2. decembr fest. Tilfælde af død på eget ansvar!

Sira så stadig på Austin, og lagde til sidst helt være med at lægge skjul på det. Hans øjne var smalle og han væmmedes ved synet, så han helt lagde vampyrpigen bag sig.
Denne dreng havde i hvert tilfælde et kendskab til den skjulte verden der levede iblandt dem.
Sirayo rejste sig forsigtigt og smuttede om på drengens anden side og satte sig der.
"Hvornår har du fået dine ar?" Hviskede han meget alvorligt. Han så fortsat på ham med samme smalle øjne.

Da det blev hvisket, drejede Michael rundt og kiggede på Austin og Drengen.
John trådte op med et lidt søvnigt udtryk og begyndte at hjælpe med bestilingerne og Michael arbejde sig bare derhen af.

Austin tog i det samme han sagde det hånden op til sin hals "Øh .. det .. noget tid siden" sagde han og så usikkert på den mærkelige og fremmede mand, han overvejede at gå et andet sted hen for en sikkerhed skyld, men ville ikke være uhøflig og blev sidende.

Sira så ham mistænktsomt i øjnene, og så kun vredere ud end før. "Hvem bed dig?" Spurgte han lavt "Og hvordan var du i stand til at overleve det?"
Han holdt ikke tilbage med spørgsmålene, selvom han kunne se, at personen ikke brød sig om det.

Austin viede sig en smule væk fra ham og så fortvivlet på ham "Je-Jeg ved ikke hvad du snakker om .. " sagde han usikkert og var selv forvirret over det, han rejste sig og gik hurtigt ind i menneske mængden, han ville ikke have flere spørgsmål om det, da det ikke ligefrem var en af hans bedste minder, han maste sig igennem et par mennesker og stod nu midt på dansegulvet *Hvor er udgangen* tænkte han panisk og så rundt efter udgangen.


//Skal lige tage billder til projekt opgave, så smutter lige i lidt tid, men kommer igen ;D//

Sirayo rejste sig fra stolen og gik efter ham med hastige skridt. Han skulle til at række ud efter Autins skulder men blev puffet væk af en lidt større mand, der havde travlt med at danse med en veninde.
Sira løftede hovedet og så efter Austin over det dansende par, men han kunne ikke komme forbi. Han prøvede derefter at møve sig igennem menneskeflokken mens han forsøgte at holde styr på Austins tilstedeværelse.

"Du burde ikke spørge ham om sådan noget" Sagde Michael bare og hældte en Wishkey op yil endnu en mand.
"Han kiggede på ham igen og med lidt forvirrede blik.

"Han er lige som dig, ikke sandt mister Michael? Ham manden altså?" spurgte hun stille og havde fulgt med i alt hvad der var sket. Hendes cola var næsten tom nu men hun så ikke ud til rigtig at have lagt mærke til det.

"Jo... Det skulle jeg mene, ellers ville han ikke stille sådan nogle spørgsmål" sagde han og kurrede endnu en Cola hen til hende.

Hun smilede til ham. "Men han ikke når så sød som Dem." sagde hun og smilede stort til ham. Hun var faktisk kunne faktisk godt lide hans selvskab... Men på den anden side så var hun stortset glad uanset hvilket selvskab hun var i... Når bare det ikke var nogen der prøvede at slå hende ihjel.

Austin gik tøvende et skridt i retningen mod højre, men ombestemte sig og gik istedet mod venstre, han fik et skub af en høj kvinde og snublede lidt til den ene side, han tog sig til skuldern og gik væk fra kvinden, han så lidt rundt efter udgangen og anede ikke at manden var fulgt efter ham.

//Laver stadig projekt .. men svarede bare lige xD//

"Du finder ikke vejen ud sådan" sagde Michael da han fik øje på Austin.
Han smilte til Lucy og grinte lidt.
"Mange tak" sagde han så.

