Together in electric dreams ~ Tristan.

Det tog lidt tid at masse sig op i baren for de mange mennesker.. Han kunne se nogen af de mænd Camille havde spillet imod henne ved bordet, men de nikkede bare til ham.
"Et glas vand..!" Råbte han over musikken og bartenderen kiggede lidt underligt på ham. Han havde været her et par gange eller 200 og det måtte være første gang duden med det sjove hår havde bestilt vand.
"Øhhh... Lille vand som i vodka?!" Råbte bartenderen tilbage.
"nej nej nej ... Bare et almindeligt glas vand ... 2 isterninger hvis du har!" - Tristan
"Okay... Er nogen blevet dårlige eller?!" Bartenderen skulede nervøst rundt efter nogen der lignede de skulle kaste op.
"Nej det er til min gravide kæreste!" Røg det ud af ham og han stoppede sig selv lidt for sent.. Hvorfor skulle han lyve overfor bartenderen også? De kiggede lidt forvirret på hinanden, inden bartenderen hurtigt gav ham glasset et nik.
"Here you go dude!" Sagde han hurtigt og gik videre til næste kunde uden at sige mere.

Tristan trak forvirret på skulderen og maste sig tilbage med glasset med isterningerne.

"Jeg er tilbage... Værsgo, nu skal du ikke overanstrenge dig" Smilede han og satte glasset ved siden af Camille. Knap havde han nået at sætte det før Tracy havde grebet fat om hans håndled.
Han så lidt på hende med et tomt blik... Orkede det ikke rigtig, men han vidste hun ikke ville give op.. Han kunne i øvrigt ikke huske om han havde givet hende et efternavn.. Det mente han ikke.. Men han havde været ret fuld.. Måske havde hun fundet ham over facebook eller lignende.. Der var jo ikke mange der hed Tristan..

"Arg, men jeg øh.. Jeg er så træt.. Har lige været ude og danse og ville så nødig efterlade frøknen alene her.." Prøvede han og lagde en hånd på Camilles stols ryglæn.. Han betragtede Tracy... Fandt hende egentlig ikke så attraktiv ... Hendes ansigt var lidt for rundt og øjenvipper lidt for kunstige.. Men self, det havde man ikke kunne se efter 10 øl dengang..

Bartenderen kunne ikke helt slippe tanken.Han havde efterhånden serveret Tristan en del gange og aldrig havde han haft en ide om at fyren var i et fast forhold og ovenikøbet ventede barn.
Han fik en glimrende ide! Det var nu sjældent han gjore sådan noget , sjældent han gad ulejlige sig.But every once in a while...
Han gik op til sin buddie, hviskede et par strofer i hans øre og pegede ned på Tristan.

Camille smilede til Tristan og modtog vandet.
" Tak luv, du en skat " , hun klappede ham på kinden...lidt hårdt,bare for at drille.
Et par af hendes kollegaer fra skadestuen var kommet og vinkede til hende ,et stykke derfra.
* Spacey, sikke stædig den pige er* tænkte Camille og så på hvordan hun nærmest trak i Tristan.Måske skulle hun fortælle pigen et par ting, for havde hun været gravid...eller blot hans kæreste så havde hun dyppet hende i en punch bowle-eller et toilet.

Men noget andet afbrød disse planer.En vildt skarp spot ,næsten blændende, blev med et rettet mod Tristan og ud af klubbens mange højtalere kunne man høre.....
" Og så har vi alletiders fyr blandt os i dag, og ved i hva venner, fyren skal sku til at være far!! "
Der blev hujet og piftet ...fra alle hjørner af....
" skal vi ikke lige se de kommende forældre en tur på gulvet?" Og så gik tilråbemde amok....
Camille så helt bleg ud....hvad havde Tristan lavet oppe i baren?

Spottet blev hængende ved Tristan og ud af højtaleren lød........

Det var tydeligt for Tristan at Tracy langt fra havde givet op.. Hun hev lidt i hans ærme med et stædigt udtryk og man kunne se at hendes libgloss indsmurte læber lige skulle til at skilles for at sige noget, men før hun nåede det blev han selv ramt af en form for spotlight, og han kiggede blændet omkring.

Tracy var bakket bagud ved overraskelsen, og nok og så frygten for at gøre sig selv til grin imens hele klubben kiggede.

Tristan stivnede ved ordene i højtaleren, og kiggede bedene hen på Camille imens han bed sig i underlæben, som om hun kunne hjælpe. Han havde ikke bedt om det her! Han havde ikke en gang haft i sinde at sige det til bartenderen.

Ud af højtaleren begyndte en country sang helt atypisk fra klubbens ellers noget tekno smag, med sangen "I loved her first" af Heartland.
Tristan trippede lidt og kiggede på Camille med et nervøst smil... "Rumour sure travels fast huh?" Sagde han med et 'i know nothing' blik.
"Skal vi bare få det gjort for de holder ikke op nu,.." Fik han sagt og rakte en hånd imod hende, det var det sidste han kunne høre inden klappen og jublen brød ud.

Camille kiggede på Tristan med vantro i øjnene.Dér sad han badet i neonlys , med fuld backup fra aftenens gæste dj og et 'daddy to be ' skilt i panden.Hvordan var det kommet til det på ....10 min ?

Der var to valg, som hun så det.Hun kunne panikke og benægte, specielt fordi hun ville få en hel del at udrede næste gang hun indfandt sig på sit job, på skadestuen.På den anden side....hvad kunne der ske? Harmløst var det, og hendes samvittighed var ren som nyfalden sne, såå....

Tracy så ud som hun tyggede på et surt nederlag, og Camille sendte et 'too bad honey , the boy is mine' blik , og to sekunder efter gav hun sin hånd til Tristan , kom op og stå og kunne ,helt ærligt, ikke lade vær med at le en smule, da de gik ud på danse gulvet og den smukke sang sluttede sig om dem.

Han fik fat om Camilles hånd og hev hende lidt tøvende efter sig.. På en gang lettet over at slippe af med Tracy der skabte en form for trykket stemning, men heller ikke helt tryk ved at være hele klubbens midtpunk for en løgn.

"Sikke noget vi roder os ud i ... igen..." Smilede han undskyldene og svingede hende en gang omkring så de stod overfor hinanden.
"Might as well make the bets of it then ? " Han grinede lavt og smilede lidt bredere, og denne gang mere i hans sædvandelige kække stil. '

Han tog fat i hendes ene hånd og lagde sin anden rundt om livet på hende, drejede en gang rundt og fulgte ellers afslappet musikken. En gang imellem kom små kommentare fra andre i klubben eller fra bartenderen i mikrofonen, men Tristan ænsede det ikke rigtig..
Af en eller anden grund føltes det som så længe siden han havde haft hende i armene ... Alt for længe...
Andre begyndte at danse med rundt om dem, men spotlightet blev hvor dte var.

En lille skælven stak af ned af hendes rygrad , da Tristan lagde sin arm omkring hende.
Hun havde , midt i alle mulige andre føelser hun også måtte have, altid følt sig godt tilpas der, som hun hørte til.
Alligevel vidste hun at hun nok ikke var 'typen' der hørte til...ikke i længden.

Men hos ham , med ham levede illusionen ihvert fald ,og hun nød den til fulde.

" Du skylder mig, efter dette...først skal jeg lege kæreste " hun lavede et vildt overdrevent suk og forsatte " og nu det lige før de samler ind til en barnevogn" hun skar en grimasse og nikkede i retning af hendes kollegaer der alle var i færd med at skrabe deres kæber op fra gulvet.De anede ikke hun havde en kæreste, og da slet ikke at hun ventede barn.Underligt nok.

Hun lo og trådte nærmere ind i hans favn...." Jo....vi må hellere få det bedste ud af det , hvem ved hvornår vi får mulighed for at danse sammen igen prins?" Og så lagde hun hovedet ind mod hans skulder.

Han himlede med øjnene, stadig med et spøgende smil.
"Well... At jeg skylder dig et eller andet i fremtiden er vel betaling nok for at bilde hele klubben at jeg er den heldigste fyr til stedet eh?" Sagde han drillende og slap hendes hånd for at folde begge hænder rundt om hendes talje. Selvom han sagde det på spøgefuld hvis, ja så mente han hvert et ord.
Med det ikke at sige at han ville kaste sig ud i at have børn i en alder af 18, men en gang i fremtiden måske... Også skulle der en fantastisk pige til..

