Make your choice - Segovax

Cherlyn kunne se på ham, at han nød det lige så meget, som gangen før. Hun trak den nærende fornemmelse til sig, i den svage smerte han oplevede. Det var ikke meget, men nok til at hun også kunne fornemme den rislende fornemmelse, af de kolde negle gennem det varme kød.

"Slå dig løs!"

Hun vendte det med et lystigt grin, så han havnede over hende. Tøjet fra hendes krop fra borte, og sikkert kylet flere forskellige steder rundt i værelset. Det måtte der bekymres om senere. Hun trak ivrigt, og hurtigere sine kløer hele vejen ned over maven på ham, og ned over hans lår. Resterne af det ellers nydelige tøj, faldt som strimler omkring dem i sengen. Tilbage på ham, var ikke engang noget man ville kalde tøj. Ved synet af de små piblende bloddråber, blev hendes sanser vækket, og fristelsen vakt. Men netop da hendes hoved var nær, og færten ramte hende endnu tydeligere, trak hun hovedet tilbage igen. Mindet om kvalmen og smerten sidste gang fra hans blod, skulle ikke ødelægge den tur. Hun så med øjne dybe mørke øjne, der lyste spændt over hvad den ivrige mand, dog kunne finde på at præsterer, op på Segovax der tronede oven på hende. Hvis ikke hun var stærk i forvejen, ville hun nok være blevet mast. Og dog generede det hende faktisk ikke meget.

Han lod hende bare vende dem rundt og vendte hurtigt tilbage til fingrenes lege i hende, og kyssede hende på halsen gentagene gange, nu var han tændt og klar og svagt påvirket af alkohol men i det mindste ikke så meget at det ødelagde hans mulighed for at få den op... Han nød hendes krop under sig, men han ville nok være lidt hårdere og mere krævene end sidste gang...

Han ville nok mere bare tage hvad der var hans, men stadig ikke glemme hende i målet med at få sig selv tilfredsstillet...

"Åh det burde vel være din tur til at være den mest aktive? Jeg gjorde da det meste sidste gang..."

Han svarede hende bare kækt og smilende...

Et nydende, og længe ventet suk forlod hendes læber, da han allerede begyndte sin gamle leg igen. Hun lod ham hellere end gerne, og strakte nydende sin hals, da hans blide kys begyndte. Selv lod hun sin tunge pirrende strejfe omkring hans kind, og ned af den senede hals. Uden at bide hul, lod hun også de skarpe hjørnetænder dukke op, og drillende prikkede de rundt omkring på halsen.

Hun nød det. Om det ene eller den anden fik mest, måtte de gemme til senere.

"Mest aktive? Min søde.. Blodtabet må have svækket din hukommelse fra sidst"

Hun gav lige så flabbet igen, mens hun med sine stærke arme, hev sig længere op på ham. Lod deres bare kroppe strejfe mod hinanden igen, og opleve at det var virkelighed. Ikke bare deres lystne fantasier, der gik amok i en alkoholrus. Hun pressede blidt sine bløde læber mod hans hud, flere steder på hans brystkasse, alt imens hendes hænder kærtegnende gled rundt, og undersøgte hver en millimeter af hans savnede krop.

Han ville hellere end gerne diskutere det med hende bare for sjov, og for at få lidt gang i hjernen omkring andre ting så han måske ikke ligefrem kunne huske det bagefter det ville være rart så han ikek skulle bøvle med bebrejdelsen og skylden...

"Åh... Jeg husker skam tydeligt hvem der løftede hvem..."

han nød følelsen af hende, og klagede ikke men han ville gerne have hun var den mere aktive og dominerende denne gang for at han kunne prøve noget nyt end det han var vant til, fordi specielt Colt var slet ikke den dominerende type i sengen...

"Jeg har bare brug for en mer dominerende kvinde..."

Han sagde det baare han var påvirket og det var tydeligt han sagde alt nu...

Han var mere.. snaksaglig end sidst, men det generede hende faktisk ikke. De sarkastiske, og dog opfordrende kommentarer han fyrede af, gjorde næsten hele akten en smule sjovere. Det fik hende til at ville opfylde hans nye og sære krav, men ikke uden at give igen.

"Så kan jeg heller ikke have været.. Medmindre de overarme er til pynt?"

