Wanna play, Wolfie? [Segovax]

Dato: Lørdag den 9 marts 2013.
Tid: 0:46
Årstid: Forår.
Vejr: Let blæsende - Nat.
Sted: Skoven - Werclare.
Omgivelser: Træer og nattens dyr.
Påklædning: Ulveskikkelse = Kulosrt, fluffy pels og store chokoladebrune øjne.

Fortsat fra: http://deploratus.heavenforum.org/t7686-en-helt-almindelig-tur-i-skoven-abent-emne#216497

Dap, dap, dap, dap. Lyden fortsatte takfast, men i et overraskende roligt tempo. Den usædvanligt store ulv, bevægede sig elegant ind og ud mellem de forskellige træer, og hoppede i ny og næ, over en gren eller sten. Blikket var sløvt, men spejdende, da det næstede virkede, som om, at ulven ledte efter noget. Til trods for sine overnaturligt gode sanser, så ledte Tamora faktisk desperat efter noget. Hendes tøj... Og ikke mindst en fornuftig vej hjem. Men der var for langt, og det var for risikabelt. I al sin hast havde hun været så dum at efterlade sin mobil derhjemme, så muligheden for at kontakte Marcus var udelukket. Tøjet lå halvsmadret og frossent, sted sted, langt, langt borte i selv samme skov, som hun befandt sig i nu. Men modet til at finde det var for længst forsvundet. Derfor ledte hun nu mest af alt efter et sted, hvor hun kunne tilbringe natten i nogenlunde ly. Indtil videre virkede det bedst at forblive, som ulv, da pelsen holdte hende dejlig varm, og fungerede, som ganske udmærket klæder. Desuden klarede man sig som regel bedre i skoven, som ulv end menneske. Intet og ingen, ønskede at genere ulve en sen og stormende nat.

Efter endnu flere minutters vandring, fandt Tamora en lille bunke visne blade, slynget op af et solidt træ, af blæsten. Med den højre forpoter gav hun sig til at kratte bladende så behageligt sammen, som det nu kunne lade sig gøre, før hun krøllede sig sammen til en lille klump, og lagde sig tæt op af træet. Med et træt suk, gav ulven sig opmærksomt til at søge rundt med øjne og øre en sidste gang, inden den planlagte lur ville finde sted.

Sego var taget i skoven, han ville lige mindes de tider han havde brugt i disse træers mørke skjulende skjold. han havde aldrig haft det så godt som han havde haft det dengang der ikke var nogen han skulle svare for, ikke nogen at tage hensyn til. Der var ahm selv og skovens dyr som gjorde det muligt for ham at leve og træne. Det var derfor han havde valgt at tage i skoven. Den store rygsæk var pakket med alt det han havde haft med den gang, hans telt, og tøj nok til flere dage sammen med nogle af de ting man ikke kunne finde i skoven som han desværre var blevet afhængig af.

Sego lagde mærke til en stor ulv der lagde i en bunke blade. Større og helt forkert farve i forhold til de ulve der normalt kunne opholde sig i skoven, så der var ingen tvivl om at det var en anden varulv der lagde der i bladene... Sjovt syn egentligt da han ikke havde set varulve længe.

''Hey vågn op!?''

han satte sig et stykke fra hende på hug. Han var klar til at sprigne bagud i tilfælde af at ulven vågnede og huggede ud efter ham som det første. Ikke at han var sikker på at kunne nå det men det betød ikke at han ikke ville forsøge...

''Hallo? Vågn op!?''

Han grinede lidt.

Det gav et sjovt spjæt i Tamora, da Segovax udtalte sine første ord. Hun havde netop lade sig glide ind i en forholdvis uforstyrret søvn, da der ikke havde været andre usædvanlige lyde omkring hende, end den halvkraftige vind, som var taget til i løbet af aftenen. Derfor virkede det næsten skræmmende, hvor lydløst Segovax havde 'sneget' sig ind på hende, da det kun var få minutter siden, at hun lukkede øjnene i.

