Fortabt i ingenting - Duff

Tid: 14:40
Dato: Søndag
Vejr: Det blæser lidt, men ellers skinner solen.
Omgivelser: Der er ret tomt.

Allie så sig fortvivlet omkring, det var ikke altid godt at gå og være opslugt i sine egne tanker. Langsomt stoppede hun op og så sig frustreret omkring. Hun var en bypige, og hun brød sig ikke specielt meget om naturen. Hun bandede for sig selv over at have været dum nok til at hoppe med ind i bilen. Alt hvad hun havde bedt om var et lift ind til byen, da hun ikke gik med ind på hans betingelser, smed han hende af. Hun himlede med øjnene af tanken, nu gik hun her, midt i ingenting. Vinden rev i hendes hår og blæste det blidt i alle retninger, hun havde opgivet at fikse det. Hun bed sig svagt i læben, imens hendes blik gled frustreret rundt over ingenting. Hun lod sig synke ned på hug, et opgivende suk lød fra hende, og hendes blik gled op til himlen. Hun havde ingen ide om hvor hun befandt sig. Det høje græs bevægede sig svagt i vinden, lavede små hvislende lyde. Hun betragtede sceneriet omkring hende, skulle hun bare vente på at en ny bil kom forbi? Det ville nok være det bedste, tænkte hun for sig selv, endnu engang opslugt i sine egne tanker.

Duff kom flyvende, hun svævede 5 centimeter over jorden, hun var så træt, hun havde bare brug for at slappe af, ved den lykkelige eng.. Det var begyndt at blive en vane, ikke en dårlig en, men en god en.. Hun svævede der hen og smed sig ned på denne omgivelse.. Det var dejligt, men det gjorde ondt for vingerne.. Så hun lagde ikke mærke til noget som helst, kun hvad der skete oppe i hovedet på hende selv.. Hvor var hun glad for at hun stadigvæk var jomfru.. Og det havde hun lysten til at være resten af livet... Det var sådan nogle tanker..

// Undskyld krean.. Forsvandt...

Allie lyttede blidt til lyden, imens hun lod den sarte sol kærtegne hendes hud. Hvor havde hun savnet solen, det havde været en lang vinter, i hvert fald i følge hende. Kulden var der dog stadig, den var ikke forsvundet endnu, men solen havde i det mindste kæmpet sig frem igen. Noget havde ændret sig, det var som om endnu en lyd havde sluttet sig til det hvislende græs. Hun tog hovedet væk fra himlen over hende og så sig omkring, var det en fugl? Lyden af vinger var det i hvert fald. Hun rejste sig lettere elegant op på benene og hendes blik faldt på noget der var større end en fugl. Hendes hjerte slag slog en takt hurtigere, alt i mens hun forsigtigt bevægede sig over til skabningen. *Muligvis en engel?* Men hun kunne ikke være sikker, hun havde kun mødt én engel før, og hun var ikke sikker på at de var ens. Langsomt trak hun en hånd igennem håret, legede blidt med en enkelt lys lok, snoede den nervøst omkring sin finger. Englen ville høre hende hvis hun gik for hurtigt igennem, og hun ville ikke skræmme den væk. Men var det overhovedet en engel?

Duff rejste sig hurtigt op igen, lod langsomt vingerne glide ind, folde sig sammen.. Hun skar en grimmasse af smerte, den smerte gjorde ondt, men hun havde vendet sig til den, hun bed sig hårdt i underlæben, da hun fik foldet dem sammen, trøjen hun havde på blev vildt løs, den var stram lige før, fordi vingerne var som en snor der strammede den trøje... Hun havde et hul i trøjen og hun havde ingen Bh p, fordi den aligevel ville gå i stykker af det... Så lidt efter smed hun sig igen, men hun blev forstyrret af nogle små lyde.. Hun vendte sig om og en pige var der også, hun var bange, hvad hvis hun var en dusørjæger...

Allie så pigens forskrækkede udtryk da hun blev opdaget, langsomt tog hun hænderne op, som for at vise at hun ikke var farlig eller havde våben på sig. Et forsigtigt smil gled over hendes læber, hun så undersøgende på englen. Det undrede hende, engle plejede at være mere hensynsfulde når det galt deres vinger. De plejede ikke at vise dem, de var mere forsigtige med at vise dem til mennesker. "Burde du ikke passe lidt bedre på med at fremvise de der?" hun gjorde en kort gestus til hendes vinger, som nu var foldet bag på ryggen. Et lidt kækt smil oplyste hendes ansigt, dækkede over den urolighed væsner havde på hende. Hun havde først lige hørt om dem, og de skræmte hende lidt. Men noget over engle gjorde hende meget tryg, var det unormalt? De kunne jo være farlige, det vidste hun selv, et kort skælv gik igennem hende ved tanken.