Han lod hende lægge sit hoved imod hans skulder og vilede sit hoved imod hendes hår.
"Du skal bare kalde, så er jeg der og klar til at danse... Til klokken slår midnat" Han mumlede nærmest det sidste... De første par gange de havde mødtes havde de altid skilledes ved midnat... Et kort sekund drømmede han sig tilbage til anden gang de mødtes... Var det ikke selv samme klub? Han fangede et glimt af lykkearmbåndet om hendes håndled.. Den aften ved midnat var hun forsvundet... Kun efterladt en række perler der var faldet af hendes fod-kæde... Han havde samlet et par stykke op...
Var det ikke en af de perler han havde brugt til at binde ind i det gamle læder armbånd hun nu havde om håndledet?

Hans lille bemærkning fik en lille latter til at trille frem.
" Den heldigeste fyr i klubben? Yeah right..du hænger ud med en fe-læge- telekinese- mutanten....de er alle grønne af misundelse " sagde hun og rynkede lidt på næsen.

Da hun fik begge hænder fri ,placerede hun dem
på hans skuldre, og her fulgte de i ny og næ rytmen i den fine sang, og strøg over ham, med blide små træk frem og tilbage , på skift.

Hun havde lukket øjnene i , mest for at kunne ignorere spottet der tydede på at klistre til dem nummeret ud, og istedet bære fokuserer på...ham.
Den første, den eneste hun indtil nu havde åbnet op overfor.

Alt i livet var et spørgsmål om timing.Timing og tilfældigheder.Og hun håbede at de en dag måske ville vise sig nådige over for hende og Tristan.Indtil nu bestod deres sparsomme tid mest af ...arbejde...og så de her magiske små stunder, de stjal sig til 'når de så deres snit til det ' .

Uden at tænke over det, nussede hun lidt op af hans hals, og og et lille smil hvilede på hendes læber.

Han smilede for sig selv og sagde først ikke noget. Han besluttede dog at svare lidt efter...
"Tja... Menneskerne her kan hverken se du er fe, læge, telekineser eller læge.. De ser bare en smuk pige, så er det vel godt det samme? " Han grinede lavmælt og tilføjede hurtigt:
"Men når jeg selv er ponghår-hunter-opladeligt batteri - mutant, jamen så passer jeg jo fint ind i selvskabet"

Han kunne egentlig have blevet sådan her længe. Et øjebliks stjernestund som han vidste han ville tænke tilbage på imorgen som et alt for kort sekund...
Han smilede og grinede en smule da hun kildede hans hals, hun havde lige ramt et kildent punkt.

Hun lavede en meget diskret rysten på hovedet, mens hendes snude stadig næsten var boret ind i ...ham.
Manden havde jo ret. Ingen af dem fulgte det lidt triste og grå gennemsnit på en ung kvinde og fyr, de var vel begge....anderledes. Hun havde nu altid opfattet ham som det, men udelukket på den gode måde ,også inden han pludselig kunne grille folk. Det var hans måde at...tænke, at ræsonnere og lege med ord på...og det fact at han virkede lidt...kræsen...hvis man kunne kalde det sådan. Det var træk hun syntes om, og var begyndt at elske hos ham.
" Jamen...du har jo nok ret, farmand " drillede hun.
Camille havde ingen intentioner om at sætte børn i verdenen, ikke de første mange mange år anyway, men måske derfor var det en smule sjovt at drille med det.
Hun løftede sit hoved lidt væk ,trak sig en anelse ud , bare for at kunne se på ham.
" Sååå Maisy , hva ?! " halvdrillede hun, men man kom da nok ikke helt uden om at hun stadig var lidt nysgerrig.

Det var sjovt som når man var så tætte på hinanden kunne han dufte hendes parfume.. Det var nok en vrøvlet tanke, men det eneste han tænkte på et øjeblik var at han var sikker på, at hvis en hvilken som helst anden havde haft den på, havde den ikke virket så tiltrækkende.
Han smilede bare og rystede en anelse på hovedet af hendes drilleri, det rørte ham ikke så meget lige nu.
Det næste fik ham dog til nervøst at kigge over skulderen.. Man vidste aldrig om man skulle tale om solen før den var der.
"Tracy... En pige jeg mødte ´´en enkelt gang til en fest for halvandet år siden..." Begyndte han og kiggede tilbage ned på hende. Næsten en skuffelse over at hun havde trukket sig lidt væk nu.
"Jeg var sanseløst fuld... Tror jeg muligvis kom til at kysse hende en uskyldig gang... Men jeg aner ikke hvordan hun har fået fat i mit fulde navn.. " Han sukkede og kiggede op imod loftet et sekund inden han kiggede ned på Camille igen,
"Jeg vågnede næste morgen med ustyrlige tømmermænd og en gruen for muligvis at have givet hende noget der kunne spore mig... " Han grinede og rystede på hovedet... " Den klæbrige type..."

