Ja, det er til dig Neo xD?

Tid; 22.45
Dag; Irl
Dato; Irl
Vejr; Solen er gået ned, dog er der ingen stjerner eller måne. Kun det sidste svage lys fra solen.
Omgivelser; Træer, græs, ja hvad fanden er der egentlig i en skov? Grankovler?

Nicholas gik alene gennem skoven, mens Frustrationen og Ensomheden var overvældende og var de følelser der fulgte hans indre.
Hans Skriggrønne sko, Hans Skjorte og Hans Jeans der sad stramt omkring hans ben og sad en anelse løst omkring røven var rent. Han havde været oppe i sin lejlighed efter det. Samtidig med han havde lagt en seddel under Fru Jensens Dør om tak for alt men at han flyttede, så hendes penge til Tv'et ikke skulle gå til spilde, da han ikke kunne klarer at være der mere. Lugten og minderne af Neo var overalt og derfor kunne han ikke klare at være der mere.
Og nu gik han rundt i skoven med alt sin Frustration og Ensomhed, uden at vide hvad han skulle gøre af sig selv. han satte sig ned op af et træ, og gloede ud i luften..

Neo vandrede inde i skoven. han måtte bare finde Nicholas og undskylde, eller i det mindste bare forklare ham hvordan han havde det. han havde været så dum ikke at tage en jakke med, så det eneste han havde på var en enkel sort T-shirt og et par rød-sort ternede bukser med seler hængene ned omkring hans ben. det havde måske være lidt overdrevent og naivt bare sådan at gå ud i skoven for at finde en bestemt person, men han havde ikke andre bud på hvor Nicholas kunne befinde sig. Han sukkede lydløst og kørte hånden igennem sit hår. han havde været hjemme ved Nicholas, men blev blot afvist ved døren af en gammel dame. han havde det faktisk en smule dårligt over sådan at have råbt af hende, men det kunne ikke laves om nu.

Nicholas lod sin hånd køre igennem sit røde, bløde hår.
Det var som om han vidste at Neo ville komme hvert øjeblik, Ville komme og holde om ham, og få den ulidelige smerte til at gå væk, hvis han havde kunnet havde han tudet, helt utrøsteligt. Det eneste der kunne trøste ham var Neo, Neo som han aldrig ville se igen. "Neo.." Hviskede han. "Hvorfor fanden gjorde du det mod mig." Mumlede han og lod sine fingre bore sig ned i jorden. "Hvofor!?" Råbte han og borede sine fingre længere og længere ned. "HVORFOR NEO!?" Råbte han af ren frustration og Vrede, selvom han godt kendte svaret. "Jeg er uelskelig.." Mumlede han og Rev sin hånd op af jorden, med noget der lignede en ret stor rod som han havde knækket af resten nede under jorden. Han smed den, langt væk. mens hans skrig gav ekko i hele skoven.

Neo stoppede brat op da han hørte lyden af Nicholas'es stemme. hans hjerte hamrede hårdt og han bed sig hårdt i læben. han satte i løb efter lyden uden rigtigt at vide det. hans vejrtrækning blev hurtigt mens han løb og prøvede på ikke at falde. Han havde en utrolig dårlig kondi da han ikke dyrkede nogen form for sport.

Nicholas kunne høre lyden af grene der knækkede og fødder der hamrede mod Jorden, som nogen der løb imod hans position. Så han rejste sig roligt og lænede sig op af træet, prøvede ikke at se alt for knust ud, hvis det nu var Raquel eller Artemis. han ville ikke bryde sammen foran nogen af dem.
Dog da, lyden kom tættere på kunne han også lugte menneske. Han stivnede fuldstændig, da han ikke havde vænnet sig til den lugt endnu så fristende, men også da han kunne lugte Neo. Så han gik i den modsatte retning af hvor Neo kom fra, for ikke at støde ind i ham, da hans skræmte ansigt var printet ind i hans indre blik.

Neo stoppede op og så sig omkring. stemmen var holdt op at han anede ikke hvilken retning han skulle løbe nu. han hev efter vejret og hostede. *rygerlunger.. * tænkte han og støttede sine hænder imod hans knæ. Han sukkede dybt. *Måske var det bare noget jeg forstillede mig* tænkte han mens han stadig lyttede efter stemmer i den store skov. det eneste han hørte var fulgesang og lyden af vinden i træerne.

