Ja, det er til dig Neo xD?

"siden jeg var 12" mumlede han og kastede en sten ud i vandet. han sukkede dybt og lagde sin hånd i skovbunden. "og undskyld det med den gamle kælling, men hun ville ligesom ikke lukke mig ind." sagde han uden at tøve. han havde tit fået at vide at han manglede respekt overfor folk som var ældre end ham selv.

Nicholas sukkede. "Der kan du se." Mumlede han så. "Og hvorfor løb du overhovedet, du ligne rikke en der er ude for at løbe." Sagde han, og blev en anelse vred, da han kaldte hende det.
"Hold kæft." Brummede han og kiggede på ham. "Hun er ikke en kælling, hun er den eneste der nogensinde har taget sig af mig, også Jeg bor der ikke mere. Det er derfor." Sagde han så.

Neo tav da han råbte. han sukkede igen og lod sin raske arm køre igennem sit hår.
måske havde Nicholas ret, han burde ikke løbe rundt i skoven. *men hvor bor han så nu?* tænkte han da han sagde det.

Nicholas bed sig i læben da han spurgte for tredje gang.
"Hvorfor løb du rundt i skoven?" Og rettede sit blik mod ham, da det var lidt irreterende han ikke svarede på det. Han bed sig i læben og havde lyst til at holde om ham, bare ham knuge ham ind til sig.

Neo smilede en smule. han bemærkede at stemningen mellem dem var ved at blive god igen. "jeg regnede med at du var her, da du ikke var i lejligheden.. er det ikke det i gør? løber rundt i skoven?" sagde han og så roligt på Nicholas. han lagde sin hånd oven på Nicholas'es. den var kold men han var ligeglad.

Nicholas lo hjerteligt, han kunne ikke være sur på Neo i længere tid.
Det var helt umuligt. "Nja, det vil jeg nu ikke sige." Lo han. "Jeg gik mere for at få noget motion." Han trak på skuldrende og kiggede på deres hænder, så hans hudfarvede hånd mod sin hvide. "Det var ikke med vilje.. Jeg ønskede ikke det skulle ske." Hviskede han og blev ved med at stirre på deres hænder, mens han rynkede panden. han spredte let sine fingre så hans faldte ned mellem den så i flettede sig sammen.

Neo smilte. Skulderen dunkede stadig og gjorde ondt, klædet var tæt på at være gennemblodt og en lille plet af blod sad fast i skjorten.. "jamen hvor bor du så nu?" mumlede han og stirrede på deres hænder. han savnede varmen fra Nicholas, der var så meget der var ændret ved ham.

Nicholas sukkede og så ned. "Der er så meget jeg så gerne ville fortælle dig. Som jeg ikke må." Hviskede han og så op på ham med triste øjne. "Jeg ville ønske jeg var som dig.." Mumlede han og strøg ham over kinden, havde set skulderen, så han hev blidt ned i skjorten og gav ham resten af væsken i, så såret stoppede med at bløde lige så meget. "Jeg tror dte skal syes.." Mumlede han og kigede op på ham med bekymrede øjne. havde ikke lyst til at forlade stedet her, det var som om det var deres sted nu.

Neo sukkede. "så det vil sige at jeg ikke kan finde dig.." sagde han og forsatte. "der må da være en mulighed for os." sagde han og betragtede Nicholas. han kastede noget skovbund ned i floden og så på hvordan det forsvandt med strømmen.

Han bed sig i læben. "Vincete ser mennesker som mad." Mumlede han og så på ham. "Hvis jeg tog dig med hjem ville han ganske enkelt slå dig ihjel." Mumlede han og knugede hans hånd i sin. "Jeg må slet ikke se dig." Sagde han så, det var svært at fortælle, og hvad han havde oplevet pga han ikke ville opgive Neo.

Neo så undrende på Nicholas'es øjne, han havde tydligvis været igennem meget. han så igen på deres hænder. han hadedet ikke at vide noget. Men han kendte jo allerede til deres eksistens, det var vel fint nok, mere kunne han ikke bede om. han lagde hovedet tilbage og åndede ud. han lod hånden køre ned i hans lomme. *skønt, jeg har tabt mine smøger* tænkte han og overvejede det Nicholas havde sagt om at stoppe med at ryge.

Han så på ham, bed isg i læben og så på hans mund. hans mund..
Hun lukkede øjnene hårdt og vendte sig hovedet ned mod deres hænder uden at åbne dem. Han ville ikke se på ham, for så kom han helt sikkert til at kysse ham.

han så roligt over på Nicholas og sukkede. "hvordan har du det med dit nye liv?.." sagde han og betragtede ham. han ville ønske at han ikke skulle forlade ham igen, han kunne bare ikke bære tanken om at skulle gå.