Men tilbage til øjeblikket, lå ulven nu med hovedet hejst, og stirrede opmærksomt på Segovax, med sine næsten chokoladefarvede øjne, som virkede meget mørkere i natten og brummede forsigtigt. Igen kom der et sært strejf af noget usædvanligt fra Sego's fært, som vinden bar med sig, hen imod snuden hos Tamora. Manden foran hende var tydeligvis heller ikke menneske. Han virkede næsten mere hjemmelig, end noget hun havde oplevet i aften. Dog kunne han ikke sammenlignes med den blonde pige, fra ikke ret meget tidligere. Tamora var næsten sikker på, hvad han var. Uden ret meget yderligere besvær, fik hun skubbet sig selv på benene, for derefter at gå et par skridt hen imod Segovax. Det var ikke helt tydeligt, hvad hans intention egentlig var med at kalde på hende, eller hvorfor i alverden HAN rendte rundt ude i en skov midt om natten. Men nu var der allerede sket så meget, og Tamora var efterhånden træt af at føle sig så forvirret. I stedet blev hun stående, og stirrede nysgerrig på Segovax.

Han så bare på hende ganske roligt, det var dog underligt at se en varulv, specielt i ulveform det var de færreste ulve der blev i deres ulveform uden nogen særlig grund. Han kiggede på hende roligt. Han vidste ikke hvad hendes grund var men han ville egentligt gerne vide det. Han så bare på hende roligt.

''Hvorfor er du ulv?''

Han så på hende roligt Han havde ikke meget mere at sige end det. Han så bare på hende og blev siddende på hug. Han var usikker på om det var en god ide at lade hende komme så tæt på ham men han ville ikke stoppe hende heller ikke, han ville dog på ingen måde virke svag eller bange det var noget han ikke ville mere.

''Mangler du tøj?''

Det kunne nemt tænkes jo, en ulv der var faret vild uden tøj til at skifte tilbage.

Da Segos spørgsmål fløj ud i natten, kunne man næsten fornemmede, hvordan ulven vanligt skulle til at forme det første ord, ved hjælp af munden.. Som desværre ikke længere, var de sædvanlige menneskelige læber, som hun sædvanligvis brugte til at snakke med. Tværtimod hjalp den dyriske form på kæbe og mund så lidt, at resultatet blev noget, der næsten, som et kvalt klynk. Med et kort fnys, rystede ulven på hovedet, og så op på Sego med øjne der tydeligt udtrykte sit eget spørgsmål: Er du dum?

Den sidste kunne ulve dog ivrigt nikke til, hvorefter hun trådte et enkelt skridt tættere Sego. Måske kunne han virkelig hjælpe hende! Tanken kom dog hurtigt tilbage på, at hun blev nødt til at forvandle sig foran ham, hvilket sikkert ville ende en del mere akavet, end nogen af dem behøvede. Men for en gangs skyld valgte hun at glemme Marcus, og fokuserer på, at få lidt trævl på kroppen. Øjnene blev rettet spændt imod tasken, som Sego bar på, i håb om, at han havde bare en trøje eller et par bukser, som han kunne tilbyde hende.

Han så på hende. Han kunne ikke lade være med at smile roligt til hende. egentligt kunne han ikke lade være med at tænke over hvordan hun så ud som menneske. Rene instinkter der spillede ind, han vidste ikke hvad der var sket med hende, men han tog bare tasken af, og fandt noget tøj frem til hende, nok ikke hendes stil, da det var et par slidte militærbukser og en skovmandskjorte. Han smed det til hende.

''Her.''

Han smilede roligt, og satte sig bare ned op af et træ, som om han ikke havde tænkt sig at lade hende få fred til at klæde om for sig selv, egentligt havde han heller ikke tænkt sig, han ville jo vide hvordan hun så ud. Han smilede for sig selv.

''bare rolig, hvad end du har at vise så har jeg nok set det før.''

Han grinede lidt.

Med logrende hale, og stadigvæk med en fornuftig afstand, fulgte Tamora, hvordan Segovax trak tasken af skuldrene og fandt noget mere eller mindre klædeligt tøj frem. Ulven snappede næsten legesygt op i luften, og greb det flyvende tøj, da han valgte at kaste det afsted - Dog uden at tygge det helt i smadder. Med noget der kunne minde mest om et halvfornærmet snøft af Sego's ord, vendte ulven sig rundt, og luntede et par skridt væk. Ikke noget han havde set før? Pff!

