walking on the street(Andy) :3

Andy træk lidt på skulderne og lod sine fingere pille ved flasken "jamen så må vi jo finde en du kan afsky.. jeg kender allerede den rigtige.. eller han vil nok mere afsky dig" sagde han og gav et lille grin fra sig, og syntes at det var meget sjovt at blive gloet ned. det var næsten som at komme ind i et andet land, og bare alle kunne genkende en. men nu havde han ikke nået imod det da det ikke så ud som om at Adam kunne kende ham, og derfor havde han slet ikke nået imod det. han rystede kort på hovedet af ham og kunne ikke se hvad der så godt ud ved ham "hvad gør så at jeg ser godt ud ?" spurgte han om og sad lidt og ventede på sit svar, han gav et grin fra sig og tænkte lidt over hvad han skulle sige "nej nej.. men der er intet ved mig som er lækkert så du behøver ikke" sagde han og ville faktisk med glæde ligne nået andet, fordi for ham betød udseendet ikke så meget hos fyre. så længe de var søde og kunne lide ham, så betød udseendet intet. han gik dog selv meget op i hvordan han så ud, men det var jo nået andet eller ? han så ned på hans kop og nikkede "synd at du havde chancen også tog du kaffen istedet for.." sagde han og syntes at det lød meget sjovt, men han var også mærkelig og syntes at mange ting var sjove. selv om folk ikke altid kunne forstå ham, han så bare på hans kinder og smilte "utrolig hvor flot den farve kan være på dine kinder" sagde han og bøjede sig lidt frem for at se bedre på dem

Adam grinede og rystede kort på hovedet. "jaja da." sagde han og grinede kort over det. Adam havde egentlig ikke lyst til at se på flere med afsky, end han allerede havde gjort. Adam så stadig på Andy og tænkte hvad det helt præcist var ved ham som var så tiltrækkende. Han gav dog op med at finde ud af det og tænkte lidt over hvad han istedet skulle finde på at sige. "mmh. Det er bare hele dig. Dit udseende, din udstråling. Jeg kan ikke forklare hvad det er, men jeg synes i hvert fald at du er herre lækker" sagde han og smilede. Adam mente faktsik hvad han sagde, om så Andy troede på ham eller ikke. Adam smilede lidt over det Andy sagde. "så er vi uenige på det punkt. for jeg synes ikke at jeg kan finde nogle fejl med dig. Du virker helt bevidst om hvordan du klæder dig, og hvordan du i det hele taget gør for at flottere ud en det naturlige. " sagde han så, og håbede lidt at det ville sive ind i Andys hoved og blive der. Adam havde tit hørt om folk det sagde de var grimme og tykke, og virkelig troede at de var grimme, men de rigtigt, i alle andres øjne, var kønne og slanke. Adam mente dog at alle havde en lille tendens til at se sig selv grimmere end man var, også fordi man har set på det samme siden man blev født. Adam grinede igen. "tja... så må jeg vel bare vente de timer det tager for smagen er væk " sagde han smilende og så på Andy. Adam tog bare en dyb indåndning og prøvede lidt at få styr på varmen i kinderne. Han grinede bare igen, og rystede for på hovedet. "jaja så siger vi det" sagde han og var stadig lige så rød i kinderne.