Hun lagde hovedet en anelse til skrå, mens hun bed sig selv svagt i læben, for ikke at lave alt for mange unødvendige lyde endnu. Hendes blik der i øjeblikket ikke syntes at kunne bestemme sig, svømmede konstant mellem kulsort, og en chokolade farvet nuance, som blev der rørt rundt i dem, stirrede næsten artigt op på ham. Inden den næste kommentar.

"Ha! Dominerende... Det skal du få"

Selvom hun lå øverst, og virkede pænt lille i forhold til Segovax, greb hun roligt fat med de gyldne arme omkring hans krop. Kløerne blev drilsk, placeret i hans sider, mens hun skubbede sig hurtigt og præcist frem i sengen. Det endte med resultatet at de et kort øjeblik balancerede i luften, kun med hendes ben til at holde dem, før de bragede i gulvet. Med god forstand at Segovax kunne holde til det, smilede Cherlyn der nu lå på maven af ham, kækt med et kort grin.

"Lad os nu se om du kan klare det.."

Hun trak sine arme fri under ham, og placerede dem ivrigt på hans skuldre, mens hendes tunge pirrende gled længere og længere ned af hans krop.

Rummet omkring måtte have hoppet en halv meter ved landingen, og folk nedenunder, samt udenfor måtte snart undre sig. Men det generede hende ikke, da det eneste hun havde i hovedet var.. Ham!

Han var gad for at hun var med til at dominere ham... Han havde brug for det... Det med at han ikke altid skulle være den der skulle dominere som det altid var mellem ham og Colt... Han kunne lide det når det skete men nu kunne han ikke tænke andet end at han var træt af det, måske han skulle bede Colt, om at tage i lære hos Cherlyn?

Tankerne kørte i hans hovede...

"Åhh hverken armene eller fingrene er til pynt... Men det kan du vist godt mærke?"

Han legede stadig med fingrene i hende endnu vildere end nogensinde, mens hun flyttede dem, og han smilede bare da de ramte gulvet...

"Klare det? har du set hvem du har med at gøre? Jeg kan holde til alt, eller ihvertfald alt du kan byde på..."

Inden hun begyndte at slikke ned af hendes krop, havde han kort sat tænderne i hendes hals, og drukket lidt mere af hendes blod...

"Tak..."

Han lod hende så bare slikke ned af hans krop, og lod hende bare gøre hvad hun ville...

Sejren over endelig at have fået ham, alkoholen fra før, og nydelsen han påførte hende. Alt sammen blandet sammen i en stor, halforvirrende men ganske behaglig cocktail, styrede hendes krop lige nu. På den ene side ville skreg hendes hoved på at flå ham, nyde ham nu og her. Den anden, skreg lige så højt igen, langsomt, nyd det og pin. Et mix, var alt hun kunne komme frem til.

"Når det var dem! En smule kan jeg da.."

Hun lukkede øjnene kort i, lige idet de bragede i gulvet. Den knasende lyd, af gulvet der gav efter for den enorme vægt, af deres kroppe, ramte hendes skarpe hørelse. Ellers var det kun lyden af hans åndedræt, og hendes egne suk, i rummet hos dem.

"Holde til alt? Nu får vi se"

Hun smilede et hvidt smil, med hele det skarpe tandsæt blottet, med lod dog hurtigt smilet falme til et kort grimasse, da hans skarpe tænder skar gennem huden. Hun nød at han drak af hende, men det var noget lidt andet, med hans rovdyrstænder når de skulle gennem huden.

"Tak?.. For hvad dog?"

I et kort øjeblik stoppede slikkeriet, og hun hævede sit ansigt for at se ham. Hendes hage hvilede på hans velformede mave, mens resten af hendes nøgne krop, hang afslappet ind over hans stærke ben.

Han kiggede på hende, var det ikke tydeligt at han takkede for blodet, der kunne få ham til at glemme lidt af det hele, få ham til at huske at selv Colt havde sine problemer... Det var gået op for ham nu grundet Cherlyns blod...

"Tak for dit blod..."

Han havde nydt hendes slikke, og da hun ikke rigtigt gjorde noget længere, kiggede han lidt irriteret på hende... Han ville gerne domineres men kun seksuelt, og han kunne godt være lidt hård over for hende...

