Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.


The Lost World - Who writes the story?
 
ForumforsideForsideSøgNyeste billederTilmeldLog ind

 

 Dæmoner

Go down 
ForfatterBesked
Procella
Admin
Admin
Procella


Antal indlæg : 3145
Bosted : Where i lay my head is home (Right now - Tranquility)
Beskæftigelse : Socialite, Våbensælger til myndigheder samt private. Moderne samt antikviteter. (sælger også til jægerne og dette er en helt anden type våben).

Dæmoner Empty
IndlægEmne: Dæmoner   Dæmoner Icon_minitimeOns 15 Feb 2012, 05:18

Dæmoner:

- Dæmoner fungerer godt sammen med vampyrer. De plejer at se dem som børn og mores ofte over den selvhøjtidelighed der ofte karakterisere dem.

- Dæmoner kan få afkom med varulve, mennesker, andre dæmoner, samt nogle former for hybrider. Engle og dæmoner kan ikke få afkom.

- Dæmoner er ikke mennesker. De har ikke naturlig vejrtrækning, hjerteslag eller kropsvarme. I modsætning til vampyren skal de ikke spise for at skænke sig selv det, men de skal trække på de magiske strømninger, hvilket betyder at de skal bruge energi på det. Kropslige funktioner er derfor noget dæmoner ikke rigtigt gør sig i, med mindre det er påkrævet, noget der risikere at afsløre dem over for deres omgivelser, med mindre de tænker over hvad de laver.

-En dæmonisk graviditet vil ofte være kortere end den menneskelige og meget smertefuld. Mareridt og sindsforvirring er alment, og det ses meget sjældent at kvinden overlever. Under graviditeten vil sære spisevaner – der kan føres til det fædrene ophav – indtræde. Kvindelige dæmoner bliver yderst sjældent gravide. Ud over at dæmoner synes svært distancerede fra følelser og familiekonceptet, synes dæmoner også som generelt at lide af infertilitet.

- Dæmonspædbørn er svære at opfostre. Svære at tilfredsstille sultmæssigt, og mange af dem dør før de er udvoksede. Mange andre hører under de kedelige statistikker med kvinder der slår deres børn ihjel. Dæmonbørn bliver ofte stemplet i det etablerede system som retarderede i en eller anden udstrækning, hvis de havner i sociale. Ofte bliver de påhæftet stempler som værende børn af forældre der har gjort dem emotionelt forkrøblede, bliver stemplet som sadister, eller empatisk forstyrrede, simpelthen fordi de mangler det der gør mennesker til mennesker, og det først er med alderen de lære deres skalkeskjul.

- Dæmoner har let til vold og aggressivitet. Deres appetit på menneskelige drifter er enormt, og intimt samvær med en dæmon ender ofte grimt for de menneskelige partnere, simpelthen fordi dæmonen ikke kan hold sig tilbage når den er i lystens vold. Ofte bliver dæmonens partner offer for dæmonens blandede lyster, som ofte træder i kraft når den giver los. Sex med en dæmon kan mange gange betyde at den anden bliver ædt. To dæmoner sammen kan dermed skabe stor ravage, da de lige så vel kan gå fra amourøs til hungrig.

- Dæmoner er stærkere og hurtigere end mennesker. Engles aura har en sanseforstyrrende virkning på dæmoner. Som beskrevet længere oppe vil de fleste dæmoner finde vampyrer humoristiske, som små børn. De har svært ved at abstrahere fra det faktum at vampyrer har været mennesker, og nu "leger" overnaturlige. Varulve har ind i mellem samme styrkeforhold som unge dæmoner, men til gengæld er deres dyriske side ofte grund til afstandstagen hos dæmoner. Varulve var mennesker (ligesom vampyrer var) og at nogen vælger en mere primitiv form er for de fleste dæmoner uforståeligt.

Dæmoner og engle er skabt af modstridende energi. Hvor englen er ”bygget” af hvad der bedst kan beskrives som sjæleenergi, er dæmoner manglen på samme. Nogle mennesker vil kunne fornemme dette som en rislen ned af ryggen. Dæmoner og engle virker som direkte magnetiske modpoler og vil på et ubevidst plan være frastødt af hinanden. Dette betyder ikke at de ikke kan være i rum med hinanden, eller kan interagere, men det betyder at de har en naturlig vagtsomhed og foragt over for hverandre.

