I en gyde.

Varyl gispede og rejste sig hurtigt
Hun løb hen til pigen og satte sig på knæ ved hende, " hey, er du okay" sagde Varyl og ruskede lidt i pigen

Hun lå lidt og stirrede direkte ud og det lingte mest hun var død, men hun kom til sig selv og kiggede så op på elveren, "Ja" sagde hun og lod ikek røre på sig.

Varyl sukkede lettet og fik hende lidt op at sidde og lænte pigen op af muren
Varyl satte sig på hug foran pigen og så på hende, " hvor fik du endelig det sår fra?" spurgte hun pigen og bed sig i læben

"En ven" sagde hun og trak på skulderne og smilte som om hun var hjerne skadet.


//ved ikke om du kender når folk har været van til slag at de så smiler ukontrolleret når du snakker om sådan noget//

//Nej tror jeg ikk, men det ved jeg så nu//

Varyl så overrasket på pigen og tænkte kort
"Så er det da ikke din ven, hvis personen næsten slår dig ihjel" sagde hun tænkende og så halv bekymret på pigen over at hun smilte

Hun lukkede øjnene og bøjede hoved forover så man ikke kunne se hendes ansigt.

Varyl satte sig ned på knæ og smilte beroligende til pigen, selvom hun nok ikke ville kunne se det
"Hør, lad mig hjælpe dig, også selvom du ikke er såret mere, jeg har skam kræfter til at hjælpe dig" sagde Varyl roligt og smilte svagt til pigen igen

Hun havde stadig lukkede øjne men svarede så, "Hvis du overhoved vil hjælpe mig, så få mig til hospitalet" hun kunne ikke sætte sig op alle de indre smerter hun havde gjorder bare endnu mere ondt.

Varyl nikkede og rejste sig op
Selvom hun så slap ud når hun nu var elver, så var Varyl ikk en af slagsen som var slappe, hun gik om på pigens side og tog hendes arm rundt om hendes liv og Varyl tog pigens arm op og rundt om hendes højre skulder og fik løftet pigen op, " okay, det skal jeg nok" sagde Varyl og begyndte roligt at gå imens hun støttede pigen så hun ikke skulle falde igen

Hun fuldte med hende, og efter en tid var de nået til hospitalet.

Varyl fik fat i en læge og nogen sygeplejesker hjalp hende med at få lagt pigen ind i på en stue
Varyl stod ude foran døren indtil pigen og snakkede med lægen, hun fortalte bare at pigen havde ondt, men ikke fysisk, for det havde Varyl jo healet væk og lidt efter kom Varyl ind og satte sig på en stol lidt væk fra pigen og så tænkende ud af vinduet

Hun lå i en seng med lukkede øjne hendes hverdags tøj lå på stolen, så hun havde noget hvidt hospitals tøj på nu.
Underligt nok havde lægernde ikke fundet hende knive.

Varyl så tænkende på pigen og sukkede svagt, " du er et specielt menneske" sagde hun stille og rejste sig
Hun gik hen til bordet som stod ved siden af sengen, de stod en fin lille vase med en blomst i, som så ret død ud, men med en enkelt lill bevægelse med hånden blev blomsten så god som ny og Varyl smilte svagt, og så igen ud af vinduet, det skulle ikke undre nogen hvis det begyndte at regne

Hun åbnede ikke øjnene men svarede så ud i rummet nærmest hviskende, "Af hvilken grund" hendes stemme var mere rolig end da de havde været i offenligheden.

Varyl blev hverken forskrækket eller overrasket over at hun talte til hende
Varyl smilte svagt og sukkede svagt, " jeg kan ikke forklare det, men der er noget over dig der er værd at tænke over" sagde hun roligt og gik hen og satte sig i stolen igen

Hun åbnede øjnene på glem imens hun så over på Elveren, "Der er intet specialt ved mig" hun sukkede, det vat ved at være mørkt nu.

Varyl nikkede og smilte blidt
"Jo, du kan bare ikke se det, men jeg kan og det er ret specielt" sagde hun stille og smilte svagt igen til pigen

Hun rystede bare på hoved og lukkede så sine øjne igen op satte sig op, selvom lægen havde sagt at hun skulle være der i 3 dage skulle hun ikke holdes fanget igen, aldrig mere.
"Så prøv at forklare" sagde hun og satte sine fødder ned på jorden selv det havde de taget af hende så hendes fødder var bare.

Varyl sad helt ret i stolen, med folede hænder hvor albuerne støttede på armlændende og hun så tænkende på pigen.
"Hmm.. jeg forklare det kun, hvis du vil være sød at lægge dig igen" sagde Varyl og smilte blidt

Hun sukkede og havde stadig lukket øjne, hun faldt ned i sengen, og ventede så på svar.

"Du er anderledes end de fleste andre jeg har mødt, jeg kan se på dig at du har lidt meget i dit liv og det respektere jeg dig for, jeg ved hvordan du har det og det er derfor jeg føler mig pligtettil at hjælpe dig, selvom jeg også ville have gjort det uden pligten, du er noget for dig selv, selvom du ikke vil have hjælp, men jeg er sikker på at der også ligger en blød side skjult i dig som du bare er bange for at vise frem" sagde Varyl tænkende og smilte blidt til pigen

Hun kiggede bare ind i den grå/hvide væg, "Det er ikke noget specialt ved det, og jeg har det helt fint, og er lykke som jeg er" sagde hun og tog dynen over sig, "men den der bløde side, jeg ved ikek hvad du mener" hun tav imens hendes ansigt blev neutralt.

Varyl lukkede kort øjnene og tænkte lidt, da hun så så på pigen igen
" jeg er ikk i stand til at rense dit sind eller læse dine tanker, men jeg kan se at du ikke er lykkelig, du gemmer på noget som ingen andre må se, og alle har en blød side, ellers ville vi jo ikke kunne holde af hinanden" sagde Varyl tænkende og smilte svagt til hende

Hun satte sig op igen sengen og kiggede nu på elveren, "jeg holder ikke af nogen og jeg er ikke blød eller har en blød side" hun sagde det ikke truende men mere bestemt, fast besluttet.

Varyl løftede det ene øjenbryn og rystede bare på hovedet
"Hvis du ikke havde en blød side, så ville du heller ikk have ladet mig hjælpe dig på hospitalet, det overgav dig til dig selv og lod mig hjælpe dig" sagde hun og så tænkende på pigen