Duff kiggede hen på hende, hun var i sikkerhed godt.. Hun havde faktisk ikke forventet der var nogle her, men der var det hende der tog fejl, fo rder var en pige her, faktisk så var hun meget beskyttende med sine vinger, men denne dag her havde hun bare ikke lyst til at gå overalt.. Hun gik langsomt, og forsøgte at føle sig tryg, hen imod hende... " Jeg forsøger, men sommetider er det bare ikke som forventet, kender du ikke til det?" Spurgte hun og følte sig lidt mere tryg da hun stod foran hende, og kunne se hun ingen våben havde lagt ved sin side... Hun trak luften helt ned i lungerne, det var forfriskende, og lod sig fumle lidt med en tot hår, det var glat, og der var ikke noget ullet i det... Der hvor hun havde foldet vingerne sammen, var der faldet hvide fjer ned, og det var noget der gjorde ondt, faktisk blødte hun lidt omme på ryggen efter vingerne var blevet foldet sammen...

Efter at pigens udtryk mildnedes af sikkerheden, følte hun sig selv mere tryg. Hun smilede lidt af pigens ord, de forvirrede hende lidt, hun var jo ikke selv en engel, hvordan skulle hun kunne kende problemet? "Niks, ingen vinger," sagde hun let og vendte sig om med ryggen til pigen imens hun så på hende over sin skulder, "Se selv, ganske almindeligt menneske." Det trak i hende smilebånd, hun var utrolig glad idag. Mere end hun plejede at være, der var noget ved naturen der fik hende til at føle sig fri? Hun skar en kort grimasse da hun tænkte på ordet. Hun vendte sig om mod pigen igen, så hun stod ansigt til ansigt med hende. Hvorfor så hun ud som om hun var i smerter? Tanken strejfede hende pludseligt, og hendes blik blev en smule bekymret. "Er der noget galt?" spurgte hun lettere bekymret, hun så undersøgende på hende, det glade smil forsvandt og blev erstattet af en undrende mine.

Duff kiggede på pigen " Ja okay, jeg kan dufte du er et menneske " Sagde hun og vente sig om og kiggede så ved vingerne, blodet kørte ned i flere lag, men så vente hun sig om, så hun kunne se det " Jeg er vant til det, men altså smerte er noget man ikke er god til at skjule " Sagde hun og smilede så kækt til hende, hun virkede virkelig hjælpsom, faktisk mere sørgmodig.. Hun smilede lidt tiil hende, hvad lavede hun egentlig selv her? Hmm hun trak kort på skuldrene " Hvad laver du egentlig her.. Og har du et navn?" Spurgte hun og smilede mere sødt til hende, hun ville gerne forsøge at være venner med et menneske, men det var svært, da hun nu kendte til hende hemmelighed, der var ikke så mange der kendte til den, jo andre væsner gjorde, men mennesker gjorde ikke, men hun var da glad for der var en der gjorde, men hun var lidt bange for om det ville påvirke deres venskab..

En let skælven gik igennem hendes rygrad, lugte at hun var et menneske? Var det fordi hun lugtede slemt eller noget? Hun var tavs, væsner skræmte hende. Hendes blik faldt bekymret på jorden under englen, små blodpletter havde spredt sig under hende. Så det var noget hun var vant til? Allie skar en grimasse, "Måske skulle du bare slå dem ud, jeg ved jo hvad du er," Et let bekymret smil krydsede hendes ansigt. Hun slog forundret øjenbrynene op ved emneskiftet. Hvad hun lavede her? Hun så lidt på pigen, vurderede om hun turde stole på hende, men på den anden side, hvorfor ikke? "Jeg var på vej ind til byen, da jeg blev smidt ud her," hun lavede en kort grimasse, inden hun smilede venligt og sagde:"Mit navn er Allison, men kald mig Allie. Og hvad med dig?" Hun smilede venligt til englen. Hun havde fået fortalt at engle var farlige, at man skulle være bange for dem, men de virkede så fredelige.

