Bare et rygte om dæmoner ?

Tid: 17.00
Dato: 13. dec.
Vejr: Koldt,
Omgivelser: En meget ensom legeplads. Meget koldt. et elverbarn der løber rundt alene og leger med sig selv.

Twisser sad på en gynge, og lod som om der sad en på den anden. Hun hang med hovedet og lavede små damskyer ud ad munden imens hun snakkede til den person som ikke var der.
Hun så ingenting, ikke engang barnet som løb rundt. Hun havde siddet på den gynge i dagevis, og elverbarnet var den eneste der havde været der i de dage. For legepladsen lå tæt på byen. Og dem i byen kendte alligevel intet til denne legeplads. Der kommer for det meste kun elvere. Men det er om sommeren. Om vinteren havde hun hørt rygter om at dæmoner, hængte ud her, og derfor var hun kommet herud, fordi hun var så pokkers eventyrlysten, og dog, var hun ikke engang bange.

Dea kom stille gående ned mod legepladsen, som hun så tit havde været på om sommeren. Hun gik sin helt egen verden og dag drømte, da hun var nået legepladen så nær at hun kunne gyngerne knirke. Hun vendte hurtigt blikket hen mod gyngerne og så en sidde der. Hun gik stille og meget forsigtigt hen til personen hun ikke kendte. "Hey, Hvad laver du her" sagde hun med den bløde stemme hun havde, idet hun prikkede på personen ryg.

Twisser blev lidt skræmt af prikket på ryggen og den pludselige stemme, selvom hun havde lugtet elveren på lang afstand.
"Hmm, hej" svarede hun, men kiggede ikke tilbage. Hun fik kuldegysninger ved tanken om, at elveren havde tiltrukket dæmoner, eftersom hendes lugt af elver var så stærk.
"Jeg synes at genkende dig. Du er her hver sommer" fortsatte hun med en stemme der var blevet meget hæs af at sidde ude i kulden så lang tid. Hun trak hætten ned over hovedet i forsøg på at skjule sine øre, hvis nu der skulle være dæmoner. For hun havde altid svært ved at få færten af dem.

Dea Smilede og undrede sig over at nogle gad være på en legeplads midt om vinteren. "Ja, jeg har været her meget især om sommeren", svarede hun med til smil. Hun satte sig på gyngen lige ved siden af og kiggede lidt ud i luften. Hun vendte sig om og så på den fremmede med et livligt blik. "Jeg hedder foresten Dea" sagde hun smilende og rakte din hån ud.

-Twisser betragtede hånden et kort sekund, men gav hende så hånden, venligt.
"Twisser" Svarede hun så kort. Et lille smil bredte sig på hendes ansigt, og hun følte sig tryg hos denne elver. Måske også pga hendes race. Hun følte sig nemlig tit truet, men var aldrig helt bange. Hun trak hånden til sig og kløede sig i nakken, hvorefter hun svarede "Jeg er herude fordi jeg mangler eventyr. Mangler at der sker noget. Måske undre du dig over det især fordi krigen er igang, og mange flygter. Men jeg elsker bare at der sker noget". Hun kiggede til begge sider, for at se om der var nogle. Hun kunne lugte nogle få vampyre og trak derefter hætte ned over ansigtet, men kun lige så hun kunne skimte denne venlige elver på gyngen ved siden af hende.