I en gyde.

Dag:irl
Sted:Byen en gyde.
Vejr:koldt
Omgivelser: folk og bygninger
Dato:irl


Stephanie sad lige i starten af en gyde, hun sukkede højt over at hun havde været så lang til væk her fra, hun havde savnet det, faktisk havde hun savnet alt ved sin føde omegn.
Hun kiggede på noget utydeligt lidt væk fra hende det lignte et menneske men var det det.

Varyl kom roligt gående langs gyderne, hendes hår var sat op i en hestehale, så man kunne se hendes spidse øre, men hun var ligeglad og gik svagt smilende videre. Hun havde en lang sort jakke på fordi hun synes det var koldt og hun gik roligt videre, men syntes at skimme en skikkelse lidt længere henne, men var ikke sikker og Varyl gik roligt derover.

Det var rigtigt, der kom nogen gående.
Hun kiggede nu hen på personen og så så overrasked ud.

Varyl kom nu tættere på og fik skimmet en pige i gyden
Hun lod dog mærke til pigens overraskende udtryk og tog sig ikke af hvis det på på grund af Varyls spidse øre, hun så tænkende på pigen og bed sig diskret i læben og tænkte lidt over hvorfor pigen sad der.

//Hvad race er du?? bare så jeg ikke tror du er menneske, hvis du er noget helt andet heh ^^//

//Jeg er et menneske som kender til jeres eksistens, da halcdelen af min familie er dusørjæger//


Hun kiggede med et stift blik på elveren, og smilte så imens, dog forsvandt det da hun kigggede ned i jorden igen.

Varyl fugtede sin underlæbe og smilte svagt
"Hmm.. hvad laver du her ude, når det er så koldt" sagde Varyl og gøs kort imens hun så på pigen

Hun rejste sig op imens hun støttede sig mod muren, det lignte mest at hun ikke kunne gå, "Tænker" sagde hun til fremmede som pluselig talte til hende.

Varyl nikkede og så tænkende på hende
"Hey har du ondt eller sådan noget?" spurgte hun bekymret og fulgte pigen med blikket da hun rejste sig

Hun holdte sig til den højre side, "ja" svarede hun unden tøven.

Varyl fugtede igen sin læbe og tog derefter sin ene hanske af
"Lad mig hjælpe dig, jeg kan sikkert godt få det til at gå væk, hvis du viser mig hvor det er" sagde hun og gik tættere på pigen

HUn rykkede sig med et sæt tilbage da hun begyndte at gå nærmere, "det behøver du ikke" sagde hun og kiggede bestemt over på Elveren selvom det gjorder ondt.

Varyl stoppede hurtigt op da pigen rykkede sig væk og smilte svagt
"Jeg gør dig ikk noget, jeg kan sagtens heale dig uden at røre dig hvis det er" sagde hun og smilte svagt igen, men tog ikke sin hanske på og Varyl så tænkende på pigen

Hun rystede på hoved, og var ved at falde sammen igen.

Varyl bed sig i læben og trak så på den ene skulder
"Hmm.. jeg er ikke meget for at efterlade dig imens du er i smerte, men da det ikk ser ud til at jeg må hjælpe dig, så bliver jeg nød til at gå" sagde hun stille og bevægede sig forbi pigen for at komme ud på den anden side af gyden

Hun kørte lige så stille ned af muren imens hun holdte sig over såret, det smertede.
HUn tog blusen lidt væk og så at bladet stadig sad i hendes krop.

Varyl fik set sig kort tilbage og så såret, hun stoppede med at gå og vendte sig imod pigen igen
"Ej nu må du altså lade mig hjælpe dig, jeg går ikke før du har det fint igen!" sagde Varyl hårdt og gik lidt hen mod pigen igen, " kan du ikke forstå at jeg bare vil hjælpe dig og ikke kun på grund af at du er såret, men fordi jeg føler det er min pligt at hjælpe dig" sagde Varyl stille og så tænkende på pigen

Hun kiggede op på kvinden, uden at smile, "Jeg har ikke brug din hjælp" sagde hun og prøvede at kravle tilbage.

Varyl gik tættere på hende og satte sig på hug foran hende
"Jo du har, jeg vil ikke lade dig ligge her og forbløde, du har brug for at blive healet" sagde hun stille og gav ikke op, Varyl følte at hun skulle hjælpe mennesket om hun ville det eller ej

"Nej" sagde hun og kravlede nu væk fra hende, ingen skulle hjælpe hende, hun ville klare sig selv
Hvis der havde været folk lige nu, ville de havde gloet.

Varyl så trist på hende og gik tættere på hende da hun rejste dig
"Tilgiv mig, men jeg er nød til det" sagde hun trist og lignte en der kunne græde, da Varyl tog ned efter bladet i pigens side og hev det hurtigt ud, Varyl viste ikke om pigen ville blive lammet af smerten eller om pigen ville skrige, der var heldigvis ikke nogen, men Varyl ville hjælpe hende og heale hende, ellers kunne pigen jo dø og det ville Varyl ikke have

HUn gav et støn fra sig og faldt forover, hun lå lidt inden hun vendte sig mod elveren, "Lad mig være" sagde hun vredt.

Varyl så tænkende på pigen men rystede derefter på hovedet
"Jeg ved du vil hade mig for det, men hellere blive hadet end at blive fyldt med skyldsfølelse over at have ladet dig dø!" sagde Varyl hårdt og lagde hånden på pigens sår og mumlede nogle ord og såret healede langsomt og var noget tid efter væk, men der var et lille ar efter det. Varyl rejste sig og tog sin handske på og vendte sig for at gå igen.

I det hun rørte såret gav det et sæt, men hun sagde intet.
da såret var healet, lå hun stadig og så på elveren gå, *medfølse* tænkte hun og rejste sig op og svargede frem og tilbage.

Varyl kunne mærke at noet af blodet sad på hendes hånd, og det føltes ret ubehageligt under hendes handske
Hun stoppede op og tog sin hanske af, ja der var blod på hendes hånd. Varyl var ikke nget særlig langt væk fra mennesket og hun satte sig på hug ved en vandpyt og vaskede sin hånd, dog med et gys fordi det var så koldt og Varyl rystede svagt i kroppen og så kort på pigen og sukkede.

Hun faldt, og landte lige på ryggen, ned i astfalden.