Weddingbells and whiskey. (Pro+Nari)

"Uhm...yes please...wait. I shouldnt. You think it will hurt the girls? maybe i should just give them the stuff i milked out tonight. Geeh...i sound like a farm-animal"

Hun brummede og blev nærværende i blikket igen.

"Uh...fries. Have one!"

Procella fangede en pomfrit og bed i den. Hun fik et lidt skuffet udtryk

"Aaaw....not boiling hot anymore, oh well. Still good."

Procella hævede et øjenbryn

"Cabindoor? there is a cabindoor? We have a cabin?"

Hun virkede oprigtigt forvirret

Narcissa viftede en hånd for ansigtet og rystede på hovedet af pomfritterne.

"No thanks... Eh, I don't know anything about breatfeeding, sorry."

Hun lyste op i et smil da hun så Procellas forvirring.

"Yeah... there's a cabin. About 10 minuttes from your house... into the woods. Well, cabin... is.. too modest. It's a little palace. An entire family could live there... but you know Wicked. She wasn't too secure about her living there, though."

Hun hældte endnu engang op fra flasken og indså at hun var nødt til at sætte den lidt af vejen. Ikke fordi hun ikke skulle have mere, men fordi den var næsten tom. Og en tom flaske burde betyde fuldskab og høje stemmer. Narcissa lod øjnene glide lokalet rundt, de 9-12 folk der var i forsamlingen idag, var heldigvis ikke de mest observante typer. Hun orkede simpelthen ikke at skulle spille beruset idag.

"She's been living there for some weeks. Since Gwyn trashed her appartment. By the way... you really should do dresses, you look like a goddes in her paintings."

Procella skar let ansigt af det nedslående svar. Hun havde heller ingen anelse, men det var måske ikke helt dumt at lade ungerne få mælke-blods flasker det næste døgn. Just in case.

"Oh...great. I guess a castle is not enough. Gotta have a cabin-palace too. For weeks you say? The girls are about two weeks old. So...she has been there since before they where born and she have not even stopped by. Or told me. So much for...friends..."

Procella sukkede og tyggede endnu en gylden ring i sig. Hun hældte noget Whiskey op til Nari, men slog sig selv klogeligt på colaen igen. Hun krammede den blodige klud i hånden med et lille suk og pillede fibre af den.

"Meh...dresses. Its stupid to wear. I might look...nice..."

Det var som om ordet gjorde ondt at sige.

"But unless I play femme fatale, its not good. A dress on a bike? And you cant run. Getting caught on surroundings. Dresses are not practical"

Et lille smil spillede om hendes læber

"But she is good though. I actually got kinda...inspired by her. I was thinking of a painting or photograph for Wick in like...Valentines-gift. He has everything he wants, so why not surprise him. Although i dont know if he wil get surprised at all. Nah...maybe i shouldnt. Its stupid. He will just laugh"

Hun skar en grimasse og så en smule ærgelig ud, som om tanken om at blive leet af faktisk var mere generende end tanken om at skulle være i en kjole.

"What are you guys doing for valentines?"

Skød hun tilbage og smilede skævt

"going naughty nurse? Lord knows it would be fitting, and for once he might actually enjoy a little...treatment"

Procella klukkede i halsen og blinkede forsvorent til Narcissa

"Oh, but she didn't know it was your cabin."

Narcissa smilede ved erindringen om hvor forvirret pigen var blevet da hun fattede hvem der ejede huset.

"She look terrified when she realized it was Wickeds property. Besides, she's affraid that you wont see her..."

Narcissa så på Procella med et varmt blik.

"That would be a nice gift. I'm sure he would appreciate it!"

Pludselig blev Narcissas blik en smule panisk, det flakkede mellem whiskeyglasset og Procella.

"Eh... vanlentine? Ehm... It's... does he even celebrate it? I mean... how... what are you supposed to do?"

Hun rømmede sig lidt og et svagt rødt skær spredte sig over hendes kinder. Valentine? Hun havde aldrig fejret valentines, var det ikke bare en dum amerikansk tradition? Forventede Azuriel sig noget af hende? Hun fik pludselig indre billeder af blomster, chokolade og overdrevne smil. Det vendte sig i hende.

Shit... I don't know how to... a gift? I need to get him a gift?

Hendes øjne spærredes op

"Naughty... nurse? ... but. I... Should I get him a gift? ... does... what... How do you do?"

Dæmonen så på Procella med et forvirret og bedende udtryk. Hun fumlede med sit glas og lignede én der allerhelst ville glemme alt om valentines-day. Tænk nu hvis han forventede alt muligt af hende? Hvad gav man en halvengel? Og... var det ikke bare alt for sukkersød en tradition? Skulle man spise middag sammen?

"Is valentines about candlelightdinner and... such..?"

Tanken var på det nærmeste angstfremkaldende for hende.

"She is terrified? Well...i cant see her if i dont know where she is can i? Bloody fanger..."

