Ordre fra højere oppe - Alec Cooper

Årstid: Vinter

Dato: 22. december

Klokken: 22:42

Sted: Krypten under The Bloody Moon

Omgivelser: En lille natklub i den fattige del af byen. Graffiti på væggene, skrald flyder i vejkanten som en evig påmindelse om den forurenede menneskesamling der lever her. Du kommer ikke her hvis du her rent mel i posen. Det er her bandemedlemmerne, de prostituerede og pusherne holder til.


Elias sad stille i sin brune læderstol og betragtede flammen foran ham. Han havde ikke andet lys tændt i lokalet, så kun hans ansigt var svagt oplyst af ilden. Han holdt en rød vingummi mellem fingrende og så hvordan vindgummibamsens hoved langsomt smeltede til en ukendelig masse. Hans matte øjne stirrede dødt på den, inden han langsomt førte den op til sine læber og spiste den. Hans tunge brændte, og hans ene mundvige trak sig i et smil.

Vampyren der holdt vagt foran Elias ’kontor’ så sig nervøst omkring. Der var stadig intet spor af Alec, selvom Elias havde forsikret han ville komme snart. Han havde sendt bud. Der måtte ikke komme andre ind før Alec var gået igen, og folk var begyndt at blive hysteriske. Et par dæmoner stod udfordrende og prøvede at komme ind. Og selvom Elias ikke var kendt som den voldelige type, var han heller ikke personen man ville gøre irriteret.

Alec skyndte sig ind på klubben, han gik med lange, hurtige skridt, der virkede til at være tumulter ved døren. hans øjne flakkede hurtigt henover de forsamlede mens han prøvede at vurdere om det ville blive et problem. han lagde hånden på den kniv han altid havde i bæltet. han masede sig gennem den lille flok, nogen gange med albuestød og skub, og kom hen til vagten, "så er jeg her, er han der nede?".

Vagten sukkede lettet da han spottede Alec, og nikkede hurtigt da han spurgte. ”Ja, prøv om i ikke kan skynde jer lidt.. ellers kan det være dit næste fix kan slikkes op fra gulvet her om lidt..” sagde han og sendte et advarende blik til de to dæmoner. Så åbnede han døren for Alec og stillede sig i vejen for de andre.

Alec nikkede og gik forbi ham ned i kælderkontoret. han gik hen og stillede sig foran Elias og hans lille lys, "så er jeg her ...?" konstaterede han en smule spørgende, hvad kunne være så vigtigt at Elias ville holde kunder væk?

Elias sad og stirrede intenst på en gul bjørn, hvis hovedet var smeltet til en stor dråbe af flydende vindgummi… han havde et svagt, lykkeligt blik i øjnene, og var tydeligvis påvirket. En kender af både stoffer og Elias selv, vidste at kombinationen af slik og dæmonblod gjorde ham tæt på glad, og næsten vækkede hans indre legebarn.

Han løftede langsomt blikket da Alec trådte ind, og sendte ham et svagt smil. Han var glad for at se ham. ”Hey Alec….” sagde han med et lille grin og lænede sig tilbage i stolen. Han spiste langsomt bjørnen med lukkede øjne og grinede så lidt igen. Så rettede han øjnene imod Alec og smilede

”vi har et problem..”

Alec besvarede smilet, han nød at være sammen med Elias når han var som han var nu. Alec var glad for, at han ikke havde taget mere end en lille tår blod inden han tog afsted, nok til at øle, men ikke å meget at han mistede kontrollen. på trods af dette kunne han ikke lade vær med at føle et lille ulogisk stik af panik vec ordet problem, "jaså?" sagde han med, hvad han håbede var en rolig stemme, "og det er?".