Nicholas var så fordybet i at komme væk at han ikke opdagede at han gik direkte ind i et træ. "Auw for helvede!" Stønnede han højt og tog sig til hovedet da sammenstødet havde gevet ham en ordenlig omgang hovedepine.
Der gik et øjeblik før han opdagede han havde lavet et revne i det store træ og at han lige havde støjet.

Neo hørte det og satte i løb igen. han prøvede at se frem forsig men det eneste han kunne se var træer. selvom han ikke kunne se nogle så havde han hørt stemmen højt og tydligt. han var så besat af at se efter skikkelser at han ikke holdte øjne med hvor han trådte. hans fod satte sig fast under en rod og han væltede omkuld. han lå og stirrede op i trækronerne og hev efter vejret. han mærkede noget varmt og slimede flyde ud fra hans skulder og det gik op for ham at han var landede på en skarp sten.

Nicholas kunne lugte blod og stivnede. blod.. Det var lig med sår, og det var lig med Neo havde slået sig alvorligt. Han sank og vendte så om for at finde ud af hvad der var sket. han stoppede op en halv meter fra ham, og stirrede på ham. Turde ikke komme nærmere. "Er.. du okay?" Mumlede han, med blikket stivnet mod hans blødende skulder, han skulle virkelig tage sig sammen for ikke at gå på ham. han tog med stivnede bevægelser en smøg og tændte den.
han tog en dyb indåndning, mens han betragtede Neo... Neo.

Neo lagde nakken tilbage for at se på Nicholas mens et smertefuldt smil satte sig. han hev stadig efter vejret og smerten i skuldren var stor men han var lykkelig over at have fundet ham igen. han sank en klump og grinsede stille for sig selv. det hele virkede pludseligt så latterligt. Men grinet blev hurtigt til en svag stønnen da han kom til at bevæge sig. "ja.. jeg har det fint." sagde han ironisk.

Han nikkede, egentlig mest fordi det skræmte blik fra sidst fyldte hans blik som tåre og gjorde det umuligt at se noget. "Okay." mumlede han og lod sig glide ned ved et træ, da han ikke kunne gå fra ham i den tilstand, det var livsfarligt at bløde i skovene, også fordi han ikke kunne bære det. Men han ville heller ikke røre ved ham, da han vidste det bare ville gøre latterligt ondt.

Neo lukkede øjnene i og sukkede. hvad fuck havde han tænk sig!? bare tro at han kunne finde Nicholas og at det hele så ville blive godt igen. hans vejrtræking var ved af falde til ro.
han åbnede sine øjne igen og betragtede Nicholas. Han opførelse irriterede ham og men på den anden side ville han ike have at han skulle gå igen.

Nicholas mødte Neos blik, men hans blik havde ingenting andet end Frustration i sig, inden han kiggede væk igen. Dog kom han i tanke om noget der havde undret ham. "Hvorfor løb du?" Spurgte han så, og kiggede på ham igen.
"Og har du ikke lært at se dig for?" Spurgte han så en anelse snerrende, da det jo var dødsens farligt. "Du skal være glad for det var mig der fandt dig." Sagde han og kiggede væk igen.

Neo lo og smerten skød igen op i hans skuldre men han kunne bare ikke lade værre. han ville ikke svare på det første spørgsmål og rystede istedet bare på hovedet.
"jeg har intet at tabe.." sagde han lidt efter med en opgivende stemme. hvis han ikke havde tænkt sig at hjælpe ham op så måtte han jo selv gøre det. han gav et hurtigt ryk i skuldren og blodet løb ned af ham. såret var beskidt og stenen havde ødelagt hans trøje. han sad lidt med sammenbidte tænder og ventede på at smerten skulle forsvinde en smule.