Efter at have lagt en tilpas mængde afstand mellem hende selv og den stadigvæk fremmede mand, som sad lænet op af træet, valgte ulven forsigtigt at slippe tøjet, så det faldt til jorden. Der lød et dæmpet suk, hvorefter øjnene blev rettet fokuserede imod jorden. Ryggen var stadigvæk rettet imod Segovax, men det blev ret hurtigt tydeligt, hvordan kroppen arbejde, på at genskabe den menneskelige krop, som der oprindeligt havde været. Tænder, kløer og pels blev trukket ind, samtidig med at ulveskikkelse langsomt rejste sig. Alligevel med sine 165, virkede det ikke synderligt imponerende, som meget, som hun voksede.

Til sidst efter et par smertefulde, langtrukkende minutter, stod Tamora nu nøgen med ryggen til Sego. Hendes gyldenbrune hud, og kulsorte hår, som fløj legende omkring hende med vinden, blev svagt oplyst af skæret fra månen. Tamora forsøgte så høfligt, som mulig, at ignorere Sego's stirrende blik, på bagsiden af hendes krop, mens hun forsøgte at iføre sige det lidt for store skovmands sæt.

Da den sidste knap var ved at blive lukket i skjorten, snurrede Tamora endeligt rundt, og sendte Segovax et varmt smil. I forhold til ulven, var ansigtet varmt og indbydende, men ejede stadigvæk de samme chokoladefarvede øjne.

"Sooo... You're the guy with the axe, and I'm the big bad wolf?"

Hendes spøgen var egentlig mest et spørgsmål til, hvad hulen Segovax lavede i en mørk skov, på denne tid af natten. Hans stil kunne godt indikerer noget i retning af skovhugger, men efter deres første lille møde her, virkede det næsten, som en dårlig joke.

"My name is Tamora by the way.. And thank you for the clothes."

Han forsøgte halvt at finde frem til hvordan hun så ud mon, men rykkede sig ikke. Han havde ikke den store grund til at gøre det, da han jo som sagt nok havde set det eller lignende før. Han så bare på hende ganske stille da hun vendte sig om mod hende, et kønt ansigt plantet på en krop der virkede velformet... ja uheldigt sammensat var hun da ikke.

''I would guess I am a bigger wolf than you... But something tells me you can be the bad wolf.''

Han grinede bare drillende. Han var ikke bange for at sige tingene som de var. Det havde han aldrig været. Han så på hende, men valgte ikke at svare på det med det samme, selvom han godt fangede at det nok ikke helt hvem han var hun spurgte til men mere hvad han lavede. han så på hende roligt.

''Segovax, at your service... And no I am no man with an axe just a man who preciate nature.''

Han sendte hende et roligt smil, inden han kiggede sig lidt omkring, og lyttede til den lave hylen der kom fra skovens dybe mørke beskyttende rammer.

Tamora lo kort, hvilket blot blev overdøvet en lille smule af vinden, inden hun endnu engang, trak en anelse op i de lidt for store bukser, og smilede ned imod Segovax. Han virkede noget anderledes at se oppefra, end nedefra på fire ben. Samtidig var det rart ikke at blive distraheret af alt andet omkring en, hvilket ulveskikkelsens sanser ofte fik gjort muligt.

"Of course I am! Someone needs to control all of you bad doggies, who’s wandering around… All by them I see? And you may be big, but that doesn’t make you bad. I hope you know that for sure."

Tamora nærmede sig langsomt den fremmede varulv. Han virkede ikke fjendtlig. Det hele var bare en smule nyt for hende. Til trods for, at Tamora nu havde været varulv i over 4 år, havde der stadigvæk ikke opstået behov for nattemøder, med andre af sin art. Det var alligevel et særpræget syn. Marcus og hende gjorde ikke meget ud af at rende i skoven sammen. Der var nærmere en ting de gjorde for at være alene.

"Segovax? What an unusual name you got there… I like it."

Igen sendte Tamora ham et varmt smil, inden hun roligt satte sig ned på jorden foran ham. Vinden sled i det løse tøj, der hang omkring hendes krop, og afslørede flere gange bare pletter, hvor tøjet blot hang, i stedet for at dække.