- Mange yngre dæmoner af den ”moderne” tid lider under et menneskeligt koncept, hvilket vækker dyb undren og skiller de ældre fra de yngre. Yngre dæmoner kan lide under hvad der bedst kan beskrives som en slags personlighedsspaltning. Der er ikke tale om direkte spaltet personlighed, men dæmoner føler ikke. Koncepter som kærlighed, had, håb, længsel, medfølelse, er forbipasserende, unødvendigt, menneskeligt og komplet tåbeligt. Mange unge dæmoner synes dog at have et problem med ikke at have noget at spejle sig i, og kæmper derfor i en periode med at prøve at have en samvittighed og menneskelige aspekter. De ældre ved bedre. En dæmon kan pr. definition ikke være god. Den kan selv have en overbevisning om at den er god, og den handler ud fra principper der er retfærdige, men de vil aldrig være målbare ud fra det menneskelige aspekt.

- En dæmon ligner et menneske fuldkomment, men de kan sagtens udvikle horn, haler, kløer og, - eller vinger, og deres hår, hud og øjenfarve kan sagtens have en unaturlig farve. Alle dæmoner har et sandt ansigt under det menneskelige skalkeskjul. Hvad det er, er lige så unikt som iskrystaller. Nogle afsløre aldrig deres sande skikkelse, og ser det som en svaghed at nogle mener det nødvendigt at trække i ”arbejdstøjet”. Andre går direkte i kostumeskabet og hiver det helt store antræk frem med røg og flammer, vinger, haler, sære farver, og alt hvad man kan forestille sig. Mennesket er fantasifuldt, men de har fået hjælp gennem historien, ikke alle tegninger af dæmoner der er lavet er frit plukket ud af luften. Ofte vil det menneskelige udseende være et let ”slør” over dæmonens sande natur, som de har en risiko for at miste ”grebet” om, i pressede situationer, såsom hvis de bliver ophidsede, har intimt samvær, eller bliver fysisk skadede.

- Hvis tilfældet af vinger, vil de kun være i stand til at flyve, hvis vingerne er meget store. Hvis vingerne er små, vil de kun være til pynt. De har ikke lette knogler ligesom engle.

- Der er 2 typer af dæmoner. Bloddæmoner og sjæledæmoner. Som karakteristika kan nævnes at bloddæmoner som oftest er meget brutale og voldelig, hvor sjæledæmoner har det med at ligge mere langsigtede planer for deres gøren og laden. Dette betyder dog ikke at bloddæmoner gør sig i noget så simpelt og tåbeligt som at være mordere, det bryder med hemmeligheden. Dæmoner gør en kunst i at holde hemmeligheden. Blot fordi man er et frådende monster, betyder det ikke man skal være uciviliseret omkring det. Den snedige bloddæmon giver den som brutal betjent der tilfældigvis kommer til at kaste lidt rundt med fangerne, giver den som lidt for ivrig dørmand. Sportsudøveren der får lidt for mange røde kort. Måske officeren der forhører krigsfanger? Narkoselægen der kommer til at give lidt for lidt bedøvelse blot for at se patienten vågne skrigende på operationsbordet? Dæmoner er blevet meget opfindsomme, og ved at de skal udvikle sig og tilpasse sig.

- Dæmoner kan kun blive dræbt ved brug af magi, pentagrammer og hellige våben. Religiøse ritualer synes dog også at have god indvirken, men det er sjældent en dæmon ville ligge stille de timer et eksorcisme ritual vare. Magi er derfor dæmonen største styrke, men også deres største svaghed. De er meget mere sårbare over for bindinger eller afspæringer, eller sågar magiske fælder, end alle andre racer er det. De har en intuitiv forståelse for magi og dens strømninger, og kan fornemme når evner bliver brugt. De er meget sårbare over for engles auraer, der virker sanseforrstyrrende på dem.

- Dæmoner vil tage skade af hellige relikvier som helligt vand m.m. men de vil ikke dø af det. Deres kroppe kan blive skadet af våben, men med mindre de er hellige eller magiske i en form for udstrækning, vil det være mere en gene i form af smerte, end egentlig skade der er tale om. Dæmoner har ligeledes problemer ved steder der kan betegnes som hellige. Det værende sig kirker, eller andre religiøst indviede lokationer. De kan godt komme sådanne steder, men de vil være svækkede.


