Ja, det er til dig Neo xD?

Nicholas stoppede sig selv da han kiggede på Neo og smilede nervøs.
"Eh." Han grinte lige så nervøst som hans smil havde været. "Altså.Er du det?"Han smilede lidt underligt til han da det var et totalt sygt spøgrsmål, men han måtte have svar på det for at få ro. For hvad nu hvis han var sådan en 'lejemorder' som Raquel havde kaldt det, som havde udnyttet Nicholas' følelser for at komme ind på livet af ham.

Neo grinte stille og tog Nicholas'es hånd og flettede sine fingre ind i hans. han anede ikke hvad det var Nicholas talte om men hvis han fik der bedere af at Neo benægtede så var det fint med ham. han rystede på hovede og rettede så blikket imod hans. "Nej." sagde han med et smil og klemte hans hånd en smule.

Nicholas åndede lettet op og lod ham bare flette sine fingre ind i hans, da det faktisk var beroligende på hans nervøse nerver. Han sukkede og kiggede ned på hans hånd og lod den latter han lige havde leet gentage sige igen og igen i hans hoved da den også var beroligende og ligefrem rar at høre på. han smilede ned til Neos hånd som han inderligt elskede.

neo smilte til ham. *måske var det på tide at komme hjem * tænkte han og ville helst ikke væk fra Nicholas. han sukkede og så på ham. "jeg må hellere komme hjem.."sagde han mut og blev mindet om at han havde sagt noget ling. for en time siden. såret i hans skuldre burde hvis syes, men det kunne godt vente. lige nu ville ham bare betragte nicholas.

Nicholas så op på ham igen og kiggede mærkeligt på ham da han stirrede på ham.
"Hvad er der?" Spurgte han og løftede et øjenbryn, da det egentlig var lidt mærkeligt.
Hans smil forsvandt dog da han sagde han skulle hjem, for han havde lyst alt andet end at han tog hjem, selvom dte var uundgåeligt ville han helst have Neo hos sig længere endnu.
Han nikkede som tegn på at han havde hørt hvad han havde sagt og så ned igen.

neo trak lidt i den ene mundvig og holdte stadig fast i hånden. han så på nivholas og kastede så et hurtigt blik rundt. ham rømmede sig og slap hånden. han blev trist til mode over at Nicholas reagerede på den måde og han ville helst bare råbe at det var en joke og grine højt.

Nicholas kiggede op og prøvede at se glad ud, han smilede et mislykket smil og slap hans hånd da han slap hans. "Okay.. Så ses vi!" Han prøvede at lyde munter men kunne godt selv høre det lød totalt mislykket og dumt. Men han kunne ikke rigtigt gøre noget ved det, så han smilede bare dumt igen og kiggede ned i jorden.

Neo sukkede og betragtede ham. for ham lød ordene falske og han var bange for hvad det kunne betyde. han sank en klump.

//sorry..smutter. o_O//

//Fair xD? Men fra hvad?//

//haha Don't know. Cx //

//Jeg fattede dne ikke xD Skal jeg bare svare i emnet?//

//haha.. ja tak. mente bare at jeg loggedet. o_o skulle i biografen med en veninde men ente med at spise slik på en kirkegård..xD mega fun //

Nicholas så ned i jorden og lod sin fod bevæge sig ned i jorden, frem og tilbage, frem og tilbage. han bed sig i læben, holdte i virkeligheden øje med neos fødder, for at se hvornår de flyttede sig, som tegn på han ville gå hjem.

//We like:3//

Neo så på ham. han ville ikke gå før Nicholas mødte hans blik igen. "jeg forsvinder jo ikke skat..." sagde han roligt og prøvede at muntre ham op.

//Yes ^^//

Nicholas nikkede, da han godt vidste det. "Nej det ved jeg godt." Mumlede han og smilede forsigtigt ned til Neos sko. Han kiggede så op. "Men jeg kan stadig ikke lide det, jeg savner dig så sindsygt meget når du ikke er her." Han smilede lidt og så ned igen.

Neo lagde armene og han og kyssede ham igen. et smil kom op på hans læber og han nikkede svagt. "I lige måde." sagde han roligt og så på ham. "jeg elsker dig.." sagde han og bed sig i læben.

Nicholas smilede og lagde sine hænder mod hans varme bryst der gav efter for hans tryk.
Han kyssede ham tilbage og smilede fredfyldt inden han lagde sin pande mod hans og så ham ind i øjnene. "Jeg elsker også dig." Hviskede han og smilede mildt til ham.

Neo nød hans berøring og hans hjerte slog et ekstra slag da Nicholas'es hovede var så tæt på hans og ham mærkede en svag rødmen som han prøvede at tvinge væk, dog uden held. han lukkede kort øjnene for at åbne dem igen og se ind i Nicholas'es.
Han smilte, vendte sig om og gik i en tilfældig retning i skoven uden at se sig tilbage, for at finde en sti han kunne følge.

Nicholas smilede ved lyden af hans hjerterytme, og hans rødmen. Gud hvor han dog elskede drenge der rødmede. Han smilede ganske lidt, men blev dog forbavset da han pludselig vendte om og gik afsted dybere inde i skoven. Han satte sig ned ved Floden hvis han nu skulle fare vildt.

//slut.?//

//Si.//