På vej hjem.

Austin bed tænderne sammen og tog billeder, han stoppede efter lidt tid med at tage billeder og fjernede kameraet fra sit øje "Det må være nok .." sagde han så og lagde kameraet fra sig med rystende hænder *Han gør mig nervøs .. Hvorfor er han .. så ufattelig tiltrækkende* tænkte han usikkert og havde aller mest lyst til at gå hen og kysse ham, Mærke ham og rører ved ham. Han bed sig i læben og så på ham "Du er utroligt smuk Pierce .."

Pierce gjorde bare som han fik besked på og var kommet over at det var pinligt det her. Han lod sig selv falde sammen mod sofaen og han lukkede sine øjne i da Austin endelig var færdig. Han åbnede dog sine øjne for at se op på ha med et lille smil, "Var jeg go nok?" Han satte sig op men sad så Austin stadig ikke kunne se hans privatere dele. Han havde faktisk skjult dem hver hver gan han skulle skifte position. Han rødmede vildt og så så op på Austin og rystede på hovedet "Nej" Han fandt så sine boxer shorts frem og hev dem på.

Austin nikkede og gik hen til ham "Jov du er .." sagde han så stille og lagde blidt hånden på Pierce kind og lod sin tommelfinger strejfe hans fløjsbløde læber. Han så ham i øjnene med et kærligt blik og så derefter stille ned på hans læber "Må jeg godt kysse dig?" hviskede han så og så ham i øjnene igen.

Pierce rystede på hovedet igen og hev så sin tanktop på. "Nej jeg er ikke og det bliver jeg aldrig" Han så op på Austin da han mærkede hans hånd mod sin kind og fik kuldegsyninger da han mærkede den bløde tommelginger mod sine læber. Han anede ikke hvad han skulle gøre udover at rødme og det var det han gjorde. Han rødmede vildt. Han bed sig i læben og nikkede så stille. Han så Austin i øjnene og følte sig selv ret tiltrukket af Austin i dette øjeblik og han skammede sig over det en smule da han først lige havde mødt denne mand.

Austin rykkede sit ansigt tættere på hans "Undskyld .." hviskede han stille mod hans læber og kyssede ´ham kærligt på munden. Han vidste godt at de lige havde mødtes og alt sådan noget. Men Pierce var så .. sensuel og smuk. Han var blid og hans stemme var .. så uskyldig. Han kunne ikke stå for det. Han undskyldte over at han var så påtrængende og kunne tillade sig at kysse ham når de næsten ikke kendte hinanden.

Pierce så på ham og rødmede vildt "Hvorf-" Han fik ikke lov til at sige mere før Austins læber var mod sine egne. De blågrønne øjne gled langsomt i og gengældte det kys dog en smule genert og utroligt uskyldigt. Han anede ikke hvorfor han lod den fremmede kysse ham men han fortrød det ikke på nogen måde. Han lagde forsigtigt sine fingre spidser mod Austins kind.

Austin lænte sig lidt ind over ham og lod sin hånd glide op i hans sorte hår. Han prøvede at styre sig selvom han lige nu aller helst ville rive tøjet af dem begge og mærke dem smelte sammen. Men han skubbede hurtigt tanken væk, ja han havde ikke fået noget længe og det måtte altså ikke styre hans tanker. Han gjore også det her fordi han synes Pierce var tiltrækkende og smuk.

Pierce lænte sig tilbage i sofaen og lod forsat sin hånd nusse hans kind på en forsigtig og genert måde. Han lod sine øjne forblive lukket, sidst han havde fået noget havde det ikke været en god oplevelse og han havde ikek haft lyst siden. Han kunne stadig ikke finde ud af hvorfor han lod den fremmede kysse ham. Det var som om han kunne mærke at Austin gerne ville mere end det de gjorde og det forstod han ikke da han overhovedet ikke var atraktiv på nogen måde.

Austin kunne ikke lade være med at tage det næsten skridt og satte sig med et knæ på hver side af ham i sofaen. Han lod stille sin tunge adskille deres læber og ende i Pierce mund. Han holdte stadig den ene hånd i pierce hår og lod hans silkebløde hår nuller sig om hans fingerspidser. Hans tanker cirkulerede kun om Pierce og hans krop lige nu. Selvom han prøvede inderligt at tage det roligt så han ikke skræmte Pierce væk.