" Det..var godt nok længe siden " svarede hun blot,med et hint af et smil.Sangen ville snart være ved vejs ende, og hun var besluttet på at få det hele med, så hun puttede sig ind til ham og hendes hænder gled ned og lagde sig til hvile,på hans bryst,imens de dansede stille.
Hun opdagede en ny følelse....en hun ikke var begejstret for,den var ikke...sm

---

uk...nærmere grim og hun hadede det fact at den overhovedet havde bo i hende.
Hvordan i hede hule helvede, kunne hun stå her, i mandens arme og være jaloux på en tilfældig pige han for halvanden år siden havde kysset? Hun måtte være dehydreret, eller have slået hovedet...
Hun knuegede sig lidt tættere på ham.
Det gav jo ingen mening og hun ville se at få bugt med den side af sig selv , meget hurtigt enda.
Hun så at pigen stadig sad ved deres bord, hvilke hun fandt en smule provokerende ,nu hun vidste de ventede barn...eller..ja,det troede hele klubben så.For katten ..
" A Boy or a girl?" Mumlede hun op til ham,for ikke at flække af grin.

Tristan kunne ikke helt lade vær med at grine ved hendes llettere ironiske spørgsmål.
"Boy... En jeg kunne lære at spille baseball og se top gear" Smilede han ogkiggede lidt drømmende ud i luften. Selvom der var længe til han overvejede ægteskab og barn osv, så var det da noget han blev nød til at indrømme sneg sig ind i hans hoved fra tid til anden.

"Det, også ville jeg blive alt for beskyttende overfor en pige" Sagde han tilsidst ogtrak sine arme tættere om hende. Han var overbevidst om at han ville blive den her gamle paranoide nisse der sad derhjemme med sin riffel og ventede på at datteren skulle komme hjem med hendes nye kæreste.

Sangen faidede ud i noget violin spil og folk stoppede op og klappede lidt af sig selv og hinanden. Spotlightet forsvandt også igen.. På en måde en skam faktisk.

Hun lyttede med, hang fast ved hans ord, som smilet hang fast på hendes læber.
livsbekræftende billeder der emmede af nærvær, harmoni og fælleskab poppede op for hendes indre lysbilledfremviser ,som han lod fantasien fortælle.
Hun kunne kun al for let se ham...Tristan...med en lille knægt ved sin side.En lille hånd trygt holdt af en større.
Tristan på hug forklare og pege rundt , for at guide og lærer den lille søn ..ting.
Bade og putte om aftenen.Hun håbede han ville blive den slags far , den slags far der deltog i sin lille drengs opvækst og liv.
Hey! Hun HÅBEDE ?! Nej, det gjore hun da ikke...hun troede han blev....hvorfor dog håbe? Det var jo slet ikke sikkert at...
Nej! Den stoppede her!
Hans arme trak hende tættere ind og Camille mærkede med det samme en...reaktion, måske nærmere en følelse af at ønske at kunne blive dér i hans arme, til evig tid.
Imens hun forsøgte at benægte det, da det var rimeligt ...upraktisk...så små grinede hun en smule, ved tanken om de stakkels drenge der skulle gøre deres hoser grønne , hvis Tristan fik en datter.
Helt sikkert ville dusør jægerens instinkter være helt fremme i skoende der.

" Du bliver en fantastisk far" nåede hun lige at sige inden melodien ebbede ud og de ikke længere stod badet i lys.
" Så...nu har vi gjort vores forældre pligt ...den første af slagsen " sagde hun muntret og kastede et blik ned mig Tracy ,der sad og så ud til at være faretruende tæt på at gå i et coma forudsaget af uopmærksomhed.

En ... Varm... følelse bredte sig hele vejen fra hans mave og ud i fingerspidserne ved hendes ord. Han kunne mærke blodet trykke imod hans kinder og det fik ham til at kigge skråt ned i jorden for at skjule det.

"Tak.. Tror jeg da.." Svarede han hendes ord. Det hele virkede underligt tæt på et øjeblik, men så smilede han skævt og kiggede op igen. Han vidste ikke med hende, men inden han gjorde sig de store planer, der ville han ud og se verden ordenligt. Ud og opleve det hele. Nå følelsen af at kunne sætte sig tilbage i en blød lænestol og sukke tilfreds, velvidene at man har nået det man gerne ville.

"Jeg synes vi kan være stolte.." Grinede han og fangede ud af øjenkrogen nogle folk på vej derhen. Han synes at genkende dem fra det Bryllup Camille og han selv havde været til, ikke så længe siden.

"Er det ikke...?" Spurgte han og nikkede i retning af folkene.

" Så lidt " svarede hun lidt klodset og tænkte at det burde ikke være ham der takkede,men alle dem der ville være en del af det...en del af ham, der burde takke.
Hun rystede de blonde messy lokker lidt,måtte liige få rystet det hele på plads, tydeligvis der var en løs skrue et sted derinde, den måtte hun lige få finjusteret.
Tristan afbrød hendes tanker med hans 'bryllupssnak ' og hun kiggede i den udpeget retning.
Måbende så hun selveste brud og gom ,nære sig med hastige skridt.Begge havde de store smil plastret ud over hele hovedet .
Camille greb fat i Tristans arm og gav den et klem.
" merde....det her ender i kaos" sagde hun alt imens hun sendte Lars og Linda et smil,og vinkede med den anden hånd til dem.

" Hvad fanden....der overhalede du mig sku ..lige på målstregen dude, tillykke " lød det fra Lars da han daskede Tristan på skulderen.

Tristan sank en klump da de kom lidt tættere på... Det var Lars og Linda.. Skulle de spille med eller benægte? Han kiggede panisk ned på Camille, men nåede ikke at sige noget inden parret var noget op til dem og lars havde hilst.

"Arg.. Jeg .. øhm.." Begyndte han lidt kejtet og prøvede at kigge i alle andre retninger end selvskabet, inden han måtte opgive og fik øjenkontakt med Lars igen, skød ham et skævt smil og svarede.
"Tingene gik stærk lige pludselig.. Tak tak ... " Han anstrengte sig for at virke overbevisende og gned sig over skulderen. Han havde ikke den fjerneste ide om hvordan de forklarede sig ud af det her om et par måneder og Camille ikke havde en lille bule på maven.

"Så... Længe siden?" Sagde han og tog diskret fat om Camilles hånd.

Camille tænkte på ....alkohol.Stærk alkohol.
Noget der kunne hjælpe lidt...bare lidt på det rod de stod i til knæende.
Hun kiggede lidt vantro på Tristan ,der netop have bekræftet deres 'sitiation' og det væreste var,hun kunne ikke være sur.Hele klubben havde fejret dem 20 sek inden,så den var ved gud noget svær at slippe ud af nu.
Hans hånd fandt hendes og egenlig var hun...taknemmelig, for hun følte det lidt....overvældende, komisk og ...underligt at lege med forældre rollen.Det at de legede med bekendte nu, fik det næsten til at føles ægte og hun greb sig selv i at have den frie hånd liggende beskyttende over sin ellers så flade mave skind.
" Camille....tillykke skat...fortæl mig alt..hvor langt er du henne ? Kender i barnets køn? Navne! Hvad med Lars hvis det en dreng?" Lindas tale strøm virkede som biblen, uendelig og meget kedelig.
" En dreng...det bliver en dreng " fik Camille presset ind og Lars tog straks over .." Hva satan...det skal fejres...hvad skal sønnike hedde" spurgte han Tristan, imens han gennede dem alle ned mod et ledigt bord.Han vidste gudske lov ikke at Tracy sad med nysgerrige øjne og ventede på dem.

