Legepladsen efter midnat

Elisabeth nikkede tilfreds. Hun var overrasket over, at englen havde takket ja, til tilbudet, men samtidig også munter. Det betød noget for hende, for Elisabeth havde ikke kaldt nogne, for en 'veninde' i flere 100 år. Faktisk helt præcist i 640 år.

Jalaz smilede og vidste ikke helt hvad hun skulle sige eller om hun overhovedet skulle sige noget, så hun valgte at tie stille. Hun var stadig overrasket over tilbudet, men samtidig glad for at have fået det..

"Jeg skal nok lade være med at forstyrre dig i nattetimerne. Sover du meget?" spurgte Elisabeth, grinede lavt, før hun rettede sin opmærksomhed mod hende. Elisabeth havde jo ikke sovet i 640 år, så hun kunne slet ikke huske følelsen.

"Det varigere. Nogle gange kun tre timer, og andre gange hele 8 timer.." svarede hun og trak let på skuldrene. HUn havde ikke ligefrem den bedste natterytme, men hun var ærlig talt hamrende ligeglad med det. Hun havde ikke noget job hun skulle op til hver morgen, og hvis hun fik et gik der somm regel ikke meget mere end en uge før hun blev fyrret igen.

Elisabeth nikkede roligt, og snøftede kort. "Tænk man kan sove så meget.." sagde hun tænksomt, før hun grinede lavt. Det var Elisabeth jo ikke ligefrem van til. "Hvor lang tid opholder du dig så i min lejlighed?" spurgte hun roligt, før hun sendte hende et kort smil. "Jeg er faktisk ligeglad. Bare du sørge for, at informere mig, inden du skrider, eller medbringer gæster," sagde hun derefter roligt.

"Sandsynligheden for at jeg medbringer gæster er ret lille. Og jeg skal nok sørger for at informere dig inden jeg går.." svarede hun og smilede lidt til hende. *Gæster.. Det er nok omkring 300 år siden jeg har haft gæster...* tænkte hun ved sig selv og grinte stille

Elisabeth grinede lavt, og nikkede. "Jeg takker," sagde hun roligt, før hun sendte hende et enkelt nik. Elisabeth sad lidt i hendes egne tanker, før hun snøftede. Det vr underligt, men alligevel rart, at vide, at englen skulle "bo", hvis man kunne sige det sådan, hjemme hos Elisabeth.

Jalaz skodede sin cigaret i sandet, ig vippede lidt med den ene fod. Hun fugtede sine læber, og trommede fraværende med fingrene på gyngens kæde.

Elisabeth betragtede hende roligt. "Har du en fyr? For ærlig talt, så vil jeg også gerne kunne gå ind i min lejlighed, uden at være bange for overraskelser," sagde hun og grinede lavt, før hun blinkede til hende.

//Må logge - Vi snakkes (:

"Nej det har jeg ikke.." lo hun og tænkte kort. Hun bestemte sig for ikke at fortælle at hun egentlig ikke var til det modsatte køn, da hun var bange for hvordan Elisabeth ville reagere. Der var nogle der blev meget forfjamskede og næsten vrede hvis de fiki afvide at de var venner med en homoseksuel.. Og det var hun mildest talt ikke interesseret i at risikere med Elisabeth.

Elisabeth nikkede, før hun trak på skuldrene. "Det glæder mig," sagde hun roligt. Elisabeth bed sig i læben, og betragtede hendes smøg lidt efter. Hun snøftede. "Men jeg garantere ikke for, at der er videre rytteligt," sagde hun og grinede lavt. "Jeg er der ikke så tit. Nøglen ligger desuden under måtten," tilføjede hun hurtigt.

"Okay.. Mon ikke jeg overlever lidt rod?" sagde hun smilende og strammede sin hestehale. Hun gned sig kort i øjet, og rokkede lidt frem og tilbage med gyngen.

Elisabeth smilede drillende. "Det vil tiden vise," sagde hun roligt. Elisabeth fandt sin pakke med smøger frem, og rømmede sig. Hun fumlede lidt med det. "Stinker jeg engentlig? For dig?" spurgte hun og smilede kort, før hun tændte smøgen.

"Ehm... Altså.. Du lugter af vampyr... Og ærlig talt så lugter vampyr rigtig meget af blod og mildest talt ikke super godt." svarede hun og kradsede sig lidt i håret. Hun smilede lettere undskyldende og håbede at Elisabeth ikke ville blive vred, men hun havde selv spurgt og hvis hun ikke kunne tåle sandheden skulle hun bare lade være med at spørger...

Elisabeth kunne ikke skjule et svagt smørret smil. "Jeg beklager," sagde hun oprigtigt, før hun rømmede sig. "Men hvis jeg skal kunne styre mig 100 procent, når jeg går i blandt mennesker, så er jeg nødt til at have andet form for blod, og det er i mit tilfælde, dyreblod," sagde hun roligt og trak på skuldrene.

Jalaz nikkede lidt og smilede skævt. "Det går nu nok." sagde hun og nikkede kort. "Drikker du aldrig andet blod end dyreblod?" spurgte hun nysgerrigt, og så undersøgende på Elisabeth som om hun forsøgte at læse svaret udfra hendes udseende.

Elisabeth havde tændt sin smøg, og inhalerede nu dybt. "Nej," svarede hun og rystede på hovedet. "Det... Jeg bryder mig ikke om tanken, om at skade et anden væsen eller menneske på den måde," sagde hun roligt. "Selvom det selvfølgelig kan svære nogle gange," tilføjede hun derefter ærligt.

Jalaz nikkede og tyggede lidt på ordene. "Smager det godt? Blod altså?" spurgte hun så og var egentlig blevet ret så nysgerrig. Hun havde tit undret sig over det, da hun ikke mente at det smagte af andet end jern... En gyselig smag efter hendes mening.

Elisabeth kom til at le, men bed sig hurtigt i læben, før hun så ned, og blev alvorlig. Hun inhalerede, men kunne ikke helt skjule at hun grinede. Det resulterede i, at hun hostede kort. "Øhm.. Det smager.. Godt. Det er mættende," sagde hun ærligt, før hun inhalerede igen.

Jalaz nikkede lidt og bed sig tænkende i læben. Så rystede hun kort på hovedet, og lo stille før hun igen blev tavs. Hun betragtede Elisabeth med et intetsigeende blik, og smilede skævt til hende.

Elisabeth betragtede hende roligt, men undgik øjenkontakt. Noget hun normalt ikke gjorde, eller havde tænkt sig at begynde på. "Hvad tænker du på?" spurgte hun, og lavede en grimasse, af frustration over, at hun ikke vidste det.

"Jeg tænker på... Hvor glad jeg er for at kende dig." svarede hun og betragtede Elisabeth's ansigt, for at se hendes reagtion.

Elisabeth smilede kort til hende, men oprigtigt glad for den nyhed. "Tak. I lige måde," sagde hun oprigtigt, før hun smilede bredere. "Hvorfor tænkte du på det?" spurgte hun og betragtede hende roligt, før hun inhalerede. En sær varme havde spredt sig i hendes bryst, og inderst inde, kunne hun nærmest flyve. En følelse hun ikke havde haft længe.

//Må logge - ses (: