A cup of coffee my love?

Dato: D. 27-02-2012
Tid: 3-tiden.
Årstid: Vinter
Vejr: Udenfor daler sneen, indenfor spreder de mange mennesker en skøn varme, der kan blive kvælende hvis der kommer mange flere.
Sted: Benjamin Centre - Deepshell.
Omgivelser: En del mennesker der går forbi den lille café han sidder på, indimellem kommer der også nogle ind i caféen, men de fleste smutter igen.
Påklædning: En løs hvid t-shirt, en sort læderjakke, et par løse cowboy bukser og et par sorte sko.

Nath sad på en lille café i det kæmpe store center, han havde boet der i flere år en man kunne tælle på fingre og tæer. Men alligevel så han ud som en 25 årig, det var ikke så underligt når han var vampyr. Han drak små slurke af den dampende kaffe der stod på det lille, runder bord foran ham. Han drak tit kaffe, det skabte en ro over ham. Det var måske underligt når der var koffein i, mens han sad og drak det skabte det bare en afslappet stemning over ham. Han sad lidt og kiggede efter et offer han kunne få lidt mad fra, det var efterhånden et par dage siden han sidst havde fået noget blod. Men han skulle ikke have blod i centret. Der kunne hvert øjeblik dukke en op og afsløre ham. Det ville han ikke risikere. Hvis han ikke fokuserede på ikke at læse folks tanker kunne det nemt forekomme at han hørte dem ufrivilligt. Han hørte mange personer tænke på hvordan de ville se ud i forskelligt tøj, overfladelighed hang ham langt ud af halsen, efter godt 500 års levetid, havde han mødt mange overfladelige mennesker. Det havde irriteret ham dengang og gjorde det stadig. Hans blik faldt på de forskellige genstande i butikken, samt de forskellige personer. Der var ingenting han fandt interessante, udover hans kop kaffe der langsomt blev lunere.

Påklædning: En sort hat, sort uld frakke, halsterklæde samt et par hvide bukser og et par allstar sko.

Kodashi kom gående ind i den lille café hvor duften af frisk brygget kaffe straks greb hende, duften var bare overvældeene dejlig og det var lige hvor Kodashi havde lyst til at være nu. Hun havde brugt hele dagen på at traske rundt i storcenteret for at finde sig noget nyt tøj men uden held. Entelig var hun på vej hjem men skulle lige have en kop kaffe på vejen.
Den her café var en af Kodashi yndlings cafeer at komme på, bla fordi de lavede den bedste ny malet kaffe i forhold til starbucks og andre kæder.
Kodashi kom op til desken og bestilte en kop kaffe hun lige havde tænkt sig at blive her på stedet at drikke. Hun gad ikke to go, da det var bedere at sidde inde i varmen og nyde den gode kop kaffe. Ja Kodashi var nærmest afhængi af den bitre smag af kaffe. Hun kunne simpelt hen ikke gå igennem en dag uden at have drukket mindst 8 kopper kaffe.
Kodashi fandt sig med lidt besvær et bord at sidde ved.
*Aaahh... god dag.. ærgerligt du ikke fandt noget tøj* tænkte Kodashi for sig selv. Nu ville hun entelig bare hjem og male lidt. Hun havde fået god inspiration af hele dagen.

Nath sad stadig og ventede på at kaffen kølede af, en yngre kvinde trådte ind i den lille café og fik en kop kaffe, hun satte sig et stykke fra ham. *She could be a great victim.* Tanken blev hurtigt slået væk, han havde en ugentlig mad dag, og kun der ville han få fat i noget blod der kunne få ham til at holde resten af ugen, for det meste var det mennesker, engle og dyr der var på hans menu. Dyr var ikke hans favorit, men han var ikke meget for at skulle skræmme mennesker eller abnormale væsner, selvom abnormale væsner sikkert kendte til hans slags. Da kvindens tanker flød ind i hans sad et smil truende i mundvigen. Han nikkede over mod hende med en venlig hensigt, han havde det nu ret godt med at charmere kvinder, det gav ham et selvtillids boost alle havde brug for indimellem. Når de rødmede blev han især stolt over hans værk, selvom det kun var uskyldig flirteri var det alligevel rart at kunne flirte frit. Den eneste der fyldte meget i hans liv var hans hund Aron.