Tristan grinede lidt halv akavet og fulgte bare med i den retning han næsten blev skubbet. Heldigvis væk fra den meget klæbrige Tracy. Han kunne have svoret at se hende skyde et ondt blik efter Camille, inden hun rejste sig og forsvandt ind i menneskerne midt i lokalet.
Lars' ord slog ham tilbage til selvskabet og han flakkede lidt med øjnene, smilede drilsk og blinkede til Camille.
"Tristan jr. måske?" Grinede han og slog hovedet lidt tilbage. Så rystede han lidt på hovedet og sagde det første der poppede ind i det.
"Eller Zean måske? Tror ikke det er besluttet endnu" Sagde han så, uvidende om hvorfor det lige skulle være Zean der hoppede ind i hans hoved,

Camille begyndte at le.
" Sikke...kreative navne ,skat ...de er klart accepteret begge to. " små grinede hun imens de alle tog plads om det runde bord .
" Nå.." sagde Lars .." inden i giver Linda her al for gode tanker så tror jeg lige jeg henter noget at drikke til os.Og Camille....sodavand ?" " øh...cola, light" klemte hun lidt sammenspidst ud og synes klart at deres lille joke havde enorme omkostninger, men åbenbart kun for 'the mother to be' , hvor var det strengt !
Hun kunne jo selvfølgelig simulere et toilet besøg og så liiige nappe et par shots på vejen.
Ja! Det var da det hun gjore.Et langt mere afslappet og større smil bredte sig over hendes læber .

Lars vendte tilbage med en bakke fuld af både øl og shots....og en cola , coca!
Og han begyndte at dele ud,imens han rokkede med til " love changes every thing,af climie fisher " han snorrede enda en omgang omkring sig selv imens han sang med.
Camille kiggede....der var noget meget ...retro...over Lars ,på en måde.
" Undskyld mig....jeg skal lige et smut på det lille hus" .Uskylden der lyste ud af hende brændte lige så stille ud , i takt med hun nærmede sig baren,hvor hun indtog sin plads,klar til at handle.Hun slikkede sig om læberne.

Tristan nikkede stolt til hans navneforslag. Selv hællede han mest til Tristan Jr. Det ville være smukt.
Han satte sig selv ned ved bordet overfor Camille og folede afslappet armene. Han kunne ikke holde et grin tilbage da Lars ville hente drinks. Lars opdagede intet da Tristan sendte Camille et flabet smil. *Hyg dig med din cola* var alt han kunne tænke.

Lars kom tilbage med bakken fuld af diverse delikatesser fra alkoholens verden. Tristan lagde hurtigt ud med at snubbe et Bailey shot og skylde den ned.
Han kiggede efter Camille der rejste sig for at besøge toilettet... yeah right... Det var nok godt at Linda og lars ikke var de skarpeste mennesker der fandtes. Han smilede og rejste sig op, nikkede til parret.
"Jeg er tilbage om to sekunder. Vil lige hente mig en gin og tonic fra baren" Sagde han tilbage imod dem og satte retning efter Camille, imod baren.

Han kom på ingen tid op på siden af hende ved baren.
"Burde du bestille alkohol i din tilstand?" Drillede han og bestilte sin drink, inden han kiggede på hende igen, et flabet smil dominerede hans læber.
"Du ved godt dametoilettet ligger modsat baren ikke?"

Lars kyssede Linda i håret Og fik igen taget plads ved bordet, hvor en gajolshot hurtigt lod livet.
" okay dude, see you in a White" sendte Lars Tristan afsted med, og sagde til Linda " vi burde sku se de to noget oftere,skat,de er godt folk siger jeg dig" " ja, og så er hun gravid" svarede Linda og sendte Lars et blik.

Camille havde akkurat kun fået bestilt sine to ROM og cola, idet hun mente at den ene kunne drikkes nu og den anden måtte med ned til bordet og agere almindelig cola,
Da hun modtog sine drinks, havde Tristan indfundet sig, og selv om der absolut ingen grund var til det , så hun næsten helt skyldig ud,som var hun taget med hænderne grådigt nede i småkagedåsen." Tænk at møde dig her farmand " sagde hun og begyndte at le.
" er toilettet den anden vej? Ej...det tænkte jeg ikke lige på . Men jeg siger dig, får vi nogensinde børn....så er der solidaritet...drikker mor ikke drikker far ikke !" drillede hun.Det var på ingenmåde en sandhed hun kunne drømme om at praktiserer og havde hun virkelig haft en lille starut i mavsen, ville det ikke have generet spor ikke at drikke, men lige nu....hvor det bare var....en smutter....der var det lige lovlig meget at forvente, så hun kiggede trodsigt ind i hans smukke lysbrune øjne og satte glasset til sine læber, og drak.