Brummede hun let irriteret. Det gav jo ikke nogen mening at man gerne ville se nogen og så løb sin vej uden at lade folk vide hvor man var. Procellas blik blev en smule tøvende over Narcissas kommentar. Hendes blik blev spørgende. Ville han? Værdsætte det? Billeder eller et maleri? Hm...mjoe...måske.

"I dont know. Make him? You dont have to be all mushy about it. Give him a gift. Be a foxy lady. Dress up. Naughty nurse or something. He would love that"

Procellas kropsholdning ændrede sig pludselig komplet. Det var en subtil ændring. Der lurede et forførende smil om de fyldige læber og hun lavede et let hovedkast så det mørke hår dansede om hendes skuldre. Hun satte en finger mod den ene kind og så ud under tunge øjenlåg på dæmonen.

"Excuse me sir. Im here to do a physical. Its my first time and i really need my boss to give me a good grade"

Procella lænede sig let frem. Hendes kropssprog var farligt og indbydende på samme tid. Der var noget...legende kattedyr over hendes bevægelser. Det var pludselig ikke helt så svært at forestille sig hvorfor nogle kunne finde den bryske jæger ganske...attråværdig.

"Please do tell me...does it hurt...right there?"

Procella rakte ud under bordet og lod sine fingerspidser danse fjerlet op af Narcissas inderlår. Hun havde jo til alt held leggings på, så der var intet "kriminelt" i bevægelsen, slet ikke da jægeren et splitsekund efter leende lænede sig tilbage på stolen og atter var sig selv. Den tunge atsmosfære af sex forduftede som havde den aldrig været der.

"God...the poor guy would have a hard time not swallowing his own tongue! Please do it! and take pictures!"

Procella fniste halvkvalt ved tanken om Az der nok mere eller mindre i bedste hulemandsstil ville springe op fra bordet og glemme alt om mad, bortføre Nari ind i soveværelset og aldrig forlade det igen. Med mindre han blev så overrumblet at hun faktisk måtte give ham en særlig dessert før han vågnede op til dåd, af ren og skær befippelse. Begge scenarier ville ligne ham, og begge mentale billeder fik hende til at vride sig på stolen af krampelatter

Det paniske blik blev afløst af et dyb undren. Var det virkelig det man gjorde? Klædte sig ud og forførte sin partner?

"Ehrm... I can do that..."

Hun så forbløffet til da Procella udførte sit lille skuespil. Så brød hun ud i et lillepigefnis og gned sit lår der hvor Procellas fingre havde efterladt en summende fornemmelse.

"... have you ever considered becomming an actor?"

Hun kunne forestille sig hvordan publikum ville være helt bjergtaget af den olivenfarvede kvinde. En ung, uskyldig og alligevel utrolig sensuel udgave af Ophelia. Tanken fremtvang et lille smil på hendes læber. Smilet blev til hiksende latter da hun så Wicked knæle på scenen under balkonen iklædt kalvekrøs og pludderbukser og en rose mellem tænderne. Hun viftede hånden foran sit ansigt og sank latteren.

"I do believe that Azuriel wouldn't mind... at all."

Et indforstået smil krøllede Narcissas ansigt sammen i en glad grimasse. Hun klukkede sammen med Procella og tog endnu en slurk. Et kort sekund huskede hun at den smukke kvinde overfor hende havde været der før hende... men hun skubbede tanken væk og sendte jalousien helt ind bagved, gemt i mørket sammen med alle de andre ting der ikke skulle huskes lige nu.

"Hmm... do you know what he eats? I mean... his favourite food? Guess I could order some."

Et kort øjeblik sank hun ind i ideer og overvejelser. Narcissa skulle i hvert flad ikke gå i køkkenet, ikke med mindre planen var at Azuriel skulle dø af madforgiftning. Så rystede hun let på hovedet og så nysgerrigt på Procella.

"What are you and Uncle doing?"

Næsten inden hun havde talt ud lyste hun op i et smil og udbrød begejstret

"Maybe we could do the ceremony on Valentines?"

De to spinkle hænder lagde sig imod hende kinder og hun lignede et barn der ventede på at få lov til at gå ombord i kagebordet.

Procella lagde nakken tilbage og lo højt og hjerteligt

"Oh lord. Actor? I would be a regular Dame Edna. Complete train-wreck. But then again, i could become BFF with Paris Hilton and her dogs....and talk about boys all night"

Jægeren rakte tunge af Narcissa

"Uhm..eats? Well...food is not my strong side. We usually ate like..junk and crap. Pizza. burgers. Fries. toasts. hotdogs. Beef jerky. You know. Something quick. He was actually more healthy than me. So...sorry...im kinda lost there. Geeeh...i eat more green stuff than what ever grew on my food in the car...there is a sad truth for ya...i miss my car"

Hun skævede ud af vinduet hvor den sorte bil holdt. Det var ikke til at se på de tonede ruder at der sad en chaffør derinde. Men det havde været en af de kampe hun bare havde ladet ham vinde. Og helt ærligt så var der mere komfortabelt og varmt i den kørte bil end i hendes gamle spand af en volvo. Men den havde været hendes hjem længe, så hun savnede den.

