A cup of coffee my love?

Nath stod udenfor centret og ventede på Kodashi tog telefonen.

"Hey.. Do you wanna go out with me?"

Nath prøvede ihærdigt ikke at lyde som ham selv, men det var svært, hans stemme var ikke helt almindelig, den var hæs, lys og mørk på samme tid. Det var underligt. Men han gjorde det godt, han skjulte den godt.

Kodashi undrede sig lidt over hvem det der var der ringede til hende, hun kunne ikke genkende stemmen som sådan.. Dog faldt ti øren til sidst for Kodashi der måtte frine lidt over det, dog valgte hun at spille lidt med på den.

"Uha.. Det ved jeg ikke.. ser du jeg har lige mødt en vidunderlig fyr i dag som jeg venter på ringer.. så jeg ved ikke om jeg kan tillade mig det"

Kodashi syntes det var helt sødt at Nath allerede ringede hende op, for hvem skulle det elelrs være.. Og hvis det ikke var Nath.. så var der heller ikke noget problem for det var ham Kodashi ville ud med.

Nath lod et smil glide over hans læber.

"That was to bad, I don't think he can give you what I can."

Nath synes det kunne være lidt sjovt at drille hende.

"Don't worry Kodashi, it's just me."

Sagde han med sin almindelige stemme.

"Where do you wanna go?"

Der kom et smil på Kodashi læber over hvad Nath sagde i telefonen.

"Virkelig... jeg tror nu han kan"

Kodashi grinte lidt da Nath endelig afsløret sig selv, hun havde lidt regnet det ud, men det var nu meget sjovt alligevel.

"Havde jeg lidt gættet"

Kodashi overvejede lidt hvor hun entelig ville hen, normalt hvis hun skulle bestemme vile hun sige en kunst udstilling, men det var lidt for kedeligt for Nath nok.

"Det ved jeg ikke..... Hvad med du overrasker mig"

Kodashi fik indelig kæmpet sig ud fra det lille sted de havde siddet og ud i centeret igen.

Nath så smilende ud i luften, helt op til ham selv? Det var ikke et let valg.

"I'll think about it, and call you tomorrow with the details."

Nath trak på skulderne og overvejede hvad han skulle sige.

"Just don't ware lipstick or lipgloss, I don't want it all over my lips."

Kodashi smilede for sig selv og glæede sig til at høre hvad Nath kunne finde på at de skulle lave.

"Det vil jeg glæde mig til i så fald"

Kodashi kunne ikke lade hver med at grine lidt over hvad Nath sagde og besluttede sig for at drille ham lidt

"Uha.. så meget som du planlægger.. skal du ikke lige gøre dig fortjent til det først"

Kodashi vidste godt selv at hun nok ikke ville kunne lade hver med at kysse ham med det samme hun så ham igen, men det ville være meget sjovt at drille Nath lidt med at han skulle gøre sig lidt fortjent til det, selvom bare det at se ham ville være nok i sig selv.

Nath forvandlede smilet til en trist mine, selvom hun ikke kunne se det.

"Honey.. You know you love me."

Nath blev nød til at tænke længe over hans svar, før han kom med et selvsikkert svar, han hadede at være under skovlen, det var ham der skulle bestemme. Ikke fordi han var manschouvunistisk, men han havde bare brug for at være den der havde styr på det hele.

Kodashi grinte lidt og svarede

"Selvfølgelig... driller bare... kan sikkert ikke engang holde mig væk når jeg først ser dig igen"

Kodashi talte lidt lavt så en ældre dame ved siden af hende ikke skulle høre hvad hun sagde.

Hun glædede sig sådan til at lære Nath bedere at kende og at gå ud med ham.

"Jeg må vel godt drille lidt"

Kodashi begyndte at gå imod udgangen af centeret, hun måtte hellere se selv at komme hjem af og male lidt inden det blev alt for sent.

Nath nikkede.

"I thought that."

Der var intet ondt i Kodashi, blot små drillerier, hvilket passede godt ind til Nath der var ligesom hende.

"Sure it's okay, once in a while. Talk to you tomorrow."

Kodashi små grinte lidt for sig selv, Nath var helt sød når han blev overrasket af hendes drilleri, men hun ville ikke være ond og blive ved.

"Mmmm... Jeg vil glæde mig til du ringer"

Kodashi ville næsten ikke være den der skulle lægge på det kunne hun bare ikke få sig selv til.

Istedet rødmede hun lidt for sig selv.

"Jeg vil savne dig til vi ses igen"

Nath smilede for sig selv, han glædede sig mindst lige så meget som Kodashi, det var ikke svært for ham at få piger til at gå ud med ham, men de piger var ikke som Kodashi.

"I'll miss you too until I see the angel face of yours again."

Nath begyndte at gå væk fra centret.

"See you another time."

Kodashi satte sig på en bænk inde i centeret og smilede for sig selv, hun ville helst ikke have de skulle lægge på nu men der var vidst snart ikke anden udvej.

"Forhåbeligt snart"

Kodashi ville helst ikke have at der gik alt for længe inden de så hinanden igen.

"Jeg vil vente på du ringer igen"

Kodashi kunne allerede mærke hun ville vente meget utålmodigt på det, men hun måtte jo vente.