"Så kom dog igang!"

hans stemme var hård men stadig lysten, begæret og drillende...

Hun rystede smilende på hovedet af hans ord, og blottede drillende halsen af ham. Hun var for langt væk, til at han kunne sætte tænderne i hende, selv hvis han ville. Men det glædede hende, at han var blevet hug på det. Jo mere af det til ham, jo mere sjov til dem begge. Og mindre Colt..

"Ingen årsag.. Der er mere, hvor det kommer fra"

Hun endte med en kort skulen af ham, der endte i et ondskabsfuldt smil. Nok kunne hun lide det, men han skulle lære hvordan det var, at tale hårdt til hende, uden at vise dominans først. Hun blottede sine skarpe tænder, i et grin der sjælendt sås hos andre end psykopater, og jog tænderne i ham lige ved hoftens begyndelse. Det var ikke et drabeligt bid, men mere en ordre om at hun havde styr på det. Hun slap dog hurtigt bidet, for at undgå for meget kontakt med hans blod. Lidt af det strejfede hendes læber, og tungen gled sin vante gang over dem, for at fjerne det. Men den sære, lidt bitre smag der fuldte vækkede hende igen.

*Ingen blod til dig i nat!..*

Hun skrabbede lystigt sine tænder ned af hans lår, og lod sin tunge, flere gange prikke til de sår der blev skabt. Da hun nåede enden af hans ben, begyndte hun langsomt de mere blide kys, op af igen. Alt imens, hendes hænder gled frem og tilbage på hans lår.

Han bed sammen da hun bed, ham men han fandt det af en eller anden grund afligevel behageligt og en god følelse... Han vidste ikke hvorfor han havde det sådan, sådan burde man da ikke reagere på smerte og slet ikke af sådan en voldsom type som den ahn oplevede...

Han ahvde intet imod det, da hun bare skulle gøre som hun ville, men alligevel havde han lyst til at vise hende at han kunne håndtere hende, men han ville kun gøre det hvis hun ikke snart kom videre i legene... Han var nok lidt mere påvirket end der havde været planlagt...

"Kan man ikke lide at få mundtlige ordre? det kan være man vil have fysiske?"

Han nød det hun gjorde og begyndte at slappe af, og var bare afventene på at han regnede med noget bedre snart...

Hun lod sine tænder borer en anelse dybere, inden hun med en legesyg knurren slap ham igen. Det var svært for hende, ikke bare at slå sig løs som hun plejede, og blive ved med at suge blod fra sin partner. Men hun vidste det var anderledes med Sego, og hun havde allerede taget for meget..

"Jeg kan da sagtens klare odre.. Så længe jeg kan lide den"

Hun smilede hemmelighedsfuldt, og kravlede længere og længere op af ham, mens hun talte. Hendes bløde hud, strejfede bevidst mod hans hele vejen, bare for at se hvor pirret han blev. Hun ville godt selv igang, og det ville han tydeligvis også. Men det var sjovt at se hvor længe hun kunne trække den, inden dyret i ham gik amok. Og inderst inde, i kroppen holdte noget hende tilbage. Det var ikke skyldfølelse, langt fra. Men noget ulmende der ikke lovede godt for sig.

Hun lå nu oven på ham, og smøg sine ben ned af hans. Hun stirrede ham dybt i øjnene, med et begær der nærmest var ved at brænde hul. Men blodet der var strømmet ind mellem hendes tænder, fra det stadigvæk åbne sår, havde været for meget. Sidst havde hun kunne klare det, men det skiftede. Der var godt tid siden hun havde spist, og hendes krop kunne ikke lide det nye blod.

Hun lod sine læber kysse hans hals, og glide længere ned på siden af den. Ikke for at bide denne gang, men for at skjule sit ansigt. Små krampeagtige træk, var begyndt at opstå i hendes mave. Hendes tænder var bidt stramt og forpint sammen, mens blodet rasende begyndte at brøle rundt i hendes krop. Hun ville ikke ødelægge det. Nu havde hun ventet så længe! Men svedperlerne der tittede frem på hendes pande, fortalte at hun følte sig alt andet end klar. Hun tog sin hånd op, og tørrede dem væk i en hurtig bevægelse, før hun rettede sig op og smilede til ham igen.

"Det kan være du har lært noget nyt.. Du vil vise mig?"

