Hvem bed mig??

Hayley rystede på hovedet og vendte sig halvt mod ham
"Hvorfor havde du ikke sagt det" hun valgt og gå igen hendes hænder
gik straks i flamer og hun vendte sig om mod ham

//HUn havde ansigt mod ham...fra starten//


Han tog sig ikke af det.
Han kiggede bare stift ind i hendes øjne.

Hayley vendte hurtigt øjene og løftede det ene øjenbryn



//Nej hun vendte sig om og gik men så tog du fat i hende :) //

//øh okay//


"HAHA" han begyndte at grine og gik så baglæns.
Hvorefter han vendte sig om og begyndte at løbe.

Hayley rystede på hovedet af ham
*Det var ikke mig der gav op* smileded hun og vendte sig om og begyndte og gå hendes hænder slukkede langsomt

Han havde væk nogen tid og sad nu som en fugl oppe i træernde og kiggede på hende.

Hayley gik vider hun kiggede ned
og knyttede og slappede så af i fingere

Han fløj ned foran hende og forvandlede så til sig selv igen, han stod akavet og ret truende tæt på hende, "Du ville ikke have kunnet skade mig" sagde han så imens han kiggede på hende, i sin fulde højde så han så nedad.

Hayley kiggede choket på ham og trådte et skridt tilbage
"Ja.farvel" hu bed sig kort i læben og løftede det ene øjenbryn

Han grinte, "men så beholder jeg bare denher" han holdte pluselig halskæden op foran hende.

Hayley kiggede på den og lukked kort øjene
*Shit* tænkte hun, hu rystede kort på hovedet "Og hvad skal du bruge den til"spugerte hun

"Tja den betyder jo ikke noget for dig" sagde han og gik lidt væk fra hende hvorefter han tog den rundt om håndledet som et slags armbånd.
"Men det er jo ca jo også bare det sidste minde der gør dig menneskelig" han drejede nu kroppen halv imens han så på hende med et ondskabfuld blik og et endnu mere ondskabsfuld smil var kommet frem.

Hayley kiggede ned og rystede på hovedet
"Du syg" hun smilede et hurtigt smil "Hvad så har du tænkt dig og ødelagge den eller hvad" hun løftede det ene øjenbryn og så på ham igen

"Måske men jeg vinder stadig Hayley" han grinte.
"Men fortæl mig en ting" han holdte en pause, "Ville du virkelig have levet som menneske" han stod stadig lidt fra hende.

Hayley tænkte lidt og nikkede kort
"På mange punkter ja, demetri jeg har myrted alle fra min familie" hun kiggede kort ned men op på ham igen
"Jeg havde ligesom ikke kun den lorte halskæde på da jeg blev bidt vel, og du vinder aldrig,i mit hovede" hun fugtede kort sin læbe

Han grinte endnu mere, "Stakkels dig, du ville hellere havde været død en menneske død og så aldrig mødt Marcus" han rystede på hoved og stod hun helt roligt og højt med kroppen.

Hun nikkede "Hold nu kæft" hun kiggede lidt op og ned af ham
"Marcus ville sikkert have det beder uden mig" hun kiggede lidt rundt
og kiggede så på ham, med øjene der næsten far helt røde af vrede

Han smilte, "Hayley, Hayley" han rystede derefter på hoved, "Du forstår virkelig ikke når en elsker dig"

Hayley sukkede og kiggede ned
"Og det kan du være fuldstændig ligeglad med ik" sagde hun tørt

"Jo det kunne jeg faktisk" sagde han og kiggede på sin hånd og lignte faktisk en der var ret så ligeglad.

Hun sukkede lydløst,
"Hvorfor blander du dig i mit liv" spugerte hun

//Ej undskyld vis jeg virker herre sur men er selv pisse sur//

Han vendte sig helt om men skævede så til hende, "Jeg kan da også bare gå" sagde han og begyndte så at gå længere end i skoven-

Hayley sukkede og nikkede og stirrede bare på hans håndled
"Det vælger du selv" sagde hun og trak på skulderne

han smilte han havde vundet igen!
"Javel" sagde han imens han nu var nået godt stykke væk fra hende.
Det var helt sikkert nu at han ikke skulle komme til hende Bryllup

Hayley rystede bare på hovedet og begyndte og gå
*Flot, han er sgu da for sindsyg, næsten lige så sindsyg som.hm,ej jeg ved ikke* tænkte hun