A rather intresting meeting. (Lorcan)

Lucifer havde bare ventet på at han henventdte sig til ham. "Det kaldes muskler, knægt", sagde han med et let lille smil over sine læber, da han vendte sig om og så ned på den lavere dreng. "Hvad er dit navn egntlig, lille mand?", sagde han i sin dybe, dog naturlige stemme, og så nærmest ud som om at han morede sig.

Lorcan skar en grimasse. "Åh gud, kald mig alt andet end det!" jamrede han og overvejede om han skulle gå tilbage til at kalde varulven for gamle mand. "Men navnet er Lorcan" fortsatte ´han uanfektet. "Lorcan Grey. hvad er dit?" spurgte han nysgerrigt.

//wow den var kort - sorry ><'//

//ja det var denxD//

Lucifer løftede lidt sit brune øjenbryn over hans navn, varmpyre havde altid de sjoveste navne. Han havde faktisk mødt nogle varmpyre engang, som havde valgt at blande deres gammeldags fødenavne, med "ny mordernes", navne, hvilket betød at det endte med navne som, "alfonso jackson", eller det. "Lucifer, Lucifer romen", sagde han i en tone som betød, at han ikke rigtig fandt sit navn intrersandt.

//Jeg smutter ud på min daglige aftentur nu inden det er for sent - er nok på igen om 30-45 min x)//

'Er du så rommer?' fik han lyst til at spørge, bare for at drille, men tog sig i det.
Han smilede og gik op på siden af Lucifer. "Hvor er du på vej hen?" spurgte Lorcan ham og fik sit tempo til at matche Lucifers. Han havde besluttet sig for at følge varulven mest fordi han kedede sig og fordi han var i humør til at irritere nogen. Lorcan lagde hænderne over hinanden på bagsiden af hans nakke i en afslappet kropstilling.

Lucifer bemærkede at Lorcan gik i samme tempo som ham selv, og da han svang sine arme bag sit hoved i an afslappet manner, kunne Lucifer se at hans håb om at slippe af med denne yderst morsomme varmpyr, vist var knust. "Jeg skal hjem i min lejlighed?", sagde han som om at det var åbenlyst, og så ned på ham.

"Hyggsomt" svarede Lorcan kort og fortsatte uanfektet af den nye information. Han havde alligevel ikke andre steder at tage hen, så hvorfor ikek besøge en varulv? *Bare ikke han har store, stærke og pissed off venner - en irriteret varulv er nok* Kommenterede han tavst og forsvandt ind i sine egne tanker og spekulationer uden rigtig at have syn på omverdenen. Det eneste der holdt ham til den, var deres lavmældte skridt og vindends susen.

Lucifer fandt denne Lorcan mere og mere intresandt for hvert minut der gik. Han var helt sin egen, og det med at han fandt på sine egne ord som Hyggsomt, morede blot den store og stærke Lucifer mere. "Jeg regner ud at du bare invitere dig selv med?", sagde han efter lidt tid. De stod foran hovedøren til et ret stort lejlighedscomplex.

"Selvfølgelig" svarede Lorcan uden at tøve. Han betragtede det store lejlighedscomplex med et nygerrigt blik. Han havde aldrig set en lejlighed indefra. Lorcan boede selv i en stor villa ude ved skoven. Hans Mester (som han kalder den person der gjorde ham til vampyr) havde eget det inden han døde. Det endte med at blive Lorcan der overtog det. Der var både bibliotek og kontor, samt andre mere almindelige rum. Han havde ingen have men store dele af skoven hørte med villaen. Han havde aldrig været hele området igennem, men han vidste at det var stort eftersom der befandt sig to ulveflokke i det store område.

Lucifer sukkede blot, men åbnede døren med en nøgle han havde fisket op af lommen imens de gik. Han holdte ikke just døren for Lorcan, men han åbnede den nok til at han kunne nå med ind. Han gik hen til elevatoren, og trykkede på knappen. Han boede oppe på 10 sal, nået som han sagtens kunne klare op af trapperne, men han havde forvandlet sig igår, så han var øm i bene.

Lrocan tøvede foran elevatoren. *Tiende fucking sal?!* Lorcan havde ektrem højdeskræk og tiende sal lød svimlende højt. Han overvejede om varulven var besværret værd og kastede et granskende blik op mod Lucifer. *Ja* besluttede han. *Jeg skal bare holde mig fra vinduerne* overbeviste han sig selv om. Hvor svært kunne det være?