Hendes stemme knækkede over midt i sætningen, men hun fortsatte smilende sin lille opmuntrende tale. Hun kunne måske lokke ham til noget, så hendes krop kunne samle kræfter, eller komme sig. Det var ikke synderligt meget blod, men det var utroligt.. irriterende for kroppen.

Da hun begyndte at få det skidt, vækkede hun lige så langsomt alt andet end dyret i ham... han havde faktisk lyst til at bære hende over på sengen og passe og pleje hende til hun havde det godt... Han vidste dog ikke helt om han kunne lade hende være når hun lagde der nøgen på sengen, men nu havde de da lejet værelset ihvertfald i de næste 48 timer, da han ikke kunne slippe mindre af en eller anden grund...

Han tog fast i hende og smed hende op på sengen, hvor han sank ned mellem hendes ben, og begyndte at lege med hende med tungen... Han gjorde det vildere end han havde gjort det sidste gang, og hvis hun ikke virkede til at få flere krampet ville han gå videre men hvis hun fik, ville han pleje hende istedet... Han var tvedelt men stadig var Colt som slettet...

Han fortsatte den vilde lege med tunge, mens han lod et par fingre lege med i den vilde og sensuelle leg, han havde gang i og han håbede bare at hun også nød det...

Cherlyns blik forholdte sig overraskende roligt, i forhold til hvor store smerterne havde vokset sig til i maven. Hun prøvede at kontrollere sin krop, som kun en med et par hundrede års erfaring kunne. Men det var svært, for varulve blod var ikke en kendt sag, blandt hendes smagsløje. Og om det så var, gjorde det intet godt for en dæmons krop.

Det rolige blik, blev dog erstattet af et overrasket gib, da han pludselig greb fat om hende, og med lethed smed dem begge op i sengen. Han var dog ikke sløv om at komme igang igen, og hun nåede knapt at få åbnet munden, inden hans hoved sank ned.

Hun greb fat om dynen de lå på, med sin lange slanke fingre. Kløerne borede sig i dynen, og efterlod dem itu, som hvis en rasende hund havde været igang. Nydelserne fra hans lille bedrift, konkurerede hele tiden med kramperne i maven. Hun kunne i bestemme sig for om hendes små ikke villige vrid, var på grund af smerte eller nydelse.

Men hun ville have han skulle fortsætte! Fortsætte hele natten, om nødvendigt! Eller i det mindste, bare indtil hun blev klar igen. Hun bed tænderne sammen, men små nydende og afdæmpede suk undslap alligevel. Sveden dukkede op på hendes krop, og fik det til at se ud som om, hun var dækket af små regndråber lavet af diamanter. Hendes krops bevægelser, fik hele tiden lyset til at spejle sig i vandet, og kroppen til at skinne.

Han tog hendes reaktioner som nydelse og ikke andet, men han kiggede hele tiden, og sveden tog han dog ikke som en god ting... Det tog han som at hun havde det skidt, men han fortsatte dog roligt endnu...

Han havde dog planer om at stoppe hvis hun ikke stoppede med at svede igen... Han havde jo set hun havde det lidt skidt, og han vidste godt hvilken effekt varulveblod kunne have på dæmoner, og den var på ingen måde en god effekt...

HAn lod bare fingrene fortsætte mens han trak munden væk kort...

"Er du okay Cherlyn... Eller skal vi vente med at fortsætte til du er mæt og ikke længere har det så skidt?"

Han stoppede så også med fingrene for at få et oprigtigt svar...

"jeg kan skam sagtens vente... Vi har rummet i 48 timer... Så vi skal nok nå det... Og ellers giver du mig bare blod en gang i mellem så skal jeg nok holde mig frisk."

Hun nød det, ingen tvivl om det. Men da svimmelheden begyndte at indtræffe, og en sær mavefornemmelse der ikke var kramper, også dukkede op, varslede det slet ikke godt. Hun kunne ikke tillade sig, at ligge og brække alt til, midt under det hele. Modvilligt, måtte hun accepterer hans foreslag.

Selvom hans fingre stadig var lystigt igang, var hun i stand til at hæve sit hoved en anelse, og se på ham, med et blik der var ret så sløret.

"Fint.. Helt fint.."