"Appreciate nature, huh? Yeah, it’s… It’s lovely and all that."

Præcis, som Sego havde gjort, kastede hun et kort blik rundt. Tamora ville nok altid forblive bymenneske, uanset hvor meget ulven inde i hende hylede. Hun var trods alt vokset op i New York, og den by savnede hun stadigvæk.. men ikke minderne derfra.

"Soooo.. “Tree-hugger”… You got a cigarette or something? Maybe something to drink? Even the toughest, wild beast need something to drink, now and then, am I right?"

''Oh but believe me sweety most people would say I am bad...''

Han grinede lidt, ahn vidste ihvertfald flere tilfælde hvor han ville blive kaldt for 'bad' specielt af en hvis dæmon han havde haft flere møder med, og utroligt nok var det utroligt nok endt på stortset samme måde hver eneste gang. Han betragtede hende ganske roligt. han vidste ikke om hun mente hendes eget var normalt.

''And Tamora is not Speciel?''

Han grinede lidt, mens han kiggede på hende, han rejste sig op roligt fordi han havde det ikke så godt med at han blev set ned på. Han kiggede så på hende da han så ned på hende fordi han havde rejst sig op til sin højde på cirka 1.90

''That depends, Do you need alcohol, and that cigarette does it have to be tobacco?''

Han grinede lidt, han kiggede på hende, og han trak tasken til sig før han rodede igennem hans lommer. Han havde jo ikke noget alkohol med, og heller ikke noget tobak sådan ordentligt, det eneste han kunne byde på var hash og vand... Grunden til hash var kun grundet den dulmende effekt overfor smerter han havde skaffet det.

Tamora måtte hovedrystende le igen. Segovax virkede i hendes øjne fri, som fuglen og vinden selv. Han sagde tingene, som de var, eller som han ønskede dem formuleret. Hvis hun dog blot havde haft det samme mod, bare få år tilbage. Alligevel kunne hun ikke lade være med at smile over hans 'opførsel' i nuet. Måske var det bare noget, som kom naturlig, når man fik virussen? Personligt havde hun fundet sig selv i situationer, som aldrig var blevet accepteret, som menneske, fanget i sin tro.

"Oh, really? I would like to hear about that."

Denne gang måtte hun læne nakken tilbage, for at smile til ham, da Segovax valgte at rejse sig op. Han var sandelig større end, hvad mørket gav udtryk for, men alligevel fandt hun ham stadigvæk ikke skræmmende. Og, hvorfor skulle hun også det?

"Hehe… In some way I do. But for now, I can live without. I’m sure we got some wine at home."

Hun trak ligegyldigt på skuldrene. Det var ikke fordi hun nødvendigvis behøvede alkoholen i sit liv, men det kunne virke ganske beroligende oven på en lang dag, at smide sig i sofaen med en glas rødvin eller to.. Men det var ikke lige sofaen, som var nærmest.

"I haven’t really tried anything else than tobacco, but I could kill for a smoke right now… So what do you got?"

Hun burde virkelig ikke. Det var ikke svært at regne ud, hvad Sego mente, når han spurgte på den måde. Men lige nu kunne verden rende hende. Og ikke mindst jobbet. I det mindste havde hun fri denne dage, så hun behøvede ikke at bekymre sig om at haste hjem, i en eller anden form for rus. Og Marcus måtte bare vente.

''Why people call me bad?''

Han kunne ikke lade være med at grine lidt, det var jo lidt sjovt specielt fordi der var ikke rigtigt nogen der kaldte ham det som en skidt ting, når folk skulle kalde ham noget skidt så blev det jo bare til hund eller lignende. Han hadede dog når det skete. Han grinede lidt, og nikkede bare og fandt en vandflaske frem og gav hende.

''Just watch out, it is pretty tough stuff.''

Han grinede lidt, og fandt hans hash frem og rullede en joint til hende. Han smilede bare roligt, inden han rakte den til hende og en lighter med i samme ombæring. Han så roligt på hende og tænkte at han hellere måtte fortælle hende noget.

''Oh, and it does not burn as a cigarette you need to keeo pulsing on it for it to burn.''