Livslængde:

- Dæmoner lever evigt, og de vil altid være unge, hvis deres menneskelige udseende er ungt. De ældes ikke.

Kost:

- Dæmoner lever i høj grad af blod og kød, men kan de få fravristet et menneske dets sjæl, er det den fineste vin. De næres af frygt og smerte.


- De kan sagtens spise menneske mad, og smage godt. Det mætter bare ikke.

- De kan opretholdes af dyreblod og dyrekød præcis som vampyrer kan det, men det smager ækelt og er udelukkende overlevelsesmetode. En dæmon der lever af dyr vil svinde ind til en skygge af sig selv og blive "svag som en kattekilling" i forhold til sine artsfæller.

- En dæmon der ikke spiser, er en dæmon i problemer. Det naturlige anlæg for magisk klarsyn vil dominere og overtage til dæmonen ikke kan kende forskel på virkelighed og fantasi. Eftersom kun magi og ritualer, samt hellige klinger kan frarøve en dæmon, for dens eksistens, vil konsekvensen til sidst være et væsen bygget af skygger, frarøvede sjæle og blod, der slår tilbage mod alt omkring det. Derfor er det heller ikke unormalt at dæmoner holder et vågent øje med andre dæmoner i deres nærområde…blot for alle tilfældes skyld.


Fodnote der er gældende for samtlige racer - også mennesker:

Evner af enhver art kræver kraft. Det er forskelligt hvordan folk vælger at spille på at den bliver udmøntet, men hvad der er gældende for alle er at jo mere man bruger, desto mere kræver kroppen af kompensation den anden vej.

Når der skrives evner menes der ikke blot de overnaturlige medfødte evner. Det er også hvis folk bruger ting som at flyve, helbrede, hurtighed, styrke eller andet. Magi fungere på samme måde. Ritualer kan godt have et fokus der ligger udenfor udøverens fysik (altså med riter/runer/krystaller) men der vil altid være en form for gennemstrømning hos brugeren der vil "tappe" vedkommende.

Dette kan være sig i form af søvn, ædeflip, flere dages mental eller fysisk udmattelse eller andre "bagsider". Fri fantasi er her tilladt, men husk det skal være en ulempe der er til at tage og føle på, i forhold til mængden af energi der er blevet brugt.

Det er vigtigt folk gør sig overvejelser om hvordan de lader deres evne-batterier op igen. Det er ikke et krav at det skrives på i profil-teksten, men det er noget vi som admins ville sætte rigtig stor pris på hvis folk ville gøre, så vi kan følge med i jer.


Generelle Styrkeforhold:

Mennesker: Er mennesker. Inden for denne kategori er der alt fra spinkle over i normal, til direkte trænede.

Engle: Omtrendt samme styrke som mennesker, de kan være både spinkle eller trænede. De er lettere at udmanøvrere i fysisk nærkamp da de er lettere kropsmæssigt at smide rundt med. Til gengæld har de en fantastisk stamina.

Vampyrer: Mennsket og englen overlegen i styrke og hurtighed. Ikke så udholdende som englen.

Varulven: Er alle andre racer overlegne i styrke i sin ulveform, med undtagelse af dæmonen. Kan ikke hamle op med englens stamina, eller vampyrens hurtighed. I sin menneskelige form helbreder varulven lettere, men er dobbelt så stærk som et menneske af rollens fysiske statur.

Dæmonen: Langt dominerende over for de andre racer i styrke, kun til tider matched af varulven. Dæmonen er mennesket overlegent i hurtighed. Den er lige under den generelle vampyr i hurtighed. Dæmonen har en god udholdenhed, men må i sidste ende se sig slået af englens uovertrufne stamina.

Dette er som først skrevet, generelt for racerne. Det er en rød tråd at gå efter hvis der er tvivlsspørgsmål om hvad der er eller kunne være et faktisk udkom af en kampsituation. Der er altid undtagelser der bekræfter reglen. Vi anbefaler man taler sammen med sine emnepartnere og finder ud af en god balance - og naturligvis har det sjovt imens.