Andy blev bare ved med at se på hans kinder, han havde det samme blik i sine øjne som man havde når man var vildt forelsket i en. han kunne godt mærke at folk kiggede på dem, men det var han ligeglad med og lyttede ikke så meget på deres tanker. da han ikke havde den store lyst til at blive sur, bare fordi folk ikke kunne klare folk der ikke var hetro. han gav dog et grin fra sig da han hørte en lille pige tanke, han kunne høre at hun ikke var særlig gammel og hun syntes bare det så sødt ud. selv om han også kunne høre hendes mor der prøvede at få hende til at se den anden vej, han vende stille sit blik over mod pigen og smilte til hende. han lag sit hoved lidt på skrå og så bare på hende, mens han lyttede på hvad Adam sagde "mmh" sagde han bare for at vise at han lyttede med "jamen hvis du siger det" sagde han bare og gad ikke diskuter sit udsende, i hans øjne lignede han bare en normal fyr på 20år. han vende sit blik mod ham og nikkede "det kommer til at tage nogle flere timer inden du har drukket det hele" sagde han og rejste sig stille op, han lag sin ene hånd i hans hår og nussede det blidt "2sekunder" sagde han og tog sin hånd til sig igen, han gik stille hen til pigen og satte sig på hug foran hende. han smilte venligt til hende og så kort hen på mor der så ud til at slet ikke havde nået imod det "hej lille prinsesse" sagde han da han så over på hende igen, pigen nikkede bare genert. han tog stille sin hånd ned i lommen og tog hendes hånd i den anden "syyyh ikke sige nået til din mor" sagde han med et lille grin og gav hende et par slikkepinde i hånden, han rejste sig stille op og smilte til mor og vende sig om og gik hen og satte sig hos Adam igen. og smilte lidt til pigen som ikke kunne holde på sin hemmelighed og viste hvad hun havde fået til sin mor, Andy gav et lille grin fra sig og vende sit blik mod Adam igen uden at sige nået

Adam så stadig på Andy og smilede. Han lod sig ikke mærke af folks blikke, og tankerne kunne han jo ikke høre som Andy, men han var egentlig også helt ligegald selv. Adam fulgte lidt Andys blik hen på pigen som stirrede på dem. Han grinede kort over at det sikkert i andres øjne så forkert ud, men, som sagt, var Adam ligeglad. Han så igen på Andy og smilede stort. "jamen det er det jeg siger. Og mener" sagde han og smilede. Han så lidt ned i koppen og smilede fjoget. Han tod fat om koppen og rynkede på næsen, hvorefter han kort stak en finger i kaffen og igen rynkede på næsen. "Ad. Den kaffe er ikke meget værd om 10 minutter. Der findes ikke noget værre end kold kaffe" sagde han og grinede. Han slikkede kort en lunkne kaffe af sin finger og så igen op på Andy. Hvis Adam skulle have kaffe skulle den være varm, og han plejede normalt at være hurtigt færdig, men når han sad og snakkede med Andy, var det som om at tiden bare gik fra han. Adam så op på Andy da han rejste sig. Hans kinder blussede igen op, og så snart Andy vendte sig mod den lille pige, tog Adams sig til kinderne og gnubbede lidt på dem som om farven kunne gå af, selvom han godt vidste at det ikke ville lykkedes. Adam så lidt hen på Andy og pigen og smilede over det. Han holdt sit blik på Andy da han gik tilbage til bordet og smilede bare. "hvaa? var det for at få hende til at lade være med at stirre, eller fordi du bare er god mod børn?" spurgte han og grinede lidt.

Andy hævede det ene øjebryn af ham og rystede på hovedet med et grin "totalt for at få hende til at lade være med at glo.. ej jeg elsker børn" sagde han og lag sit hoved ned i sine hænder igen, han så bare på Adam med et smil på læben "har altid ønsket mig at få børn" sagde han og viste at det aldrig ville ske, da folk nok bare ville tro at det var hans lillebror eller lillesøster så. da han jo ikke blev ældre og det var han ikke så glad for, men hvem ville dog også havde at ens børn skulle havde en bøsse som far. han rystede svagt på hovedet og holde sit smil "børn tænker aldrig ondt, før det kommer op i en dårlig alder" sagde han og hadet virkelig folk der ikke kunne klare ægte kærlighed, ligemeget hvem man er til så skal man jo bare være lykkelig. han kørte stille en hånd igennem sit hår og smilte til ham "jamen er det ikke derfor man drikker kaffe med det samme ?" spurgte han om og havde aldrig tænkt over det, da han jo ikke selv drak kaffe og var sikker på at han aldrig ville komme til det. for ham ville det være det samme som at suge sjælen ud af et dyr, som han aldrig kunne finde på. det var han alt for dyrevenlig til at gøre

