Help me again - Mattian

Han smilte søt til hende, mens han sang da han kom ud af værelset. Han kunne se på hende at hun havde fået det bedre, og det samme havde han selv. Han krammede hnde blidt igen, da hun knugede ham ind til sig. "Jeg skal nok finde sit smil igen, og det gjode jeg vidst." Sang han grinene, og hørte det hun sagde. "Takker min pige." Sagde han blidt, og kiggede hende i øjene med et blidt blik.

//nemlig, den får virkelig en i bedre humør XD skal smutte nu, nat nat^^

Hun kunne ikke lade være med at grine, hun blev ved med at kramme ham, hun gengældte hans blide blik og smilte stort til ham "Du får altid mig til at smile" Sagde hun og kyssede ham kort og blidt på kinden, hun havde fået hendes glade humør tilbage og det samme havde han, og det var hun jo bare glad for.
Hun tog blidt fast i hans hænder og drejede ham rundt hun kunne ikke lade være hans sang havde bare gjort hende glad igen efter alt det der var sket.
Hun fik ligepluslig lyst til at danse, hun får altid lyst til at danse når hun er i godt humør og det hele var takket være ham.

// Ja, det må man nok sige haha xD //

Han kunne ikke lade vær med at grine sammen med hende, og var glad for at han havde fået sit humør tilbage igen. Han lyttede tl det hun sagde, og smilte blidt til hende. "Mange tak skal du have snuske." Sagde han blidt, og kiggede hende i øjene med et blidt blik. Han rystede grinene på hovedet af hende, da hun ville have hgam til at danse, men gik alligevel med på legen og begyndte at danse. Han begyndte at synge Kesshas sang blah blah blah, og begyndte at vrikke med røven til sin sang, og løb lidt rundt i huset med et smil om sine læber.

Hun grinede sammen med ham og smilte stort, hun var gald for at de begge havde fået deres gode humør tilbage, det gjorde hende mere glad. Hun kunne ikke lade være med at grine da han begyndet at danse, han var virkelig kær når han danser, hun grinede en smule mere da han vrikkede med røven, hun dansede også selv, med et lille grin, hun elskede lyden af hans stemme når han sang, hun kunne høre den hele dagen i hele sit lange liv, hun ville jo leve forevigt, og det ville han også.

Han grinte sammen med hende, og var glad for at de begge havde fået det bedre igen. Han var glad for at de kunne snakke sammen igen, grine igen og bare være sammen. Han blev ved med at synge af sine lyngeres fulde kraft, med et smil om sine læber. Han kiggede på hende med sine blide øjene, og betraktede hendes dans.

Hun kiggede smilende på ham mens hun dansede til han sang, hun grinte sammen med ham igen, hun var bare så glad igen og det var hun glad for.
Hun tog fat i hans hænder og placerede dem på hendes hofter hun placerede sine egne hænder på hans skuldre og smilede til ham, hun vidste godt at der ikke lå noget i det, da han jo var bøsse, så hun håbede heller ikke at han havde noget imod det, hun trak ham lidt tættere ind til sig og lagde sit hoved på hans skuldre og lukkede sine øjne i.

Han smilende blidt til hende, mens han sang højlydt i hele huset med sine blide drenget stemme. Han kiggede på hende med sine nøddebrune øjene, og mærkede så at hun tog fat i hans hænder, og at hun lagde dem på hendes hofter. Han smilte lettere drillsk, og fik sig en ide til at drille hende. Han trak hende hurtigt og fast ind til sig, og kiggede hende intenst i øjene. Han begyndte at synge en stille sang, og dansede stille og tæt med hende til sangen.

Hun blev ved med at smile til ham. Hun lagede sit hoved en anelse på skrå, da han smilede drilsk til hende, hvad mon han tænkte på? Hun fik et letter chok da han trak hende hurtig og fast ind til sig, hun gengældte hans blik og begyndet at danse tæt sammen med ham, mens hun holdet hans blik med et intenst blik. Hun lyttede til hans stemme og nød lyden af den, hun synes at det var en smule ærligt at han var til drenge og ikke piger.

Han lå mærke til at hu fik et chock, og kunne ikke lade vær med at smile sødt til hende. Han pressede hende tættere ind til sig, med et intens bilk i sine nøddebrune øjene. Han blev ved med at synge en rolig sang, og dansede helt tæt på hende. Han strammede grebet om hendes hofter, og kiggede på hende for at se hendes reaktion.

Hun gengældte hans smil, hun blev ved med at kigge ham intens i øjnene, da han trak hende tættere ind til sig, hun kunne ikke lade være med at smile til ham. Hun rømede en smule da han strammede grebet om hendes hofter, det troede hun ikke at han ville gøre, hun kiggede ned så han ikke kunne se det, men han havde nok opdaget det, men det var nu en skam at han var til drengen.