Han smilede roligt til hende. Han smilede bare og satte sig ned inden han nikkede til hende og vinkede hende ned at sidde også. Han smilede roligt og ventede på om hun ville tænde den eller om hun bare ville glo.

''Dont worry you wont die, or get sick.''

"Yeah. You don’t act badly. Actually you seemed kinda trained… Is there a lady at home, waiting at her big, bad wolf?"

Tamora understregede sarkasmen gemt i ordende, ved at sende ham et drillende smil, samtidig med, at hun tog imod vandflasken. Hvad han gik og lavede, eller om der ventede eller lige frue derhjemme, ragede sådan set ikke hende. Hun havde blot ikke kunne undvige det fact, at han næsten pligtopfyldende hjalp hende, til trods for, at de lige havde mødtes.

Hun forholdte sig tavs, imens Segovax gav sig til at rulle jointen. Der blev snuppet et par læskende slurke vand fra flasken, før hun byttede den til jointen og lighteren.

"Thanx. I'll try my best."

Da Tamora allerede sad ned, rykkede hun sig blot et par centimeter tættere på Sego, så de sad med under en meters afstand til hinanden. Hun smilede kort af hans kommentar, før hun gav sig til at undersøge jointen. Tamora tog jointeren imellem læberne, imens lighteren prøvende blev ført op til jointen, hvor den flere gange blev udsat i forsøget på at tænde den. Vinden fik dog hurtigt visket de små flammer ud, så lighteren nåede aldrig at få ordentligt fat. Med et lille smil, rakte hun lighteren tilbage til Segovax, og tog jointen imellem to fingre, efter at have vendt den om. Fronten blev nu vendt mod hendes læber, hvor hun forsigtigt spyttede en tynd flamme imod den, som hidsigt fik fat i den stride vind. Tilfreds med resultatet holdt hun inde med ilden, vendte jointen og tog et dybt sug.

Han smilede bare roligt, det var lidt underligt at møde en varulv som næsten gjorde grin med sin egen race, ved at omtale sig selv eller andre som hund engang imellem. Normalt havde han forsøgt at brække nakken på personen men han bar over med det fordi det var en anden varulv. Han så på hende ganske roligt, og rystede på hovedet...

''No I am lone wolf... most women who get close, end up dead.''

Han sagde det med så rolig en stemme der på ingen måde passede til hvad det var han snakkede om. Han kunne ikke lige finde rundt i hvad han skulle sige eller gøre da hun rakte ham lighteren men han smilede bare da hun tændte den selv...

''Then lets hope your best is good enough.''

Han smilede bare legende til hende, og ventede på hun havde taget det hun ville før ham selv tog nogle sug og pustede røgen ud igennem næsen. Han så på hende ganske ganske roligt og rakte den tilbage til hende.

Det var normalt for Tamora at spøge med den slags. Med racerne generelt. Selvfølgelig var der et par stykker eller ti, som man ønskede at tage seriøse, men det havde ligesom været hendes måde at håndtere skridtet ind i den overnaturlige verden. For hun ville altid forblive, som hun var nu, uanset hvor mange gange, hun kunne prøve at benægte sig selv det. Noget, som hun faktisk havde forsøgt en del i starten. Marcus gjordede det dog ind i mellem lettere. Det var rart ikke at være alene.

"Maybe you should try to find yourself a real woman then… Not all of us are that soft."

Hun sendte ham et blink med øjet, i samme øjeblik, som hun pustede røgen ud igen. Det havde en noget anderleds smag, og det var næsten så man kunne fornemme, hvordan det kriblede i kroppen. Men ud fra, hvad hun havde hørt, var dette ingenting.

"Well, we’re both alive, aren’t we?"

Med et hævet øjenbryn tog hun imod jointen igen. I håb om ikke at virke alt for kopirende, tog hun imod jointen og førte den op til læberne igen. Endnu et dybt sug. Denne gang forsøgte hun dog at holde det lidt længere, hvorefter den krydrede røg blev pustet ud igennem næsen. Dog endte det halvkikset, da den kildende fornemmelse af den ukendte røg, fik hende til at grine og ende over i et kluntet hosteanfald, som absolut ikke blev bedre, af den uafbrudte latter.

"S-so, Segovax… What are yo-.."

Endnu et kort host.

