Reeeegner! -.-''

Nu havde Gaspard fået mere end nok af hendes englepjat. Han tog
fat om den hånd hun havde slået ham med.
"Min opmærksomhed er ved at være rent ud" Snerrede han iskoldt.
Han så hende i øjnene. Han blik var koldt, hårdt og indeholdt en gnist
ondskab. Han ændrede sit greb på hendes hånd og slyngede hende
over hoften.

"Jeg er da ligeglad med det!" snerrede hun vredt og prøvede at få sin hånd til sig og kunne ikke lade vær med at lave et lille skrig da han slyngede hende over hoften.

Han vente sig så han kunne se på hende. Hans blik var uforandre.
"Nå men det burde du ikke være, tøs!" sagde han på samme kolde måde som før.
Optakten til en slåskamp var nu i gang.. hvem ville vinde? Englen eller vampyren..

Rose så op på ham og knyttede sine hænder hårdt sammen "Hvorfor ikk?" spurgte hun koldt og ville ikke lade ham vinde en slåskamp. Hvis Rose var lidt stærkere ville hun egentlig have en ret god chance for at vinde en slåskamp mod Gaspard. Men det kunne nu alligevel blive spændene x3

Han sukkede opgivende. Engle var virkelig nolge højst ukloge væsner.
"Fordi at min nåde afhænger af det" snerrede han nu med en fremtræden
tone af en rus der tørstede efter at dræbe. Men ikke blot det. Der var
noget over den som tydeliggjorde at han på ingen måde havde noget imod
englebasseblod..

Rose stillede sig op i sin fulde højde "Jeg vil ikk lade mig bestemmes over en åndsvag Igle som dig!" snerrede hun bestemt og var klar til kamp. Hun havde jo nogle ret nyttige evner. Hun havde to evner. Han havde kun én. Selvom at Rose ikke var lige så stærk som en vampyr, havde hun stadig sine evner og hun var jo stærkere end almindelige engel.

Gaspard langede ud mod hende med sin højre fod. Sparket var velrettet,
dog ikke så hurtigt som det kunne være. Grunden kunne ses i han øjne.
Han ønskede at lege med hende inden der skete drastiske ting. Katten
efter musen, og han agtede at være katten. Alt andet ville da også være
underligt og unormalt.

Rose undveg hurtigt hans fod og så vredt på ham "Stop det Gaspard!" snerrede hun vredt. Hun så sig omkring efter et eller andet som hun kunne kaste i hovedet på ham med sin evne og fandt hurtigt et metal låg som lå smidt på jorden. Hvad det var låg til, vidste hun ikke. Hun rakte hurtigt sin hånd ud mod den så det så ud som om at hun greb ud efter den, selvom at den var mindst fem meter væk fra hende. Hun koncentrerede sig og lod den svæve i luften og lod den derefter blive kastet mod Gaspard med fuld kraft og høj fart.

låget ramte Gaspard perfekt. Han glippede hurtigt med sine mærke øjne.
Rystede hurtigt på hovedet og tog sig til det. Derpå himlede han med sine
øjne.
"Hvornår fanden fatter du det? Jeg kan ikke føle fysisk smerte. Men det
lader vist til at være min tur til at lave et træk" snerrede han. Han tænkte
kort, og koncenterede sig. Lidt efter stod der 5 identiske kopier af ham.
Alle med samme kolde, nedladende og morderiske blik og holdning som
den oprindelige Gaspard. Alle 6 begyndte at løbe hurtigt rundt mellem
hinanden inden de stoppede og stilte sig i en cirkel omkring hende. Nu kunne
hun umuligt vide hvad for en der var den rigtige Gaspard..

Rose så først vredt på den ægte Gaspard, men så så lidt usikkert rundt da han lavede kopier af sig selv. Da de begyndte at løbe rundt mellem hinanden og stoppede i en cirkel omkring hende, kunne hun mærke panikken i hende. Nu kunne han angribe hende uden at hun vidste om det var den rigtige Gaspard eller en kopi.

En Gaspard der stod ud for hendes højre hånd grinnede
håndligt og bespottende.
"Så du tror du kan vinde over mig?" Hans stemme var som
før. Lidt efter stemte en anden i. Denne var en Gaspard der
stod 2 Gaspard væk fra den der først havde talt.
"Ja du ved jo hvordan de små bevingede godbider er.
Overvurdere altid sig selv" Den grinnede og nogle af de andre
Gaspard'er stemte i.

"Stop det Gaspard! Du er en kujon! Gemmer sig bag dine små kopier! Du tør ikke at stå alene foran mig!" snerrede hun vredt og prøvede egentlig bare på at få ham til at få sine kopier til at forvinde, da de gav hende myrekryb. Hun så rundt på hver og en af de falske og ,den ene rigtige Gaspard'ere, med et undersøgende blik og prøvede at finde den rigtige.

En af dem som havde forholdt sig tavs, så på hende med et
blik så fyldt af ondskab at det var tydeligt at se at han var vampyr.
"Nå så den lille engel er bange?" spurgte han med en stemme
der stemte i med blikket. En anden Gaspard kunne ikke lade være
med at grine køligt.
"Dish" sagde han. Den Gaspard der havde talt lige gør himlede
opgivende med sine øjne. En helt 3 brød ind.
"Hva' ved ikke med jer men jeg har ærlig talt ikke lyst til bare at stå
her hele dagen" Nogle tvetydige ja, du har ret og ok..
kunne høres fra de 5 andre.