"Uhm...doing? Well...having small children and all...i didnt really think much about it"

Wauw...that one backfired rapidly

"Really? You want me to marry Wick on Valentines? Of all the days in the world? Have you even asked him yet?"

Hun hævede et øjenbryn, tvivlende over for om Wick kunne finde på at give grønt lys til noget så langt ude som et bryllup på Valentines. Tanken var lige ved at få hende til at kaste kulørte guirlander op.

Smilet var stort og hun fnes lidt da Procella rakte tunge til hende.

Geeee... call us the Queens of Mood Swings!

"Healthy... and a lot of meat! Gotta go google-ing humanfood."

Hun smilede stort til jægeren. De sorte øjne glødede af spænding og fryd over at sidde her og grine som 12-årige tøser. De nysgerrige blikke der havde været for nogle minutter siden var for længst vendt tilbage til deres egne borde. I baggrunden lød de let genkendelige lyde af et billiardspil og mandesnak.

"By the way... Did Wicked like your drink? The one with bobbles and Porcelain?"

Narcissa lyste endnu engang om i et stort smil

"We can serve that to the ceremony. And of course he'll agree. He will love the idea. I'll talk to him anytime soon... It's gonna be lovely. But hey, you still didn't tell me who you want to invite."

Smilet blev en smule bredere. Hvis hun bare kunne få Procella og Wicked overtalt tila t holde bryllupsceremonien på aftenen for valentinesdag, så behøvede hun ikek bekymre sig om at arrangere en aften for Azuriel. Og behøvede ikke frygte at han ville blive skuffet eller le af hende... Hun krympede sig lidt ved tanken om at han forventede ting af hende. Hurtigt fik hun sin mund beskæftiget med flere ord.

"It's gonna be no problem. I'll talk with him... and I'll make something nice and tasty of the ceremony. No minister, that's for sure."

Procella så først forvirret ud og så dæmrede noget for hende

"Ooooh...oh! I forgot about that! it was the night with the girls, and i havent really thought much about...drinking...since then. Actually i dont think Az would be fond of that drink..."

Procella fik et beklemt udtryk i ansigtet. Hun strøg en hånd gennem det mørke hår og skar ansigt da hun stødte på en vindfilt. Hun nulrede den let op og rystede håret på plads igen.

"Well...i guess in a perfect world i would like Micha to come. And Creo, my brother. My father. Ripper. Eli. Victoria. Castle. But its not a perfect world..."

Der kom et udtryk af...ensomhed...over jægerens ansigt.

"So...if Wick wanner have someone there...im good"

Procella smilede svagt til Narcissa, men smilet nåede ikke helt de gyldne øjne. Hun pillede lidt kraftigere ved blodkluden i sit skød og sukkede svagt. Hun havde aldrig forestillet sig rigtigt at det faktisk kunne have en bagside ikke at være knyttet bånd med folk. Hun skulle starte helt forfra? Men hvordan startede man forfra på noget man aldrig havde prøvet?

Narcissas smil blegnede en smule da Procella fremlagde virkeligheden.

"Oh... your right. I guess he wont."

Nej, for man kunne da ikke servere halvengel til en halvengel, vel? Hun så en smule befippet ud da Procella begyndte at remse navne op. Det var kun Micha og Victoria der gav genklang hos hende, resten kendte hun ikke til.

"You have a brother? And... father? Still a lot we do not know of each other, huh?"

Hun smilede til Procella, et skævt smil, som forsøgte hun at udglatte den rådvildhed der strålede ud af jægeren. Procella havde en far og en bror? Så hun havde rent faktisk familie... en søster, en bror og en far. Gad vide hvem moderen havde været?

Our father...protected Victoria. Tried to. Well not my father. My father many years ago.

Ordene Procella havde sagt kort tid forinden gav genklang i Narcissas indre. Flere gåder!

"Ehm... we can invite your family? Wicked wont mind that, would he now."

Et tænksom udtryk gled over hendes ansigt. Hvem havde Wicked overhovedet han gerne ville have med? Hun anede jo praktisk taget intet om hendes gudfader. Hun havde lært mere om ham gennem Procella, end gennem ham selv. Hun sukkede og lod blikket glide ud gennem ruderne i det lille værtshus.

"I'll talk with him. He'll understand. Guess we need to find some other... food, than Porcelain. Azuriel would not forgive us in all eternity."

Igen smilede hun forsonende til Procella. Så frustrerende så meget energi hun brugte på at holde hende ved godt humør. Var det sådan det var, at være venner? At man gjorde hvad man kunne for ikke at træde i spinaten? At være forsonende?

"I appreciate that you came... I really do. Azuriel is not much company at the moment. He's gone crazy with hunting. Guess it's his way to cope with the fact that he's frustrated..."

