Im Titanium - Eve og Julius

Hun var med hastige skridt på vej hen over taget da Julius nåede op i samme niveau som hende. Stadig så hun ikke ud til at lægge mærke til andet end den usynlige mur som hun synes at jagte. Wil så ud til at være blevet næsten for glad da hun med lette skridt gik imod kanten af taget. Det røde krøllede hår stod som en manke om hendes barnlige ansigt, der var oplyst af et bredt smil.

Hendes bløde sko lavede ingen lyd da hun gik over taget i mørket hvor gadelygter ikke nåede op. Fuldmånen oplyste tagene omkring dem i et hav af sølv og gav det hele et drømmeagtigt skær. For wil så det ud som om hun gik på et underlag af brune gløder mens hun selv glimtede i lilla farver og en tyk mørk væske spredte sig ud over det lilla. Hun prøvede at børste den væk, men jo mere hun rørte ved den, jo mere synes den at sprede sig! ud over hendes arme og hænder, og længere ned ad hendes bryst. I hendes hektiske bevægelser og irritation hørte hun ikke den blå flamme snige sig op bag hende, og så var der nogen der slukkede for månen.

Et skarpt smæld kunne høres da kolben knækkede hendes nakke og hun sank om på jorden i et virvar af rødt hår og blodigt tøj. Under hende samlede der sig langsomt en mindre pøl af blod fra hendes skudsår. Der skulle specielle patroner til at holde sår åbne så længe når der var tale om vampyrer. Normalt ville de for længst have stoppet med at bløde. Havde hun ikke allerede været død, så ville hun have været det nu. Heldigt for hende skulle der en del mere til for at dræbe hende anden gang.


((Beklager at der ikke er så meget reaktion på jeres snakken, men wil er liiiiidt væk xD))

Han havde knap hørt hvad Eve sagde før han var videre men hun havde vel alt ret til at tro hvad hun ville, og mennesker plejede at blive sure når de blev taget til fange og hende her virkede meget som om at hun var van til at tro at mænd faldt på linje for hende og at hun altid fik hendes vilje, den slags personer elskede han at håndtere for mange troede at bare fordi at han lignede en ung betjent var han langt svære at charmere sig ind på end folk troede.

Efter han så at hans slag havde givet et knæk fik det hårende til at rejse sig i nakken på ham og kuldegysninger til at sprede sig i kroppen, da selvom at han viste at hun ikke ville dø af det i hvert fald ikke permanent men stadig føltes det forkert at knække nakken på en person. Han sukkede kort over at være alt for moralsk. Han slyngede geværet tilbage over skulderen før han løftede Wilith op på sine skuldrer, hendes få kilo var ikke for slemt men nu fik han bare blod på uniformen, men det blev han nød til at ordne på en anden måde.

Kort tid efter var han nede af trappen og han lagde Wilith op af en væg før han tog sin mobil frem, han kiggede kort over på Eve og sukkede før han slog et nummer op og ringede "Hej Det Fitzwilliam" sagde han kort til at starte med "Har en kode C204... Ja Charlie-to-nul-fire... Ja... Ja... Tæt på Petronia Night Club ved min vil... Ja... Hun skal være parat til nytte i en ret sag... Ja en lys svag.... Den er blevet skudt og opfører sig som om den er høj på et eller andet... Ja... Godt... Ses" Han pakkede telefonen væk og sukkede. Så kiggede han over på Eve "Jeg gør mit job så kan hendes art få lov til at klarer resten" Sagde han før han gik hen og åbnede døren til sin bil og så gik han hen og løftede Eve op og fik hende hen til bilen og ind på bagsædet og lukkede døren.

Kort efter kom der en Ambulance men kun en enkel man kom ud og åbnede døren han snakkede lidt med Julius før de fik hende op på en båre spændte hende ind dog også med sølv håndjern og ind i bilen før ambulancen kørte af sted. Han satte sig selv ind i en bil og tog radioen op til munden "B22 Her, bringer den mistænkte ind, Skifter" Sagde han med en halv træt stemme "Forstået, skifter" Svarede det fra radioen "Offeret er også på vej til hospitalet i stabil tilstand, skifter" Sagde Julius ind i radioen "Forstået, slut" Så satte Julius radioen tilbage på plads før han vente sig rundt og kiggede tilbage på Eve "Godt nu skal vi til stationen... Og vis du starter med at snakke om vampyrer så får vi et godt grin" Sagde han hånligt før han startede bilen og startede med at kører.