Han smilteblit og sødt til hende, mens han kiggede hende intenst i øjene med sine nøddebrune øjene. Han så da hun begyndte at rødme, fordi han strammede grebet om hendes hofter. Han bed hende blidt øret, "Du behøver ikke at gemmem at du røde snuske." Hviskede han blidt i hendes øre, og begyndte at synge igen med sin blide stemme. Han ville se hvor meget hun kunne tage før hun sagde stop, for det var en måde han testede andre på når han kendte dem nogenlunde godt.

Hun rømede endnu mere da han bed hende blidt i øret, hun lyttede til hans stille viskend og kiggede op på ham igen, hun smilede blidt til ham og lagde sit hoved ved hans skuldre, hun lyttede stille på hans stemme.
Hun læste hurtigt hans tanker uden at han kunne mærke det, hun smilte for sig selv over det hun havde hørt i hans tanker, men hvis det var sandt det han tænkte, hvilket det nok var, skulle der meget til, nu hvor hun ved det.

Han kunne ikke lade vær med at smile sødt til hende, da han så hun rødmede endnu mere da han havde bidt hende blidt i øret. Han mærkede at hun lagde sit hovede ved hans skulder, og sagde ikke noget til det.
Han havde sin envne i brug, og kunne med et mærke at hun brugte sin mod ham. Han snerrede lidt ved det, og trak sig væk fra hende igen. "Hold dig fra mine tanker Bree." Sagde han irriteret, og kiggede væk fra hende igen.

Hun fik et chok, da han trak sig væk fra hende, hun kiggede på ham og hørte det han sagde, han måtte have en evne siden han kunne mærke at hun brugte sin, hun var ked af at hun havde brug den, men det var bare svært nogen gange at lade være med at bruge den, men hun ville stoppe så godt hun kunne når hun var sammen med ham og det vil hun love "Undskyld, jeg gøre det ikke igen det lover jeg" Sagde hun stille og blidt, hun gik hen til ham og tog fat i hans hænder " Du må ikke være sur" Sagde hun og prøvede at fange hans blik, hun var virkelig ked af at hun have læst hans tanker " Det må du altså virkelig undskylde Mattian" Sagde hun blidt og blev ved med at holde hans hænder.

Han kunne tydeligt se på hende at hun fik et chock, og gjorde ingen mine til at sige undskyld for det. Han lyttede til det hun sagde, mens han lagde armene overkors og kiggede på hende med et strengt og meget irriteret blik. Han hadede at andre snagede i hans ting, og især hvis det var hans tanker. Hans tanker var hans, og kun hans. Han kiggede på hende uden at sige noget, og for trak ikke en mine da hun tog fat i hans hænder.

Hun blev ved med at holde hans hænder, hun kunne tydeligt se at han stadig var sur og irriteret og hun hade at hun havde læst hans tanker " Mattian, vil du ikke nok tilgive mig, du ved ikke hvor ked af det jeg er over at jeg har læst dine tanker, jeg gøre det ikke igen og det kan du stole på vil du ikke nok " Sagde hun og strøg ham over kinden, hun håbede at han ville tilgive hende, for hun var ked af at hun havde gjort det.

Han blev ved med at kigge på hende med et koldt blik, og lyttede til det hun sagde uden at sige en lyd. Han mærkede at hun blev ved med at holde fast i hans hænder, og sukkede så højlydt "Oki, så længe du ikke gør det igen." Mumlede han roligt, og blev ved med at kigge på hende. Han hørte pludselig en hurtig og hård banken på døren, og kiggede hurtigt hen mod gangen. Han gik stille og rolgt ud mod gangen, og trak sin pistol frem fra ryggen ved sin bukse lænd. "Hvem er det?" Råbte han hårdt og koldt, og gjorde sig klar til angreb. "Det er mig, Matts min." Sagde en panisk dengestemme, "Vær sød at lukke mig ind." Sagde drengen panisk. Mattian kiggede på døren med store øjene, da han hørte sit kælde navn blev sagt. Han åbenede hurtigt døren og trak dengen ind til sig, og smækkede døren i igen og låste den. "Luki! Du er her!" Sagde Mattian glad, og krammede ham ind til sig.

Hun kiggede på ham og håbede at han ville tage imod hendes undskyldning, hun hørte hvad han sagde og blev glad for at ha havde tilgivet hende " Det lover jeg " Sagde hun og gav hans hænder et klem. Hun slap blidt hans hænder da han gik hen mod gange, hun så godt at han trak hans pistol og bevægede sig hen mod dørkammen og stilte sig tæt op af den, hun holdte øje med Mattian for at se hans reaktion, og hvad han ville gøre. Hun kiggede på Mattian, da han trak drengen ind til sig og krammede ham, nu var han endelig glad, så han havde det ikke godt med Bree eller hvad, hun var en smule forvirret, men lod det ligge indtil videre, hun stod bare og kiggede på dem begge to og så hvor glad Mattian var.

