Tørsten nærmer sig - Axel

Tid: 00:34
Dato: Irl
Vejr: Mørkt, let støvregn men ellers halvlunt
Sted: Ved et bord lidt afsides
Omgivelser: Fulde mennesker, lidt dæmoner hist og her

Justin sad for sig selv ved et tomands bord lidt afsides af lokalet, og der var ikke mange som rent faktisk havde opdaget ham, da han forholdt sig tavs. Hans blik søgte i rummet for at finde et passende offer og byttedyr eftersom tørsten begyndte at presse på, men han kunne dog sagtens holde en time, plus, minus, men han ønskede at få det overstået snart så han kunne komme videre for han havde jo ikke hele natten. Eller det havde hans tålmodighed ihvertfald ikke. Det var ret upraktisk at være kræsen i situationer som denne. Justins påklædning bestod af en sort T-shirt, et par halvløse sorte bukser og nogle sorte all stars, så lige i øjeblikket faldt han nærmest i et med skyggerne.

Axel trak sin trøje tættere om sig, og smuttede uset ind i natklubben. Det var egentlig ikke meningen at han skulle på natklub, det var han alt for udmattet til, men han havde søgt ly for støvregnen der irriterede ham grænseløst. Han hadede vand, det var afskyeligt det var en enorm kamp for ham når han skulle i bad, men han tvang sig selv til det for han kunne jo ikke rende rundt uvasket. Han så sig lidt omkring, og slog hætten ned på sin sorte hættetrøje. Den første tanke der slog ham var at der var utrolig mørkt derinde, den næste var at der sad en ovre i hjørnet der fangede hans opmærksomhed, men mørket skjulte ham ret godt så det var svært at se hans ansigt. Axel så lidt væk, og satte sig tøvende ved et bord og så lidt på personen ud af øjenkrogen.

Justin hørte dørene gå op og lod sit blik glide hen til personen som kom ind, men han kunne ikke dufte hvilken race han var, eftersom der var så mange andre dufte som hele tiden kom og blandede sig, hvilket gjorde ham lidt irreteret. Den blonde så diskret lidt rundt men så dog tilbage på fyren ígen da han bemærkede den velkendte duft af vampyr og det at han satte sig så forholdsvis tæt på, gjorde Justin nysgerrig. Stille genoptog han sin jagt og holdt speciel meget øje med en ung kvinde som så ud til at være midt i tyverne, men han droppede det dog kort efter, da synet af en anden vampyr fangede hans opmærksomhed, og hans konkurrent havde tydeligvis planer om at snuppe kvinden for sig selv. Med et lille suk, og en lettere irreteret mine, vendte Justin tilbage til sig selv, lod sine skinnene, sølvgrå øjne hvile på fyren og faldt derefter lidt i staver. Han havde egentlig lyst til selskab men vidste ikke om den anden ventede på nogen eller bare var alene.

Axel snuste stille ud i luften, og kunne dufte mennesker og dæmoner. *ingen engle* Det kunne han kun forestille sig at bide lige nu hvis det skulle være. Han lod blikket glide over de mange mennesker, og væsener, og hans blik vendte tilbage til fyren i hjørnet og han smilede forsigtigt til ham. Han havde ikke fundet ud af hvem eller hvad han var, men eftersom hans blik søgte rundt på de forskellige mennesker kunne han godt forestille sig at han var en vampyr. Axel så lidt ned i bordet, og bed sig kort i læben, nu måtte støvregnen gerne forsvinde han ville hjem. Han kunne mærke den fremmedes blik på sig og løftede hovedet lidt og mødte hans blik. Han blev overrasket over den specielle øjenfarve, var de ikke sølvgrå? Han overvejede at rejse sig, eller i det mindste bare sige hej, men han syntes at musikken var for høj til at kunne råbe hej til den fremmede.

Justin så den fremmedes smil og smilte venligt tilbage da han nu var sikker på at den anden havde opdaget ham. Efter den korte øjenkontakt de havde haft, overvejede Justin lidt at hilse på den anden men var stadig usikker på om det mon var okay. Grunden til han ikke gjorde det, var nok at han ikke ville risikere at blive afvist hvis den anden ventede på nogen, men alligevel rejste han sig med et lille smil på læberne, og gik roligt over til fyren "Det er lidt sløvt inat hva?" sagde han stille og smilte venligt.

