Wanna play, Wolfie? [Segovax]

''Welll perfect and perfect, I am not sure I would call it that, but maybe I would.''

Han sagde det med et lille gab bare for at prikke mere. Han kunne godt lide dette. Han morede sig med at lege med kvinders følelse det var så morsomt. Det var morsomt at se hvordan de reagerede. Han så på hende med et roligt og forsigtigt blik, mens han så hende rykke sig tættere på ham.

''Well, it could be you are my prey!?''

Han svarede bare tilbage med samme triumferende attitude som hun havde sat op. Han grinede lidt mens hun kom tættere på, og da hun så begyndte at forklare vide gabte han bare lidt, inden han så på hende dyret i ham havde bare den der ustyrlige lyst til at overfalde hende, men han holdte igen.

''First I have seen better, second you didnt take, you were given, and third you have not seen me be dominating... yet...''

Han klappede hende bare på hovedet drillende.

"You just said 'perfect' twice, so we're kinda halfway there, big boy."

Gabet fik det til at gibbe lidt i hende, blot for at få kæften lukket på ham. Deres samtale var intet andet end magtkamp, hvor ingen af dem ønskede at tabe, eller tage det skridt, hvor man faktisk gik i kødet på den anden.. Men det fristede godt nok.

"I'm too damn pretty for that. And besides I don't wanna end my lovely days, in the stomach of some hungry woodcutter!"

Fnøs hun til sidst ud. Bytte? Pff. Hun havde set skolepiger, der kunne komme med værre kommentarer end den der. Men hans attitude var alligevel flabet nok til at få hende lidt op i feltet.

"First.. Pff! If you've seen better, you weren't sitting here. Second I DID take it all.. Just look what I'm wearing."

Triumferende lagde hun hovedet en anelse på skrå, inden hun pustede lidt hår væk fra ansigtet, og fortsatte, med sin egen 'alvorlige' tone, som slingrede lidt hen af vejen, på grund af hashen.

".. And third! I've seen you try! You ain't good at it, I can tell so far. But if you insist on that I haven't seen the real you.. You better show me!"

Hurtigt trak hun hovedet baglæns, imens hun med en dyb halvdøsig brummen, snappede ud efter hånden, som lige havde forsøgt at klappe hende.

''Oh you are that type of girl that will take any chance to believe you were given a compliment? Is it really that rare you get one?''

Han sagde det med en rolig stemme, der hentyede til at han virkeligt troede på det han sagde, selvom der også var en snært af noget der fortalte at han bare lavede sjov med hende. Han grinede lidt efter over hendes kommentar omkring at hun var for køn til at blive hans bytte. Han smilede.

''Too pretty for that? Wow you really do think great of yourself huh?''

Han smilede bare flabet til hende, mens han roligt lyttede til det hun sagde som svar på de første to ting han havde sagt. Så hun troede at han kun snakkede med hende fordi hun var køn? Og hun troede virkeligt at hun havde taget det?

''So you believe I would only be talking with pretty girls? But look if that was the case, I wouldn't be sitting here talking with you. And no, I gave you those clothes.''

Han kiggede bare på hende da hun snappede ud efter hans hånd og han hev den kun lige uden for hendes rækkevidde hvor han så hurtigt lavede en bevægelse som for at klappe hende lidt på kinden.

''Watch what you wish for, you might get it.''

"Well... When you're working a place, like where I do... Complimenting each other isn't really that normal."

Lidt mindre optimistisk satte hun sig fladt ned igen, stadigvæk en anelse for nær Sego, til at det ikke hentydede til noget. Lidt mere ærefuldt rankede hun sig dog op, og satte hænderne i siden.

"Of course! I'm a woman!.. Half.. And I'm not weak in any way because of that! And when a big, strange man is attacking me, I would say it's quite normal, that I'm defending myself."

Hun lo kort og falskt af Segos sidste kommentar. Han var sandelig en ulv for sig selv, men nu ganske charmerende alligevel.

"What's your excuse then? Are you waiting for the magic fairy, who shall come and bring you some other lovely ladies?"

Fornærmet trak hun hovedet tilbage, og daske hans arm. Hun lagde ikke specielt meget mærke til det efterhånden, men hashen påvirkede hendes humør en hel del. Fra det ene øjeblik gik hun fra selvsikker og fjolleglad, til nu, hvor hun i stedet vendte sig rundt, efter Sego's klap, og bestemt satte sig ned med ryggen til ham, stadigvæk kun med en meter imellem dem.

"Hmpf! You can't even be real gentle.. You're just trapped in your own selfish, little forest!"

Armene blev demonstrativt lagt over kors, og endnu et fnys efterfulgte ordene.

''Well between us two I am pretty sure your line of work gives you more compliments than my line of work.''

At hun arbejde samme sted som ham vidste han ikke lige, så det var ikke noget han havde regnet med. Han grinede bare over hendes kommentare, hun forsøgte virkeligt at få ham til at sige hun var lækker? han var lidt usikker på hvad han skulle forvente af hende, men han sagde ikke noget.