Pierce rødmede vildt og lod så forsigtigt sine fingre glide op i Austins hår som han fandt ud af hans hår var silkeblød og det føltes skønt imod sin fingre. Han stivnede da han mærkede Austins tunge i sin mund. Han strammede grebet en smule om de silkebløde lokker da han blev nervøs men han stoppede ham dog ikke. Han vidste ikke helt om han skulle stoppe det her eller lade Austin forsætte. Han anede ingenting om ham og det gik ham en smule på.

Austin kunne godt mærke på ham at der var noget der trykkede ham, han stoppede kysset "Fortæl mig hvad der trykker dig?" hviskede han så og kyssede ham på halsen. Han lod den hånd der var i hans hår glide ned langs Pierce side. Han nulrede kanten af hans trøje mellem fingrende før han lod hånden glide op af hans side igen, bare med hans trøje kan i mellem fingrende så hans ene side blev bar.

Pierce sad bare og slap forsigtigt Austins hår da han stoppede kysset. Han bed sig i læben og tog så en dyb indåning "Jeg har ikke haft det så godt med alt sådan noget her siden jeg blev voldtaget" Han så ned og fik kuldegysninger da han følte hånden mod hans side, han var kilden men det var ikke derfor han fik kuldegysninger. Han lænte sit hovede tilbage mod ryggen af sofaen og lod bare Austin hive sin trøje op. Han var ikke helt sikker på om han ville have trøjen af ham eller hvad han ville.

Austin stoppede lidt i kysset og kom til at tænke på den gang han selv blev misbrugt. Han stoppede derefter kyssende helt. Han lænte panden mod sofaens ryglæn bagved og slap hans trøje "Undskyld .." sagde han så og rettede sig op. Han udnyttede jo et eller andet sted Pierce lidt og det kunne han ikke lide. Han så undskyldende på ham.

Pierce så ned og sad bare uden at sige noget eller gøre noget. Hans ansigtsudtryk var blankt og han ønskede ikke at se op på Austin ligenu. Han ønskede ikke han skulle se de tåre som løb ned af hans kinder. Han hadede at vise svaghed og sådan havde han altid haft det. Han havde aldrig været god til at udtrykke sine følser overfor folk. Hans blik var stadig rettet nedad da han stille hviskede "Det er okay" Hans stemme gav ingen tegn på at han græd.

Austin rejste sig og så lidt på ham " .. Jeg .. Du burde vide noget om mig .." sagde han så stille "Nu ved jeg jo meget om dig .." sagde han og satte sig ved síden af ham. Han så lidt væk og bemærkede ikke at Pierce græd før han kiggede på ham igen og mærkede en tåre dryppe ned på hans lår. Han stivnede kort i ansigtet * Han græder* tænkte han og vidste kort ikke hvad han skulle gøre "Pierce .." hviskede han så "Undskyld at jeg var sådan" sagde han så.

Pierce bebrejdede ikke Austin for nået, han vidste det jo ikke og kunne derfor ikke gøre noget ved det. Han holdte sine snøft og hulk inde. Han ville ikke have Austin skulle se ham græde. Han lyttede til det han sagde og ventede på han forsatte. Han hev sin ben op til sig og lagde sine arme om dem det sekund Austin havde flyttet sig. Han havde det ikke så godt med fremmede rørte ham og han fattede staig ikke at han havde ladet Austin røre ham. Han rystede på hovedet, "Det er ikke din skyld" Han snøftede stille og så ned.

Austin sank og så lidt væk, Han tænkte lidt "Jeg mistede min mor som 13 årig, hun døde af kræft, efter det kom jeg i plejefamilie , Fordi min far fik depresioner, Men efter et år i plejefamilie mente min far han godt kunne tage sig af mig, det startede kune med et par slag på armene, senere blev det til i ansigtet, derefter begyndte han at seksuelt misbruge mig .. Jeg stak af hjemmefra og boede derfor på gaden. Jeg mødte den her .. vampyr, som jeg forelskede mig i .. han bed mig, men efter det hørte jeg ikke fra ham i noget tid, vi mødtes igen, snakkede. Senere blev jeg bidt af en anden vampyr som også Voldtog mig, Det ramte mig hård. Ethan som jeg nu var blevet partner med passede på mig når han kunne, jeg blev bidt gang på gang af vampyrer fordi jeg var venner med andre vampyrer .. Jeg endte med kun at have vampyr venner og fjender. Det hele gik ned for mig, jeg blev psykisk syg og begyndte at få angstanfald og se syner .. Så flyttede jeg og nu er jeg ved at udanne mig som fotograf efter et år i psykisk behandling" fortalte han og havde for første gang fortalt hele sin historie til nogen.

