The club of nightmares.

"Bestemmer jeg?" spurgte han og betragtede hende med sine røde øjne. "Hm.. Hvad vil du helst selv?" Han rejste sig og trådte hen til hende.

"tja...mit palæ kan blive ret ensomt siden min onkel sover de fleste aftner eller er ude..og du kunne åske trænge til selskab", sagde hun og mødte hans røde øjne emd sine blå

"Så du foreslår, at jeg tager med dig til dit palæ?" spurgte han stak sine blege hænder i lommerne. Han så kort rundt før hans blik mødte hendes igen. "Det kunne jeg vel godt," sagde han. Han havde alligevel ikke noget bedre at tage sig til.

"hmm...tja..men du må bære over med min onkel så..han runder snart 900 så han er meget fornæm i sine ord", sagde hun og tog jakken på igen hvorefter hun lukkede den

Vicente nikkede kort og åbnede døren og gik udenfor. "Du ved, at jeg kan være fornem i sproget," sagde han og strøg en lok af sit lange sorte hår væk fra sine røde øjne. Han kunne være meget høflig, hvis han gad det. En vampyr, som var næsten 10 gange ældre en han var, den var en som han hellere måtte vise respekt for. Han var vidst også en meget magtfuld vampyr, havde han forstået.

"hmm..tja", sagde hun lidt eftertænktsomligt. Hendes onkel hade når hans øjenkontakts blev brudt med folk han snakkede til, så hun måtte gøre nået ved vicente`s hår når de kom derhen.


//og jeg skipper lige lidt tid//

Klokken var vel omkring 1 da de endelig nået palæet. Det så ud til at være på 4 etager vis man ikke tællede kælderen og loftet med. silvia gik i gennem den ulåste låge og havde Vicente med. Hun åbnede hovedøren og allerede der kunnn pragten i layren familien ses, en stor entre med en stor trappe der ledte op til 1, 2, 3 og 4 sal i palæet, alt i gammel victoria stil.

Vicente fulgte med hende og lod blikket studere den store bygning. "Så dette er det berømte Layren palæ?" spurgte han og strøg en lok af sit lange sorte hår væk fra sine røde øjne, hvorefter han stak sine blege hænder i lommerne på den sorte frakke.

Silvia stoppede ham inden de gik op af trappen. Hun tog jakken af ham, hængte den på en stumtjener og tog en elastik fra sin lomme og tog alt hans løse hår ind i stram men blød lav hestehale"..min onkel holder bare af mannere"

"Hvad har manerer med mit hår at gøre?" spurgte han og brød sig ikke om, at have sit hår i en hestehale, da han altid havde det løst. Han havde lyst til at tage elastikken ud ad sit hår. "Jeg hader når mit hår ikke er løst," sagde han.

"måske..men min onkel fortrækker at holde øjenkontakt når han snakker med folk..og at have dit hår i øjne ville være direkte fornærmende"

"Fint," sagde han, men havde i sinde at tage den ud ad sit hår, så snart han var færdig med at snakke med hendes onkel. Han kunne sagtens være høflig, men han kunne ikke lide at være det. Hans høflighed var for det meste falsk, men meget overbevisende. "Så lad os få det overstået," sagde han.

Silvia nikekde kort og gik over til dobbeltdørene hvor stuen var, hvoeftter hun slog dem op og trådte til side. Ind trådte Lucifer layren, men mest kendt som Lord Layren, han havde et fejlfrit smukt blegt handsigt, lant sort hår trukket ind i en blød lav hestehale, en silkeskjorte i hvid som så ud til det kom fra 1800 tallet, et par bløde fløjsbukser og nogle laksko. Hans mørkegrønne øjne lage sig på Adam. Lord layren målte vel 1.85 i højde, han var tynd men dog havde han muskel på det meste af sin krop.

Vicente stod ved siden af Silvia. Hans blik hvilede på Lord Layren, men han sagde dog intet. Han ville vente til, at Lord Layren snakkede til ham. Han brød sig ikke om at stå der og være, som han var nu. Men det var hans hus, så han måtte bare respektere hans regler. Hans ansigt viste dog ingen tegn af, hvad han følte.

"ah, er det ham som har lavet figuren af dig?, intresandt intresandt". Lord Layren gik lidt rundt om dem, som om at han bedømte Vicente. Til sidst endte det med at han trak elastiken ud af håre tpå Vicente"mine gæster skal da slappe lidt af, kom, følg med ovenpå og få en kop te", sagde han og gik op af mamortrapperne.

Vicente kørte en hånd igennem sit lange sorte hår, da han hev elastikken ud ad håret på ham. Det var rart at få den ud. Han nikkede kort, som tak og fulgte med ham. Han brød sig ikke om te, men det kunne han vel oplyse ham om, når de havde sat sig et eller andet sted.

Lorden første dem i gennem mange rum før de nåede et stort rum med mange bogreoler med gamle bøgr i med tykke ringben og læderintræk. Han satte sig i en blød lænestol hvor et bord allerede stod med teen samt 2 lænestole til vicente og silvia

Vicente satte sig i den ene lænestol og strøg en lok af sit lange sorte hår væk fra sine røde øjne, hvorefter han lænede sig tilbage. Han så rundt på de mange bogreoler og tænkte, at der sikkert var mange bøger der, som han ville finde spændende eller lignende. Han blev hurtig enig med sig selv i at dette var et meget imponerende palæ.

Silvia skænkede te op til dem alle tre før hun satte sig i lænestolen ved siden af vicente. "Drik din te, spørg om hvad du vil, og fortæl så lidt om dem selv", sagde Lorden med et let lille smil som ikke kunne tydes som det var lumsk eller blot venlidt. Silvia sukkede kort men tog selv lidt af sin te.

Vicente tog en tår af teen. Han brød sig ikke rigtig om den, men drak den alligevel. Han så hen på bogreolerne igen, men kun kort før hans blik rettede sig mod Lorden. "Det er en imponerende samling af bøger De har," sagde han.

"ah, ja jeg må indrømme jeg nok har samlet en god del i løbet af årene", sagde han og rettede lidt på sin skjorte før han drak sin te med et lettet suk. "når, hvad hedder du unge mand?", sagde han og betragtede ham.

Vicente nikkede kort og betragtede Lorden med sine røde øjne. "Mit navn er Vicente Valentieri," svarede han og kløede sig let på sin blege kind. "Jeg stammer fra Rusland, Moskva for at være helt præcis," sagde han.

"ah, rusland og Valentieri", sagde Lorden til sig selv i en eftertænktsom tone for at han ville kunne huske det. "Og hvor mødte du min unge nieche?", sagde han i en roglig tone

"I en besynderlig, men god boghandel. Hun hjalp mig med at finde nogle bøger omkring træskæring," svarede han og holdt sit blik på Lorden. "Efter det er jeg stødt ind i hende et par gange og hun stod så model til det kunstværk, som De så før," sagde han og nikkede kort.

"ah, jaså, jeg er lettet over at vide hun kan omgåes andre varmpyre uden at det har nået med blod og gøre, at styrke bånde med vores race er en god ting", sagde han og lage øjne på silvia for at kort sekundt. Silvia sukkede let men forholdte sig tavs.

Vicente nikkede af det Lorden sagde. "Hun var ihvertfald en god model. Jeg har overvejet at skære nogle flere billeder af hende, hvis hun er interesseret," sagde han. Han så kort mod Silvia og så, så mod Lorden igen. "Træskæring er noget, som har fulgt min familie i flere generationer," sagde han.