Faktisk havde de to ikke rigtig talt sammen det sidste stykke tid. Ofte var han ude når hun var hjemme og omvendt. Meget af sin tid brugte hun på at gruble over hvordan hun skulle opfylde det løfte hun havde været nødt til at give ham. Det nagede i hendes indre at hun skulle forråde Wicked på dén måde... hvis hun da overhovedet kunne, desværre havde hun været presset op i en krog og han havde tvunget løftet ud af hende, med magt og vold.

Bogen onklen havde givet hende, var gemt godt væk fra Azuriel. Hun havde endnu ikke fundet mod til at læse den. Hun frygtede hvilke sandheder hun ville få serveret. Og hun frygtede at få endnu flere ting der skulle holdes hemmeligt overfor hendes elskede hybrid.

"He's been so into the idea of magic that he continius to practice the wierdest things. He's so frustrated that I can bring forth light, when all he can do is turn of the lights."

Hun smilede skævt til Procella, som for at understrege den godmodige vittighed og trak på skuldrene. Hun tømte sit glas og satte det fra sig på bordet. Åndsfraværende gled et par fingre hen over den smukke indprægnering på den lille bogs forside.

Procella vinkede hende let af

"Creo is not my real brother. In heart he is, but i guess we kinda...broke up. Or what you call it. And my father split when Micha and I where infants. Been back in a few years, just to check up on us, and left again. And actually, i think Wick would mind a great deal if Creo showed up at our home. Creo be trying to kill him and all"

Hun smilede kort over Azuriel og tømte sodavanden

"Well...i dont think anyone would forgiv us if they had our dietplan, and knew. Stupid Az. Its like he is trying to prove something. This is not the way doing it. He is fighting himself and everything around him. One or the other is gonna get him killed"

Hun lænede sig frem og støttede en albue på bordet, så hun kunne ligge en kind i håndfladen, altimens hun stadig pillede ved kluden i sit skød

"He is like a...black hole. Wanting everything, and when he gets something it turns against him. Im afraid that Wick is leading him down a very dangerous path. I dont think this magic-thing is a good idea...at all"

Mumlede hun tænksomt og tankerne gled på lejligheden hvor Azuriel havde fået smadret et utal af beskyttelsesmagi i ren stupiditet. Det havde været 100% held at han ikke var blevet ristet.

Narcissa nikkede, hendes ansigtsudtryk blev mere og mere fortvivlet for hvert ord Procella sagde. For hun havde jo ret.

"Yes... he's like a child. He wont listen to a word I say. But hey... who can blame him. Guess it's not easy to fight yourself every day. I had hoped it would be easier on him, now that Uncle sealed of the bad mood. But no... He still got his head up his ass!"

Hun fremtvang et skævt smil, lænede sig tilbage og sukkede. Hænderne lå pænt foldet i hendes skød

"It's like he just trying even harder. He need to be... he need to be whole."

Hun hævede begge øjenbryn i en grim spørgende grimasse og bed sig selv i læben. Procellas ord bekymrede hende, specielt fordi hun selv havde samme frygt.

"You think so? I don't know... He wants this so bad. To learn the ways of magic. To... to become stronger. He keeps telling me it's to protect me, you and the girls. But... I feel like I'm the one who should protect him... from... himself."

Hun så ned på sine hænder, hun anede ikke hvad fanden hun skulle stille op med ham. Wicked og Procella havde begge sagt at Azuriel aldrig ville blive hel... at han var som en omvandrende bombe der bare ventede på at eksplodere. Men... hun havde jo set ham. Set Azuriel være hel, være i balance. Følelsen af at vågne op derefter og håbe på at han havde set det samme som hende, for så at erkende at han end ikke kunne huske det. Smerten havde været uudholdelig. Så dyb og hjerteskærende. Kunne han dog bare...

"I know that you claim... that he can't become whole... in harmony But I've seen it Procella. I saw him!"

Hun så op på Procella med et rådvildt og fortvivlet blik. Afmagten var ved at dræne hende fuldstændig. Hun elskede Azuriel som han var... elskede både hans fjogede og hans... lidt mere skarpe person. Men dét billede. Det at se ham være i ro med sig selv... det havde skabt et ønske så stærkt i hende at hun ikke bare kunne kaste det væk.

"I just hope that Wicked does not take him for one of his projects... He's my man after all. If... Do you think... If we got a child. What do you think it would be like?"

Det sidste spørgsmål blev udtalt i en hvisken. Det her var måske ét af hendes ømmeste punkter og hun hungrede efter at Procella tog det seriøst, og ikke bare tørrede hende af med en joke eller endnu en 'jeg-ved-bedst'-kommentar.

"Well..im sorry but then you both dream of the impossible. He is whole. As whole as he can be"

Procella så alvorligt på Nari og skænkede det sidste whiskey op i hendes glas. Hvordan skulle hun få hende til at forstå?