Neej, hun lugtede ikke hun kunne dufte det... Duft og lugt har en helt forskellig betydning... Hun smilede venligt til hende, faktisk så var hun vildt venlig, og havde en sær betydning i at forstå engle... Så hun slog smerte fyldt vingerne ud, men denne gang gjorde det ikke lige så ondt som sidst, vingerne var store og hvide, havde smukke former, og der var mange bølger i det... Hun tabte mange fjer, men mange tror det er fra fugle.. Okay engle er også som en slags fugle, så man kan ikke se den vildeste forskel hvis hun var i lugten, så hun kiggede kort på pigen som hed Allison pg gerne ville blive Allie, de navne var lige kønne, så hun gik til kælenavnet... " Allie.. Og Allison, de ligger så tæt op af hinanden, men de er lige så smukke... " Sagde hun sødt inden hun ventede på en reaktion med hun var sammen med et fjer kræg som hende... " Når Allie, jeg hedder Hilary, men du kan bare kalde mig Duff... " sagde hun inden hun smilede sødt til hende.. Engle var en af de sødeste man kunne ønske sig at være sammen med, da de skulle opføre sig så søde... De var jo blevet født søde... Glorien manglede bare, glorien og vingerne var kende tegnet på engle...

Hun trak lidt på skuldrene og smilede kækt, "Det er derfor det bliver kaldt et kælenavne," Hendes smil var strålende og ubekymret, hun kunne nemt dække over nervøsitet og ubehag, det var følelser hun fandt nemme at skjule. "Men tak," Hendes øjne var nu på vingerne, de var meget anderledes end dem hun have set før, det var virkelig sådan nogle man tænkte på, når man snakkede om engle. "Hyggeligt at møde dig... Duff," hun smagte kort på navnet, langsomt rakte hun en hånd frem imod pigen. Hun undrede sig lidt over hvorfor pigen ville kaldes Duff? Hilary var da et smukt navn, så hvorfor noget så barskt som Duff? Hendes hoved var lidt på skrå da hun studerede pigens træk. Hun var smuk, og hun så ud til at være omkring Allies egen alder, tænkte hun for sig selv. I eventyr var glorien ofte en del af engle, men dem hun havde set havde ikke haft en, så det var vel nok opspind? Hendes tanker faldt på vingerne igen, hun huskede hvordan det var at blive holdt oppe af sådanne vinger, tanken skræmte hende, hun havde hadet det. Det med bare at svæve i luften var ikke lige hendes kop the.

Duff kiggede lidt på hende... Duff var hendes efternavn, men hun var altid blevet kaldt det af vennerne og veninderne, men efter hun flyttede til La Sunisha var vennerne ikke hvad hun tænkte på, der var det mere møbler job, og alt sådan noget, faktisk så var hun skuespiller og havde været med i den nyeste kærligheds film... " Ja også hyggeligt at møde dig" Sagde hun roligt og tog blidt fast i hendes hånd, hun kunne ikke få sig selv til at tage hårdt fast i hendes hånd, gav et blidt klem i den, og trak den langsomt frit igen... Allie havde et godt udseende... Hun var glad for at have mødt Allie, for overfor hende kunne hun vise sig som hun er, og behøver ikke gemme sine vinger... " Engle, er faktisk slet ikke så barske som folk går og tror " Sagde hun til hende, og en simpel flyve tur er da bare behageligt faktisk så er sådan en flyve tur dejlig, men det er hun jo blevet vant til efter hendes fødsel... Hun blev jo født med disse ting omme på ryggen, og det var i hvert fald meget dejligt at kunne flyve sig en tur når man ville...

Det var som om der var noget bekendt over pigen, havde hun set hende et sted før? Hun smilede skævt til pigen og tog sin hånd til sig, og placerede begge sine hænder på hver side af sine hofter. "Folk? Hvad mener du med folk?" En rynke havde sat sig imellem hendes øjenbryn. Mennesket skulle jo ikke vide noget om engle, eller nogen andre væsner? Mente hun menneskerne?

//kreativiteten forsvandt

Duff trak let på skuldrene... Og smilede til hende " Det er fordi, jeg høre rygter om så mange der kender til engle, også siger de.. Ja engle er barske og man skal aldrig stole på dem... Men sådan er vi engle ikke, nu kan jeg fortælle hvordan vi i virkeligheden er" Sagde hun inden hun skulle til at fortælle så meget, men det kunne risikere at ødelægge deres venskab, men hun ville fortælle om deres virkelige jeg... " Vi engle... Altså jeg er en skyts engel.. Så jeg skal være venlig... Jeg har aldrig nogensinde vist en hård side... Aldrig... " Sagde hun og blev ved med at kigge på hende...