Elias rejste sig langsomt og satte sig på sit skrivebord så han bedre kunne se Alec. Han stirrede ham intenst ind i øjnene.. ”vi har et kæmpeproblem.. jeg har lige ristet min sidste bamse!” sagde han med en stemme der udstrålede verdens undergang. Han tændte en smøg og tilbød Alec en ved samme lejlighed…

”og så har chefen ringet..” sagde han med et stort smil, som om det morede ham. Elias forhold til chefen var meget kompliceret. Nogle gange virkede han fuldstændig ligeglad med manden, nolegange som om de var bedste venner.. men aldrig irriteret, og han fulgte altid ordre uden at stille spørgsmål.

Alec slappede lidt af ved nyheden om vingummibamsen, hvis Elias joked sådan kunne det ikke være meget slemt ... *i det mindste er jeg nok ikke i problemer* tænkte han lettet men stadig på vagt. "hvad ville chefen?" spurgte han, som altid lidt forvirret over, hvad Elias egentligt mente om ham.
med et lille smal og et "tak" tog han mod cigarretten. det var altid en fornøjelse at komme her, gratis smøger og bedre selskab end de fleste andre steder.

Elias tændte Alec smøg, tog et dybt sug af sin egen og betragtede ham lidt… han grinede igen. ”Først skal vi have slik..” pointerede han. Han prøvede at lyde alvorlig, men latteren brød lidt illusionen. Han tog et nyt sug af smøgen og løftede så en lille notesblok. ”Jeg skriv det ned” sagde han og viste Alec et stykke papir med skriften:

Onde mænd stjæler vores slik. Vi skal finde og dræbe dem. Ellers kan Elias ikke få mere slik. Og så bliver hver dag grå og Elias må begynde at spise normal mad igen!

Han grinede igen og så spændt på Alec, ventende på hans reaktion.

Akec kunne ikke lade vær med at trække på smilebåndet selvom han forsøgte at se alvorlig ud, "godt, så må vi hellere komme i gang" han tænkte lidt over det, "måske jeg lige skulle hjem efter noget mere af mit udstyr først...". han tog et sug af smøgen og smilede for sig selv, helt klart bedre selskab end resten af byen.

Elias forsøgte at efterligne Alecs alvorlige ansigtsudtryk. Det lykkedes næsten helt. Øjnene var faktisk rimelig alvorlige, og brynene var en smule trukket sammen. Han havde lagt armene over kors, og havde nok set meget alvorlig ud, hvis ikke det var for det store smil fra hans ene øre til det andet.

Han nikkede og rejste sig ”ja, hvad skal jeg tage med…” sagde han fraværende, og tog sin pung… en god ting at have med hvis damen i slikbutikken gad åbne i aften!! I en pludselig, alvorlig tone tog han Alec ved armen ”der er mindst 2 vampyrer… du får lov til at få 100% af hvad vi kan få fra dem, hvis altså vi klare det…”

Så slap han igen hans arm, tog en jakke over skuldrende og gik op af trappen.

han smilede tilfredst, "godt, jamen så skal vi nok klare det", to vampyrer burde de godt kunne tage sig af ... han var ikke helt så urolig nu, hvor han vidste, hvad han var oppe imod. han havde før dræbt vampyrer og kunne sikkert sagtens gøre det igen. han fulgte efter Elias op ad trappen.

Elias kom op af trappen. Væsnerne foran døren begyndte samtidig i en ophidsede hvisken at forklare hvad de skulle bruge. ”Vi har lidt travlt..” han så på vampyren der holdt vagt ved døren ”vi kommer ikke tilbage foreløbig”

Vagten så chokeret på ham, snerrede svagt og så, så bedende på ham ”de har ventet i en time..” sagde han lavmælt.

Elias så lidt på de desperate ansigter foran sig. Han sukkede tungt og begyndte at rode i sin inderlomme.. og fandt en nøgle frem. ”Du kender rutinen, du ved hvor ting er.. jeg ved hvor meget folk skal have.. jeg ser ikke der mangler noget når jeg..” han begyndte at grine og gav vampyren et kram ”selvfølgelig gør der ikke det..” sagde han så, lagde diskret nøglen ned i vagtens lomme og smuttede hen imod udgangen.