"What are you really doing out here? It looks like you've packed half a house in there."

Hun nikkede understregende imod den enorme rygsæk, og fæstnede derefter sit chokoladebrune blik imod Segovax, imens hun rakte jointen tilbage igen.

''So you would say you are a real woman? Well you figure is kinda in the right direction.''

Han grinede lidt, og den eneste grund til at han svarede som han gjorde var at han vidste at mange kvinder kunne blive lettere konkurrence prægede sådan rimeligt nemt. Han smilede roligt til hende, som han gav hende jointen igen. Han smilede roligt over at hun begyndte at hoste sådan der. Han så på hende stille.

''We are but maybe that is not good enough?''

Han smilede bare roligt til hende, og tog imod jointen selv og tog et par sug af den mens hun stillede et spørgsmål. Det her var utroligt morsomt for ham fordi hun var så dårlig til at ryge. Han grinede lidt, over hvordan hun hostede.

''Yeah, but I am om a lonesome campingtrip and that is why I have packed like this.''

Han så på hende roligt, mens han smilede. Han betragtede hende let og rakte jointen tilbage igen. Han så ned af hendes krop ganske ganske kort.

''But what about you? why are you here?''

"Of course I’m a real woman! I’ve never been-… Well, let us just say, that I can handle myself. I’m not always that funny to play with."

Hun trak ligegyldigt på skuldrene. Nu, hvor hun selv sad her og røg med en fremmede mand, varulv for at være præcis, midt om natten i en mørk skov, virkede de sædvanlige undskyldninger Marcus plejede at bruge, faktisk ret.. forståelige. Hun havde aldrig været ret sød, hvis han havde misset en lovet nat hjemme.

"Oh, and right back with the compliment. I’ve not seen you without clothes, but I’m sure it looks just fine, from what I can tell from here. And to live is good.. I guess the world won't let creatures like us die in peace, so let's enjoy the whole story, while we're still breathing."

Derpå sendte hun ham et oprigtigt smil. Det var faktisk rart at blive påskønnet. Indtil videre, var det mødet med Segovax, som havde reddet hendes nat. Dog viftede hun grinende af ham med hånden, da hun følte sig en anelse ynkelig, med jointen i hånden, imens hun sad der og forsøgte ikke at hoste lungerne op. Til sidst trak hun vejret dybt, og tog atter imod jointen.

"A camping trip? In this weather? Well, different taste, that’s for sure!"

Tamora drejede forsigtigt hovedet ud imod noget af skoven, der tårnede sig omkring dem begge. Vinden piskede stadigvæk, og flåede i både tøj og hår. Hvis man kiggede godt efter, ville man faktisk kunne se små jordklumper og lidt kviste, som havde sat sig fast i det tykke hår, efter besøget med englen. Men det kunne Segovax jo ikke vide. Med en lidt mere alvorlig mine, tog hun endnu et sug, og pustede denne gang en anelse mere kontrolleret røgen ud af munden, hvorpå en lille ukontrolabel flamme fulgte. Hun lagde ikke engang mærke til blikket, som hun blev sendt.

"Ahhh… I just needed some fresh air, after a really bad day. Eat some people, you know."

Hun kunne ikke lade være med at fnise lidt over den sidste sætning. Da den først var sagt, virkede den egentlig langt mere fjollet, end den seriøse tone hun havde planlagt. At æde folk var vel meget normalt blandt varulve.. Ikke? Hun havde godt nok ikke ædt nogen før.

''Yeah yeah, lets just keep telling ourself that... Then you can come back when you need to be bend over my knee to get your ass slapped.''

Han grinede bare roligt, og morede sig specielt med at hun ikke var særlig god til det her med at ryge, og han fandt det endnu mere morsomt at han bare kunne glæde sig til at se hvordan hun blev påvirket, det ville han ganske meget se frem til. Han betragtede hende roligt, mens han grinede.

''Well thanks... And you are a good girl, because you did not see I actually was offending you.''

Han rakte tunge af hende og tog nogle sug og rakte den tilbage til hende, og der var kun lige nok til at hun kunne tage et enkelt eller to sug før den ville dø. Han betragtede hende bare ganske stille og roligt.

