På legepladsen... //Akane//

Tid: 22.00
Dag:Tirsdag
Dato: 13/11
Årstid: Efterår
Vejr: koldt, mørkt og blæsevejr
Omgivelser: Ingen mennesker, et par nøgne træer og legepladsen

Alec kiggede på legepladsen. Alt så øde og forladt alt ud. Trist. Hun forestille sig, hvordan det ville se ud med små børn, der legede i solens stråler, men billedet blev ødelagt af nogle vampyre der åd børnene. Blod over det hele. Skrig.
Alec sukkede. Hun satte sig på gyngen og vuggede frem og tilbage.
Hun lukkede øjnene.

Akane kiggede ud gennem vinduet i det nu tomme hus. Dets ejermænd var døde og skyggeløse. Hun havde taget deres skygger, som man tog en løs tråd fra en trøje.
Hun smilede for sig selv. Og gik ud af huset. Vinden tog i hendes hår. Hun løb afsted mod et eller andet hun ikke vidste hvad var.

Alec sad med lukkede øjnede og nynnede en sang. Hun kunne ikke huske navnet på sangen, bare at den var meget gammel.
Hun smilede svagt for sig selv.

Akane stoppede med at løbe da hun var nogle meter væk fra en lille pub. Hun gik stille og roligt ind på puben.
Den var fuldt med masser mennesker på hendes egen alder. hun gik op til baren og bestilte en barcardi breezer. *så mange idioter der bare fester og ikke kigger sig omkring er lette at sjæle skygger fra* Hun kunne ikke lade var med at smile. Men prøvede ikke at smile alt for meget, det ville bar afsløre hendes spidse tænder, det ville sikker bar e skræmme de fleste væk. Endelig kom hendes breezer og hun sad og nød den, mens hun overveje hvem der skulle udgøre hendes næste aftensmåltid.

Alec sad roligt på gyngen og ventede. Bare ventede.

Akane havde valgt sit andet offer. En dreng på ca. hendes egen alder med brunt hår, grønne øjne, en grå t-shirt og et par simple jeans på. Hun gik hen til han og gik afsted med ham. Han var så fuld at han hverken lagde mærke til det eller gjorde nogen modstand. Da hun havde hevet ham udenfor og ind i en gyde gav hun sig til at gnave kødet at hans knogler.
Han skreg, men Akane lagde en hånd mod hans mund og snart hang han hoved og han atter stille. Hun slap ham da hun havde stillet sin sult, bagefter tog hans skygge og efterlod ham livløs og kold.

Alec rejste sig op. Hun åbnede øjnene og kiggede omkring.
så gik hun. Bare et eller andet sted. Anede ikke hvor.
Bare... væk.

Akane gik stille og roligt rundt, mens hun kiggede sig om. Hun vidste bare ikke efter hvad. Hun kunne lugte et eller andet, hun fulgte lugten til en legeplads. Hun gik hen og satte sig på en gynge. Lugten var stærkere her. Det var lugten af vampyr. *Den kan sikkert hoppe frem fra sit skjul bag en busk eller sådan noget, hvert øjeblik det skal være* Hun rejste sig og gik væk. Væk fra lugten.

Alec lagde hænderne i lommerne. Hun stod stadig med ryggen til, men havde ikke tænkt sig at flytte sig.
Hun ventede bare.

Akane var på vej væk. Hun vidste ikke hvor hun var på vej hen. Hun lugtede en nu lugt. Lugten af menneske.
Der var et menneske på vej imod hende med fuld fart.

Alec stivnede da hun lugtede mennesket. Det bevægede sig i høj fart, men tørsten kom frem i Alec's hals.
Da hun vendte sig, havde hun rødeglødende øjne. Hun løb mod mennesket.

Akane nåde lige at opfange mennesket 2 meter foran hende. Da en skikkelse var over det. Mennesket lå på ryggen og vampyren sad ved siden af. Med hånden for menneskets mund bed den mennesket i halsen. Akane vendte sig om og gik sin vej.

//Du kan ikke skrive hvad jeg gør.... xD//

Alec mærkede den varme blod komme op i munden. Den fantastiske smag.
Hun kunne ikke lugte noget, ud over det friske blod, men hun hørte dæmonen vende sig om. Det gav et lile lyd fra hendes tøj.
Alec smilede og kiggede op fra menneskets hals.
"Han er stadig i live.... Hvis du er sjæle dæmon eller skyggedæmon, må du godt få sjælen eller skyggen....... Jeg skal nok holde ham i live" Hun smilede ondt og kiggede ned på manden. Hans øjne var sparet op i chok. Det så ud som om han skulle til at besvime. Og med blodet løbene ned fra sin hals og noget i hovedet, det vildt drabeligt ud.
Hun smilede igen nu større.

//Okay så! :P//

"Fint fint, men ingen numre!" Akane gik hen til manden. Kiggede lidt på ham. Han så godt nok ynkelig ud. Hun tog hans skygge og var allerede på vej væk igen. *Der er noget ved den vampyr, men ved ikke hvad det er* Hun tænkte mens hun gik. Hun kiggede ikke tilbage. Men havde på fornemmelsen, at hun ville se meget til den vampyr frem over.

Alec smilede og drak færdig. Det var tydeligt at denne skyggedæmon ikke ville have hendes selskab.
*Fint... Det gør det bare sjovere!* hun smilede svagt og løb op på siden af dæmonen.
Alec sagde ikke noget.
Kiggede bare lige frem foran sig.

Akane sagde ikke noget, vampyren gik sikkert kun ved siden, af hende for at irretere hende. De gik i lang tid uden, at sige noget. Akane vidste ikke om hun ville have noget med vampyren, at gøre eller ej.

Alec smilede for sig selv. Hun gik efter dæmonen, som hendes skygge.
Og alligevel ikke.
Hun ventede til HUN bryd stilheden imellem dem. Eller angreb det ville næsten være endnu bedre.

Akane forholdte sig tavs, hun vidste, at vampyren ville have, at hun brød stilheden. Men den fornøjelse skulle hun ikke have.
Akane kiggede rundt, hun kunne næsten mærke hvordan vampyrens røde øjne stirrede huller i hendes nakke.

Alec havde levet en langt liv og var meget tålmodig. Når hun havde bestemt den anden brød stilheden, havde hun bare at gøre det!

Akane var stadig tavs. Selvom vampyren virkede tålmodig, var Akane meget stædig.

Alec smilede indvendig, men vidste det på ingen måde.
De kæmpede mod hinanden indirekte og Alec ville vinde!

Akane gik uden at sige noget. De var begge stadig tavse. Det virkede som om intet kunne få dem til at snakke. Akane fik øje på en kat som kom snigende. Den listede om bag et hus. Så kom den tilsyne igen med et eller andet i munden. Det lignede en fisk.

Alt var stille. Som om det hele holdt vejret i spæning af hvem der brød tavsheden. Hvem, der tabte.
Alec smilede for sig selv, men der kom ikke en lyd fra hende.
Et sted sang en fugl.

Akane holdt stadig øje med katten, så hun havde helt glemt alt om vampyren. Hun gik bare.
Nærmest uden at kigge, men det var som om at hendes fødder vidste hvor de skulle være.
Hun kiggede rundt.

Alec kunne se at dæmonen havde glemt alt om hende.
Hun rynkede brynene , for det passede hende ikke. Hun havde delt sit offer med pigen. HUn havde prøvet at være venlig, men hjalp åbenbart.
Hun stillede sig ved siden af Akane og skubbede hårdt til hende. Akane ville ikke kunne nå, at reagere og kort efter lød der er lille, blødt dump.
Alec smilede koldt.