Kodashi sad stille og tog et lille slurp af sin kaffe, det var rart som den bitre smag spredte sig i munden og hun sukkede blidt efter den lille tår. Kodashi rejste sig kort op for at tage sin jakke af og hængte den over stolen for så at sætte sig ned igen. Her var dejligt varmt og da hun alligevel ikke havde travlt kunne hun lige så godt gøre sig komfortabelt.
Kodashi lodt stille og roligt blikket glide rundt omkring i sine omgivelser for at betragte de forskellige mennsker der nu var til stede i cafeen. Det gav hende altid så meget inspiration at kunne betragte andre og den måde de bevægede sig på, hele deres asityde der bare kunne læses på meters afstand, nogle havde travlt som en i helvede, andre afslappede, nogle noget helt tredje.
Kodashi blik kom så forbi en mand der nikkede til hende. Med et venligt smil nikkede Kodashi tilbage og løftede sin kop op som en lille hilsen og tog en tår af den. Hun betragtede lidt maden og alle hans ansigts træk. Det var af ren vane hun gjorde det da hun trods alt levede af sine portrætter af andre mennesker.
*Han ser da meget sød ud.... Kom nu kodashi... Tal med ham* tænkte Kodashi stille for sig selv, men hun var simpelthen for genert til bare at gå hen til en tilfældig og bare begynde at tale med ham. Og slet ikke mænd der havde lidt interesse for hende, det duede hun slet ikke til.

Nath fulgte hendes bevægelser, og kunne regne ud det var ved at være varmt derinde da hun tog jakken af. Han gjorde det samme og lagde jakken på gulvet ved siden af hans stol. Hendes gengældte nik gjorde han blev nød til at få hende til at komme over, selvom hun stank langt væk af menneske, kunne de da godt tale sammen. Han var jo ikke den slags vampyr der bed alt og alle. Hendes tanker fik det truende smil til at spille over hans læber. Selvom læsningen af hendes tanker ville dræne mange af hans kræfter, blev han nød til at vide om hun var interesseret i ham på nogen måde. Nath klappede let på stolen ved siden af ham for at signalere hun hellere end gerne måtte komme over. Hun så nu meget sød ud, generthed var altid sød, mente han. Nath tog koppen op til hans læber og lod den varme drik falde mellem hans læber, han kunne ikke føle noget som helst af den varme drik, men for at falde så godt ind som muligt, sank han den langsomt. Han vidste ikke om det nødvendigvis var sådan menneske gjorde det, men helt forkert kunne det da ikke være.

Kodashi lod et par stjålne blikke glide hen imod manden og lagde mærke til at han inviterede hende over at sidde. Nu vidste Kodashi ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv. Hun rødmede en lille smugle og kiggede ned i sin kaffe lidt.
*Kom nu... gå der over... det skader ikke* tænkte Kodashi for sig selv. Det var utroligt hvor mange debatter hun kunne have med sig selv inde i hoved men sådan var hun nu engang.
Kodashi kiggede lidt op på manden igen og bed sig selv lidt i underlæben.
*hvor intet våger... intet vinder* tænkte Kodashi mens hun hurtigt kom op og stå inden hun fortrød hvad hun havde igang i. Hun tog sin jakke i den ene hånd og kaffen i den anden og gik over til manden.
"Hej" sagde Kodashi venligt og gav også et lille sødt smil fra sig. Man kunne stadig se lidt af den røde fare i hendes kinder efter hun havde rødmet lidt. Men nu skulle der heller intet til at få Kodashi til at rødme, bare at give hende et komplement ville få hende til at rødme i nærmest flere timer. Eller ja flere timer var nok at overdrive en anelse, men ja det var nemt.

Nath følte han havde gjort nok for at vise hun hellere end gerne måtte komme over, hendes små blikke, hendes rødmeri og hendes tvivlsomme skridt der bevægede sig over mod ham var alle tegn på hun var nervøs men smigret over hans invitation, den venlige klang i hendes stemme og det søde smil på hendes læber, ville have skabt en sitren i Nath dengang han kunne føle den slags. Nath så med et charmerende smil på hende og gav hende et par indbydende blik med øjnene. "Hey" Sagde han så med en tydelig begejstring i hans stemme. Han havde ikke noget imod hans begejstring blev vidst gennem hans stemme, han behøbede jo ikke gøre hende noget. Hun så meget sød ud, og selvom han faktisk levede af mennesker som hende, var det ikke ensbetydning med det var netop hende der stod på dagens middag. Han lod en hånd løbe gennem hans mørke hår og fik det til at sidde rodet.