Pierce så på ham og bed sig i læben. Han måtte vel også hellere fortælle ham hvad der var ved ham. Han tørrede stille sine øjne og så op på Austin, han anede ikke hvad han skulle sige eller gøre. Han tog en dyb indåning og besluttede sig for at han ligeså godt kunne fortælle ham hvad der var sket. "Mine forældre forlod mig da jeg var 11 år gammel, efter 5 år fandt jeg en gammel forladt villa i Sheria som jeg 'flyttede' ind i. Den er så blevet revet ned for ikke så længe siden så nu er jeg tilbage på gaden. Der den her vampyr som bliver ved med at forfølge mig, han har tasket mig op til flere gange og næsten tømt mig for blod 2 gange. Dagen efter jeg var stødt ind i den vampyr var der en som besluttede sig for at han syntes det ville være sjovt at slæbe mig med over i hans bil hvor han voldtog mig... Desværre fordi jeg har så meget brug for penge skal jeg nok til at arbejde for ham... Han er væmmelig og jeg kan ikke forstå jeg sagde ja... men jeg vil nok bare gerne kunne have et nogenlunde normalt liv men det er nok umuligt. Desværre dangen efter det var sket stødte jeg ind i samme vampyr som syntes det ville være morsomt at slæbe mig med tilbage i hans lejlighed hvor jeg så stak ham med en kniv og stak af derfra..."
Hans blik var fæstnet på hans hænder og han så bare ned. Han havde tåre i øjnene.. Alt dette var sket på under en måned..

Austin så på ham og kunne ikke lade være. Han lagde armene om ham i et kram og knugede ham blidt indtil sig "Du må gerne bo hos mig .." sagde han så stille "Så du slipper for den ækle vampyr, jeg ved godt at jeg nok ikke ville klare ham i en slås kamp, men i det mindste kunne jeg sagtens finde nogen andre der kunne" sagde han så og hadet selv vampyrer, de var for det meste altid så barske og følelsesløse. Han nussede Pierce ned af ryggen og tænkte lidt.

Pierce så bare ned på sine hænder i hans skød. I det samme sekund hans hovede lænede sig mod Austins brystkasse lod han tårene slippe fri. Han greb fat i ham og græd bare ind mod hans trøje. Han hadede at gemme sine følser men han hadede også at vise dem. Han bed sig i læben og anede ikke hvad han skulle sige "Det kan jeg ikke, jeg vil bare være til besvær" Han så forsigtigt op på Austin og græd stadig, tårene løb ned af hans kinder.

Austin strøg ham blidt ned af ryggen for at trøste ham "Jeg ville ikke have noget imod det .. Jeg er ret ensom her .. " sagde han så og kyssede ham i panden "Du kan komme og gå som du vil" sagde han så og så ham i øjnene. Han lagde munden ved hans øre "Jeg lover jeg nok skal passe på dig" hvikskede han så.

Pierce kunne virkelig ikke stoppe de tåre som løb ned af hans kinder, dig blev de fandet af Austins trøje. Han lyttede til det han sagde og bed sig i læben. Han vidste ikke helt om han kunne tillade sig at sige ja. Han så igen forsigtigt op på ham og fik kuldegysninger da han mærkede hvordan han blev hvisket i øret og han kunne ikke andet end at sige, "Okay" Han bed sig i læben.

Austin nussede ham blidt ned af siden og lagde munden ved hans hals og kyssede ham blidt i nogle små våde kys "Du skal aldrig mere føle dig alene .." hviskede han og lukkede sine øjne for en stund. Han nussede ham blidt ned af ryggen. Han så ham derefter i øjnene "Må jeg? .." sagde han så stille og fugtede sin underlæbe.

Pierce fik kuldegysninger over hele kroppen og et svagt lille støn forlod hans læber da han mærkede de små våde kys mod sin hals. Han lukkede sine øjne i og nød det virkelig. "D-Det skal du heller ikke...." Han åbnede så sine øjne og lod så forsigtigt sine fingre kærtegne hans kind. Et stille nik kunne ses fra Pierce og han rødmede vildt. Han så op på Austin og så ham i øjnene.

Austin lagde læberne mod hans i et dybt kys og lod sin hånd finde vej ned tilhans trøjekant og stille kravle op under hans trøje. Han lod sin hånd glide op af hans ryg og kærtegne hans bare hud. Han nød at kunne være tæt på ham. For selvom de lige havde mødt hinanden havde han det som om at han kendte ham og holdte af ham.