''No I wasn't expecting female company at all this evening''

Han smilede bare lidt over hendes reaktion da hun pludseligt blev fornærmet og for ham var det en udfordring hun gav ham, og han kunne ikke modstå det. Hun havde ret i han ikke ligefrem var rigtigt blid normalt, men han kunne vel godt give det et skud kunne han ikke? Han kravlede bare tættere på hende, hvor han sneg den ene arm om maven på mens han bare plantede et helt roligt kys i hendes nakke. Kort efter hev han dog lidt hårdere fast i hende for at ligge hende ned.

"Pff, when you say it like that, you make it sound like I'm working as a stripper! Where do you even work, huh?"

Hun drejede knap hovedet, og alligevel ville man nemt kunne fornemme det usynlige øjenbryn, der røg i vejret, ved lyden af hans spørgsmål. Han fik det til at lyde som om, at han allerede vidste mere om hende, end hun egentlig havde sagt. Creepy, måske, men også ganske interessant. Hun havde godt fået formidlet, at de fleste overnaturlige havde en tendens til at have nogle specielle individuelle evner. Som med hendes ild, og Marcus.. ting! Det med at samle tankerne lige nu, kneb en smule for hende, da alle tingene blot forsøgte at flygte fra hende i stedet for pænt at samle sig.

"And what now then?.. Now you got the company? Are you going to sit here all night now?"

Det gav et sæt i hendes krop, da hun pludselige mærkede Sego plante læberne imod hendes nakke. Håret gjorde det måske en smule besværligt, men det kunne i hvert fald mærkes. Hun brummede derfor tilfreds, indtil hun bemærkede hånden om sit liv for sent, og derfor blev trukket omkuld, og endte halvt liggende i Segos skød. Fortumlet stirrede hun op på ham, hvor månens lys efterhånden var det eneste, som rigtig viste tingene frem... Og så gav hun sig til at le. Egentlig uden at vide hvorfor. Det hele havde startet med en møgdag, og pludselig sad hun her, skæv med en fremmede fyr. Det kunne hun umulig slippe godt fra.

I stedet gav hun sig til at række hænderne op, og daske til flere af Segovax enorme dreadlocks.

"If we removed the dreadlocks.. Right? Would you then look like a poodle? Because I would love to own a poodle!"

''Hmmm yeah I am just pretty sure that i get less compliments than you, and the only I get is from girls when I save them from idiotic men. I work at Muse as a bouncer.''

Han sagde det stille og roligt mens han betragtede hendes ryg da hun jo havde valgt at sætte sig med den imod ham. Han vidste ikke lige hvad han mere skulle sige eller gøre. Han betragtede hende sådan helt roligt, og uden at sige noget, men han tænkte ikke engang over om han havde set hende i klubben, han huskede ikke ansigter så godt altid.

''I dont know yet I am still thinking about what you are worth.''

han blinkede og sendte hende et skævt smil. Han kunne ikke lade være med at grine sådan da hun også bare begyndte at grine. han betragtede hende med et stille og roligt blik da hun begyndte at daske til hans dreads og han svarede hende ret roligt.

''I am pretty sure I wont look like a poodle and one thing is sure you are never going to own me.''

Han grinede lidt og lod hende bare ligge helt roligt og lod hende bare daske til hans dreads stadig, men forstod ikke hvorfor hun ville have en pudel de var som regel bare besværlige hunde, de havde en tendens til at være agressive overfor varulve i hans erfaring især hanner.

''But remember If it is a male he is probably going to try and mate with you.''

Det var ikke helt til at sige hvor det kom fra. Det startede en smule rustent ud. En lavmælt tone der blev båret. For de overnaturlige der måtte være til at høre tonen var det meget let at få et indre billede på nethinden af et stort dyr der havde plantet de enorme poter i skovbunden.

Den lave tone der blev båret langt, kom fra et bredt bryst. Efter den første opvarmende note, fik blev et hoved løftet og det dybe fuldtonede hyl var ikke en søgen. Det var en ordre.

Come to me

Der var noget i den dybe tone der gjorde det svært at modstå. Noget der drog overnaturlige ind, og ville få de menneskelige skabninger til at skotte mod de lukkede vinduer.

Ulvens hyl var skabt til at kunne høres mange mil borte. Det var til afskrækning af strejfere, det var så fremmede kunne gøre opmærksomme på at der var nye aktører på scenen, og det var så frænder kunne lokalisere hinanden.

OOOOOOOOOOOOOOOOOOOUUUUUuuuuuuhhhhhhhhh

Follow my call

"Wooooah? You work at Muse? There's lots of pretty girls there, who would love to compliment such a strong man like you! Especially, when you save 'em, as you're saying!"

Fnes hun. En kort tanke strejfede hende, om et anden velkendt hankøn, som arbejdede på Muse, og fik øjeblikketligt stoppet hendes fnisen. Mon de var venner? Det lød ikke, som noget fornuftigt at teste i aften. Jo mindre han vidste, jo bedre.