Rose så hen på den rigtige Gaspard med et vredt blik, men turde ikke rigtig hverken at gøre noget eller svare ham igen, da hun ikke vidste hvor stærk han var med sin evne. Selvom at det blot var kopier han lavede, så vidste hun ikke om hvorvidt de kunne skade hende. Hun stod parat til kamp og så rundt på de andre med et køligt og parat blik. Hun ville ikke lade sig overvinde uden kamp.

En gaspard tog skralde spand og kyllede den efter hende.
Denne Gaspard var ikke den ægte, men blot en kopi. Det
var den som Rose stod og kiggede på. Efter at den havde
kastet skralde spanden afsted, rullede den Gaspard der
stod bag rose, uden for hendes synsfelt, med sine mørke
øjne. Lukkede dem kort i, og lidt efter var den kopi der lige
havde kastet skraldespanden afsted ikke længere en Gaspard
kopi, men en kopi af en mandlig engel. En smuk en. Han var
perfekt i kropsbygning og ansigt.

Rose holdt hurtigt sine hænder op og brugte igen sin evne til at stoppe skraldespanden i at ramme hende. Hun så lidt skræmt på skraldespanden, som nu lå på jorden nogle meter væk, og så sig lidt forvirret omkring da der var sket en hel del ting omkring hende. Den rigtige Gaspard stod ikke hvor han havde og da hun så sig lidt mer omkring fik hun øje på en anden engel. En mandlig en. Hun holdt vejret i nogle sekunder da hun syntes at han var utrolig smuk. Var der noget som Rose bare kunne gå fuldstændig i staver med, så var det mandlige engle. Det var dét som kunne få hende til at få sine parader væk og ikke gøre noget som helst end at stå og glo. Hun betragtede den mandlige engel med et forundret blik, men turde ikke gå hen til ham og havde godt regnet ud at englen blot var endnu en kopi som Gaspard havde bygget, men hun turde heller ikke at tage sine øjne væk fra ham, i frygt om at han ville forsvinde som dug for solen, som der jo var gemt bag skyerne, men stadigvæk. Han kunne forsvinde lige så let som han kom. Hun blev ved med at se på englen og havde helt glemt hvem hun havde med at gøre og hvem der gjorde dette. Hun havde helt glemt den rigtige Gaspard som var ude for hendes synsfelt.

Englen havde et mildt og fromt smil på sine smalle, men
silkebløde læber. Han rakte en hånd ud mod Rose. Lidt som
billedet at gud der rækker sin hånd til jesus. Hans hånd var hvid
som det reneste sned, og så lige så blød ud som det fineste silke.
I det hans hånd var få cm væk fra hendes kind og hans ansigt
tæt på hendes gik den rigtige Gaspard i gang. Han løb på lydløse
fødder mod hende. Og gjorde an til at sparke hende hård og præcist
i ryggen. Han havde så meget fart på, og var nu i hoppet at han
umuligt ville kunne stoppe sig selv..
Hvis kopien berørte Rose ville hun blot mærke en kold og fugtig
substans..

Rose så på den falske engel og var fuldstændig forgabt i ham. Hun havde næsten kunne mærket hans fingre mod sin kind og kunne mærke noget forkert ved dem, men nåede ikke at tænke over det, da hun mærkede en hård fod mod sin ryg. Hun blev sparket fremad og var fuldstændig fortumlet så hun ikke anede om hvorvidt hun faldt ind i den falske engel eller landede på den kolde jord.

Englen var forsvundet som dug for solens morgenskær. Det samme var kopierne.
Nu stod der kun en Gaspard. Men han var tilgengæld en samlet hængde af sine
illusioner. Både dem der havde set lettere muntre ud, og dem der var mere hårde
og kolde i det. Han så ned på Rose. Hans kropssprog sagde tydeligt at der sagtens
kunne komme mere af samme skuffe!

Rose så op på den rigtige Gaspard og så nu at hun havde landet hårdt på sine knæ og kunne mærke at hun havde slået hul, men rejste sig hurtigt op og ville ikke tænke så meget over det "Din..!" snerrede hun, men fuldførte ikke sit sætning inden at hun sendte en stor skraldespand mod ham.

Gaspard slog en knytnævne mod skraldespanden og en stor bulle kom i den.
"Hver dog opfindsom!" snerrede han, uden at lægge skjul på den farme og
hånlighed han havde. Derudover var der heller ikke lagt skjul på den
overlegenhed som han havde.

"Jeg gider ikke dine små julelege mer!" snerrede hun vredt og knyttede sine hænder hårdt sammen.

"jeg hader jul så du behøver ikke fornerme mig ved at kalde mig en juleleg"
sagde han med en stemme der ikke indeholdt den helt store interresse for det
som skete. Den grænsede sig næsten til det at han var begyndt at kede sig.

Hun så vredt på ham "Det er jeg fuldstændig ligeglad med! Jeg vil ikke mer!" snerrede hun og skubbede hårdt til ham.

Gaspard tog et skridt tilbage for at holde sin balance, men tog hurtigt et frem imod hende.