Together in electric dreams ~ Tristan.

Cody og Camille simulerede en lille lyssværds kamp der varede en fem sekunder, før end Camille havde fået en arm skåret af og Cody havde kastet sig ud i en længere forklaring på hvorfor en forlovelse lå lige rundt om hjørnet.
Hun lagde en hånd på hans skulder og hviskede , inden de nærmede sig bordet." ved du hva Cody, jeg vil ikke en gang forsøge modbevise dig.Hun er en skøn pige og i passer godt sammen".
Så klappede hun ham på ryggen, et par gange.
Hvad var pointet i at snakke ham ud af det ? Han og Tanya var faktisk rimeligt kære sammen, og de havde haft en god tid sammen, hvad hun kunne forstå på Tristan.

Okay...det virkede ellers som en genial lille hævnting på Tristan, at lade den bemærkning om graviditet falde til Cody. Hun var dog ikke ligefrem forberedt på Codys reaktion.
Han kastede sig nærmest over Tristan og Camille var sikker på hans klagende råberi, måtte kunne høres tværs gennem klubben, trods den mega høje musik.
* dumt...dumt* talte hun til sig selv i tankerne...og ledte efter en udvej.
Hun kunne have faldet mere eller mind død om på stedet, da Cody borede i at de ikke havde sex.For fanden da, havde de haft sådan en samtale?! Og gentaget blev den også nu.
Hun drejede hurtigt ansigtet mod Linda , da hun åbenbart også synes at have noget at tilføje....for Linda sad med pegefingeren i vejret, som en lille skole elev der netop havde fået ordet, og sagde - uden at vide hvor meget hun fejl hun faktisk havde " Altsår ...jeg er rimelig sikker på at de har sex, udover babyen ligesom er et bevis...så har Camille selv fortalt m.." " Linda!! Gider du lige !!" afbrød en forfærdet Camille og så Strengt på Linda.
Arh...hun kunne krybe i et mussehul.
Cody , der havde et svært anklagende blik rettet mod Tristan, havde sænket stemmen en smule men forsatte klagesangen " Så..du holder altsår igen over for mig , hva!" .
Camille selv, ledte efter en forklaring til Tristan,men den var på en måde meget langt væk og hun så bare lidt forvirret ud . Sandheden var, at Camille havde været til en middag hos Linda og Lars, og de havde arrangeret en slags blind date, til Camille, uden hun vidste det.Hun var blevet gal..og var gået i forsvar.Så istedet for at skulle forsvare og begrunde den manglende interesse i Pete, den blinde date, havde Camille stukket en hvid løgn og sagt at hun kom sammen med Tristan...og de var ' rigtige kærester med alt der hørte til'. Denne begrundelse havde Linda godtaget, uden at borer yderliger i det.
Lars rakte ud efter et par shots, som han skyllede meget hurtigt ned og Camille stirrede misundeligt på ham, inden hun drak lidt desperat af hendes rom og cola.
Med lidt held, havde Tristan overhørt Lindas kommentar ? jaaa og månen er lavet af grøn ost, Camille ,drillede hendes tanker igen.

Cody blev stille et øjeblik, og det samme gjorde Tristan da de begge kikkede på Linda. Cody med et konstateret udtryk, og Tristan med et forvirret udtryk. Hvad havde hende og Camille lige haft en samtale om, for noget måtte hun have misforstået.
Tristan grinede en smule forlegent og kløede sig i det orange hår.
"Jeg øhhh... Nej Cody sådan er dte ikke! Det skulle være en overraskelse..." Prøvede han at rede den ud. Cody kiggede mistænksomt på ham og synes ikke at godtage den.
"Det er stadig en vigtig ting du burde fortælle mig ! Men nu vi er inde på emnet så hvordan--" Fortsatte Cody og Tristan brød ind igen, både til Cody og Linda.
"Hey ! Guys ! SKal vi ikke stoppe med at rode i Camille og jegs sexliv, for det bliver rimlig akavet lige om lidt og jeg tror virkelig at det er en privat ting!" udbrød han en smule rød i ansigtet og Cody kiggede surt væk imens han mumlede noget i stil med "okay så.." Tristan kiggede et sekund ned i jorden, gad vide hvordan de ville reagere når de fandt ud af at Camille ikke var gravid? For hun kunne jo ikke bare sådan blive gravid, eller kunne hun? Det virkede som den lette løsning lige nu.. Dog ikke i længden .. Den tanke var selvfølgelig ikke helt seriøs. De måtte vel bare stikke en løgn om at hun aborterede eller noget i den stil.
Han sendte Camille et fortvivlet blik for hjælp.