Adam så på ham og grinede. "de er også dejlige til tider. Hvis de ikke er ens egne kan de til tider vist også være lidt belastende." sagde han af egen mening. Adam havde en fætter som det bare var en pestilens til tider, men det var heller ikke ligefrem noget englebarn. Adam så på Andy og smilede. "hvis du gerne vil have et barn, så er det jo bare at gribe chancen når du får den." sagde han og smilede. Han havde før set to af samme køn, tydelige kærester, gå med et barn imellem sig som så lykkelig ud. Adam trak kort på skuldrende. Adam kunne egentlig heller ikke forstå at folk havde fordomme mod folk som havde anden seksualitet end det såkaldte 'normale' dreng-pige forhold. Adam så stadig på Andy og smilede. Han nikkede kort og grinede. "jo det er derfor mann drikker kaffen med det samme" sagde han grinende og skubbede koppen lidt væk. "men nogen drikker jo også kold kaffe" sagde han kort med væmmelse over smagen af kold kaffe. Ham så på Andy og smilede. Han lagde sine hænder på sine kinder for lidt at skjule den stadig let lyserøde farve i sine kinder, men prøvede at få det til at se ud som om at det ikke var derfor. Han lagde sit hoveds vægt på sine hænder imens han stadig skjulte sine kinder lidt.

Andy træk lidt på skulderne af det han sagde og viste ikke helt "tror mit barn ville hade mig vildt meget så" sagde han og gav et grin fra sig, han var jo ikke ligefrem som alle andre normale mennesker eller dæmoner. han var heller ikke som alle andre kende personer, han ville ikke ligefrem vise hvem han var. da han ikke ville blive kendt ude på gaderne, og kunne havde sin frihed. så han var sikker på at barnet nok ville råbe det ud over det hele, og brokke sig over at Andy var som han var "tror jeg må vente til mit næste liv" sagde han og viste jo godt at han nok ikke ville leve igen efter han døde, hvis han overhovedet blev slået ihjel. men han var dog sikker på at han nok skulle blive træt af livet på et tidspunkt, også sige farvel til verden. selv om han ikke ligefrem ville komme et bedre sted hen "hvorfor drak du den så ikke med det samme ?" spurgte han om og hævede det ene øjebryn, og var sikker på at han ikke havde snakket for meget.. eller havde han ? han blev lidt usikker på det og sad bare og smilte til ham "det er lige så ulækkert som varmt" sagde han og rakte kort drillende tunge af ham, og ville ikke sige nået til hans hænder selv om han slet ikke havde nået imod at se hans kinder

Adam så lidt på Andy og grinede "det tror jeg altså ikke. hvis det bare minder en smule om den lille pige før, så vil du vare fantastisk som far. Hun var jo ikke bange eller noget, og taget i betragting af at du var fremmed for hende så. ja" sagde han og smilede til Andy. Han sad lidt og lyttede til hvad Andy sagde og smilede stille. "tjaa. hvis man tror på der er et liv efter døden" sagde han og smilede endnu. Adam så ned på koppen og grinede lidt. "tja. jeg havde vel glemt alt om den" sagde han og smilede. Han vidste jo egentlig godt han han havde glemt den fordi han havde været så dybt optaget at Andy og deres samtale. Og i at stirre. "tja, sådan havde jeg det også i starten, men jeg vendte mig til det efter det blev 'tvunget' i mig, og nu... tja, det giver energi og så længe den er varm så er det fint." sagde han og smilede. Han så igen på på Andy og mødte hans grå-blå øjne. Han mærkede godt at han igen blev lidt varmere i kinderne, men nu hvor hans hænder var over kinderne gjorde det ham ikke så meget. Adam smilede bare og lod ikke sit blik slippe Andys.