Kodashi satte sig ned ved siden af manden og på en eller anden måde vidste hun slet ikke hvad hun havde gang i. At bare gå hen til en fremmede der havde klappet på stolen som en slags invitation til hende.
Hun betragtede ham lidt mere og følte sig lidt akavet ved blot at komme her hen, hvordan skulle man starte en samtale ud fra bare det, hvad skulle hun dog gøre nu. Kodashi skubbede alle de tanker ud af sit hoved igen og gav ham et lille smil og sagde "Jeg hedder Kodashi".
Hun rakte hånden ud for at hilse på maden der nu havde inviteret hende hen og sidde.

"Invitere du alle hen eller skal jeg føle mig meget beæret" sagde Kodashi og sendt ham et varmt smil. Måske kunne hun godt flite lidt uskyldigt, det skadede vel aldrig. Også selvom Kodashi mente hun slet ikke duede til det.

Nath så smilende på hende da hun præstenterede sig, et specielt navn til en speciel pige. Nath glemte alt om at præstentere sig selv. "My name is Nath." Sagde han hurtigt så orderne nærmest fløj ud af munden på ham. Han drak en tår af den kolde kaffe, men for ham var det lige meget om kaffen var glødende eller iskold, han drak det udelukkende for at passe ind hos menneskerne, for at holde lav profil. "Narh.. It's pretty exclusive." Sagde Nath med en lille latter der flød let over hans læber, hendes uskyldige forsøg på at flirte var ret tydeligt, det var med til at gøre hende endnu sødere.

Kodashi satte sin kop på bordet og hængte jakken over stolen. Hun lagde hoved lidt på skrå og måtte rødme lidt over at det åbenbart kun var hende der sådan blev inviteret, men det sagde han jo sikkert til alle.
"Rart at møde dig Nath"
Kodashi tog forsigtigt en tår af sin kaffe som stadig var godt varm. Kodashi kiggede lidt ned i sin kaffe og gav kort Nath et stjålen blik før hun igen kiggede ned i sin kaffe. Hun gjorde alt for hvad hun kunne for ikke at rødme, hvilket var svært da det var hende.
Kodashi ventede entelig på at Nath ville bære samtalen videre da han nu var den der havde inviteret hende over, så måtte han jo også bære samtalen lidt. Det mente Kodashi ihvertfald. Men lidt kunne hun vel godt sige.
"Og det er vel ikke bare noget du siger til alle" sagde Kodashi venligt og smilte blidt, men havde stadig sit blik ned i kaffen for at ikke skulle rødme.

Nath trak på skulderne, han vidste ikke hvor rart hun ville finde deres selskab, hvis han en dag tilfældigvis blev blodtørstig i hendes nærvær. Han så kort væk og overvejede hans svar nøje, han inviterede ikke enhver pige over, men hvordan fik han bevidst det uden det virkede falsk? "Not at all, i mostly invite people over who look cute, in a different way. You know?" Sagde han med en hæs stemme, han hostede kort for at få det hæse til at forsvinde. En gruppe unge piger kom forbi caféen og tænkte på flere ting, det gav Nath en hovedpine, langsomt gned han sine tininger for at få smerten til at forsvinde.

Kodashi kiggede stadig ned i sin kaffe imens Nath talte. Hun rødmede ganske stille og roligt og følte sig lidt speciel pludseligt, men hvad var der dog specielt ved hende. Kodashi var vel bare som så mange andre vel.
"Så hvad gør mig speciel"

Kodashi var en anelse nysgeri og kiggede halvt op fra sin kop på Nath. Igen betragtede hun hans træk. Det var nu mest af vane hun gjorde det.
*Tag det roligt Kodashi... Du kan godt det her* tænkte Kodashi for sig selv og prøvede at slappe lidt mere af, måske ville det også hjælpe på hun rødmede så meget.

"Panodil?"

Kodashi havde et par stykker læggende i sin jakke bare for hvis nu hun skulle få brug for det og det kunne godt se ud til at Nath kunne bruge en.. Nu var det vel ikke hende der gav ham hovedpine af at være i nærheden, nej for det ville være akavet.

Et halvsmørret smil gled hen over Naths læber mens han overvejede sine ord.

"You see.. It's you energy, it's different then other humans."

Nath ville umuligt kunne vide om Kodashi var en sød pige som hendes energi viste. Den midlertidig hovedpine var det tætteste han kom på at føle noget.