"Look...its like this. Angels are a force of nature. Demons are too. If you picture Azuriels body as the earth. A tornado does not even out the earthquake. One destroys the very ground, and the other takes everything on the surface. If he had just one to be concerned about, then maybe. but not only are the two forces fighting him, his body, they are also fighting each other. Im sorry Nari. Its not weather he is going to be whole, its about how long he survives. Dont you see it? both sides of him is searching for more and more power to destruct itself. He comes with excuses to why he is doing it. But come on. Dont tell me you dont see it. That you dont see the truth. He is addicted to danger and destruction. One side wants to do the destruction, and one side wants to wipe it out...and the battle continues. Forever. Just like the battle between angles and demons on earth...and i try to clean up after everyone. Me...and the other hunters. And i have to kill him before he gets in to deep. Like i told you before. But lets not dwell on that..."

Hun sukkede og prøvede at smile. Hun skubbede glasset mod Narcissa

"I dont know what Wick is doing. If this is a game to him or what. If you got a child? With Az? Why?"

Procellas blik blev en smule skarpt og hun lagde hovedet på skrå

"Are you...?"

Hun lod spørgsmålet hænge i luften uden helt at turde færddiggøre det. Hvad fanden ville hun egentlig gøre hvis hun sad over for en gravid dæmon? Hun burde slå den ihjel. Det vidste hun godt. Men...det var jo Nari? Eller...det var jo egentlig ligemeget. Det var mere...det var Azuriels...et eller andet. Og Wicks guddatter...var Nari noget til hende? Var hun ikke? Det her familiepjat kunne tage pippet fra selv den bedste...

Hendes øjne hvilede tungt på Procellas ansigt under den lange tale. Hun vidste godt hvad det var jægeren ville fortælle hende. Hun var udmærket klar over at det hun sagde gav mening, og var rigtigt. Men... derfor kunne man vel godt drømme?

"I know... okay. I know... But still... You're right. And I know it... it's just. I believe this is my ... utopian dream."

Hun smilede opgivende og slog ud med hænderne.

"I not that I can't see it. I can... and I love that stupid guy no matter what. He's Azuriel after all."

Hendes blik fik en varm glød og smilet voksede sig mere ægte.

"Yeah, Azuriel of course, who els..."

Procellas næste spørgsmål fik hendes tale afbrudt og overrasket udbrød hun

"No no, no... I don't think so... no, nooooo! ... eh... How does it work. I mean, no I'm not... but... How... How can you tell?"

Narcissas kinder blev en smule røde, ikke fordi hun på nogen måde troede hun var med barn. Men fordi hun blev helt befippet over sådan at blive spurgt, og det var svært for hende ikke at lade Procella se hvor meget hun gerne ville. Ville give Azuriel et barn... på et tidspunkt!

Og så var hun også en smule pinlig over ikke at ANE hvordan sådan noget fungerede. Hun vidste ikke engang hvordan en menneskelig graviditet gjorde sig bemærket. Men hvordan fungerede sådan noget for kvinder af hende æt? Måske Procella kunne give et par hints? Tanken fik hende til at rødme endnu mere.

"As long as you know its a dream..and its utopia. Just dont wish for it. Dream about it"

Procella så en smule træt og irriteret ud

"Come on Nari...are you stupid? Look, i had one of those stupid things in my arm to protect me against unwanted pregnancy. Didnt do me much good with Wicks demon-juice now did it? Are you using protection? Unless Az has a prickly demon-cock, and i know he dosnt, there is no excuse for not using protection. Shouldnt I be like your scary personification of preggies? Come on!"

Hun blev mere og mere gal jo mere hun fik talt sig varm. Hvis hun havde vidst at en p-stav havde været til at grine af ville hun aldrig nogensinde have haft tilbragt alle de hede nætter med Wick. Så havde hun haft en halv amuletbutik på før hun tænkte på at nærme sig en hovedpude han havde åndet i nærheden af.

"Of course i dont know! Its not like i have x-ray vision. Stupid fuck...are you using protection? Its not that hard! Yes or no? You do have a basic know-how about anatomy dont you? Coooondoms! You buy them, he puts them on, no juice no preggies. Tadaaaa! Its not rocket-science!"

Procellas fingre var igen begyndt at tromme mod bordpladen. Det var da bare det sidste der manglede!

Narcissa så med forundring hvordan Procella fik talt sig selv i gear. Et kort øjeblik glemte hun helt hvad det var de talte om, hun sad bare dér og beundrede hvordan jægeren formåede at køre sig selv op på utrolig kort tid. No wonder at resten af verden fik hendes pis i kog bare ved at trække vejret - hell hun klarede det endda helt selv.

"Hey, relax..."

Det nyttede ikke, Procella rasede videre. Hvad var hun egentligt så hysterisk over? Pludselig blev hun helt overrasket over sig selv. Hvorfor for hun ikke i flint? Det her emne var så ømt, så... Hvorfor sad hun her og stirrede tomt på Procella uden at fare op og smadre hendes ansigt ned i bordet?

Hun rystede på hovedet, både af jægeren, men også af sig selv. Hendes stemme var kold, hun kunne ikke helt skjule ærgelsen over at Procella tog sådan på vej.

"Relax will you? Just wanted to know how you found out you where pregnant... It's not like I know a lot of preggies, is it?"