Andy blev bare ved med at så på ham og træk på skulderne, han vende dog sit blik over mod pigen og træk på skulderne "nu syntes jeg at alle børn er som små guldklumper.. man kan intet andet end at elske dem" sagde han og vende stille sit blik mod ham igen og smilte, han så kort ned på bordet og viste ikke helt hvad han skulle svare, det var mærkeligt det hele "ja.. men mennesker tror jo på mærkelige ting" sagde han bare og betragtede ham lidt og rystede kort på hovedet "er du sådan overfor mange ?" spurgte han om og hentydet til rødmen, selv om han syntes at den var vildt sød. han rejste sig langsomt op og træk lidt på skulderne og rakte sin hånd ned til ham "kaffe er stadig ad.. vil du gerne med eller vil du helst blive her og glo på din kaffe, eller efter mig ?" spurgte han om og gad ikke sidde der mere, når folk kiggede sådan på dem. og han kunne ikke holde deres tanker ude af sit hoved særlig meget længere, han lag sin anden hånd ned i lommen og smilte charmerende til ham

Adam så på ham og smilede "jeg tror ikke det vil blive et problem for dig at være far" sagde han. Adam blev ved med at se på Andy, og smilede bare stille. Det undrede Adam en smule at Andy nævnte mennesker som om at han ikke selv var et. Adam vidste jo ikke at Andy faktisk ikke var et menneske, men tog sig ikke af det mere end nogle af de andre mystiske ting der var sket. Han så på Andy og blev en smule forlegen. "eh, nogen gange" sagde han stille. Det passede sådan set ikke rigtigt. Han havde aldrig oplevet sig selv sådan ved en han lige havde mødt, emn han var ikke vild med at fortælle det. Han så på Andy med et smil så læben. Han tog imod Andys hånd og hev sig op og stå. "jeg vil helst gerne med" sagde han og smilede. Adam havde nu fjernet sine hænder fra sine kinder så man kunne se den let lyserøde farve. Adam var stadig ikke vild med at han rødmede sådan, men han kunne jo ikke gøre noget ved det. Han måtte vel tage det kom det kom.

Andy gav ikke diskuter så han lod være med at svare på om han kunne være en god far, han hjalp ham op og stå og tog stille sin hånd til sig og nikkede. han gav dog et lidt opgivende suk fra sig for sjov "jeg troet lige at jeg var nået særligt" sagde han og havde slet ikke nået imod at det skete med andre, og han var næsten sikker på om det skete så var det med vampyrer. men det var jo også okay, da han selv elskede vampyrer. selv om han viste at de kunne være farlige og endda gøre Adam til en af dem, den tanke var han ikke så glad for og nikkede bare til ham. for at få tanken væk "når okay, hvad nu hvis jeg er en af de der som får dig til at følge med mig hjem også overfalder jeg dig ?" spurgte han om med et smil da det ikke passede, da han viste med sig selv at han aldrig kunne finde på sådan nået. han gik stille hen til døren og åbnede den for at holde den for ham "man plejer at sige damerne først.. meen... hmmm.. Adam først" sagde han da han ikke kunne finde på nået bedre, han gik ud efter ham og tog hans hånd i sin og så sig lidt omkring "er det så nu jeg spørger om du vil med mig hjem ? eller er det forkert når jeg lige har sagt det andet ?" spurgte han om og så stille på ham med et smil på læben

Adam så på Andy, og da han hørte Andys suk, og hvad han sagde fik Adam det en smule dårligt over at han ikke havde fortalt det som passede, men han havde heller ikke lyst til at sige at det faktisk ikke passede, som så ville Andy vide at han ikke talte sandt. Adam grinede lidt over hvad Andy sagde. Tanken havde slet ikke strejfet ham før nu hvor Andy nævnte det. "så bliver jeg skuffet. for sådan har du ikke udgivvet dig for at være, og jeg kunne ikke forestille mig at du var sådan en" sagde han og grinede. Adam fulgte med hen til døren og grinede kort inden han gik udenfor. Adam rødmede igen lidt mere at Andy tog fat i hans hånd, men han synes det var rart. Han smilede stort og så først på Andy og så derefter lidt rundt. "mmh jeg vil gerne med dig hjem" sagde han så, og smilede. Glæden strålede at af hans øjne og så så på Andy igen. Det glade glimt falmede dog en smule hen, og smilet også en smule, da kan kort rømmede sig "ehm" tvang han stille frem. "er det muligt at... ehm. ændre sit svar?" spurgte Adam stille og så på Andy. "for ehm.. nej. jeg har aldrig været sådan her overfor en jeg næsten kun lige har mødt" Han talte ikke særlig højt, og ventede lidt nervøst på Andys svar

