The club of nightmares.

silvia betragtede ham let for et par minutter før hun gav sig til, stille og rogligt at tage et billede elller en lille dukke op for at inspisere den.

"Bare spørg, hvis du har spørgsmål," sagde han og gav sig til at kigge i nogle forskellige bøger. Han kastede et blik mod vinduet. "Nu ved du også, hvor du kan finde mig, hvis du har brug for mig eller lignende," sagde han og strøg noget hår væk fra sit ansigt.

"hmmm, du invitere mig altsår til at komme igen engdag?", suprgte hun eftertænktsomligt og betragtede ham lidt. Hun rejste sig derefter og kikkede lidt ind i skabet.

"Det gør jeg vel," sagde han og betragtede hende med sine røde øjne øjne. "Jeg begynder at tro, at jeg nogle gange har brug for andet selskab end modellerne," sagde han. Han vidste godt, at han havde brug for andet selskab end dem, da han tit sad og snakkede til dem, men han løj vel for sig selv.

"hmm..ja, man siger jo at de fleste kunstere er gale fordi de finder deres dukker kunst eller mesterværker bedre venner ind levende væsner", sagde hun og satte sig ned igen. "Har ud nogensinde prøvet at skære en dukke ud fra en person der ikke var død eller manglede et legme?"

"Måske er vi det," sagde han og trak let på skuldrene. "Hm.. Ikke af, hvad jeg husker," sagde han og betragtede hende med sine røde øjne. "De er måske interesseret?" spurgte han da det lød, som om det var det hun ville hen til.

"ja, jeg kunne godt tænke mig at se deres arbejde i værk...men det er selføglig kun vis du finder mit udssende værdigt til at blive udødlig gjort idine..charmerende små dukker"

"Hm.. Det kunne vi godt finde ud af," sagde han og betragtede hende stadig. "Men billeder skal laves, som.. Hvis du tager et maleri bare af træ," sagde han og fandt en træplade frem, som var klar til at blive skåret i.

Silvia betragtede træet lidt og rejste sig derefter. Hun tog sin jakke af så hendes perfekt formede hofter helt kunne ses så han kunne fange alle detalijerne. "Nogen stilling eller måde jeg skal stå på?", spurgte hun ham lidt forsigtigt, hun ville jo ikke fornærme ham ved at stå forket.

"Dette er dit billede. Du står, som du vil," sagde han og var begyndt at finde sine redskaber frem. Han tog en bred og skarp mejsel frem og begyndte at udforme pladsen på når han gik igang med selve billedet så ville det se mere udgående og virkeligt ud og have bedre form.

Silvia bed ned i sin finger og lavede en stribe med sit eget blod ned langs hendes kind og hals så han også kunne skære det ind.

Vicente havde efter 10 minutters tid fået udformet det. Han tog en mindre mejsel op og begyndte så at skære hendes form i pladen. Han brugte kun hænderne og sin styrke til at skære i træet med mejslen.

Silvia betragtede det på afstand men rørte sig ikke da hun ikke ville ødelægge hans kunst. Hun blinkede nu ind i mellem men fjernede aldrig blikekt fra ham.

Vicente så op på hende engang imellem og var snart færdig med hendes form, så ville han lave detaljer bagefter det. Man kunne se på ham, at han var meget koncentreret og gik meget op i det, som han lavede.

Silvia forblev sådan som hun nod stod og så figuren tage form

Vicente fandt en lidt mindre mejsel og begyndte på detaljerne. Denne process var det der tog længst tid når han lavede et billede eller en figur. Mest af alt, fordi det generelt tog lang tid og så også fordi han ville gøre det ordenligt så det blev flot.

//undskyld at de er lidt korte nu, men ikke meget at skrive til når hun står stille..xD//

Silvia betragtede med stor interesse træet som begyndte at tage form som hende .

Efter en halv times tid var han ved at være færdig. Han finpussede den lige med mejslen hist og her og tog derefter noget sandpapir og gjorde kanterne fine og runde. Efter ca. fem minutter lagde han værktøjet fra sig og tog træpladen op. Det var blevet et godt billede, som han havde skåret i træet. Striben med blod havde dog været lidt svær at lave, da der ikke var andre farver på træet end ja.. Træfarve xP

Silvia knækkede med sin nakke og fingre før hun gik hen til ham og beundrede værket imponeret. "..Det er smunkt Vivcente", sagde hun efter ldit tid og lod en finr køre over det forsigtigt.

Vicente rakte det til hende. "Værsgo," sagde han og så på hende. "Det er dit," sagde han. Hun havde jo stået model og han vidste ikke selv, hvad han skulle bruge et billede af hende til.

Silvia tog sin skuldertaske hun havde haft med og lage billede ned i det forsigtigt.

"Forskellen mellem levende og døde modeller er slet ikke så stor," sagde han og strøg en lok af sit lange sorte hår væk fra sine røde øjne. Han rejste sig og børstede sin frakke kort og knækkede derefter fingre.

Silvia havde egntlig ikke lyst til at gå, vicente ville jo nok blive lidt ensom vish un gik, på den anden side vidste hun jo heller ikke om han ønskede selskab eller ej. "hmm..du har ret"

Vicente satte sig i den stol, som liget havde siddet i, da de kom herind og så på hende. "Vil du så hjem nu eller?" spurgte han og rettede lidt på sin sorte frakke og strøg noget hår væk fra sit ansigt.

Silvia betragtede ham let og svang skuldertasken op på ryggen"det er skam nået du bestemmer"