Nicholas så på hans sår og tog endnu et sug af sin smøg, inden han rejste sig op. "Du ved virkelig ikke særlig meget." Brummede han, og knælede ned foran ham, for at se på såret, det var ret stort. "Dit fjols." Mumlede han for sig selv, inden han tog en flaske op af sin lomme, noget der fik Sår til at heale hurtigere på vampyre, og fik smerten til at lægge sig på menneske. han hældte lidt ned i såret, inden han rejste sig op, og rakte ham hånden.
"Vi skal ned til floden." Sagde han så og mødte hans blik.

neo sukkede. Han nægtede at tage imod hånden og kom op med at støtte sine hænder imod jorden. igen hev hand efter vejret. "hvorfor?.." sagde han koldt og støttede sin vægt imod det nærmeste træ. "hvad skal vi ved floden?.." forsatte han.

Det løb ham koldt ned af ryggen over hans koldhed, men det overraskede ham ikke. Så han knyttede bare hænderne. "Jeg har tænkt mig at smide dig i den." Mumlede han Ironisk og begyndte at gå i retning af det fossende vand han kunne høre. "Kom." Sagde han så, og så sig tilbage, et glimt af savn og frustration var at se. Inden han gemte det væk, og så væk.

Neo bed sig i læben og så ned i jorden efter at deres blik mødtes. han havde ikke fortrudt at han var gået ud i skoven for selvom deres tone lige nu var en smule hård, så nød han stadig hans tilstædeværelse. Hun sukkede og fulge efter med bøjede nakke. denne gang sørgede han for at se hvor han gik..

//skal lige spise//

Nicholas gik med blikket rettet frem for sig, uden at sige et ord. Han trak ikke engang vejret, så anspændt var han, over Neos blod og hans kolde tone. Han fattede ikke hvorfor han hjalp ham, eller det gjorde han jo. Han elskede ham jo, og ville ikke have der skete noget med ham. Da de endelig kom til floden vendte han sig om mod ham. "Tag din trøje af." Sagde han kort og ventede på han kom ned til ham, ved flodbreden

Neo gik hen til breden og så ned i det klare vand. han sank en klump og gjorde så hvad han fik besked på. med en smule besvær fik han den klistrede T-shirt af og frøs nu endnu mere på grund af den kolde vind. den væske Nicholas havde hældt på såret hjalp en smule. han vendte sig om imod Nicholas. hans blik var blevet en smule mildere men han var stadig stædig nok til at holde masken.

Nicholas så på ham kort. "Sæt dig." Mumlede han og berørte hans anden skulder, for at få ham til det. "Må jeg låne din trøje?" Mumlede han så og kiggede på ham med et spørgende blik, mens hans knappede sin skjorte ned.
"Og må jeg ødelægge den lidt mere?" Han smilte lidt af spørgsmålen.

neo stirrede undrende på Nicholas. *hva fa...!* tænkte han og nikkede svagt. han satte sig til rette og kiggede ned i vandet. han bukkede sig frem og holdte om sine knæ. han frøs og udstødte et svagt host. i vandet kunne han se at månen var ved at være fremme på himlen. denne gang ville han ikke finde sig i bare at blive fulgt hjem og derefter forladt.

Nicholas nikkede. "Tak." Mumlede han så, Han rev den over i tre stykker.
Lyden af tøj der blev flænset gav genlyd i skoven. Han dybbede en af stykkerne i vandet og rensede hans sår med den. "Undskyld." Mumlede han da han vidste det gjorde ondt, men han mødte ikke hans blik. Med det andet rene stykke bandt han det om såret og tog så sin skjorte af, og rakte ham den. "Du skulle nødigt fryse." Mumlede han og vendte sig om, ud mod floden. "Du burde holde op med at ryge." Sagde han og Kiggede ud over vandet.

Han bed tænderne sammen da stoffet blev bundet om såret og tog derefter skjorten på uden af beklage sig. "hvorfor?..det kan da være ligemeget." sagde han en smule fjernt og så ud over vandet som lå som et spejl af himlen. "du burde holde op med at løbe rundt i skovene." sagde han lidt efter.

Nicholas lo hjerteligt. "Hmh, efter hvad jeg kunne høre har dne lunger det ikke godt. Hvor længe har du røget?" Spurgte han så og smilede lidt for sig selv. "Det var dig der løb, og ikke mig." Han smilede lidt. "Og hvorfor råbte du af Fru Jensen, hun ringede og var meget bekymret og chorkeret." Han smilede lidt, hun havde altid været som en bedste for ham.