Andy så ned på ham og nikkede og begynde at gå ud af gå gaden og mod centret "du kommer aldrig ud af min lejlighed igen" sagde han og prøvede at få det til at lyde dumt, han så frem for at se hvor de gik hen. og så de ikke gik ind i nået, han vende dog langsomt sit blik ned mod ham og smilte. og var ikke sikker på hvad han skulle sige og rødmede lidt, det gjorde ham både glad og irriterede ham lidt. da han havde nok folk omkring sig som var forelsket i ham, han træk kort på skulderne "det tænkte jeg godt, ellers havde du nok fundet en måde at styre det på" sagde han stille og lag deres hænder ned i hans lomme, da han elskede at havde sine hænder ned i sine lommer og han ville ikke give slip på Adam så han forvandt blandt alle mennesker. han smilte ned til ham og overvejede at give ham kysset, men han gjorde det dog ikke når han ville vente til at han ikke ville smage af kaffe mere "håber at du vil kunne lide min lejlighed det er nemlig ikke alle mennesker der kommer der ind" sagde han stille og drejede til højre, det gjorde han dog også når der kom en gade til. han begynde at gå ned af den og slap hans hånd for at finde sine nøgler frem, han gik hen til 5 blok og låste døren til opgangen op. han holde døren for ham igen og smilte og gik op på 2sal, han stod lidt med sine nøgler og så kort på ham "her bor jeg så" sagde han stille og låste døren op og åbnede den, han gik stille ind og smed sine sko og jakke. og gik videre ud i køkkenet og lag sine smøger, nøgler og pung på køkkenbordet

Adam så på Andy og smilede "jeg skal nok finde en måde at komme ud på på et tidsspunkt" sagde han og grinede. Adam blev faktisk lettet over at Andy ikke blev 'sur' på ham da han ikke havde fortalt sandheden, så han smilede muntert igen. "tja. måske" sagde han og så op på Andy. Det irriterede faktisk Adam at han ikke var højere end han nu var. Han var ikke vokset de sidste 2 år, og han synes godt at han bare kunne være 5-6 cm højere. Adam lod bare Andy putte hans hånd i sin lomme, og Adam holdt egentlig ret godt fast i Andys hånd, uden rigtig at tænke over det. Adam smilede og så lidt rundt. "jeg er sikker på at jeg vil kunne lide den. alt er vist bedre end min egen tilrodede lejlighed." sagde han og smilede "jeg er beæret" sange han og grinede . Adam sår lidt rundt, og holdte øje med hvilken vej de gik for at han kunne huske det. Adam fulgte helt frivilligt med op til lejligheden og så rundt med et lidt nysgerrigt blik. Han hev sine sko og jakke af og lagde det ved siden af Andys. Han så stadig rundt og smilede. "her er hyggeligt" sagde han så og så ud efter Andy der var gået ud i køkkenet.

Andy så sig omkring i sin lejlighed og nikkede, han blev stående lidt i køkkenet inden han gik ud til ham "vil du havde nået at drikke ? men desværre har jeg ikke kaffe og har ikke købt.. hmm.. lad mig tænkte.. nogensinde" sagde han da han endelig skulle til at sige sig rigtige alder, men fik dog stoppet sig selv i det. han tænkte lidt over han sagde med hans egen lejlighed, han tænkte sig lidt om og træk lidt på skulderne "nu er jeg også en d.. menneske som godt kan lide at havde styr på det hele" sagde han og stod lidt i døråbningen til køkkenet og så kærligt på ham, dog så han altså sådan på alle. og lag sine hænder ned i lommerne, han var endelig stolt over at han havde fået sat alle sine musik ting på plads igen. selv om det alligevel irriterede ham lidt da han håbede på at Adam ikke ville finde hans cd'er, og måske opføre sig mærkeligt når han ville finde ud af at han kende en kendt person. og bed sig lidt i læben og smilte bare mest tankerne kørte rundt i hovedet på ham

