I en gyde.

Hun trak på skuldernde, "jeg blevet opdraget til at dræbe og beskydte mig selv" hun måtte nu sætte sig ned på stolen som hendes tøj hang på.

Varyl så tænkende på hende og bed sig kort i læben
"Hmm.. fordi dræbte du så ikke mig, du kunne have gjort det så let som ingenting, da du lå nede på jorden efter at jeg havde healet dig, eller da jeg hjalp dig hen mod hospitalet" sagde hun roligt, men denne gang var der ikke nogen følelse i Varyls stemme

"Lad mig sige det sådan her, bare fordi nogen ikke kan mod stå fristelsen af det de er opdraget til er det ikke alle der har det sådan" HUn var i sin familie det sorte får, da hun ikke så nogen grund til at dræbe for penge eller andet men kun for at beskytte sig selv.

Varyl lagde sit hoved på skrå og tænkte kort
"Hmm.. du kunne alligevel have valgt at gøre det, når nu at jeg ikke opgav at hjælpe dig" sagde hun roligt, men der var lidt mere følelse i Varyls stemme igen

Hun sukkede og kiggede så ned i gulvet, "Nej det kunne jeg ikke" sagde hun og rejste sig så op fra stolen og skulle til at tage sine bukser på.

Varyl så tænkende på hende og tog hendes bukser, så hun ikke kunne tage mere tøj på lige nu
Varyl bed sig diskret i læben, " hmm.. så du er altså udstødt fra familien fordi du ikke er dusørjæger ligesom dem, eller er det fordi du ikke ser nogen grund til at dræbe andre væsner selvom det ligger til din pligt" sagde hun og så undrende på pigen

Hun tog ud efter sine bukser men lod hende så bare tag dem, "Hvorfor vil du vide så meget om mig"

Varyl smilte blidt og satte sig på sengen
"Som sagt, jeg finder dig speciel og spændende, så derfor vil jeg gerne vide mere om dig, det er jo ikke værd dag man finder et menneske, som kender til racernes eksistent" sagde Varyl roligt og så tænkende på hende

Hun sukkede og kiggede så bare på hende, "jeg er jo barn af dusørjager så det derfor jeg kender til jer" hun trak på skuldernde og begyndte så at tænke over noget.

Varyl smilte svagt og nikkede
"Så må de da havde lært dig, at det er meningen at du skal dræbe de andre racer og det er der jeg finder dig spændende, for det er nemlig ikke det du gør, du forsvare dig kun og det er specielt" sagde Varyl roligt og lagde godt mærke til pigens tænkende udtryk, men kommenterede det ikke.

Hun vendte igen blikket mod hende og sagde så, "Ja" hun trak på skuldernde og satte sig over i den anden stol der så lidt mere behaglig ud.

Varyl smilte blidt og fulgte pigen med blikket
"Det viser jo også at du har en blød side, fordi du ikke slår os ihjel og især mig når jeg var så tæt på dig" sagde hun med løftet øjenbryn og smilte svagt og tænkte kort

Hun rystede på hoved " det er en mening ikke en blød side."
Hun kiggede ud i mørket og så tilbage på elveren, "hvad ville du have jeg skulle havde gjort, jeg var jo ved at besvime, hvis du havde gået forbi mig havde du ikke engang set at jeg havde smerte jeg sad jo bare og sad"

Varyl tænkte kort og smilte så svagt
"For mig er det en blød side" sagde hun roligt og smilte stadig svagt, " hmm.. selv med den største smerte bliver dusørjægere ikke forhindret i at dræbe andre, de lever jo for det, men jeg har en medfødt evne til at ville hjælpe andre selvom jeg ikke kender dem og selvom de kunne have slået mig ihjel" sagde hun stille og så tænkende på pigen

"Ja og desværre er det en svaghed du har" hun satte sig tilbage og lukkede øjnene, "men som sagt jeg vil aldrig være eller blive dusørjager"

Varyl smilte svagt og tænkte kort
"Jeg vil mere kalde det medfølelse, end en svaghed" sagde hun roligt og lagde pigens busker ved siden af sig, og så derefter på pigen igen, "hmm.. det er da et valg du selv har taget, det er kun dig der kan bestemme hvad du vil bruge dit liv på om du vil være dusørjæger eller ej er dit valg, jeg har ikke noget at skulle have sagt" sagde Varyl roligt og smilte svagt igen

Hun nikkede og rejste sig så, "og nu vil jeg tag mit valg og gå." hun tog ud efter buksernde.

Varyl nikkede og så kort ud af vinduet
"Inden jeg går, må jeg så ikke få dit navn at vide?" spurgte hun roligt og rejste sig og gik lidt hen mod døren, men vendte sig imod pigen igen og smilte svagt

"Hvis jeg kan få dit" sagde hun og tog sine bukser på.

Varyl vendte sig imod hende og smilte blidt, hvorefter hun nejede
" Mit navn er Varyl" sagde hun og smilte svagt og så derefter ventende på pigen

Hun nikkede anerkendene, "Ribanalon" sagde hun bestemt men dog roligt.

//Øh hedder du ikke Stephanie, der er noget galt her Heh ^^ //

//Jo men læg mærke til at hun siger det roligt ikke lige hvad hendes tone normalt er//

Hun kiggede længe på hende og sagde så, "Kender Du Ribanalon" hendes blik var fast og hun blev nød til at få svar om hun kendte denne vampyr.