"Pff! I you knew, what I'm worth, you wouldn't believe it... But if you find out, please tell me!"

Lo hun igen, og rystede på hovedet. Hendes egne ord blev ikke engang overvejet mere. Det var mere som en slags pludselig handling, der bare skete. Alt, hvad der faldt hende ind efterhånden, blev stort set bare spyttet ud igen.

"Let us see about that.. But I guess, that if you're the poodle, then the last part will be true. And-..."

I ren overraskelse over det pludselige hyl, der skar igennem natten, satte Tamora sig straks op, blot få millimeter fra at have knaldet panden imod Segovax'.

"Did you hear that?!.. What.. What the hell was that?!"

Hun sad stille lidt, indtil det nye kald kom på banen. Så kunne hun ikke dy sig mere. Tamora fløj straks op fra jorden og Segovax, imens hun begejstret hoppede rundt i vinden, inden hun vendte sig mod ham.

"Oh my god! Didn't you hear that! We.. We need to check it out! It's calling at me.. at us!"

Hun snurrede et par gange rundt om sig selv, næsten som en oprevet hvalp, inden hun satte i lunten imod lyden. Der var ikke taget det mindste hensyn til mørket, blæsten eller det faktum, at hun havde alt for stort og alt for lidt tøj på... som oven i købet ikke engang var hendes eget.

"Sego! Come on!"

Hastede hun kluntet videre. Noget trak i hende. Det her var stort! Der gik en svag gysen ned igennem ryghvirvlerne, og kort efter begyndte hun at knappe ned i den overstore skovmandsskjorte.

Han blev lidt overrasket over det hun sagde, men det gik lige som op for ham at hun nok bare var inorisk og gjorde grin med ham. han grinede derfor bare og lod det så ligesom bare ligge. Han havde ikke brug for at vide henes mening om ham som sådan. Han registrede godt de lyde hun talte om, og rejste sig så op.

''Jamen jeg kan godt høre dem roligt nu.''

Han grinede og fik sig hurtigt taget sammen til at løbe efter hende. Han var en smule undrende omkring hvad det var og han kunne ikke helt blive enige om om det var et dyr en varulv eller noget helt tredje de havde hørt, men han skyndte sig ret hurtigt op til hende.

''Hey hey slap af, du har ingen anelse om hvad det er, du kunne ende med at løbe ind i en fælde!''

Han kunne ikke lade være med at overveje chancen for at det kunne være en eller anden form for fælde. Han grinede lidt men gav sig så bare til at løbe videre men han holdte så småt øje med alt omkring ham stadig.

Det langtrukne hyl tog til i styrke. Der var noget selvsikkert over tonen. Ejeren af hylet afventede ikke at blive lydt, den forventede det derimod. Uden spørgsmål.

Kunne det passe at hylet lød som om det blev udstødt fra den del af skoven der stødte op mod bjergets fod? Hvor meget var indbildning fra de skæve hoveder da det pludselig lød som om flere poter hamrede mod jorden?

Upåvirket af Sego's pludselige tvivl, spurtede Tamora kluntet videre, som var det livet selv, der havde givet hende et kald. Det føltes i hvert fald sådan. Ophidselsen ved det nye 'fund' stod malet i hendes fjæs, hvor et bredt smil havde taget form, og sløvheden i hendes øjne, var blevet udskiftet af nogle skræmmende friske glugger. Faktisk virkede hun som en, der havde lyst til at kaste sig ned på alle fire, og springe rundt, som en anden hvalp, hvilket nok ikke var helt fra løgn af, hvad hun havde tænkt sig.

"Haha! A trap? Out here? Now?! Arh, come on, Segovax! A trap wouldn't sound like that! It's.. It's just.. Well, we have to find it! And quick!"

Det varede ikke længe, før iveren havde taget over, og skovmandsskjorten ikke længere befandt sig på den solbrune overkrop, men derimod blafrende i hånden.

"Catch!"

Tamora slap i farten, og skjorten hvirvlede afsted i vinden. Hvis Sego var hurtigt på reflekserne, til trods for hashen, ville han nemt kunne nå at fange den. Men, hvis ikke, måtte de finde den senere.

"We have to move faster! Like this!"

I farten fik hun standset et kort øjeblik, imens hun hoppede desperat på et ben, og flåede militærbukserne af, som også hurtigt røg i retning af Sego. Snart efter, til trods for smerten, satte hun afsted igen, og måtte næsten krumbøjet, opleve smerten ved at transformerer i løbende, skæv tilstand. Men det lykkedes. Blot få minutter efter, satte den kulsorte ulv poterne imod jorden, og hamrede afsted mod det tillokkende hyl. Hvis Segovax var en kløgtig fyr, valgte han muligvis at gøre det samme. Sådan lød det i hvert fald i hendes hoved.

Ulven standsede op ikke ret lang tid efter forvandlingen, og endnu kortere fra bjergets fod, hvor lydende efter dømmekraften, skulle komme fra. Et prøvende hyl blev sendt op i natten, som spørgsmål til, om de var på rette kurs.