HQan bed sig i læben. "Af helvede ttil." hviskede han. "Du var det eneste gode med Fru Jensen. Og nu er i begge væk." Mumlede han og så væk, han kunne ikke se på ham, så enkelt var det. Det var for smertefuldt.

//Gå i seng. Sees :3//

han rykkede tættere på og omfavnede Nicholas. han brød sig ikke om at se han sådan men der var ikke så meget han kunne gøre ved det lige nu. han lagde sin hage på hans skulder og kyssede bidemærkerne. "så lad mig blive som du." hviskede han roligt i hans øre. han lukkede øjnene og mærkede at smerten fra såret var meget dæmpet nu. han havde vel ikke noget at tabe ved det. eller havde han?

Nicholas nød at han holdte om ham, ingen tvivl om det, så han lagde sin ene arm omkring ham, dog forsigtigt, for det ikke skulle gøre ondt i hans sår. Han så på ham, og strøg ham over håret med sin frie hånd. Han rystede bestemt på hovedet da han hørte hvad Neo Sagde. "Nej." Mumlede han og nød så kysset mod hans ar, og kyssede hans kind.

Neo lagde sin kind imod hans skulder efter kysset. han sukkede lavt og lukkede øjnene, Han forstod det godt men alligevel gjorde hans svar han sørgmodig. han savnede et åndedrat han kunne lytte til og en varme han kunne føle. han vidste godt at det ikke var naturligt det han gjorde, noget i ham sagde at han skulle flygte, men alligevel kunne og ville han ikke. han lod sin hånd køre blidt ned af Nicholas'es ryggrad og ønskede at øjeblikket kunne vare ved.

Nicholas sukkede og lukkede øjnene og trykkede ham blidt ind til sig.
"Undskyld.." Mumlede han mod hans skulder, og sukkede. Han var ked af han var blevet som han var blevet, for han kunne tydeligt mærke forskellen hos Neo, han var mere anspændt.
"For det hele, jeg ville ønske det aldrig var sket.." Hviskede han trist og sammenbidt. "Undskyld jeg ikke er god nok til dig." Mumlede han og bed sig hårdt i læben da det gjorde ondt at sige.

Neo åbnede øjnene langsomt og fnes. "hvad er det for noget pjat at sige..?" sagde han og trak sit hovede væk for at kunne se Nicholas i øjnene. han lo mildt og kyssede den kolde kind. "hold op med at sige sådan noget, sket er sket." sagde han og smilede.

Nicholas slog blikket ned da hans blik søgte hans, han kunne ikke se Neo i øjnene.
Han bed sig hårdere i læben, til han kunne smage blod i munden på sig selv, og derfor slap grebet. Han sukkede af hans ord og nød hans kys mod hans kind. Han rystede på hovedet og sukkede dybt, men kunne ikke få ord frem. HAn ville fortælle hvor meget han elskede ham, og hvor meget han ville ønske han var menneske, for Neos skyld, men ordende ville ikke frem.

Neo kiggede en smule nervøst da Nicholas ikke ville møde hans blik. han tøvede og kiggede ned i jorden da tavsheden hang tungt i luften. han samlede en smule skovbund i hånden og knyttede den hårdt. han samlede og satte sine ben op foran sig, slap jorden og holdte om sine ben imens han betragtede Nicholas tavst.

Nicholas blev ved med at se ned, da han kunne mærke hans blik, mens han kæmpede med ordende, betragtede Neos hånd der tog fat i skovbunden, og smed det ned igen, inden den forsvandt ud af hans synsvinkel. Han begyndte åndsfraværende at tegne i sandet mens tankerne overtog han fuldstændig da han kom i tanke om at det var utrolig længe siden at han havde kysset neo.

Neo betragtede forsat Nicholas og hans tegninger, som han overhovedet ikke kunne regne ud hvad skulle forstille. han overvejede at gå, bare forsvinde og gøre Nicholas'es liv meget lettere, han følte sig virkeligt til besvær som han sad der. han rejste sig op og stønnede lidt da skulderen gjorde ondt.

Nicholas kiggede på ham da han rejte sig, men kun en del af gangen, det hele skulle med. For han var overbevist om han ville gå fra ham nu. "Du må ikke gå." Mumlede han med sit blik mod hans hage, og fik rejst sig op. Han så på hans hage med bedende blik.

Neo trak vejret svagt da han rejste sig op. han sank en klump og stod stille. hans hjerte hamrede løs. han havde ikke noget han kunne gøre for Nicholas længere, der var så meget imellem dem. han lød sine arme hænge løst ned af siderne og stirrede ned i jorden.