Linda og Cody, der lige pludselig havde fået et tema at være fælles om, nikkede og sendte hinanden ' sigende' blikke.
Camille spærrede øjnene op ved dette da de to aldrig havde været i selvskab sammen før.Det var godt nok hurtigt at deres venne kreds blev rystet sammen.
Lars...der helt klart var mere end villig til at forlade baby temaet, for ikke Linda skulle plage videre, gik i gang med at uddele shots til alle . " Sæt jer nu ned...." opfordrede han, Lars var altid en joviale fyr.
Camille fangede Tristans blik, efter han havde haft sin lille ord duel med Cody og Linda, og fået bremset deres snak.Hun sendte han et taknemmeligt blik, og mimede et ' thanks'
Det kunne med lethed være blevet ...for meget info.
Tilgængæld tvivlede hun på at man kunne drille Tristan for meget.Så hun gik stille over mod ham, lagde sine arme glide rundt og låse sig omkring hans hals . De andre så et kærligt par, der ventede deres første barn, og smilede glad til hinanden omkring bordet...imens snakken gik igang om ny type potensforlænger.., hvilke var Codys indslag til samtale.
Camille koncentrerede sig bare om Tristan og lænede sig en smule ind til ham, for at hviske igennem klubbens høje musik.
" Hvis du har planer om en baby med mig, så må du hellere øve dig meget i konflikthåndtering, skat....for det bliver en lille mini kopi af dig selv" ...så trak hun sig smilende væk for at ville dreje omkring og tage plads ved bordet.
Hvor hun elskede at drille ham.Hun vidste at alene tanken om et barn, var nok til at udløse et panikanfald hos ham,

Han sukkede lettet da Cody og Linda opgav temaet og istedet satte sig ned. Typisk Cody at komme op med sådan noget. Det var langt fra første gang og de kunne også godt snakke om det, men lige foran andre og specielt Camille... Bare nej.
Han kiggede ned og smilede tilbage til Camille. Han var fulgt bevidst om at et barn mellem de to ville blive en farlig cocktail.. Især fra hans side.. At håndtere en miniudgave af sig selv .. Eller værre, så skulle Camille håndtere både ham selv og mini Tristan. Poor girl.
"Så længe barnet for nogen af de træk jeg elsker ved dig, så overlever jeg" Svarede han drillende igen, mest for at gøre hende flov, og tilføjede hurtigt inden han satte sig: "Og hvad havde du lige sagt til Linda?"
Hun vidste allerede at de sagtens kunne være to om at lege den leg. Ganske vidst var hun blevet bedre til den med at drille, men han var ikke dårlig selv.

" Årh ..hold dog op.." mumlede hun og vippede lidt med hendes drinkglas i hånden, en smule rasteløs.Hun viftede lidt med sin hånd foran panden, var det hende eller var her ikke ualmindelig varmt lige nu ? Hmmm...det var også nok bare Tristan og al hans...dril...gud vedom han havde en volume knap et eller andet sted? Så kunne man da skrue lidt ned.Men inden hun havde læst den opgave, havde han sendt et nyt spørgsmål afsted, iiiikke lige et favorit emne, nope.
Camille sukkede, hun kunne sikkert ligeså godt fortælle det..eller det meste af det anyway, ellers ville det vare resten af aftenen.Hun så ind i hans øjen og kæmpede en smule med ikke at smelte, han var ved at komme lidt for langt ind under huden på hende, erkendte hun med en lille bekymring.
" arh...det var noget blind date der kom på tale og...well..Jeg brugte dig som et slags værn....det er det hele " sagde hun med en lidt tøvende stemme.Det var vel ingen grund til at belem ham med det hele.Desuden vidste hun at hans ego ville eksploderer og det ville hun bare ikke være årsag til.Nogle tanker og følelser, var det bedstvat holde under vesten, eller i Camilles tilfælde..kjolen.