Axel så på ham, og skulle lige til at rejse sig da den fremmede fyr rejste sig op. Han smilede venligt til ham, og nikkede "en smule, men folk har nok også drukket en hel del og så er det søndag.. det plejer at have en vis indvirkning på folk" svarede han stille. Han så lidt på stolen overfor sig "du må gerne sidde ned, jeg sidder her egentlig bare fordi at det regner" sagde han og smilede skævt. Han opfangede nu rigtigt den anden fyrs duft, og opdagede at han havde ret med hensyn til at han var vampyr. Mange folk spurgte ham altid hvordan han kunne være advokat med sin unge alder, og så måtte han bilde dem ind at han var overbegavet, selv om han ikke nød at lyve for andre. Men at lyve måtte være en naturlig selvfølge for vampyrer.

Justin smilte lidt til det han sagde og nikkede ved hans tilbud om stolen "Tak. Du kan ikke lide vand eller?" spurgte han og så på den anden vampyr med sine sølvgrå øjne som dog havde et let skær af rød, men det var ikke meget. Et menneske ville ikke lægge mærke til det. Personligt elskede han vand og havde ikke noget imod lidt regn, men det var selvfølgelig noget andet hvis der var tale om noget som storm eller torden.

Axel smilede "så lidt" sagde han, og gyste kort og rynkede let på næsen "nej jeg hader vand.." svarede han stille og rettede sig lidt op så han kunne se ordentligt på fyren på den anden side. Han så lidt på hans øjne, og syntes de var meget bemærkelsesværdige, men det var nok mest fordi det imponerede ham. "Undskyld, nu er jeg uhøflig, jeg hedder Axel hvad hedder du?" sagde han og rakte hånden frem mod fyren på stolen overfor ham. Han så lidt på det lyse hår, det var også det eneste han havde kunnet se da han havde stået i døren og betragtet ham.

Justin lagde hovedet på skrå og trak det ene ben op til sig mens han betragtede den anden vampyr "hmm jeg elsker det" sagde han og smilte lidt. Han fandt denne person interessant og ville gerne lære ham at kende, og derfor irreterede det ham langtfra at han spurgte efter et navn "Jeg hedder Justin" oplyste han og tog hans hånd da han rakte den til ham. "Og nej, det var ikke et uhøfligt spørgsmål" tilføjede han da han ikke ville have at Axel skulle tro det.

Axel så på ham og smilede "det er der mange der gør, men jeg har vist altid været lidt vandskræk" mumlede han. Han klemte blidt Justins hånd og smilede venligt "Hej Justin" sagde han og der viste sig et kort drillende glimt i hans øjne. Han slap langsomt Justins hånd "nå nej men alligevel.." sagde han sådan lidt mumleagtigt, men smilede alligevel skævt. Axel pustede kort en tot hår bort fra sine øjne, og så på Justin "hvor gammel er du så?" spurgte han og lænte sig lidt frem så han kunne høre hvad Justin svarede, for han syntes musikken var lige høj nok.

Justin smilte og så på Axel "traumatisk oplevelse?" spurgte han og mærkede godt det lille klem som blot fik ham til at smile. Axel virkede meget imødekommende hvilket jo gjorde det hele meget nemmere, end hvis han nu var genert eller noget i den stil. Justin så på den tot hår som Axel pustede væk fra sine øjnemen vendte så blikket mod ham igen "jeg er 17..både psykisk og psykisk...det er vel ikke noget at prale af" svarede han og smilte skævt da han faktisk følte sig ret uerfaren da de fleste vampyre altid var ældre end ham på "hvad med dig?" spurgte han og lagde mærke til at den anden lænte sig lidt frem mod ham.

Axel så lidt på ham "vi har vel allesammen snublet i en sø? Eller måske var det bare mig der var klodset" sagde han roligt, men smilede "aj ingen traumatiske oplevelser, men jeg er mere til ild, end til vand" sagde han roligt, og så kort ned i bordet. Han så lidt på Justin og målte ham med blikket "virkelig? Jamen det kan man jo sagtens være så er du meget ny" sagde han stille, og lagde hovedet på skrå. Han grinede let da han spurgte "jeg er 19 fysisk, og omkring 806 psykisk" sagde han stille. Justin virkede ikke som en på 17 mente han, men nu var han selv utrolig useriøs og kunne gå for en meget høj 12 årig, hvis han gjorde sig umage. Han så lidt på Justins sølvgrå øjne igen, og smilede.

Justin grinte lavmælt af det Axel sagde og nikkede "ild er også godt...mmm elsker at antænde ting" sagde han og huskede engang han havde brændt et haveskur ned fordi han ønskede at se hvordan og hvor hurtigt flammerne kunne omslutte ting. Det havde været et smukt syn og ingen havde nogensinde fundet ud af at det var Justin som havde gjort det. Han fløjtede imponeret af det Axel sagde og smilte "tja, du holder dig godt?" forsøgte han og mødte sjældent så gamle vampyre, men nu var han jo også selv ret ung. Justin så på ham og fangede øjenkontakt hos ham mens han gengældte smilet.