Hun nikkede smilende og vendte sig ud mod folkemængten. Hun forsøgte at finde den anden jæger mellem de dansene men det var svært. Hun bed sig svagt i læben og rynkede panden i mens hun koncentreret lyttede efter ham. *Hvor er han dog henne?* tænkte hun stille da hun ikke havde heldet med sig.

//Logger nu... Kajulelender^^//

Austin så kort hen mod bartendern, men så så væk og valgte at ignorrere ham og gik lidt videre, han kunne skimne udgangen hen over de hoved han kunne se hen over, han maste sig hen mod udgangen og var desperat efter at komme ud.

Sirayo halede ind på ham og kom endelig ud af menneskeflokken. Han skyndte sig at tage Austins arm og trak ham med sig ud af døren, lukkede den efter dem i et smæk og vendte Austin ind mod væggen. "Så" Udbrød han lettere irriteret "Nu går du ingen steder. Du er allerede rigeligt mistænkt i forvejen".
Han så alvorligt på ham og holdt en kort pause med at gøre eller sige noget så Austin kunne nå at følge med i hvad der skete.

Austin så forvirret og skræmt på ham "Jeg ved jo ikke hvad du snakker om?!" sagde han fortvivlet og bange, han så væk og stod nærmest som ville han slå ham, han kendte jo ikke en gang manden, hvad ville han med ham?!.

"Du blev bidt af en vampyr, ikke?" Spurgte han med en hævet og truende stemme. Som jæger var han ret stærk, og han holdt ham op ad væggen, så Austin ikke kunne flygte "Et menneskelignende væsen med hugtænder, ikke? Ikke?!"
Han gav ham dårligt tid til at svare og ruskede i ham.

"Mister! Tag det roligt. Han er jo kun en dreng." Lucinias klare barnestemme lød bag ved jægeren. Hun brød sig ikke om at han opførte sig sådan overfor et andet menneske, de var jo trodsalt samme art. Og dræbte dusørjærgere ikke de andre racer for at beskytte de almindelige mennesker?

Austin tog sig til hovedet og fattede ikke hvad han snakkede om, han var godt nok blevet bidt, men der fandtes da ikke vampyre, var han skør eller hvad? "Va-Vampyre .. Du .. Du må være skør?" sagde han forvirret og vil helst bare gerne væk nu.

"Det der er en vampyr" Sagde han og pegede på den lille pige bag ham "Hun er et blodsugende lille monster, som lever af menneskenes blod." Han trak ned i sin halskrave og blottede et ar mage til det som Austin havde "..Og dette er hvad det efterlader. Du er heldig også at have overlevet det".

"Mister!" hendes stemme lød lettere nervøs nu. "Mennesker må jo ikke vide det.." sagde hun og bed sig svagt i læben. Hun rynkede panden en smule og så tænkende ud.

Austin så hen på pigen og så på hans ar, han tog sig kort til halsen, men skubbede så væk fra sig "Du sindsyg!" sagde han og nægtede at tro på det, han løb væk fra dem og skyndte sig ned af gaden *Vampyre, han må være binde gal .. * han halv løb og så sig ikke tilbage i frygt for at han fulgte efter ham.

Sira så vredt på hende. "Sig det til den der bed ham" Svarede han og vendte hovedet fra hende. Han løb let efter Austin. Han trak sin pistol, der normalt var beregnet til drab af varulve, frem og ladede den mens han løb.
"Stop øjeblikkeligt!" Råbte han efter ham idet han indhalede ham.

Hun stod lidt og så overvejende ud. Så begyndt hun først langsomt at gå efter dem men satte tempoet op efterhånden som hun kom frem.

Austin rømmede sig da han råbte, han stoppede ikke men løb bare hurtigere og gik lidt i panik, hvad havde han tænkt sig *Hvorfor følger han efter mig .. * tænkte han panisk og tabte sin mobil, han stoppede op og samlede delende fra mobilen op "Fuck .. " mumle han og løb hurtigt videre mens han prøvede at samle den.