Allies blik lå grundene på pigen inden hun stille sagde:"Jeg ved at engle kan være farlige," hendes blik blev en smule sørgmodigt. Hun trak let på skuldrene og kom med et skævt smil, da hun tilføjede: "Men jeg stoler på dig, når du siger at du ikke er sådan." Hun var stille lidt inden nogle af ordene gik op for hende, "Du er skytsengle? For hvem?" Spurgte hun nysgerrigt, hendes hovede var lidt på skrå da hun studerede englen. Så der var forskellige engle altså? tænkte hun stille for sig selv, hun var lidt i tvivl om hun vidste dette. Forsigtigt kløede hun sig over panden med bagsiden af sin hånd, undrende over sine egne tanker. Når hun var nysgerrig ville hun ikke gå før hendes nysgerrighed var stillet, det vidste hun godt, men hun vidste ikke om hun skulle hade eller elske det ved sig selv.

Duff kiggede lidt på hende, for at være ærlig så var hun ingen's skytsengel, hun var faktisk sin helt egen, så hun kiggede lidt på hende og smilede til hende " Jeg.. Jeg er ingens endnu " Sagde hun og kiggede lidt til side, det var dejligt at kunne slappe lidt af i vingerne, uden at skulle skjule dem, men denne menneske pige virkede lidt bange i starten og nu var hun mere modig.. det var hun glad for.. " Ja, jeg er glad for ikke at skulle skjule mine vinger for dig " Sagde hun inden hun kiggede mod hendes øjne, hun havde aldrig nogensinde mødt et menneske som havde accepteret dette...

"Venter på den eneste ene?" En kort latter slap fra hende, og hun skyndte sig at gemme smilet bag en hånd. Hun var ikke en person der troede på kærlighed, det var ikke en følelse hun nogensinde havde kendt, hverken som barn eller senere i sit liv. Men hun var lidt i tvivl om det var rigtigt at sige sådan, hun var ikke rigtigt inde i den slags ting. Et bredt smil spredte sig på hendes ansigt, "Folk er som de er, det bliver man nødt til at acceptere," sagde hun let og trak lidt på skuldrene. Hendes blik faldt på jorden under hende, smilede lidt dumt af sine egne ord. Hendes hænder gled blidt igennem det høje græs, hun fangede blidt et imellem fingrene og trak lidt i det, inden hun igen så op på englen og smilede let.

Duff havde altid sagt at menneske var dumme, og ikke vidste så meget, men hende her var en undtagelse, faktisk så havde hun aldrig nogensinde sagt eller gjordt en eneste moget, men hun er selv blevet skræmt af vampyre og andre væsner, så hun var faktisk noget bange for lidt af hvert... " Men man skulle tro jeg var en bangebuks " Sagde hun og kiggede lidt ned, men så kom de lidt lyse sider frem hvor hun hjulpet sårede mennesker, andre der har været ved at tæve andre... Men sommetider var det endt i kaos, så havde hun også skramt dem hun hjalp, så ja det hele var lidt hårdt for tiden... Ja og hun havde det også svært ved at holde ivngerne inde, som Allie nok havde opdaget, men altså nogle engle var så søde, at de aldrig ville kunne se deres egen frygt i øjnene...

Allies øjenbryn blev hævet højt op i panden, "Er du det?" Hendes blik gled hen over pigen igen, vurderede hende lidt. Ja, hun virkede ikke ligefrem som en fighter, som Allie selv var. Hun virkede mere som den type der holdte sig uden for kampen, som helst løb væk. Løb væk, ja det gjorde Allie jo også selv, men ikke fra fysisk skade, som vold, men ting som kærlighed og folk der sårede hende psykisk, sådanne nogle ting skræmte hende. Det var følelser hun havde svært ved at stå fast ved, ting hun gemte væk. Men denne engel foran hende virkede så sød og åben, hun frygtede sikkert kun for fysisk skade, selvom det selvfølgelig også var en hård ting. Men ord sårede ofte Allie mere end fysisk vold gjorde. Ubevidst begyndte hun at rubbe sine arme stille.