Adam stod lidt og tænkte. Han grinede lidt over at Andy nævnte det med kaffen. "ehm. jeg skal heller ikke have noget kaffe tak. et glas vand måske?" sagde han og smilede. Adam tænke ikke over at Andy var ved at sige noget han ikke skulle sige, men han smilede bare og så hen på Andy. "tjaa. jeg har lidt svært ved at holde styr på alle de papirer og lærreder der er hjemme ved mig. Sådan noget er i det hele taget svært at holde styr på" sagde han og smilede glad. Han så igen lidt rundt og smilede stadig. Han stod stille på samme sted og havde egentlig bare mest lyst til at lære Andy bedre af kende. Han synes altid det var hyggeligt at sidde og snakke og alt og intet, mellem himmel og jord. Han så hen på Andy og smilede stort, og så ud som om han ventede på der skulle ske noget spændende. Han gav sig kort lidt at lege med den ene af sine piercinger i læben og stak sine hænder i lommen på sine bukser.

Andy smilte stort og nikkede "ellers må du sgu sikkert også vente et par gange før du kommer tæt på mine læber" sagde han og hævede drillende det ene øjebryn, inden han gik ud i køkkenet og tog med lethed et glas som stod lidt højt oppe. han hælde nået vand der ned og tog nogle isterninger og lag ned i, han gik stille ud til ham igen og smilte "du har det med at stå det samme sted" sagde han og gav et lille grin fra sig, han gik stille helt hen til ham og så lidt på ham. han duftede lidt til ham og vende sit hoved lidt væk "vent her" sagde han og gik ind på sit badeværelse, han kom lidt efter ud og sprøjtede nået parfume på ham. han satte derefter parfumen på en skab og gik hen til ham igen, og prøvede at dufte til ham igen "meget bedre" sagde han og tog blidt fat i hans trøje, da han havde sine hænder nede i sine lommer. han træk ham stille med ind i stuen og slap ham igen, han gik hen og satte sig i sofa'en og satte glasset med vand på stuebordet

Adam grinede kort og så på Andy. "når jamen jeg venter da stadig" sagde han og grinede. Han så efter Andy der forsvandt ud i køkkenet igen, og han stod egentlig bare og ventede på at Andy blev færdig. Han lyttede lidt til da Andy fyldte vand i glasset og smilede da han kom tilbage. "tja... jeg ventede jo på dig" sagde han og smilede. Adam stod lidt forundret da Andy duftede til ham, og Adam var mere eller mindre forvirret da han kom til bage fra badeværrelset og sprøjtede parfume på ham. "hvaa' er det så slemt?" spurge Adam og grinede lidt over det. Han troede ikke at han lugtede så slemt. Han havde da husket alt da han var der hjemme, inden han tog af sted? han havde da været i bad i morges. Måske var det kaffelugten der stadig han på ham havde han kort tænkt. Han trak bare på skuldrende og lod sig blive hevet med ind i stuen. Adam tog sine hænder op fra sine lommer og så på Andy med et smil så læben. Han satte sig ned ved siden af Andy og tog glasset med vand fra bordet og løftede det op fra munden og drak noget at vandet. Han stilte glasset foran sig på bordet og så på Andy igen.

Andy smilte lidt af det han og nikkede lidt til det "og jeg er den fyr som man skal vente på ?" spurgte han om og tænkte endelig ikke over at det nok var mærkeligt at spørge om, men det var nået han gerne ville havde svar på. da han ikke selv at han var den fyr man skulle vente på, han var jo alligevel ikke god til det med kærester. han så på ham og nikkede "ja du lugter lidt af kaffe" sagde han og lag sin ene hånd på sin hals og lignede en der var ved at dø, han stoppede dog hurtigt op og betragede ham når han drak. da han syntes at det altid så spændende ud "hmm... vil.. vil du spise her ?" spurgte han om da han var sikker på at han havde nået mad, og han syntes altid det var hyggeligt at spise sammen med nogen. selv om han var en dæmon så kunne han alligevel godt lide at spise mad nogle gange, dog kunne han ikke finde ud af at lave nået ikke engang pasta. han vende sit blik ned mod hans skød og tog stille hans hånd og træk den over til sig, han så stille på hans hånd og begynde at lege lidt med hans fingere