Hun greb om det glas Procella havde hældt op, med en tøven drak hun af væsken og så så op på Procella. Hendes tilbagenholdenhed var tilbage. Hun havde ikke lyst til at dele mere med Procella... jægeren ville alligevel bare flå hende i småstykker.

"What do you care... are you gonna keep yelling at me? Sorry, I tried to share something with you here. Thought we could actually talk about stuff... That you could tell me things, and we could... share! But guess it's easier to just pis in my face!"

Der var intet vredt over hendes ord. Men skuffelsen var stor og hun havde virkelig svært ved at skjule det sårede udtryk. Narcissa vidste med sig selv, at havde de haft den her samtale for bare en måned siden havde hun været én stor grædende klump nu. Men lige nu... det gjorde ondt ja, men det var som om hun formåede at drukne halvdelen af følelserne, inden de overhovedet trængte ind. Eller også var hun bare blevet mere kold?

"Relax? You are telling me to relax?! You saw how the pregnancy almost killed me! I had fucking four babies! Not one, or two, I had a litter, and you are not even using condoms?! What does it take for you to think?! Why is it so hard for you to learn even the simplest things in life?! Do you need this? Right now? Do you need to get pregnant? I dont KNOW how it works with demons! You are one, and Az is partly one! Should you even be drinking right now?"

Procella snappede glasset ud af Narcissas hånd og satte det hårdt i bordet

"Why I care? You ask me WHY i care? Because i CARE! Thats why! I love my girls, but if i could do this all over, this is not what i would have chosen for me! And this is not what i would choose for you! So i am screaming at you like a...mother...because you dont have one to do! Happy?! This is me caring! I know your father like...put you in a bubble of...something...but come on! You know stuff! Stop being so stupid! What would you do if you where pregnant right now. This instant! Goddamnit Nari!"

Procella gned sig over ansigtet med den fri hånd

"You could really make any one a alcoholic or completely insane! And you ask why Wick treats you like a child? Well...because you act like one. You act like a...freaking 16 year old schoolgirl. And guess what. They get pregnant too. How many ways to protect you do we have to think up? You gotta start doing a little footwork yourself. For fucks sake. You cut up my belly and pulled my girls out, shouldnt that image be burned into your brain forever? Or how about Dayas constant screaming? The feeding, the work?"

Procella så op i loftet og mumlede lavt for sig selv

"I cant do this. This is not working. I cant be a mother of four little girls and a grown up demon who refuses to think for herself...I cant..."

Et lavmælt hvæs slap Narcissas læber da Procella snuppede glasset ud af hendes hånd.

"Screw this... Screw you Procella. I don't even know why I bother to spend time with you anymore? Guess I did it for Wicked, for Azuriel. But come on.... you drain energy out of people like shit! And don't you EVER dare to talk of my father again in that tone. I can live with a lot of stuff.... but don't you dare! His murderer is NOT gonna talk like that... EVER!"

Hun rettede sig op i stolen og stirrede arrigt på jægeren. De mørke øjne lynede og stemmen var en hård og skarp hvisken.

"I'm not pregnant okay! At least I don't think I am... Can't one feel such things? And you say you care? Huh? What if I really wanted to be pregnant? What if Azuriel and I really tried? Would you hate it because you know what it's like? Or would you hate it just because we are demons, and you a hunter?"

Et plaget udtryk lagde sig over hendes ansigt.

"We DO okay? We both dream of reproducing! There... it's out in the open. And DON'T blame us for just being plain stupid... We know what we want! I would kill for a demon-handbook, hell I don't even know if a normal pregnancytest works!?! I appreciate your consern, but stop thinking I would ever give up my dream just because you say so! You said it yourself... It's only a question of time before Azuriels gets himself killed..."

Hun lod sætningen være uafsluttet, men meningen... konklusionen om at hun ville nå at forevige dem i én var udtalt.

"And Daya? Hey if you'd just let me or Wicked help you? I can hear her okay!? She talks... guess it's because of the demonblood I don't know. But don't blame her... she worries!"

Hun bed sig i tungen... Det her var helt sikkert at være ude på dybt vand. Godt nok var det sandt og Procella skulle snart tage at tro på hende. Men måske ikke lige den bedste måde at 'breake the news'. Hun talte videre... hurtigt!

"You keep scolding me... for everything it feels. But come on, give me a break. I'm trying here okay! And yeah, I saw you giving birth. And yeah, it scares the shit out of me! But I still dream... okay? Eventhough I killed that newborn, and hell, that demon is probably gonna kill me someday. And Azuriel..."

Hun vidste hun burde tie stille, men nu var der ligesom prikket hul på bylden

"Azuriel would die if he knew that his powers had killed a newborn. A child... But for fucks sake... it's not like I can actually share these things with him. I'm going crazy here okay!? But when I tell you stuff... all you do is yell!"

Narcissa snappede efter vejret og sukkede. Det var næsten helt rart at få ytret alle disse ord. Men hun ville sikkert fortryde halvedelen af dem inden der var gået tredive sekunder.