Sansesystem

Vampyrer: Kan dufte mennesker, og tyde hvad der ikke er, fordi det ikke lugter af ”mad”. Men kan derudover ikke dechifrere hvad de står over for. De er dog ikke i tvivl hvis de står foran en engel der har vendt sin vrede imod dem da helligheden vil gløde omkring den. Vampyren vil ikke kunne se eller lugte dette, men fysisk mærke det som noget hedt. De brænder ikke og smelter ikke som havde det været helligt vand der blev smidt på dem, men det "lugter" lidt i den dur.

Varulve: Kan sanse alt hvad der er overnaturligt. De ved ikke hvad de står overfor med mindre de har mødt andre racer og derved kan genkende lugten, de ved blot at den ikke høre til blandt de naturlige dufte.

Engle: Kan sanse vampyrer og dæmoner grundet mangel på sjæleenergi. Kan også sanse hvis et menneske eller væsen har en sjæl. Kan fornemme om et væsen de står foran har solgt sin sjæl eller er bundet til en anden. De kan dog ikke fornemme hvem. Kun hvis det er til en anden engel vil de være i stand til at identificere det. Hvis dette er er aktuelt er det enddog muligt at de kan søge præcis den rette engel ud hvis de ligger en smule arbejde i det.

Dæmoner: Kan sanse og genkende magi. De sanser når racer benytter sig af deres evner. De genkender med det samme andre dæmoner. De genkender også vampyrer og varulve. Teorien går på at det er fordi vampyren mangler sin sjæleenergi, og at varulven er forbandet, men hvad sandheden er står i det uvisse. Naturligvis er de ikke i tvivl når de står foran en engel da deres sansesystem går helt i skuddermudder, og nogle bliver direkte dårlige af den blotte tilstedeværelse af noget helligt.

Overnaturlige sanser: Folk der har valgt overnaturlige sanser som evne, har tilladelse til at benytte sig af disse til genkendelse af andre racer.

Nogle roller vil i spillet have en speciel duft der kendetegner dem, og det står andre frit for at spille på dette. Ovenstående er et regelsæt og guideline der i visse tilfælde *kan* afviges fra hvis Team Admin mener der er plausibelt grundlag for dette


Hvordan væsnerne dør:


Vampyren: Brænder. Udefra og indefter. Lidt som en fakkel. Det er en tør brand da vampyren ikke har kropsvæsker. Slutteligt vil vampyren blive til fintflaget aske der holder kropsformen, indtil en vind, et puf, spark eller andet får den til at falde sammen. Kun vil de spidse hjørnetænder være tilbage.

Dæmonen: Brænder. Indefra og udefter, som en kædereaktion i dens indre. Jo ældre dæmonen er, desto mere ”våd” vil branden være. Hvis de er meget unge, vil de have en tør aske-flagende brand som vampyren, men hvis de er gamle kan man risikere de brænder ud som en slags napalm der klistre til alt hvad de berøre.

Varulven: Dør som et menneske ville det. Hvis den dør i sin ulveform vil kroppen vende tilbage til sit menneskelige udgangspunkt.

Englen: Hvor englen falder vil afmærkningen af dens vinger blive foldet ud og være brændt som en skygge i underlaget den ligger på. Så længe en skabning berøre englen vil den forblive i sin kropsmæssige form, men så snart den efterlades uberørt, vil kroppen sprænges indefra af divinitetslys, alle rester der måtte være tilbage af englens krop vil blive forvandlet til funklende lyspartikler der forsvinder så snart de berøres af nogen eller noget.

Hybrider: Fordi der kan være forskellige blandinger af disse, skrives der ikke en manuel for dem. I er velkomne til at være kreative.

Tidsrate: Alle racerne der brænder eller forgår på ”alternativ” facon, gør det inden for en time. Jo yngre de er desto kortere tid tager det.


Mvh.
Team Admin
Tilbage til toppen Go down
 
Dæmoner
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1
 Lignende emner
-
» et møde mellem to Dæmoner... //ray//
» Bare et rygte om dæmoner ?
» Engle og Dæmoner? - Zolg
» Den skumle by - To dæmoner mødes (Mystique)
» Hvad dæmoner og vampyre kan finde på - Andy

Forumtilladelser:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
 :: Om siden :: Regler :: Racerne-
Gå til: