A cup of coffee my love?

Kodashi kiggede roligt ned i koppen med lidt røde kinder. Hun var godt nok mere rolig nu men det var stadig underligt at dagen havde udviklet sig sådan her, ikke fordi Kodashi skulle klage slet ikke, nej hun var mere lykkelig over det.

"Dejligt"

Kodashi rettede sit blik op imod Nath da han kom tilbage og grinte lidt og sagde "Nej.. det var jeg vel ikke tvunget til..."

Kodashi vidste entelig ikke hvorfor hun lige havde drukket kaffen, nok fordi hun var afhængig af det stads efter hånden, og hun bare ikke ville lade en dråbe være tilbage. men det kunne ogås være fordi hun ikke bare tænkte over det som sådan.

Kodashi tog imod den nye kop kaffe med et sødt smil og sagde "Mange tak".

Et køligt blik flød ind i Naths blik, han havde brug for at være alene indimellem, det gjorde ham svag at høre alle de tanker konstant, han blev ør i hovedet. Men han ville prøve at holde ud.

"I hope not."

Svagheden spillede over hans ansigtsformer, det gjorde ham endnu svagere at han prøvede at skjule det.

"You're welcome. Ehm.. I'm sorry, but I have to go now. I'll call you."

Nath rejste sig hurtigt, tog jakken og forsvandt fra den lille café, i stedet satte han sig ind i en lille sprække, så langt ind han kan, han prøvede at flygte fra tankerne.

Kodashi smiltede men blev lidt forvirret over at Nath pludselig måtte gå, havde hun gjort noget forkert mon, hun bed sig selv i underlæben og nående lige at sige "Eehhmm okay... Vi tales".

Kodashi kiggede efter Nath der forsvandt ganske hurtigt og Kodashi var nu lidt nervøs om han entelig ville ringe eller ej nu som han pludselig var forsvundet.

Kodashi sukkede for sig selv og rejste sig op fra sin stol tog sin jakke og lod blot den nye kop kaffe stå. Hun ville være sikker på at Nath ikke var forsvundet på grund af hende så hun ville lige prøve at fange ham inden han nåede for langt væk.
Kodashi skyndte sig ud fra Cafeen og nåede lige at se Nath forsvinde ind et lille sted hvor der knapt kunne være en.

Kodashi gik forstigtigt nærmere og da hun endelig var kommet der hen spurte hun forsigtigt
"Nath... Er du okay"

Nath lagde sine arme hen over sine knæ og plantede sit hoved i hans arme, det kunne både være en fordel og en ulempe at kunne læse tanker, der ville ikke gå ret lang tid før han ville blive virkelig træt, eller det han ville kalde træt. Kodashis stemme fik ham til at flå hovedet op og ind i væggen han sad op af, for at virke menneskelig gnuppede han hans baghovede.

"I'm fine!"

Bed han fra sig, han var ikke sur på Kodashi, det var langt fra hendes skyld, hun havde bare mødt ham på et forkert tidspunkt.

"I'm sorry.. It's complicated."

Kodashi satte sig på hug ved stedet og betragtede lidt Nath og udstødte et mindre gisp da Nath slog hoved op i vægen. Var det ikke fordi han selv havde sagt han var okay havde hun spurt mere ind til det. Kodashi ville jo heller ikke spørger mere ind til tingene end mere der var nødvendigt. Det var jo entelig første gang de havde mødtes.

Dog var der stadig noget i Kodashi der gjorde at hun var oprindeligt bekymret omkring ham.

"Det gør ikke noget... Du forsvandt bare pludselig... og nu sidder du her"

Kodashi vidste ikke om hun skulle blive eller gå, men Nath kunne vel bare bede hende om at gå hvis det var hvad han ville have. Så derfor kravlede Kodashi ind til Nath og satte sig ved siden af ham.

"Lad mig se dit hoved"

Kodashi lød venlig en også oprigtigt bekymret om han nu var kommet noget til.

Nath så koldt ud i luften, han synes det var utrolig belastende at han ikke kunne være i bland andre uden at få det dårligt.

"I.. Just needed to get away, not from you, but from the surrodings."

Hvis han bare var sammen med en person var det ikke så slemt. En gruppe på tre personer passerede dem, endnu engang følte han den smertende fornemmelse, der ikke rigtig var smerte, men tæt på.

"It doesn't hurt."

Nath lod Kodashi undersøge hans hoved.

Kodashi rykkede lidt på sig og lod forsigtigt sin hånd røre ved Naths hår, Hun strakte lidt hals og kiggede omme på Naths baghoved men der så ikke ud til at være noget galt. Så hun trak sin hånd til sig igen og rettede igen blikket imod Naths øjne

"Der ser ikke ud til at være noget galt"

Kodashi vidste ikke helt hvad hun skulle sige ellers. Det var lidt underligt at Nath skulle væk fra omgivelserne og ikke hende, altså han kunne bare sige det lige ud hvis det var ehnde, så ville hun da mere kunne forstå det.

"Hvad er der da galt"

Kodashi lød til at være lidt bekymret for Nath nu.

Nath så på Kodashi mens hun undersøgte hans baghoved.

"I thought so."

Hans blik vendte sig et millisekund væk fra Kodashi og over på væggen overfor dem.

"As i said, it's complicated."

Selvom Nath utrolig gerne ville forklare, kunne han bare ikke.

Kodashi bed sig selv i underlæben ganske blidt og overvejede lidt hvad hun skulle sige.

"Det er okay hvis du ikke kan forklare det"

Kodashi vidste ikke helt hvad hun ellers skulle sige til Nath som virkede til at have det lidt dårligt. Det var lidt underligt at sidde her med ham, men på en måde også hyggeligt, selvom Nath nok ikke havde det på samme måde lige nu.

"Er der noget jeg skal gøre... Jeg kan godt gå hvis det er det"

Hvis det var hende der gjorde ham dårlig ville hun hellere bare forsvinde og lade Nath være. Men Kodashi kunne stadig ikke se hvorfor det skulle være hende der gjorde det.

Nath så smilende på hende, han ville snart få has sædvanlige flirtende jeg tilbage.

"I'm sorry I can't."

Det ville bare lyde alt for sært hvis han skulle til at forklare hans beskæftigelser gennem de sidste mange år.

"No. Stay."

Nath tog fat i Kodashis arm, for at vise han virkelig ville have hende til at blive.

"Then everything sweet will be gone."

Den flirtende ham var tilbage.

Kodashi var entelig næsten mentalt helt klar til blot at gå fra stedet og lade Nath være og det var nok derfor at hun blev mere eller mindre overrasket da han tog fat i hendes arm.

Kodashi måtte kigge ned i jorden lidt for ikke at rødme alt for meget igen. Det var da tydeligt han hurtigt havde fået det bedere, ja som om intet var sket.

"Okay"

Det var næsten alt hvad Kodashi kunne sige lige nu, da hun igen blev lidt mundlamover atfå sådan et komplement fra Naths side af.

Kodashi rettede endeligt sit blik op på Nath igen og så ham direkte i øjne.

Stilheden lagde sig kort over dem begge og Kodashi holdt nærmestvejret lidt for ikke at bryde den, det ville hun lade Nath om at gøre.

Nath kunne høre hun var mundlam og hun ville have ham til at udføre det næste træk, gennem hendes tanker. Han lod hans ene hånd glide hen over hendes kind.

"Will you be mad if i kiss you?"

Det kunne være for meget for nogle, og Nath ville overhovedet ikke overtræde hendes grænser hvis han kunne undgå det. Han vile ikke modsige sin fornemmelse, han var tiltrukket af Kodashi, det kunne han ikke benægte.

Kodashi rødmede meget da Nath lagde sin hånd på hendes kind og direkte spurte hende om han måtte kysse hende. Kodashi kunne mærke hvordan hendes hjerte begyndte at slå hurtigere end normalt og vidste slet ikke hvad hun skulle gøre af sig selv pludselig.

"Nej.... Det vil jeg ikke blive"

Kodashis stemme var ganske lav og nu afventede hun bestemt mere elelr mindre hvad nath ville gøre. var han seriøs, han jokede vel ikke.

"Men... kun hvis du mener det"

Kodashi ville være helt sikker på det her. Hun kyssede ikke bare med tilfældige fyre men hun var bestemt tiltrukket af Nath og hele situationen gjorde bare at hun inderst inde håbede på han ville kysse hende.

Nath strøg endnu engang hendes kind.

"I would never kiss anybody if I didn't meant it."

Nath rykkede sig nærmere på Kodashi og så hende i øjnene før han blidt lod hans læber møde hendes, han lod det næste skridt være op til hende, han havde hele tiden fornemmet hun var meget ukendt med flirt og den slags.

Kodashi mærkede tydeligt hvordan hendes hjerte hammerde løs inde i hendes brystkasse som Nath kom nærmere hende, og da deres læber endelig mødtes var det som om Kodashi blot kunne glemme alt om tid og sted lige nu og kun bare tænke på at være her med Nath.

Stille og efter et kort stykke tid trak de sig væk fra hinanden og Kodashi så på Nath med blide øjne. Hun kunne ikke sætte finger på hvornår hun entelig havde kysset med en før selv det var hun nybegynder til.

Uden rigtigt at sige noget lænede Kodashi sig ind til Nath igen og endnu engang at få dere læber til at mødes. Kodashi havde virkelig meget lyst til at føle som hun lige havde gjort. Imens hendes læber igen fandt Naths så lod hun blidt sin hånd lægge sig oven på Naths hånd der var imod hendes kind.

Nath holdte kysset indtil Kodashi trak sig væk, det gjorde ham ikke noget, hun skulle stoppe når hun ville.

"That wa...."

Han nåede ikke at sige mere, før Kodashi kyssede ham igen, det gjorde dog ikke noget for ham, det var rart han ikke skulle starte hele tiden selv. Nath fjernede sin hånd, men holdte den stadig i Kodashis. På trods af hans manglende følelser, var det rart for ham, at mærke læber mod hans, selvfølgelig kunnne han ikke mærke temperaturer, følelser, og den slags, men han kunne stadig føle når andre rørte ved ham.

Kodashi kunne igen mærke hvordan hun blev nærmest grebet ind i kysset, igen glemte hun tid og sted men kunne mærke hendes hjerte var ved at slappe mere af.
Kodashi smilede lidt for sig selv i kysset over at have afbrudt Nath fra hvad end han nu ville sige, men den her form for stilhed var helt rar.
Kodashi afbrød det lange kys for blot at lade små blide kys falde på Naths læber mens hun trykkede sig ind til ham. Hun kunne tydeligt mærke hvad det her gjorde ved hende, og det gjorde hende helt lykkelig at sidde her med Nath.
Kodashi tog sin anden hånd som ikke holdte i Naths hånd og førte den op til hans nakke og begyndte at nusse ham blidt i nakken.
Lige nu havde hun slet ikke brug for ord mere.

Nath nussede hendes hånd stille og roligt frem, mens hun gav ham nogle små kys indimellem. Selvom Nath ikke kunne føle kærlighed, virkede det alligevel som om der opstod en vis intim fornemmelse mellem dem. Nath droppede kyssene helt, og fik hende i stedet til at læne sig op af han brystkasse, men han sørgede for det ikke var hvor hjertet sad, det ville han alligevel ikke risikere. Stille begyndte han at nusse hendes hår.

"I'm so glad I came here."

Kodashi lod sig løsrive fra kysne og bed sig selv lidt i underlæben igen, hun havde aldrig gjort sådan noget her før menafen eller anden grund var det kommet helt naturligt for hende.

Kodashi lod sig putte ind til Nath og lod ikke mørke til noget med hans hjerte, hun tænkte jo ikke over det men nød bare at lægge ind til ham.

"Det er jeg bestemt også"

Kodashis stemme var lav men gnaske blidt, hun var stadig helt grebet af det første kys og kunne mærke at det kunne hun nok leve højt på det næste stykke tid. hvor havde hun også en pludselig lys til at male noget helt nyt med noget romantisk undertone, det var jo helt fantastisk.

"I sær jeg fulgte efter dig" sagde Kodashi og kom med en lille blid stille latter

Nath nussede skiiftevis hendes kind og hendes hår. Aldrig havde han mødt en pige som Kodashi, hun var meget anderledes end andre.

"That was the best part."

Lød det fra Nath, han kyssede blidt hendes læber, han blev nød til at vende sig på enn akavet måde, men det var det værd.

"I would belive you were a angal, sometimes anyway."

Kodashi tog gerne imod Nats kys og besvarede det blidt.

Hun nød meget at lægge her ind til Nath og kunne bestemt godt bliver her i flere timer selvom det nok ikke var muligt på nogen måde.

Kodahsi rødmede lidt. og kiggede sødt op på Nath.

"Nu er det her vel ikke en drøm"

Kodashi kunne nemt tror at det her bare var en drøm, det føltes så uvirkeligt men stadig så rart.

"For så gid jeg aldrig vil vågne" sagde Kodashi blidt og kyssede Nath blidt.

Nath rystede på hovedet. Han nev hendes blidt i armen.

"Are you waking up?"

Nath gengældte hendes kys og lod det vare en godt stykke tid.

"Eventhough I would give everything to stay here, I have to go. I have a few things to do, before it's getting to late."

Nath havde lyst til at blive sammen med Kodashi resten af aftenen, men det kunne han ikke.

"AV"

Kodashi ømmede sig lidt over at være blevet nevet men grinte bare af det, da det kun var i sjov jo.

"Nej.. jeg er her stadig" sagde Kodashi med et sødt smil på læben.

Kodashi hørte godt at nath ikke havde så meget tid tilbage så hun puttede sig godt ind til ham og holdte om ham.

"Så har du også bare at ringe snart"

Kodashi ville rigtig gerne set Nath igen nærmest så hurtigt som muligt faktisk.

Nath fik sat Kodashi op så hun kunne sidde selvstædigt.

"I'll call really soon, I promise."

Nath gav Kodashi et langtrukket kys før han forsvandt derfra, lige så snart han kom ud derfra fandt hans sin mobil og Kodashis nummer frem og ringede til hende. Han ringede bare så hurtigt han kunnne.

Kodashi var lidt utilfreds med at skulle sidde selv, men fandt sig dog i det. Hun ville hellere hun blive læggende heledagen hvis det havde været muligt.

"Dejligt"

Kodashi lukkede øjne under kysset og nussede Nath i håret ganske blidt. Hvis det var det sidste kys hun ville få i et stykke tid så ville hun ihvertfald nyde det.
med et stjålent blik kiggede Kodashi lidt efter Nath som han gik da hendes telefon pludselig ringede.
Kodashi roede rundt i sin taske og fandt sin mobil frem, det var et fremmede nummer.

Kodashi tog telefonen og sagde "Det er Kodashi"