Adam nikkede og så på Andy. " ja det synes jeg" sagde han og smilede. Adam grinede lidt over Andy og hans problem med kaffe. Han trak på skuldrende og rystede kort på hovedet. "ja undskyld. håber du kan holde mig ud nu så" sagde han og grinede. Han så på Andy og smilede glad. Han synes egentlig at det var lidt utroligt at Andy gad ham, selvom Andy havde det på samme måde med Adam. Adam nikkede uden tøven da Andy spurgte om han ville spise her. "jo meget gerne" sagde han og smilede glad. Godt nok følte han sig ikke specielt sulten ligenu, men de skulle vel heller ikke spise nu. Adam vidste at han skulle spise noget, så han ikke endte som sidst. Da hans læge havde fortalt han hvor kraftigt undervægtig han havde været, havde han istedet for at tvinge sig til ikke at spise, tvunget sig til at spise igen. Han var stadig undervægtig, men ikke så meget som han havde været, selvom han nogen gange alligevel glemte at spise så det enten endte uden mad eller kun en smule. Adam så på Andy og blev rød i kinderne da han tog hans hånd. Han smilede stille og lod Andy leget med sine fingre.

Andy så bare ned på hans hånd mens han legede videre med hans fingere, han så stille op på ham og smilte "du er mærkelig lige som en af mine bedstevenner.." sagde han og vende sit blik ned mod hans hånd igen, han tænkte lidt over hvad han skulle sige "men han er dog bare forelsket i mig" sagde han da han ikke var sikker på om Adam også var det, men han ville dog ikke tro det da de jo lige havde mødt hinanden. han smilte stort og viste ikke hvordan han skulle sige, at han endelig ikke kunne finde ud af at lave mad. da han viste at det nok lød mærkeligt at en der boet for sig selv ikke kunne lave mad, han viste ikke engang hvad tingene hed i en køkken og derfor holde sig for det meste væk der fra "me... jeg kan ikke finde ud af lave mad" sagde han og så bare ned på hans hånd og skammede sig lidt over det, han kunne ikke engang få sig selv til at se på ham "ja du dufter af mig" sagde han og bed sig i læben og kunne godt lide at lege med hans fingere

Adam så på Andy og derefter ned på deres hænder og smilede bare. Adam synes på en måde at det var rart.. Han grinede kort. "er det godt eller hvad?" spurgte han. Adam så op på Andy igen og tænkte lidt. Han kunne godt lide Andy, og det var noget tiltrækkende ved ham, men han var bestemt ikke forelsket. ikke endu i hvert fald havde han tænkt. Han smilede stille og grinede en smule. "tjaa så kan det måske blive et problem at få mad. Jeg er ikke mester til det, og jeg laver egentlig sjældent mad" indrømmede ham og smilte lidt. Adam lagde hovedet lidt på skrå og rykkede det lidt tættere på Andys, så han fangede hans blik. "hvorfor bliver du så forlegen over det? det er ingen skam ikke at kunne lave mad, det kender jeg mange der ikke kan. Mange der har boet alene i flere år. jeg er jo heller ikke god til det. jeg kan højest koge en pakke pasta, og selv det går stadig galt for mig" sagde han og smilede. Han prøvede lidt at være opmuntrende, da han synes at Andy virkede som om at det gik han meget på at han ikke kunne lave mad. Han forblev lidt tæt på Andy og smilede. "dejlligt. det er jeg beæret over" sagde han med en lidt drillende klang i stemmen.