Duff kunne dog ikke altid hpæde sig tilbage... Drenge havde altid såret hende, vær kærste hun havde haft havde såret hende, så nu havde hun valgt at køre livet solo, for sådan noget tog hårdt fast om hende.. " ALtså, jeg ville nu mere sige jeg er en svag tøs " Sagde hun og kiggede lidt hen på hende... Allie var en køn kvinde og det ville hun ikke skjule for hende, hun ville hellere vise det, men sommetider er det svært, fx.. Nu... Langsomt kiggede hun målrettet op på Allie, men langsomt kiggede hun om på de store formede vinger.. Hun vendte sig om og bukekde isg ned.. En fjer lå på jorden og hun greb fast i den... Og hun lod sig komme op på benene igen.. Hun vendte sig om og rettede lidt på fjeren så den var køn, og hurtigt satte hun hånden ved Allie, også satte hun den ved hendes øre, så det lignede den sad i hendes hår.. " Du er køn " Sagde hun og fik lidt røde kinder...

Hun rystede svagt på hovedet, nej det ville hun heller ikke sige. Det krævede vel noget at skulle leve med så stor en hemmelighed, som at have vinger på ryggen? Og der var noget beslutsomt og stærkt ved hendes ansigt, noget der viste en sær kraft. Hun fulgte englen med blikket, så hvordan hun samlede en fjer op og så kom hen til hende. Allie var helt stille og smilede blot til pigen, hun lod hende sætte fjeren i hendes hår, hendes smil blev større da pigen gav hende et kompliment, "Jeg ved det," svarede hun kækt. "Men tak, du er også en rigtig køn pige Duff," tilføjede hun så lidt efter, en smilede af pigens flovhed, det var sødt. En kort latter lød fra hende, og hendes smil var strålende. Det var en underlig tanke, at tænke på at hun havde en englefjer i håret, hun kunne ikke lade være med at føle sig bare lidt speciel. Hun havde ikke noget imod at englen stod så tæt på hende, folk skulle virkelig komme tæt på før det overskred hendes 'comfortzone', og nu kunne hun også tydeligere se pigens træk, jo hun var virkelig rigtig køn, besluttede Allie sig for.

Den fjer klædte hende bedre end det klædte hende selv med vinger, som sagt så er det jo bare et stort fjerkræg, men det er dog ubehageligt at have vinger på ryggen og så blive kaldt en fugl... Hun havde faktisk aldrig nogensinde delt nogle af sine fjer ud.. Men der var noget som gjorde at Allie skulle have en.." Den fjer du har i håret " Sagde hun og holdte en pauce, hver eneste fjer på hendes ryg gav lykke og det ville hun fortælle hende " Den fjer kan give dig lykke når du alle mindst forventer det " Sagde hun og kiggede hende i øjnene...

"N'aww," sagde hun stille, helt overvældet, "Hvor er det sødt, tusind tak," hun tog hånden op til fjeren, rørte den let. Hun var lidt bange for at den skulle falde til jorden, det ville sikkert ikke være for godt. Hun så dybt ind i øjnene på englen, hvordan kunne dette væsen dog være ondt? Engle var nok noget af det mest smukke hun havde set, de var så fortryllende at se på. Det fik hende til at tænke tilbage på den barndom som hun havde mistet. Hendes tanker faldt på hvor fantastisk det måtte være at kunne flyve, men tog det så i sig, hun brød sig ikke om højder. En kort grimasse havde været over hendes ansigt, hun smilede dog kort efter. Hun lod sin hånd glide op i håret og fangede en hårlok og snoede den om sin finger.

Duff kiggede stadigvæk på dette kvinde væsen, får hendes synspunkt er hun jo et væsen, men for andre's er hun bare et menneske, men menneske er et stort ord.. Så ja hun ville hellere kalde hende for et kvindeligt væsen.. HUn var smuk, så hun havde ikke lyst til at kigge væk fra hende... Man skulle næsten tro hun var en engel med hendes kønhed... " Det var så lidt " Sagde hun og kiggede så lidt tilbage på de store vinger hun havde, men det var altid sjovt at tage sig en dejlig flyve tur...

Der var en tom tavshed, og Allie besluttede at afbryde den,"Har jeg set dig et sted før?" brast det ud af hende, hendes nysgerrighed kunne ikke altid styres. Et skævt smil oplyste så hendes ansigt, for der var noget der virkede bekendt, men hun kunne ikke være ikke før hun havde spurgt. Da hun ikke havde kendt til væsner og sådan særlig lang tid, så hun var ikke sikker, hun fulgte pigens vinger over til de store vinger. De var smukke, de havde deres helt egen guddommelige aura, de virkede så fjerne, som var det en drøm fuld af indelukket fantasi. Det hele føltes så magisk, og hun følte sig så tryk i nærheden af englen, var det unormalt?