Drengen begyndte at grine og græde på samme tid, og krammde Mattian igen. "Det er godt at se dig Matts min." Sagde han stille, og lukkede øjene i m et smil om sine læber. Mattian knugede drengen, som hed Luke tæt ind til sig. Mattian trak sig lidt væk fra Luke, og kyssede ham hurtigt og blidt på læberne. "I lige måde Luki." Sagde han glad, og kiggede en på Bree med et blidt blik. "Bree, dette er min ven Luke, Luke dette er min bedste veninde Bree." Sagde han glad. Luke gik hen til Breeog krammede hende, "Hyggeligt at møde dig Bree." Sagde Luke blidt, og kiggede hende i øjene.

Hun stod stadig i dørkarmmen og kiggede på dem, de var rigtig glad for at se hinanden, de måtte ikke havde set hinanden i lang tid, så det var jo også forståeligt at de var så glad for at se hinande hvis der var gået lang tid. Hun kiggede på dem da Mattian gav Luke et kys på læberne, mon de var mere end venner, man kunne jo aldrig vide. Hun smilede til dem begge da Mattian Præsenterede dem for hinanden, hun fik et chok da Luke krammede hende, men det chok forsvandt hurtigt og hun krammede ham igen " I lige måde Luke " Sagde hun blidt og kiggede ham ind i øjnene.

Luke kunne med det samme mærke at un fik et chock, da han krammede hende og grinte lit af det. "Bare rolig min pige, jeg bider ikke eller kun lidt." Grinte han, og kiggede hende i øjene med sine havblå øjene. "Kom lad os gå ind i stuen." Sagde Mattian, og tog fat i Luke og Bree. Han trak dem med ind i stuen, og satte sig ned i sn lille rede af dyne og puder, som han havde lavet. Luke satte sig ved siden af ham, og smilte blidt til ham. Hvis Bree kiggede godt efter kunne hun se at Luke ikke var som hende og Mattian, men et andet slags væsen med bleg hud.

Hun kiggede på Luke med et smil og grinte over hans ord, hun stod bare og kiggede på ham med et smil og tænkte over om han var lige som Mattian altså bøsse eller om han var til begge køn eller til kvinder, hun tænkte at han nok mest var til mænd, nu da Mattian havde kysset ham.
Mattian rev både hende og Luke med ind i stuen, hun satte ned sig ved siden af Mattian og Luke sad på den anden side af Mattian, hun kiggede først på Mattian og så hen på Luke, hun kunne tydeligt se hans blege ude og at han ikke var engel, men nok nærmere en vampyr, det gjorde hende en smule utilpas, så hun rykkede en smule på sig og en smule væk fra Mattian, så hun ikke sad så tæt på dem.

Luke smilte blidt til hende, da han hørte at hun begyndte at grine og kiggee hende i øjne med at nysgerrigt blik. Mattian kiggede på Bree og kunne medet se a hun havde regnt ud hvad Luke var, da hun rykkede lidt væk fra dem. Mattian lagde hovedet let på skrå, og kiggede på hende med et nysgerrigt blik. Var hun bange for Luke?
Luke lå også mærke til det, og kunne ikke lade vær med at grine lidt. Han knne også mærke det, fordi hans evne var at kunne mærke andres følser. Luke smilte stort og lod sine ugtænder komme frem, "Som jeg sagde, jeg bider ikke Bree selvom du nu ved hvad jeg er." Sagde han grinene, og kiggede på Mattian med blidt og lettere sulten blik.

Hun kunne både se på Mattian og Luke at de var forvirret da hun rykkede sig væk fra dem, men hun havde haft en dårlig oplevelse med vampyr, hor hun næsten var ved at blive dræbt, så hun ville ikke tage nogen chance overhovedet, hun hvis det virkelig var nødvendigt, da Luke lod sine hugtænder komme fra fik hun et chok og rykkede sig lidt for hurtigt væk og faldt på den anden siden af sofaen, hun sag med ryggen mod sofaen og tog sit ansigt i sine hænder. det var måske en smule åndsvagt og pinligt den måde hun reagerede på, men hun havde en god grund.

Begge drenge kiggede på hende og fulgte hende med deres øjene, og kiggede så på hinanden. Mattian fik et chock da Bree faldt ved sofaen, og gemte sit ansigt ved sine hænder. "Hvad er der galt Bree?" Spurgte han leterre bekymret, og blev ved med at kigge på hende. Luke trak sine hugtænder ind igen, men blev ved med at kigge på Mattian med samme blik.