Procellas ansigt blev langsomt udtryksløst

"Screw me? Screw yourself. You called me, remember. You pulled me away from my newborn children. For this. I dont care anymore. Suit yourself. See me as a killer, a murdere. Takes one to know one. Right? This was on you. Thank you for a very nice evening"

Hendes stemme var tonløs. Hun foldede langsomt den blodige klud sammen i sirlige kanter der passede perfekt mod hinanden før hun skubbede den ind på bordet.

"Have sex until you turn blue. Have a kid. Have 12. Dont come crying to me or to Wick when it happens. You have known Azuriel for less than 3 months. You live together, and you dream of a perfect world where he is perfect and you wanner have his kids. Fine. Do it. We cant stop you. Im not gonna try no more"

Hendes stemme var afbalanceret, rolig, meget ulig hende. Det var faktisk mere som at se Wicked, bortset fra at der ikke var lurende skygger nogen steder eller svage skrig i krogene og det havde nok egentlig passet bedre.

"You tell me you try. All the time you tell me. And now you tell me you used Azuriels powers to kill an infant? Splendid work. Impressive. Please dont talk to me like you know of my relationship with my husband. You dont know the first thing about us. You dont even know the man you live with"

Procella rejste sig roligt fra stolen, tydeligt i hensigt at gå. Det eneste der afslørede hendes sande sindsstemning var de rovdyrgule øjne der nærmest var fysisk svidende i det iskolde blik. Det var let for Procella at skubbe folk bort og lukke dem ude. Hun var mester i det. Hun havde brugt en livstid på det.

"Thank you for the soda and the talk. We really dont have to do that again soon"

Stadig var hendes stemme foruroligende i sin mangel på udtryk

Jep... lige præcis ti sekunder gik der før hun fortrød i hvert fald halvdelen af det hun havde sagt.

"Procella..."

Narcissa rakte ud imod hende, ikke fysisk, men gennem en bedende stemme og med et blik der fortalt at hun fortrød. At hun ikke ønskede dette skulle være sådan her.

"I never say the right things... I always screw up. Guess that's what makes Azuriel and I so freaking awful together. But... at least I try. Sorry... I don't know of you and Wicked. But I want to... I want to know you! I... we are alike, always alone, never letting anyone in."

Hun rejste sig samtidig med Procella og måtte tilbageholde en lyst til at række ud efter hende.

"Don't leave... I... The infant. I... it's was a mistake... I... I didn't mean to... I..."

Narcissa ramte stolen med et bump. Hun opdagede slet ikke at hun havde sat sig. Blikket var stift og ansigtet stadig krænget sammen i en maske af fortvivlelse og fortrydelse. Atter så hun indre billede af det nyfødte barn. Hun hævede hænderne og så ned på dem, som forventede hun at se dem være indsmurt i blod og babyrester.

Alt i hende skreg efter at Procella skulle blive. Hun var ikke sikker på at hun kunne håndtere at klippe det spæde bånd de havde fået opbygget. Det var så sjældent - faktisk aldrig - at hun lukkede folk ind. Så når hun gjorde...

"I didn't... it was a mistake... please. Don't... it was a child... don't leave... please."

De sorte øjne så op imod Procella, hænderne lå i en underlig opadrette gestus på hendes lår.

Procella havde vendt sig halvt men ordende fik hende til at tøve.

Please...

Bad hun hende faktisk om at blive? Rigtigt? Hvad var der galt med den dæmon? Med en lille panderynke vendte hun sig om mod Narcissa og blev slået af den ensomhed og fortvivlelse der var så ukarakteristisk at finde i en dæmons ansigt. Det virkede faktisk bedre end noget af det Narcissa sagde. Procella spændte svagt i kæben da hun drejede kroppen tilbage med front mod bordet.

"Fine...im not gonna leave. Yet. But you have to listen to me. To us. Stop dreaming and be realistic. I dont think you know how hard it is on us...or at least me. Wicked just looses patience. I loose my temper. One day he is going to think that Az is more work than benefit and he will kill him. Understand? You need to think. If not for yourself, then for Azuriel. And clearly he dosnt think for himself, so you have to think for the both of you...now...tell me about the infant. What did you do?"

Til en start havde hendes stemme været udtryksløs, men langsomt var den blevet mere levende. Mere...Procella. Men træt. Ikke du-er-dum-træt, men mere en dyb udmattet træthed, der blev affødt af frustration og bekymring som hun ikke kunne få ud på anden måde end ved at være belærende eller vred. På mange punkter i livet var Procella lynende intelligent og ældre end Narcissa...klogere...men på den sociale front manglende hun uendeligt mange basic-skills i forhold til normalbefolkningen.

Et suk lød i hendes indre, som et pust af luft der blev smidt omkring i hendes sind. Lettelse, taknemmelighed over at Procella ikke stormede ud af døren.

Hun sendte jægeren et taknemmeligt og lettere tøvende smil. Hun anede ikke hvor hun skulle starte, med et tak måske?

"I... thanks."