''Yes, it is fantastic, you should know that cold weather is no problem for us.''

Han grinede bare af hende, mens han tænkte lidt over hvor mange mennesker han var ved at have dræbt og spist, det var ikke en god ting at gøre det var slet ikke noget han burde sige eller gøre overhovedet.

''Well lets just stick to that.''

Hovedet blev lagt en anelse på skrå, mens de chokoladebrune øjne sløvt betragtede Segovax, og endnu et drillende smil voksede sig frem. Hun rystede på hovedet, og sukkede højlydt, stadigvæk smilende.

"Oh, yes… Men. Some myth says, that you will never grow old. So how about, we turn it around? I’m sure the bad wolf could use the right touch of a woman."

Allerede nu kunne hun fornneme, hvordan ordende nærmest falmede inde i munden. Meningen bag dem blev glemt, og udskiftet med den lettere komiske stemning, som fik smilet til at bevares på hendes ansigt. Øjnene sejlede mere, jo længere de kom med jointen. Det var ikke meget hun havde indtaget på sådan en dag, og tidligt op, havde aldrig været hendes hof.

"Good girl? Ha! You go tell my parents that! And maybe I was just ignoring your voice, while I was starring?"

Hun rakte selv tungen ud af Sego. Han skulle fileme ikke være flabet, blot på grund af lidt.. ja, hvad end det stads nu egentlig var. To små sug senere, pustede hun røgen ud gennem næsen, denne gang uden at hoste. Stumpen der var tilbage nu af jointen, var så sølle, at det virkede forkert at række den tilbage.

"Yeah, yeah. But it still wouldn't be that bad, with a hot summer night and a could drink, right? And what am I supposed to do with this?"

Halvfægtende med skoddet kiggede hun sig fortumlet omkring. Var skoven ikke blevet mørkere? Eller var det lys i det fjerne, som generede hende. Hashen påvirkede tydeligvis hendes trætte krop en del mere, end hun tydeligvis selv var klar over.

''Og no dear... I am not that type of man who will do what a women want so unless you can force me over your knee that aint going to happen... never!''

Han smilede bare og selvom han sagde det sidste lidt hårdt var det ikke ondt eller skidt ment, det var sådan rimeligt drillende og legende sagt, så hun forstod det. Han var bare ikke typen der ville lade sig være totalt underdanig, aldrig, han var en fri ulv og sådan ville han altid være.

''Just because I have a muscular body does not give you permission to stare at it.''

Han rakte tunge af hende igen, og han kunne ikke lade være med at lege de der kvinder der nærmest fremhævede deres patter og så sagde man ikke måtte kigge selvom de samtidigt med viste at de var utroligt smigrede. Han grinede og nikkede mod jorden.

''I would love the cold winter and a warm body to keep me company instead.''

han grinede og blinkede kort, mens han bare tog jointen ud af hånden på hende, kvaste den mellem fingre så gløderne var væk og smed den.

"Easy now, big boy! I didn’t say you were one of those types. I just said, don’t make me get over there, and make you one."

Segovax virkede måske nok hård i munden, men hun havde absolut ikke lyst til at lade ham gå fri, før han virkelig havde bevist sig selv. Og, hvordan det skulle foregå var, som hun udtrykte det, helt op til ham selv at bestemme.

"Just because I’m a woman, it gives you no rights in any way!"

Demonstrativ rakte Tamora op, og lukkede hænderne om kraven på trøjen. Selvom hun næsten havde knappet den helt op, gjorde den løse skjorte ikke ret megt for at hjælpe hende, ved at flagre rundt i vinden, og blotte løs hud i ny og næ. Bukserne blev heldigvis på deres plads.

"Hm… And where do you see that happening? You’re walking alone, Segovax! But you sure got the winter."

I en nydende bevægelse strakte hun nakken bagover, og lod sit ansigt vende imod himlen, imens hun lukkede øjnene. Det virkede, som om, at alle bekymringerne var væk nu.. Faktisk burde hun måske gøre dette lidt oftere? Det virkede allerede, som en kanon idé.

''I would bid you welcome... that would make it eaasier for me to bend you over my knee so why dont you just try?''