Axel så på Justin og smilede skævt "er der sådan lidt pyroman i dig?" spurgte han og drillede ham lidt, men det var der vel i alle. Ild var jo fascinerende, og havde altid fascineret mennesket og tvunget dem til at eksperimentere med det. Han grinede lidt af hans fløjten "ja men det kan godt blive lidt trættende i længden, indtil for nylig omgikkedes jeg slet ikke mennesker kun hvis jeg skulle have blod, man kan ikke være venner med dem, for de dør for hurtigt og forstår ikke hvorfor man ikke begynder at se ældre ud og så skal man til at afsløre sig og det er jo ikke så godt.." sagde han, og blev lidt pinlig over hvor meget han egentlig ævlede. Han elskede at snakke hvis det var med interessante personer.

Justin så på Axel og smilte med et lille grin "ja, bare sådan lidt måske?" sagde han og havde altid fundet ild spændende og smukt. Der var så mange varme nuancer i det element og hvis man slap dets kræfter løs, ville det kunne blive utrolig stærkt. Det kunne sprede sig overalt og herske over store områder hvilket fasinerede Justin. Han nikkede anerkendende og kune godt sætte sig ind i det, selvom han stadig ikke havde nået en alder hvor han måtte begynde at tænke på alt muligt med udseende og udskiftning af venner. Han levede bare i nuet og tog det som det kom. "Hvis du havde valget mellem at være menneske eller vampyr...Hvad ville du så vælge?" spurgte han da han tit undrede sig over spørgsmålet, og Axel virkede som den idéele vampyr at spørge.

Axel smilede "vi har nok alle en pyroman i maven" sagde han og grinede stille. Han lod instinktivt sin hånd glide ned i sin lomme og følte på den lille kolde lighter der lå i hans lomme, og han smilede en smule mere. Han så på Justin "er det et spørgsmål du har tænkt meget over?" sagde han med et skævt smil, for det havde han også tit overvejet. Han så tænksomt ned i bordet "Hmm.. hvis jeg skulle vælge var det nok vampyr, jeg har vænnet mig til det og kunne ikke forestille mig at skulle leve som menneske igen" svarede han og så på Justin "men på nogen punkter ville det da være rart at være menneske igen og kunne føle for andre, nu er følelser meget ligegyldige for mig" sagde han roligt, og smilede.

Justin nikkede svagt og smilede "En ulempe sommetider" sagde han og så Axel bevæge sin arm men ikke hvad han lavede. Han så lidt tænksomt på ham "Ja det har jeg...Drømmer mig tilbage til for noget tid siden hvor jeg ikke vidste noget om blodsugere, det evige liv og hvor jeg ikke behøvede blod fra andre for at overleve" svarede han stille og smilede lidt halvhjertet. Justin blev dog en smule overrasket over det han sagde med at følelser var meget ligegyldige for ham. Han havde ikke forventet det "Hvorfor er følelser ligegyldige for dig?" spurgte han med en undertone af nysgerrighed og lagde hovedet lidt på skrå.

Axel lagde sine arme på bordet og lænede sig mod sine hænder, og smilede "ja det var en spøjs tid.. hvor var man dog egentlig dum" sagde han stille, for han huskede klart og tydeligt tiden før han blev vampyr, men det var jo en meget anden tid end den Justin var blevet vampyr i. Han så lidt på ham og virkede lidt tænksom "Hmm.. det er besværligt at forklare men jeg kan godt gøre et forsøg" sagde han tænksomt "jeg føler ikke.. kærlighed til andre, jeg bliver som regel lidt pinlig berørt hvis folk siger de elsker mig for jeg lyver kun hvis jeg fortæller dem at jeg også elsker dem.. men jeg kan blive vred, og jeg kan have dårlig samvittighed, men jalousi, kærlighed og.. i nogen tilfælde glæde kender jeg ikke rigtig til mere" svarede han roligt, og smilede.

Justin smilte og nikkede "Det vil jeg nu ikke sige...man vidste jo ikke noget om den her nye verden fordi der ikke var nogen som havde vist en den...at være uviden om en ting er jo ikke ens betydende med at man er direkte dum" sagde han "men jo, man skal vel være dumdristig for at blive forvandlet" tilføjede han med et skævt smil og huskede sin egen forvandling. Justin hørte på ham og tænkte lidt over det før han svarede "men, har du så nogensinde elsket nogen oprigtigt?" spurgte han af ren nysgerrighed da det ikke lød sådan.