"Så siger vi det" svarede han og tilbage holdte et grin inde. Det var vidunderligt at se hendes kinder få en svag lyserød farve og mærke den måde hun blev en smule slået ud af den. Han ramte plet.
"Jeg tvivler på at det er så meget som halvdelen af historien, men hvis Linda trak 'det' ud af det der, så fair nok" Han blinkede til hende en gang og tog noget af sin drink.
"NEJ DARTH MAULS SVÆRD HAR TO ENDER!" lød det pludselig meget oprevet fra cody, tilsyneladende efter noget Lars havde sagt om starwars. Dear god no. Den stakkels mand havde lige nettop bevæget sig ind i et minefelt.

Camille tog starwars emnet, som hendes vej ud af den yders delikate snak med Tristan.
Hvad mon han egenlig ville sige...ville tænke hvis han vidste at han var den eneste fyr i hendes verden.Altsår ikke bokstaveligt, dear god..nej ..bokstaveligt var der overbefolket, men i hendes hjerte.Hun vidste han var glad for hende, men...hvor meget...hvor langt.
En del fyre tog sig ikke tid, til at udforske disse følelser, ikke ordenligt.- og opdagede derfor først at de skulle have æret med netop den bus, efter den var kørt og stoppestedet nu mutters tomt.
Hun sukkede og vendte sig imod de to fyre." Mauls sværd et et dobbeltsværd.Det er iøvrigt min total favorit scene, den kamp...så ingen bør disse den" sagde hun smilende til mændene.
Uden at tænke over det, snuppede hun en gajol shot og kylede den ned.
Fandens også...Tristan kunne bare altid bringe hende ud af fatning.
Måske...kunne hun finde på den ultimative hævn....men hvad?

Imens Cody hektisk fægtede med armene og råbte op om lyssværd og 'the dark side' skimtede Tristan ud af øjenkrogen at Camille skyllede et lakrids shot ned og viftede skuffet en finger af hende imens alle andre kiggede på Cody, men benyttede alligevel chancen til hurtigt at trække hende op at stå og begynde at trække hende med ud imens han råbte til de andre noget med at tage lidt luft.

Den kolde luft uden for klubben var noget helt andet end klubbens indelukkede varme og den friske luft gjorde godt.
"Guuuud det er godt lige at komme ud... Hvem ville tro det ville være så hårdt at være ventende forældre hva?" Sukkede han og tog et par skridt ud på den fugtige asfaldt.

Uh... Inbegrebet af et trodsigt blik blev sendt til Tristan da han viftede sin finger af hende.
En skam der ikke fandtes jomfrufødsler, for så kunne hun godt finde på at føre ham til far, bare for at generer og få det altid selvsikkre look til at falme, just a little.
Hun var da en pige med stor mangfoldighed af talenter, men desværre var akkurat denne slags fødsler ikke på repetoiret. Hun sukkede...hvad ville han nu? Da Tristans hånd lukkede sig om hendes håndled, og trak hende op af stolen.
" all righty...Im comming" små brokkede hun sig til ham, mest fordi han forventede det.
Hun var faktisk helt okay med at forlade deres lille skare af venner , og komme ud i det fri, som det så ud til Tristan ville.
Da de kom ud, øjnede hun nogle borde og bænke af træ et stykke derfra og trak Tristan videre i retning af dem.
Hun satte sig ned og signalerede med et klap på bænken, om han ville det samme?
" God ide...at komme lidt væk....al den støj" hun lænede sig frem og hviskede i hans øre..
" jeg gror ikke det er godt for vores barn"
Uh... Han skulle pine hele denne aften, med baby temaet. Der herskede ingen kære mor her....altsår lige udover Camille.

Inden han vidste bedre var han blevet hevet videre og længere væk fra klubben for at dumpe ned ved siden af Camille på en bænk. Nu hvor han var ude af støjen og i stilheden synes han at kunne høre rester fra klubbens høje musik, mest som en ringen i hans øre.
Velkendt gåsehud løb ned langs Tristans ryggrad da Camille viskede i hans øre, men han tvang sig selv til at læne sig afslappet tilbage og smile overbærende.
"Nej, både larmen og alkoholen... Godt du ikke kommer i nærheden af alkohol de næste 9 måneder så" Gav han hurtigt igen og løftede kækt et øjenbryn.
"Jeg ved ikke hvordan du klare det, jeg har allerede lyst til en ny øl.. Så igen, jeg kunne jo bare gå ind og hente en".
Han var fristet til at række tunge af hende, men gjorde det dog ikke.

Camille strakte benene og smilede ud i mørket.
Oppe over dem hang stjernerne som var de sat der med den ene årsag, kun til pynt og hygge , men ivirkelighede langt mere kompliceret end det. Mon der var liv? Egenlig havde hun altid sagt nej...men ...hvorfor skulle dette være den eneste planet med liv? Og hun vidste med garanti at der fantes andre dimensioner, såå det ville nok være en kende for naivt at lukke døren til den mulighed.
Med hovedet lidt på skrå kiggede hun på sin side kammerat, the daddy to be.
" Du...de dræber os langsomt når sandheden går op for dem, det ved du vel ? vi er nød til at lempe den ud...altså sandheden! - på den ene eller anden måde. "
Sagde hun blidt og morede sig lidt inden i.Når Tristan engang fik en baby, ville det blive den smukkeste unge, klædt i yoda outfik, hvis Cody havde noget at sige.
Camille have engang set på nettet , en sutte flaske formet som et lyssværd... Hmmmm...så var man da fan!

Tristan trak på skulderen og kiggede ned i jorden hvor græsset kiggede tilbage på ham i et mørkegrønt skær, som næsten blev blå i mørket. Man sagde græsset altid var grønnere på den anden side, men han havde svært ved at tro at der var andet end jord og rødder på den anden side, så igen, man vidste det vel aldrig før man kiggede. Hans fod ramte en græsknold og afslørede mørkt fugtigt jord under græsset. Nope ikke noget grønt der.
"Tja... Vi kan også sige at du arborterede på grund af druk" Drillede han og smilede kækt. "Men lad os nu vente lidt med det, jeg orker ikke deres hysteri nu" Smilede han videre. "Det klæder dig at være mor... Eller to be i hvert fald" Afsluttede han og måtte indrømme for sig selv at han ikke drillede eller løj der.

Hun lavede et dramatisk chokeret udtryk der hurtigt blev afløst af en frastødt tone..." af druk? Nææ du kan tro nej skattemand, det må blive noget i stil med at du ville bære mig over dørkarmen, men tabte mig...og så ...bye bye baby" sagde hun og fandt det egenligt slet ikke selv morsomt.
Noget ved tanken havde hun fundet rar, selvom det på alle leder og kanter var et fragment af ren fiktion...en lille fjer der nu var en rekord stor hønsegård.
" Enig....vi venter" stemte hun i. Glad for at udsætte den kedelige historie.
Hun slog et grin op...måske var hun ikke den eneste der var inspireret eller påvirketvaf promiller eller himlens smukke stjerne.
" Tristan...du er småskør" mumlede hun , ikke helt uimodtagelig for ordenes charme- eller hans - men så rettede hun sit blik mod de store buske, hvor lyden af kviste der blev kvast, kom imod dem.

Istedet for at blive på deres plads for at se hvad busken gemte på, begyndte Camille at trække i Tristans ærme.
Hun havde bare ikke lyst til en fight nu, og med hendes held var det et væsen af en eller anden slags,der lå og lurede derinde, og ventede på dets chance for at forvolde kaos , på et eller andet niveau.
" Kom nu T....vi går ind igen, du behøver ikke redde verdenen HVER gang sweetie"
Hun kastede et blik mod indgangen...." eller vi kan tage hjem til dig eller mig?" Årh gud, DET lød sku da bare heeelt forkert, men han kendte hende gud ske lov godt nok til at opfange hensigten korrekt.

Han lod sig trække med og kiggede imod busken. Det klædte ham ikke at løbe fra en kamp. Var det op til ham ville han hellere blive og redde verden IGEN, men for nu lod han sig hive med. "Uha... Hos dig eller mig? Ej, du bestemmer, men min lejlighed er nu et meget rodet sted som du ved.
Der lød et højt væs da en kat sprang ud fra busken bag dem. Stærkt efterfulgt af en gøende vovse lige i halen på den. Der kunne man bare se.

((Adminbesked - Camille du skal ind under P2p og skrive. Nu har jeg fået et rygte at vide om at du er på ferie, men jeg ved ikke lige hvor længe du faktisk er på ferie, men jeg vil godt strække den en ekstra uge for at give dig en chance for at skrive det korrekte sted))