"No thanks. I feel fine now."

Sagde Nath med et skævt smil. Kodashi virkede nu som en sød pige, han kunne aldrig drømme om at drikke af en person han havde snakket med, det virkede bare så forkert, han fik det for det meste bare overstået og så placerede han dem et sikkert sted, hvor de ville blive fundet og bragt hjem.

Kodadshi så nu helt op på Nath og begyndte igen at rødme lidt. Hendes energi var anderledes, hvad mente han entelig helt med det. Kodashi følte sig ellers meget normal, men måske var det bare noget Nath kunne se.

"Tak" sagde Kodashi dog lidt rød i kinderne.

Kodashi trak lidt på skulderne og sipppede til sin kaffe, der var ikke meget hun så kunne gøre.

Stilheden faldt pludselig imellem dem igen og Kodashi overvejede at sige noget bare et eller andet, men hvad skulle det være.
*Kom nu Kodashi.. sig noget* tænkte Kodashi stille for sig selv og overvejede hvordan hun kunne føre samtalen videre.

Nath kunne tydeligt se det undrende blik i Kodashis øjne.

"It's you vibrations, they made me feel attractive to you."

Nath var bestemt ikke nervøs for at tale om sine følelser, men efter noget der svarede til 5-6 livstider burde det været ret så nemt for ham. En stilhed sneg sig op på dem, hvilket bare gjorde Nath virkelig irriteret.

"So.. Where do you live?"

Det var måske ikke lige det spørgsmål Nath spurgte folk om i de fleste tilfælde, men det var et spørgsmål der kunne holde samtalen igang.

Nu rødmede Kodashi meget, det var meget direkte at få det afvide at han var tiltrukket af hende. Jooo hun var da også tiltrukket af ham men det var da ikke bare noget hun som sådan bare kunne sige. Nej slet ikke, i stedet rettede hun kort blikket ned i sin kaffe og sagde blidt "Jeg er beæret"


Kodashi kiggede forsigtigt op igen og fik øjenkontakt med Nath, dog kunne hun da heldigvis ikek rødme mere end hun allerede gjorde.

"Jeg bor i Sheria, i en lille lejlighed... hvad med dig?"

Kodashi havde ikke råd til en større lejlighed end den hun havde, men den var fin nok til hende og hendes mange malerier.

Nath havde fra begyndelsen af, mærket hendes tilbagetrækende tendens, Nath mente også det var bedst hvis hun passede på sig selv. Nath trak på smilebundet da hun så ned i kaffen. Det gjorde ham slet intet hun ikke komplimenterede ham.

"You shouldn't be, I'm sure many guys look after you, you just never see them."

Kodashi var en pige der ville få Nath til og kigge efter hende, og hvis han kendte andre væsner og mennesker ret, var han ikke den eneste. Hun lignede ikke en supermodel, hvilket var meget bedre for Nath, han havde mødt nok af de mange overfladiske piger, han ville hellere have stille og rolige typer.

"In Werclare."

Nath mente ikke størrelse, husform og hvad man ellers kunne finde på at sige var så vigtigt, hans lejelighed var lille og patetisk, men han kunne bo i den for rimelige penge, så var det andet i princippet ligegyldigt.

Kodashi kunne ikke helt forstå hvorfor hun skulle være så speciel men tog imod komplimentet.

"Heldigt... For så fik jeg set dig først" sagde Kodashi med et lille smil og genoptog sin halvdårlige flirten, men hey man skulle jo starte et eller andet sted. Kodashi måtte indrømme at være tiltrukket af Nath, og ville ikke have noget imod at møde ham igen et eller andet sted.

"Oh... Her er da også hyggeligt"

Kodashi havde kun været i Werclare engang imellem, mest når der var en form for udstilling. Men hun kom bestemt også for at gå amok i centeret engang imellem, det var så hyggeligt at bare gå rundt og ose.

Kodashis tanker lyste ud af hende, det var ikke svært for Nath at trænge igennem til dem, selvom han ikke altid ville, men hun havde heller ikke rigtig mulighed for at prøve at modstå hans kraft. Kodashis flirten viste tydeligt, det ikke var det hun brugt alt sin fritid på.

"Well.. You can be so sure about that, my darling."

Naths måde at tale på, kunne for nogle virke gammel og en smule royal, men det var jo ikke så underligt, eftersom han burde være død og begravet for længst.