Axel så på ham og smilede lidt "selvom jeg er den der har levet længst virker du klogere end mig" sagde han og smilede skævt, men han opførte sig heller ikke som en vampyr, han vidste meget, men valgte at leve livet i nutiden og ikke se tilbage. "Jeg tror dumdristig ja.. og dog er der nogen der blev bidt ved en fejltagelse" sagde han stille og smilede til ham. Han virkede som om han tænkte over det og rettede sig lidt op og trak veret dybt "nej sikkert ikke" sagde han kort. Han så lidt på Justin og tænkte.

Justin grinte sagte og så på Axel "jeg var en nørd i skolen, det er derfor" sagde han med et lille smil selvom det nok også var fordi han af natur, var meget filosofisk. Han tænkte meget. Ulempe nogle gange. Justin nikkede dog ved det han sagde og tænkte på sin egen tørst "som f.eks hende derovre" sagde han og gjorde et lille hovedkast mod den kvinde bag ham han havde kigget på før, men som nu var igang med at blive drænet over i et mørkt hjørne. "Det lyder en smule trist?" selv havde han haft en kæreste og den kæreste havde han da elsket, og han kunne ikke rigtig forstå hvordan Axel havde gennemført et 800+ års langt liv uden at have elsket en person oprigtigt.

Axel så på Justin og smilede "der er intet galt i at være en nørd" sagde han hurtigt, for han havde selv siddet timevis og læst jura mest fordi det interesserede ham, og så havde han brugt timer på sit klaver derhjemme, både på at lære det at kende, og spille på det. Han fulgte hans kast med hovedet, og så kvinden og nikkede "ja hun kunne være en af de uheldige, eller også ønskede hun det måske selv.. det er der åbenbart mange mennesker der gør" sagde han det undrede ham lidt, men menneskene var sikkert fascineret af vampyrismen, og så det sikkert som et symbol for sex, og det okkulte. Han så på Justin igen da han hørte hans stemme "det er ikke trist hvis man ikke har oplevet det" svarede han roligt og smilede lidt "men jeg tror ikke jeg egner mig særlig godt til forhold, jeg er nok for sær og folk er...vanskelige" sagde han eftertænksomt.

Justin så på ham og lod sit hoved hvile på sit knæ som var trukket op til ham "nej det sagde jeg heller ikke, men det er der andre som synes" han var selv blevet drillet pga sine 10-12 taller i skolen og folk påpegede ham som en 'wannabe einstein' men sådan var det jo ikke. Han gjorde bare hvad han kunne for at få en uddannelse. Justin nikkede til det Axel sagde og smilte skævt "Det har du ret i. Men vi har jo også en sexappelerende effekt på de dem" han grinte lidt og lod sit smil blive større. Det med sex-apeal havde han meget erfaring med. Han tænkte lidt over det den anden sagde, og så på ham med et glimt i blikket "nu er det jo ikke alle folk der er vanskelige i forhold til den slags...bare find en som er ligeså sær som dig så" svarede han i et lidt opmuntrende tonleje.

"Nej jeg ved godt du ikke sagde det, men ja.. det er vanskeligt at være lidt klogere end andre i det her samfund" mumlede han. Han så ikke sig selv som klogere end andre, men han kunne huske da han var lille var der også en del i hans klase der blev kaldt nørder, selv pjækkede han en del da han ikke så det nødvendigt med uddannelse, men han havde alligevel fået okay karakterer. Det havde han så indset senere hen, og var begyndt at studere, og han havde jo haft masser af tid til det. Han så lidt på Justin igen "Det ville nok ikke være nemt at få blod hvis vi ikke havde" sagde han og grinede lidt, og smilede skævt. Han kunne ikke lade være med at grine lidt af det med at være sær "jeg tror det er svært, men det kan jo godt være at der er nogen der er lige så sære" svarede han og smilede let og trak kort på skuldrene.

Justin nikkede og havde erfaret det "mm generalt bliver man jo bare udstødt hvis man er den mindste smule anderledes..." sagde han og smilte lidt ved påmindelsen om en gruppe folk her i byen som altid kiggede efter ham pga hans blond/sorte hår og tøjstil som var meget ny for dem. De synes jo bare det så bøsset ud. Justin smilte skævt ved det han sagde og rystede svagt på hovedet "nu er der jo nogen af os som har naturlig sexappel" sagde han drillende og så på nogle mennesker længere væk. Der var en ung fyr iblandt dem som så yderst delikat ud. Blondie vendte dog hurtigt blikket tilbage til Axel igen og synes da ikke han virkede så sær, men det var nok fordi han var sammen med Justin som ligenu ikke var i sit sære hjørne men det kunne han jo hurtigt komme. "Alle har en som de passer sammen med...og så er det jo bare at finde den person" sagde han med et halvfjollet smil og lod sit blik studere ham.