.. I see you as a wonderfull woman i love with all my heart.. Not a demon.. A woman''.

Han tog sine bukser på '' If you need anything i will be getting ready to go hunting.. So just yell.. Love you''. Han begav sig hen imod døren til soveværelset.

"I love yo... ARE YOU OUT OF YOUR MIND? HUNTING? NOW?"

Narcissa satte sig brat op i sengen, men krøb storstønnende af smerte sammen igen. Hun bed arrigt tænderne sammen og stirrede hidsigt på ham.

"You are not going hunting... look at your arm, you ahve used way too much energy today. You will be worth nothing out there!"

Hun havde virkelig svært ved at skjule at hun bare havde brug for at han blev hjemme, for hendes skyld. Hun havde ikke lyst til at sove alene, ikke i nat, ikke efter at have været oppe at skændes med sin onkel, at have råbt og skreget af Procella, at have hadet Azuriel og elsket ham igen, at have været inde i hans indre fængsel og nu... efter at have mistet besindelsen og næsten voldtaget ham. Han måtte ikke gå.

Hun klemte øjnene sammen i smerten fra såret og stønnede lavt.

"Don't leave me!"

Stemmen var spinkel og fyldt af frygt. Han ville tydeligt kunne mærke hendes panik over at miste ham. Én ting var at skulle leve med at han var hunter og dagligt udsatte sig selv for farer... men en anden ting var at han gjorde det når ham var så svækket som han var nu. Det var næsten at bede om at blive slagtet af det første og det bedste væsen.
Narcissa mærkede hvordan frygten manifesterede sig i hendes brystkasse og langsomt spredte sig.

Az stoppede op og vendte sig om. Han kiggede overrasket på hende. Han så hvordan hun satte sig op og han sagde '' Hey.. Lay down again.. You need rest, Dear''. Han blev lidt nervøs hver gang hun overanstrengte sig. Han tænkte overhovedet ikke over at han gjorde præsis det samme. Det var bare naturligt for ham at jage. Han havde ingen hobby eller fritids ting at lave. Hunting havde overtaget det meste af hans liv. Det var det han gjorde for at samle tankerne. Det var det eneste han følte at han var god til.

Han grinede lidt '' i'll be fine out there.. I have my shotgun and a few spells ready in the worst case.. I'll be back before you wake up.. People out there needs me.. I can't just let them down''.


Hendes sidste ord fik ham til at se mere alvorligt på hende. Han gik direkte over og satte sig ned og krammede hende blidt så hun ikke fik ondt. Han kunne mærke og høre frygten i hendes stemme. Han hviskede med en beroligende stemme '' Then i don't go anywhere.. I'll stay right here with you.. For as long as you need me to.. Just relax my love.. I... I didn't know you felt like that.. I am so sorry.. Can you forgive me, ny sweet Narcissa?''.

Hun holdt om ham og var så uendeligt taknemmelig over at han blev. Hun vidste hvor meget det betød for ham at jage. Det var hans måde at gøre bod på, hans måde at kapere alle de dårlige ting han havde lavet i fortiden. Narcissa havde ikek samvittighed på samme måde som ham, hun forstod ikke hvorfor han ikke bare kom videre, lod være med at hænge sig i tingene på dén måde.

Men hun vidste at det kunne han ikke. Han måtte gøre det, måtte kæmpe imod væsner... onde væsner... ligesom hende!

"Thanks... I owe you one!"

Hun lo sagte og puttede sig forsigtigt ind til ham. Hun lukkede øjnene og nød at mærke varmen fra ham. Nød stilheden og den ro han gav hende. Han ville ikke gå og hun var så glad.

Kort efter sov hun tungt.

Az tog hendes duft til sig. Han nød at være så tæt på hende. Han nød den måde hun var på. Hvordan hun viste sin kærlighed om og om igen. et svagt smil kom frem på hans læber. hun havde stadigvæk ikke svaret på hvad hende og hans mørke side havde snakket om men det kunne han jo spørge om på et andet tidspunkt.

Han lagde sig ned sammen med hende og log hans hage hvile på hendes hoved. Han lukkede sine øjne. Han følte sig så heldig og velsignet. Han havde langt om længe fundet det mange folk gik igennem deres liv og aldrig fandt.

Han lyttede til hende ord. han vidste dog at han var nød til at tage af sted når hun også gjorde. Han havde mordere at jage. Hans samvittighed ville ikke tillade ham bare at sidde og gøre ingenting. Men lige nu var det vigtigste at han var der for hans kæreste. Hans smil voksede da han tænkte på det *Heh.. She really is my girlfriend.. My girlfriend is a Demon.. Heh.. What a good Tv-show that would be*.

han satte deres vækkeur til klokken 07.00 og lagde sig også til at sove.

//end//