"It can be a little creepy, but I belong here. You see, I have lived for something that feels like 500 years."

Nath havde boet der i 500 år, men han behøvede ikke at fortælle Kodashi om hans fortid, han levede i nutiden, den nutid der kunne fortsætte i hvem ved hvor lang ti.

Kodashi smilede blidt til Nath, på en måde var han lige til at sætte tænderne i, men Kodashi måtte jo modstå sin lyst, igen måtte hun ryste tankerne ud af hoved, hun havde vidst været singel alt for længe for at få sådanne tanker lige nu.

*Hvordan forgår det her, invitere jeg ham ud eller omvendt, gør man det nu eller senere... Kodashi kom nu tag dig sammen*

Kodashi havde ingen ide om hvordan hun skulle tage den videre her fra. Hun var tydeligvist tiltrukket af Nath det kunne hvem som helst jo se, men Kodashi følte sig lidt fanget i en fremmed situation ved hun slet ikke var vandt tilbsådan noget.

"kender følelsen... Men hvis man kan lide det er det jo det værd"

Kodashi syntes selv at det var evigheder siden hun flyttede hjemmefra, men der var jo knap og nap gået et lille år, men det føltes længere. Der var nok noget rent psykologisk der kunne forklare det, men det skulle Kodashi jo ikke kunne sige

Nath prøvede ihærdigt ikke at læse hendes tanker, men når de var så tydelige var det svært for ham.

"I was thinking about something. Do you wanna meet sometime again?"

Nath sendte hende atter et charmerende smil, selvom det ville være underligt for andre abnormale væsner at se en vampyr med et menneske, betød det da ikke man ikke kunne. Gjorde det?

"You really get me. It's pretty awesome."

Det var ikke værd da Nath mødte nogen der forstod ham, som hun gjorde.

Kodashi måtte med vilje bide sig selv lidt i underløben for ikke bare udbryde JA! med det samme, det ville jo bare virke desperart af hende at gøre, i stedet tog hun forsigtigt en tår af sin kaffe hvorefter hun sagde

"Selvfølgelig"

Kodashi rødmede lidt over Naths smil som han sendte men ikke nær så meget som hun havde før, hun havde som sådan lidt vendt sig til Nath og hans meget charmerende smil.

"Hvis der ikke går alt forlænge heller" sagde Kodashi og gav Nath et blik med et lille glimt i øjet så man godt kunne se at det var lidt i sjov. Men på en måde var det også fordi hun var nervøs for at det var blot noget han sagde.

Kodashi roede lidt rundt i sin taske og fandt et lille kort frem og lagde det på bordet hen imod Nath. På kortet var der hendes telefon nummer samt addresse, da det var et der normalt blev brugt til når hun søgte modeller.
"Mit nummer... hvis du vil have det"

Nath smilede da Kodashi svarede ja, det glædede ham, at han kunne Kodashi bedre at kende, hun var anderledes, men så alligevel almindelig. Det var ikke let for ham at regne hende ud, selvom han kunne læse hendes tanker.

"Well... I'll try to call you tomorrow, if that's okay with you?"

Det kunne være for tidligt for nogen, og han havde på ingen måde tænkt sig at overtræde hendes grænser på nogle måde.

"Great."

Sagde Nath og lagde kortet ned i hans lomme.

"Do you want some thing?"

"Det er okay.. jeg vil vente på du ringer i så fald"

For Kodashis skyld kunne han bare ringe det samme som hun var gået, hun ville nok bare alligevel bruge flere timer på i morgen på blot at stirre på sin telefon til han ringede, eller det var nok at overdrive den lidt.

"En ekstra kop kaffe måske.. der er ikke meget tilbage"

Kodashi kiggede ned i sin kaffekop der var mere eller mindre tom. Kodashi drak det sidste i en mundfuld, da det bare var en bundsjat var den allerede blevet kold og Kodashi skar en mindre grimasse over det.

"Jeg hader kold kaffe"

Der var bare noget over varm kaffe der gjorde det godt, men kold, nej det var forfærdeligt.

Nath rejste sig og så smilende på Kodashi.

"I'll call you as soon as possible."

Sagde han og gik hen til disken for at købe en ekstra kop kaffe, han kom tilbage lige i tide til at se hendes sluge den kolde slurk.

"You know you don't have to drink that, right?"

Sagde Nath med et skævt smil. Han synes det var lidt sjovt hun drak det, selvom hun ikke behøvede det.