Han grinede lidt over det. Han vidste ikke noget om hvor seriøst hun faktisk tog dette, men han vidste at han ikke tog det særligt seriøst dog ville han med glæde gøre det. og han ville nok ikke være den sødeste, så som ting at lade hende beholde bukserne på kunne hun godt glemme alt om.. Han grinede over hans egne tanker lidt.

''Well, then you should stop flashing scin!''

han rakte tunge af hende, og lænede sig ellers bare roligt tilbage mod træet han sad ved, han betragtede hende roligt. Det var et godt spørgsmål sådan set men alligevel var det ikke såg odt, svaret var jo egentligt ikke så svært, han kunne jo altid finde Cher hvis han virkelig trængte...

''I have my ways... And something tells me that you does not find me totally unatractive...''

Han så bare på hende roligt.

"Oh really?"

Det ene sorte øjenbryn blev hævet en anelse, i en udfordrende hentydning. Det var ikke til at sige, om det var jointen, eller den stædige side af hendes personlighed, som talte for nu. Men Segovax skulle absolut ikke sidde der og gøre sig til, uden hun i det mindste havde noget at skulle have indført!

"But what if I like flashing skin? And what if it really doesn't matter to you? 'Cause you must have noticed it before, with that look in your eyes."

Langsomt rettede hun nakken op igen, og så direkte på Segovax. Han virkede ikke lige, som typen, der bad kvinderne beholde tøjet på, hvis de friviligt valgte at smide et par stykker foran ham. Men på samme tid, var hun meget bedre, når det kom på nogle punkter? Jo måske nogle, men ikke alle. Forsigtigt skubbede hun sig selv op, så hun nu sad på hug, og fortsat stirrede på Segovax, næsten, som en løve på spring.

"Don't make me come over there, and make you eat those word, Segovax!"

Hendes latter var et forsøg på at virke fornærmet, men virkede plat allerede inden det var gennemtænkt.

''Oh yes... Do you really want me to? You might that type who loves spanking?''

Han smilede bare legende til hende, mens han kort rejste sig op, og strakte sig før han satte sig ned igen denne gang var ahn dog en smule tættere på hende end han havde været før. Han smilede roligt på hende og betragtede hende med et stille blik som hun sad der foran ham. Han grinede lidt da han mærkede hashen påvirke lige så langsomt...

''Yes and so what? I could have ripped those clothes of you if I wanted to, but I can be a nice guy... or a bad wolf...''

Han blinkede til hende, og betragtede hende roligt han griende bare med hende da hun sagde at han ikke skulle få hende til at komme over til ham. Han smilede bare flabet til hende og svarede bare helt roligt til hende.

''You find me atractive. The rough, wild, dangerous or mystereous about me... I dont knoe but you sure do.''

Han sagde det drillende.

"Loves and loves... Maybe it's just another freaking excuse for you, so you can check out my perfect little ass!"

Fnyste hun af Sego. Hvordan filen det ikke kunne være meget andet end en magtdemostration, i denne sammenhæng, kunne hun ikke se. Men alligevel kunne hun ikke lade være med kravle nærmere Segovax, da han satte sig lidt tættere på hende. Hvor ville han hen med det her? Tjo.. Det var selvfølgelig indlysende, men hendes meget omtumlede hjerne, valgte i øjeblikket at gøre alle de mindste ting, og ikke mindst hentydningerne fra Sego, til livets store spørgsmål.

"You're just afraid of THIS big bad wolf! I see no kills from you this evening, which makes me the best."

Triumferende satte hun hænderne i siden, og sendte Segovax et overlegent smil. Godt nok havde hun intet selv dræbt, men det havde været SÅ tæt på!

"How about this... "

Tamora fik skubbet sig selv op på alle fire, imens hun dovent betragtede Segovax, blot få cm fra at kunne kravle op i hans skød. Front mod front.

"You find ME attractive!... You find a lonely, naked woman in the dark, mysterious forrest, but she seems to be quite fine. Then she takes your stuff, and denies to be a part of your dominating game... And that doesn't seem fair to the big, bad wolf, huh?"

Med ekstra tryk lagt på de sidste ord, mens hovedet viftede fra side til side, med det uregerlige hår, der stadigvæk piskede i vinden, kunne hun blot vente på den rappe reaktion fra Sego.