Walking with the dead.

Hun grinte.
"Jo, lad os det." Sagde hun og smilte til ham.

Vicente lagde sin ned og så op i teltets 'loft' og et lavt suk undslap hans læber. "Hvad har du lyst til at lave?" spurgte han og rettede kort efter sine grønne øjne mod hende igen.

Hun lagde sig ved siden af, men rørte ham ikke.
"Det ved jeg søørme ikke." Sagde hun roligt.
"HVad syntes du?" Spurgte hun og så på ham.

"Hm.. Jeg ved det ikke," svarede han og rettede derefter sit blik mod teltets 'loft' igen. "Jeg er ikke god til at finde på ting at lave," sagde han så. Han foldede sine blege hænder bag sit hoved.

"Det er jeg heller ikke." Sagde hun og trak på skuldrende.
Hun strakte sig og strejfede uheldigt hans hårspidser.
"Jeg er mere hende der gør tingene, er ikke hjernen bag det." Hun grinte stille.

"Okay," svarede han og strøg noget af sit lange sorte hår væk fra sit blege ansigt, hvorefter hans hænder faldt tilbage på deres plads bag hans hoved. "Jeg plejer mest at arbejde på min kunst," sagde han. "Der snakker jeg ikke rigtig med nogen."

Hun nikkede.
"Jeg plejer at vandre. Og synge." Hun trak ligeglad på skuldrende.
Det var hendes simple liv, det liv hun havde levet siden hun blev forvandlet.
Eller, det første år gik med at jage og få styr på sig selv.

"Jeg plejer også at vandre.. Og studere mine omgivelser," sagde han. Det var en af de ting, som han havde gjort siden han blev bidt. En vampyrs øjne så meget mere end menneskers. Ting blev meget pænere og så mere levende ud, hvis man lagde mærke til det. Vicente lagde mærke til det og det gav ham lyst til at ødelægge de ting. Han brød sig ikke om levende ting.

Hun sukkede.
"Jeg kan slet ikke se på det, det gør mig så trist." Sagde hun stille og satte sig op.
"Jeg ville ønske jeg var død for længe siden." Mumlede hun og lod en hånd glide igennem hendes hår.

"Jeg ville ønske alt omkring mig døde," sagde han og rettede derefter blikket mod hende. "Alt er meget pænere når det er dødt.. Jeg hader levende ting," tilføjede han. Han hadede levende ting blot fordi de var levende og han ikke var det. Han var jo blot en vandrende død, som ønskede at alt andet var dødt ligesom ham selv.

"Det er præcis sådan jeg har det." Hviskede hun trist.
Hun sukkede dybt.
"HVis jeg kunne vælge skulle alt være dødt og koldt som is."
Sagde hun. "Det er sikkert derfor jeg fik evne at kunne beherske is elementet." Sagde hun og trak på skuldrende.

"Alt er meget pænere når det er dødt, koldt og mørkt," sagde han og nikkede kort, hvorefter han satte sig op. "Med min evne kan jeg kontrollere mørket.. Det vil sige skyggerne," sagde han og kørte sit lange sorte hår om på sin ryg.

Hun nikkede.
"Sikke en spændende evne." Sagde hun og så beundrende på ham.
Hun havde aldrig hørt noget lignene.
Og det facinerede hende.