Hendes fingre begyndte at lege med en flig af trøjen og hun mødte Procellas blik.

One day he is going to think that Az is more work than benefit and he will kill him.

De ord slog hårdere til hende, end noget andet Procella kunne have sagt. Ville han virkelig det? Spørgsmålet var nok snarere, turde hun regne med at han ikke ville?

Da hun talte vidnede stemmen om hvor meget i oprør hun var over dét hun havde gjort. Utroligt at hun, med så mange mord på samvittigheden, stadig havde... ja, samvittighed. Men det her var anderledes... det var en nyfødt, et spædbarn, og så ovenikøbet af hendes egen æt.

"That night... I ate the elf. And immidiately I completely lost control. My brain was mash, didn't work at all. I've... it ws so scary. His girlfriend... suddently she starts giving birth. All I saw was this colours... everything was in bright colours. Flames... living things was flames, dead was embers and... well. I her stomach I saw two flames, I saw how they fought to get out... She said something about me helping her. I didn't get it... I didn't get anything. Suddently I had something... soft and wet in my hands. And before I knew it... it was squised to mash. I had blue spikes out my hands... and the newborn... well. I... It was not on purpos... not at all. I... I ran, had to get to that dammed wall."

Narcissa lignede én der kunne give sig til at tude som et barn hvert øjeblik det skulle være, men der skete intet. I stedet sukkede hun og fortsatte.

"The wall... there was voices. Well... not voices. But... something that talked, without words... and..."

Hun så indgående på Procella. Hun var virkelig i tvivl om hvorvidt hun skulle sige det her eller ej. Hendes øjne flakkede ned til den blodige klud på bordet og derefter rundt i lokalet. Med ét mindedes hun det tyrkise skær... nej. Hun kunne ikke...

"It was the most scary thing I've ever experienced!"

Procella glemte lidt efter lidt den tilkæmpede maske. Hun havde tilted hoved let på skrå og så bare tomt og målløs på Narcissa.

Sooo....eating elf equals bad shit. Check. Good thing i didnt get a bite out of Creo then

"Wait...so...the girlfriend. Thats the demon-elf pair you talked about?"

Hun var ret sikker i sin sag, men hun måtte hellere spørge for at være sikker. Så var det helt sikkert ikke Creo i hvert fald. Han ville nok kaste sig selv ud for et løbsk tog før han bollede en dæmon tyk. Men på den anden side så havde hun også selv proklameret at ville gøre det, før Wick kom til øen. Sjovt som livet kunne tage en med bukserne nede ind i mellem...bogstaveligt talt.

"A..wall? With voices? Are you shitting me? im not saying you are lying, but i dont know crap about this, so please...are you kidding or being real?"

Hun så intenst på dæmonen. Hun så ret oprigtig ud, men på den anden side havde Wicked også røvrendt hende bigtime som James. Hun var blåøjet nok til at kunne finde på at hoppe på den, bare fordi hun ikke vidste nok om alt det her lort til at skille skæg fra snot, og hun var efterhånden færdig med at føle sig til grin.

Narcissa så på Procella med et fast blik. Hendes ansigt var blevet skarpt ud udtryksløst.

"Yes. A wall... so high and terrifying. It was... I wanted it so much. So bad that I ran into a car... and jumped of a rooftop into nothingness just to get near it. But... I never got any closer. It was like... I don't know. I've never wanted anyhting so bad. And no reasoning could ever get me to not want it."

Godt nok var hendes ansigt stift, men i de sorte øjne skinnede frygten, rædslen, over mindet tydeligt igennem. Det var helt sikkert... Narcissa ville ALDRIG nogensinde finde så meget som tanken om at drikke af en elver fristende igen... aldrig!

"Azuriel... He tried to stop me. I'm just glad that every bone in my body was broken. I guess... I think I would have killed him. And Wicked... He... he had to make me sleep. Even when lying on his couch, broken, bloddy and... I still tried to reach out to the wall. Even in my dream... with Azuriel. I still don't get it. But he was there, we shared the same dream. He kept trying to get me to think of something else than the wall... but he couldn't."

Narcissa rakte ud efter whiskeyglasset, men stoppede bevægelsen midtvejs. Hun sukkede og lod hænderne lægge sig fladt på bordet foran hende.

"There were these voices, speaking without words. Thousands of them... the same murmur. I've... They reminded me of something I've heard before... And yeah, a demon and a elf. For real!"

Hun trak på skuldrene. Hvem var hun og Procella til at dømme andre for mærkelige parforhold?

Procellas øjenbryn kravlede langsomt længere og længere op i panden på hende

"So...you became suicidal because of wanting a wall with murmuring voices?"

Hun gentog det meget langsomt for at forstå det. Det helt ærligt temmelig fucked up.

"Uhm...here is a thought. Have you guys considered that the elf-blood seriously fucked you both up on a mental level so that you see stuff that arent real. Like...Azuriel in a different world, being something else? Could it be possible that you have disturbed images because of what you went through?"

Jægerens stemme var tænksom og velovervejet