Han smillede smørret og satte en albue på baren.
"Det er nok en god ting Lars og Linda ikke er de skarpeste mennesker i verden.. så ville de nok have tænkt over beliggenheden af toilettet" Drillede han med et glimt i øjet.
"Du kan glemme det.. Hvis jeg skulle passe på dig med hovedet fuld af hormoner og stress over børneværelse - så ville jeg gå psykisk ned uden alkohol" Svarede han kækt.

Han løftede et øjenbryn og skævede til hende. Tydeligvis utilfreds med at hun drak alligevel.. Oh well...
"Trodsige kvinde... skal du med tilbage, eller vil du blive til endnu en runde shots?" Smilede han og begyndte at bane sig vej tilbage til bordet.
En person stødte ind i ham og ved et nærmere kig smilede Cody stort til ham.
"Hvor har du været ?! Jeg har ledt efter dig overalt... var lige udenfor og lede også var du bare her" Grinede Cody fjoget og fulgte med ned imod bordet.

Hun nikkede, sandt at sige var Linda og hendes mand ikke de hurtigeste cykler på molen, men tilgengæld var de gode og loyale venner.

Aha, så den iden om solidaritet faldt ikke i godt jord hos Tristan, hvilke fik et stort smil til straks at indfinde sig. "Du kommer til at hygge dig...i ni måneder...med din danskvand....for jeg kan udmærket passe på mig selv" svarede hun trodsigt og gled ned fra bar stolen.
" ja...jeg kommer med tilbage hvad tror du ellers? Noge må jo beskytte dig mod Casey , [b]når[i] hun finder dig igen " sagde hun med et glimt i øjnene og rakte ud efter hendes anden drink, så hun havde dem begge med sig tilbage.

" Hey...Mr. Skywalker, nice to see you " hilste hun på Cody da han bumpede ind i Tristan.
Hun havde nu altid syntes godt om ham. " Hvor er din bedre halvdel i dag? " spurgte hun ind til hans udkårende.

Imens hun fik et svar ( måske) fra ham, nåede de imellem tiden hen til bordet igen.
Camille nåede lige at opsnappe Linda , i en lidt plagende tone , sige " Hvorfor må Camille få en baby nu og ikke jeg? Hun er ikke engang gift!"

* oh my....jeg skal love for den lille prank lever sit liv*'
Hun kunne bare ikke stå imod, lysten pressede sig på....og selv om hun vidste hun burde lade vær , så åbnede hun alligevel munden og fra læberne flød ordene, frankeret af et indsmigerende smil til Tristan.

" Hør skat...har du overhovedet nået at fortælle Cody om de dejlige nyheder?" - og så løftede hun sit glas og mimede ' skål' , inden hun tog en tår.

Cody lyste op da han pludselig fik øje på Camille og havde straks skråttet Tristan for at snakke med hende.
"Den ærede queen Amidala!" Udbrød han og begyndte straks en længere prædken om at kæresten var med veninderne til et eller andet polterabend et sted og at han følte et pres til også snart at forlove sig når alle andre blev det.
"jeg mener bare.. Mig og Tanya har været sammen i snart et år nu ! Og jeg bliver jo ikke yngre.." Fortsatte Cody, tydeligvis en smule beruset efter en aften i klubben.

De nåede ned til bordet med de andre. Tristan havde egentlig tænkt sig at sætte sig ned med sin gin og tonic og lade Cody underholde lidt, men han stivnede og kiggede uforstået op Camille. Havde hun misset noget her? Hun var vel klar over at hun faktisk ikke var gravid? Han sendte hende et misfornøjet blik, men nåede ikke at sige noget havde Lars udbrudt i en munter tone.
"Vidste din ven her ikke i ventede jer!?"
Først smilede Cody bare dumt, men eftersom ordene trængte ind begyndte han at se mere forvirret ud, og vendte sig til sidst imod Tristan, som stod lidt akavet og bed sig i læben.
Først gjorde Cody ikke noget, men inden længere ruskede han han Tristan i overtrøjen imens han højlydt råbte i stil med:
"DU SAGDE I IKKE VAR KÆRESTER ! DU SAGDE I IKKE HAVDE SEX DA JEG SPURGTE!!" Sådan fortsatte det lidt, indtil Cody endelig slap og plaprede lidt videre.
"Hvorfor vidste jeg intet? Eller self vidste jeg i havde den der ting der, for dte var åbenlyst, men se bare NU!!!"
Tristan blev semi pink i andsigtet og prøvede forgæves at tysse på Cody.