Alec lo ad Elias opførsel, det lignede ham at være sådan her når de skulle på opgave. hans latter var hæs. Han var ikke vant til at le; men det var svært at lade vær påvirket, i selskab med Elias og på vej ud for at dræbe vampyrer. han nikkede kort til vagten da han gik forbi på vej hjem efter våben.

Vagten nikkede også til Alec, og så lettet ud over at have fået nøglen…

Elias smilede, da han hørte at Alec morede sig. Han kiggede om på ham, og så hen imod folkene der var ved at blive lukket ned i krypten. ”Hvad har du så lavet?” spurgte han og så lidt for længe på en pæn gadelygte, inden han gik videre imod Alecs lejlighed.

Alec pausede for at vente på ham ved gadelygten, "jeg har mest bare chillede, skulle til at åbne en pose demonblood" sagde han og trak på skuldrene, i dag havde været en ret begivenhedsløs dag. "og hvad med dig?" spurgte han; men ikke super interesseret i svaret, selvfølgelig ville det da være sjovt at vide, hvad han lavede i løbet af en dag; men han havde aldrig rigtig kunne hidse sig op over andres liv.

”Dræbt 3 poser vindgummi og en pose demonblood” sagde Elias og trak på skuldrende ”du ved det selvvanlige..” han grinede og så på Alec. ”Alec…” sagde han med dyb alvorlig stemme ”hvordan kan det være du ikke er afhængig af sex ligesom alle de andre mennesker?”… så grinede han igen. Han så op på himmelen, den var pæn. Han overvejede at flyve op og flashe gud men…

Alec blev overraskede over spørgsmålet, "det er jeg også nogen gange, det kommer lidt i bølger ... men mest af alt er jeg nok for afhængig af andre ting, til at der er plads til mere" sagde han og trak på skuldrene, sex var fedt og sådan; men ikke bedre end blod, især ikke, hvis man ikke var påvirket.

Elias nikkede og så igen på de pæne stjerner. ”Ja, det har du ret i” sagde han med et smil. Det gik ham nu ikke på at kombinere de to ting.. det var hyggeligt. Men sex var lige så meget forretning som stoffer var efterhånden. Han grinede svagt ved tanken om helligheden nogle mennesker lagde i sex, og hvordan engle kom i kategorien ’rene’ og ’uskyldige’

Alec fulgte hans blik, det var en god aften, næsten trist der skulle dræbes. "hvor holder de"Onde mænd" til hende?" spurgte han mens de gik.

”Hm, et eller andet fint kontor..” Elias trak på skuldrende ”noget der vidst lignede… et firma eller noget” han gabte og strakte sig. Det sagde knæk et par steder i hans ryg, og han mærkede hvordan hans vinger reagerede på den fiske luft. De ville ud. Han ignorere følelsen og så på Alec ”jeg forklare det når vi har fundet lidt at spise”

"ok" sagde han, og trak igen på smilebåndet. "men først skal jeg lige ned i min lejlighed og hente våben".

Elias nikkede og fulgte bare efter ham. Det var et stykke tid siden han sidst havde set Alecs lejlighed, men han tvivlede på noget han ændret sig.

efter at have gået lidt tid stoppede Alec op udfra en slidt dør. Alec fandt sin nøgle frem og låste op ind til opgangen. Ejeren af lejligheden kunne ikke lide typerne i kvarteret og insisterede på at der altid skulle være låst ind til opgangen. der var slidt og en svag lugt af hash hang i luften, især omkring trappen ned til kælderlejligheden. Alec gik ned ad trappen.

Elias fulgte efter Alec. Han kiggede sig sløvt rundt i opgangen, da han pludselig hørte et svagt skvulp i sin underlomme. Han så ned på den og tænke undrende over hvad det var for en lyd. Han rakte hånden ind, og fandt en lille flaske blod frem.. ham så undrende på den og kom så i tanke om det hele. *Nå ja, elveren..* han grinede.