Hun måtte dog sukkende erkende, at hun ikke nænnede at lyve overfor ham. Slet ikke, når de begge lystede. At donerer blod til ham, indtil hun var klar igen, virkede som en fair løsning. Han havde ikke lyst til at stoppe, og samme med hende.

"Det er vist bedste for begge.. Og sjovere.. Hvis vi venter bare et lille stykke tid. Jeg vil meget hellere nu, men min krop tillader det vist ikke. Blodet kan du godt tage.. Det holder dig igang"

Hun sendte ham et skævt smil, imens hun støttende på albuerne, fik hevet sig op til ryglænet. Hun hvilede sig mod det, med et dybt suk. Hun var ikke træt, langtfra. Men kramperne fik hende hele tiden til ufrivilligt, til at krumme sig sammen. Som en der blev slået i maven, igen og igen.

Han trak så hurtigt underbukserne på, bare fordi han ikek behøvede at rende rundt på den måde hos hende, med den dinglende fremme...

Han smuttede så hurtigt ud på toilettet der hørte til værelset og heldigvis var der et par spande, som han tog hvor han fyldte vand i den ene og lagde et håndklæde ned i og hældte en smule vand i den anden bare lige et par centimeter vand i bunden...

Han gik ind, og stillede dem ved siden af sengen, og løftede hende så over til den side han havde stillet spandene... Og satte sig så op af væggen der, og kiggede på hende...

"Så kan du bare brække dig hvis det er nødvendigt... Du siger bare hvis du har brug for noget, og når dette er overstået skal du nok få lov til at betale tilbage... Med renter..."

han smilede drillende og kækt til hende, da han ikke så nogen grund til at gøre andet...

Han vred lige håndklædet og lagde den så på hende pande, mens han blidt kyssede hende på halsen...

Cherlyns skælvende krop, flyttede sig ikke en tomme, selv da han begyndte at bevæge sig rundt i et hastigt tempo, for at ordne nogle pludselige småting. Kun hendes blik hvilede på ham, men selv det havde svært ved at følge med, da hans bevægelser bare fik det til at svimle en anelse mere.

Da han forsvandt ud på badeværelset, og lyden af vand flød ind i soveværelset, lukkede hun med en irriteret brummen øjnene, og krøb mere sammen. Hendes nøgne krop, der lå skælvende oven på en dyne, med sveden haglende ned af ryg og pande, som befandt hun sig midt i en steppebrand, var nok ikke det kønneste syn, at komme ind til.

Dog tog han det utroligt pænt, og formåede endda at flytte hendes svagelige skikkelse, over i den anden side af sengen, hvor han hjælpsomt havde placeret en spand. Meget nyttigt, da hun kunne mærke en lurende fornemmelse af daggammelt blod, der meget gerne ville op igen.

"Tak.. Og dem skal jeg nok få betalt.."

Hun sendte ham sit bedst mulige smil på dette tidspunkt, der dog hurtigt forsvandt igen, og endnu en krampeagtig bevægelse indtog i hendes krop.

"Jeg håber bare du kan holde mig ud.."

Det sidste var sagt i en lav mumlen, med hovedet vendt ud over kanten, og dinglende over spanden. Hendes krop gav et indre suk fra sig, da det kølige håndklæde blev lagt over panden. Hun frøs ikke, for en gangs skyld. Så kulden der holdte hendes brændende krop i skak, var en vidunderlig fornemmelse.

Kysset var slet ikke slemt heller, men hun nåede dog kun at strække halsen en anelse, med et glædeligt smil, inden hun kastede sin krop en smule frem ad. Hovedet vendte hun væk fra ham, med det faktum at hun hadede at han skulle se hende sådan. Lugten af blandet blod, rodet godt rundt med en god slat alkohol, ramte hendes velfungerende lugtesans, da det hele fra aftenen her, og nogle dage før gled op gennem spiserøret. Hun trak sig væk igen, velvidende at der ingen rester var omkring munden. Hun nænnede næsten ikke at Sego, bare for at vide, hvor lidt han syntes om dette billede.

Han smilede venligt til hende, og aede hende bare over kinden... Han kyssede hedne så blidt på panden, uden den store lyst indblandet i det, faktisk var det bare ren og skær af medlidenhed for den stakkels pige der lagde i sengen og havde det elendigt grundet hans blod, og ikke noget som helst andet, det gik ham ret så meget på...

"Sov nu bare ikk, søde!"

Hans stemme var fast, varm og kærlig... Der skinnede dog stadig en del af begæret igennem ham, det begær som han havde skjult for sig selv, og som var blevet genopfrisket den aften, han ahvde ikke vidst det havde været der overhovedet...

Han tog spanden med vand, og gik om til den anden side af sengen hvor han stillede den og lagde sig så i sengen ved siden af hende... Han ville ikke tage hendes blod fordi hans omsorgsfulde del af ham sagde at det var forkert og at han skulle lade være med det...

Det at den omsorgsfulde del var fremme, fik ham også til at tænke lidt på Colt igen, og overvejede hvor forkert det hele var, men blodet havde taget sin virkning på ham, og han kunne ikke andet end skubbe Colt væk, så længe Cherlyn lagde nøgen ved siden af ham...

Han fandt hendes stadig sexet og lækker, selvom hun lagde der, og svedte, rystede og kastede op...

Han lagde sig hen imod hende, og kyssede hende på halsen igen... Bare for at hun skulle vide hvad der kunne vendte hende når hun blev frisk...

Det var ret utroligt, at den selv samme mand, der blot 5 minutter forinden havde teet sig som et vilddyr sammen med hende, nu stod omsorgsfuld og aede hende på kinden. Som var hun vigtigt person i hans liv, der nok skulle klare den. Alt kan jo klares med kærlighed. Fis.

"Jeg skal da prøve"

Begæreret var ikke forvundet fra ham. Det kunne tydeligt både, ses og mærkes. Men det passede hende fint, så længe hendes eget ikke blev kvalt i endnu en strøm af gammelt blod. Men en lille følelse af lettet var dog over hende, da hun i det mindste havde fået bare en lille smule ud af systemet. Så var det ude af verden.

Hun orkede ikke engang at lade hendes blik følge ham mere, da han tydeligvis ingen planer om at forlade rummet. Det eneste han sandsynligt havde i hovedet, var at få hende ovenpå igen.

Et lille smil fandt dog frivilligt vej, da hun mærkede hans krop, mod sin egen rystende igen. Selvom hun havde fundet ham varm sidst, ja unaturligt varm, som han nu var. Mærkede hun det ikke denne gang. Hendes krop var blevet foruroligende varm, hvilket nok skyltes feberen. Hun trak sig en smule mere sammen, men ikke så langt, at hans kys ikke havde mulighed for at finde sted.

Smerten fra hendes knyttede hænder, blev næsten ikke noteret. De skarpe negle borede sig ned i håndfladerne, og lod det mørke blod, pible stille frem. Først da lidt af dynen under hende, antog en unaturlig mørk farve, løsnede hun sit greb, og trak hænderne op foran sit ansigt. Små rifter tegnede sig tydeligt, og der var stadig en smule blod tilbage. Hun strakte en dirrende arm bagud, og lod det mærkværdige blod, glide ned af en finger. Hvis han ville have mere, skulle han bare tage.

"Drik.. Så vi ikke begge går kolde.."

En hæs latter dukkede kort op, inden den blev afløst af en krampeagtig hosten. Hun tav hurtigt, for ikke at frembringe mere kvalme end nødvendigt.

Han kiggede på hende, og flyttede sig nu væk fra hende, mens hun lagde er, og flyttede sit hovede væk fra hendes fingre... Han ville af en eller anden grund ikke have mere af hendes blod, da han så ville være bange for at han ville tage hende selvom hun havde det skidt...

"Nej du har brug for alt dit blod selv..."

Han smilede og rykkede sig væk fra hende... Han satte sig bare stille op i sengen Og kiggede på hende, mens han langsomt mistede en smule af begæret fordi det blev erstattet og skubbet væk af hendes dårlige tilstand som krævede omsorg...

"Bare sov, du burde vel være i stand til at få mig igang igen, uden blodet når du er frisk?"

Han smilede og lagde en hånd for hendes øjne, og forsøgte at tvinge hende igang med at sove...

Hun sukkede smilende, og trak hånden til sig igen, uvis om det var et godt eller skidt tegn at han nægtede at tage imod blodet. Nok var hun svag for nu, men lidt blod kunne hun vel godt undvære... Ikke?

"Kun for en stund.."

Hun mumlede det med et smil på læben, og trak sig lynhurtigt sammen, da endnu en mavepumper af en krampe ramte hende. Hun havde sit hoved drejet en smule, bare for at sikre sig, at han ikke bakkede helt væk på grund af det her. Han virkede omsorgsfuld, som aldrig før. Mon det ændrede sig?

"Helt bestemt.. Men så træt er jeg skam ikke"

Alligevel var der noget søvndyssende over hans varme hånd, mod hendes brændende ansigt. Der gik ikke langt, før hele hendes spændte krop, kun gav nogle små ryk i sig, når endnu en ny krampe indtog pladsen. Kvalmen lurrede, men der var stort set ingenting at kaste op. Hun blundede uroligt, hele tiden på nippet til rigtigt at sove, eller vågne.

Han smilede til hende stille og roligt, som hun dog forsøgte at virke stærk selvom hun ikke rigtigt var det... Han lod hånden ligge, og forsøgte at få hende til at sove, og hendes blod ville han ikke have... Det var der ingen grund til ihvertfald ikke der...

"bare sov din krop har brug for det..."

Han blev ved med at sige hun skulle sove, og sige nej til hendes blod, indtil hun lagde sig til at sove... Det var det eneste han ville have hende til at gøre...

"Jeg skal nok være her når du vågner..."

Han smilede beroligende til hende...

Hun sukkede opgivende, da han alligevel var langt stærkere end hende, på dette tidspunkt. Hun lod sig næsten villigt, glide ind i en rastløs søvn. Søvn var nok så meget sagt, men hendes krop og sanser, faldt i det mindste en smule til ro.

"Sandt.."

Det sidste ord hun fik fremsagt, inden søvnen tog helt over. Hun kunne faktisk hører alting omkring, men det var som om hun ikke kunne styrer sin krop. Feberdrømme. Hun gav ind i mellem et spjæt fra sig, når blodet fandt et nyt sted, at smerte i kroppen. Men hun sagde ikke mere..

Hans sidste ord, raslede rundt i hovedet på hende. Som om han blev ved med at gentage, igen og igen.

Han sad der bare stille og roligt mens hun sov... Han kunne dog sagtens mærke at hendes blods virking langsomt fortage sig fra hendes krop og han blev mere og mere vågen lige så langsomt...

-3 timer senere-

Hendes blod havde ingen effekt mere, og han opdagede hvad han havde i gang i... Han hev hurtigt de ødelagt bukser på og stod så og rodede med at få døren låst op så han kunne komme hjem, og væk fra de sindsygt sexlystne kvindemenneske...

Han forstod nu hvorfor han ikke havde opsøgt hende selv... Fordi for det første var hans kærlighed til Colt alt for stærk til at han kunne glemme den bare sådan, og så var hun jo sindsyg den kvinde...

Hendes krop faldt med minutterne, og timerne der gik, mere og mere til ro. Til sidst var det kun med store mellemrum, at der kom et ryk i hende.

Lyden af en stor skikkelse, der pludselig fik meget tralvt, og hunsede hen til døren, fik hende til at slå øjnene op. Hun kiggede sig forvirret omkring, et øjeblik fuldstændig desorienteret, indtil hun fik øje på Sego stående ved døren. Han fumlede tydeligvis med låsen, som gjaldt det liv eller død. Men at stikke af fra hende, var ikke nogen smal sag.

Smerterne fra før var væk, og til rest sad kun en smule af kvalmen, og det bitre blods størknede smag i munden. Hun sank en enkelt gang, og opdagede lettet at lidt af smagen, forsvandt derved.

Den før så rystende skikkelse, der havde ligget og klamret om sig selv, svang nu benene ud over kanten, og undgik lige, den blodfyldte spand. Hun rynkede kort på næsen, og lod fødderne dumpe ned på det kølige trægulv. Hun trippede let over gulvet, med næsten lydløse skridt, inden hun lod sine arme svinge kælende om hans bare overkrop.

"Hvorfor pludselig så tralvt, Sego?"

Tonefaldet lød næsten som en spinden, men hvis man kendte hende godt, ville man vide der også lå noget alvorligt over sætningen. Hun brød sig ikke om, at han ville efterlade hende her. Blodet var væk, men det var ikke slut.