Andy så stille op på ham og rystede på hovedet "det er ikke godt, jeg holder så meget af ham.. men han tænker kun på sig selv" sagde han og gjorde ikke nået ved at han rykkede sig tætter på, da han endelig ikke havde nået imod det. han legede bare videre med hans fingere og træk på skulderne "nu har jeg boet for mig selv i mange mange år" sagde han og bed sig kort i læben inden han så op på ham, og var ikke sikker på hvordan han skulle få det hele sagt med at han ikke kan finde ud af køkken over hovedet "jeg kan ikke engang finde ud af at åbne en flaske vin.. pasta er jo nemt at lave har jeg fået at vide, og når jeg prøver det så smager det slet ikke lige så godt" sagde han og rykkede sit hoved tætter på ham, han tog en dyb indånding af ham og kunne svagt lugte kaffe lugen. han rykkede stille sit hoved tilbage og så bare på ham "skal du også.. der er ingen anden der har prøvet min parfume før.." sagde han stille og lod sine fingere stille glide ind mellem hans hånd smilte imens, han så stille på deres hænder og syntes at de så meget flotte ud sammen. han lag stille sit hoved på skrå og smilte "fortæl lidt om dig selv" sagde han da han gerne ville snakke om nået andet

Adam så på ham med et lidt nedtrykt udtryk over at høre det. "det er jo... ikke så godt at høre så" sagde han og ahvde lidt medfølelse for Andy. Adam lod Andy lege med hans fingre og smilede dog lidt da han rykkede tættere på. "det er stadig okay for mig" sagde han og smilede. "vi kan bare hjælpes ad med det når vi når dertil" han smilede lidt muntert og prøvede lidt at få stemningen op igen. "jeg er i hvert fald ikke sulten lige nu, så lad os tage det til den tid" Han smilede og så på Andy. Adam kunne gætte sig til at det nok var kaffelugten han ved tilbage på efter han var rykket tættere på. Adam trak så hovedet tilbage. "undskyld. Jeg tænkte ikke lige over det, jeg troede at lugten var ved at gå væk" sagde han og bed sig lidt i læben. Han så dog stadig på Andy og smilede. Pludselig følte Adam sig faktisk en smule beæret. Andy havde jo fortalt tidligere at det heller ikke var mange han lukkede ind i sin lejlighed, så Adam følte pludselig at han var lidt mere specielt end han troede. Dog falmede hans smil en smule da Andy sagde at han skulle fortælle om sig selv. Han bed sig lidt hårdt i læben og slog blikket ned. "ehm. Der er ikke noget specielt. jeg er 19 og flyttede hjemme fra for nogle år siden fordi jeg ikke kunne klare.. eh. min mors nye kæreste" sagde han og væmmedes lidt da han nævnte moderens kæreste. Adam undlod dog at fortælle i detaljer, om da han var på psykisk afdeling, og hans nedtur. Indtil videre i hvert fald.

Andy træk bare let på skulderne og havde jo ikke rigtigt nået at sige til det "ja men sådan er det jo bare" sagde han og ville helst ikke snakke om Eolith, da han ikke viste hvad han skulle stille op med ham. og havde overvejet flere gange at give slip på ham "okay,, og hvis det ikke kommer til at smage godt så bestiller vi bare nået" sagde han og syntes at det lød som en meget god idé, men han ville dog prøve først at lave mad. da det var meget hyggeligt at havde nogen at gøre det med, han syntes at det var meget hyggeligt at bare sidde og lege med hans fingere. han syntes at Adam havde utrolig flotte hænder og kunne godt lide at røre ved dem, han så stille op på ham og bed sig kort i læben "den er næsten væk.. men kan stadig svagt lugte den" sagde han og syntes at det var lidt pinligt at han tjekket det, han følte at han fik det til at virke som om han virkelig havde lyst til at kysse Adam. dog var han ikke sikker på om han havde lyst eller ikke til det, men han ville dog ikke havde nået helt imod det. han smilte stort og gav et grin fra sig og rystede på hovedet "jeg mente som dig som person" sagde han og tænkte kort over det og så ned af ham "du er jo ikke den højeste i verden" sagde han og gav et lille grin fra sig, selv om han godt kunne lide hans højde som den var. og havde endelig ikke været sammen med nogen der var højere end ham selv, der fandes jo heller ikke særlig mange mennesker eller væsner der var højere end ham. selv om han godt kunne lide at være den der person i forholdet som skulle beskyttes, men han kunne godt også være den person der ville beskytte den anden.