Ordre fra højere oppe - Alec Cooper

Alec vendte sig mod Elias, da han grinede, og så spørgende på ham. han lagde mærke til den lille flaske i hans hånd, ville han til at tage noget nu? synet af blodet gav ham lyst til mere; menhan vidste også gdt at det ike var smart at være påvirket når man var på arbejde ...

Elias stod og betragtede flasken. En underlig følelse ramte ham.. og ødelagde det glade humør. Han blev ikke vred, bare.. han stirrede på den. Det gik op for ham at han faktisk havde skaffet elverblod. Han havde aldrig vidst hvad det gjorde, og ingen af hans kontakter havde været i stand til at skaffe det.. ”Alec” sagde han alvorligt og så på ham ”kan du gætte hvad det her er?”

Alec så en smule overrasket på ham, hvad nu? "blod?" sagde han spørgende, hvad var det der skete for Elias, selvfølgelig kunne han genkende blod nå han så det ...

Elias så bare på Alec, imens et stort smil langsomt bredte sig på hans ansigt. ”Dette her blod.. er ikke bare blod” han grinede og betragtede triumferende flasken imellem sine fingre ”det er ikke noget du har smagt før.. hvis du har, skylder du mig en undskyldning!” han grinede igen og tog proppen af flasken.. ”elverblod”

Alec så undrende på ham gennem det meste af talen; men da han af sluttede med at fortælle, hvad det var, begyndte han også at smile. "virkelig, elverblod? hvordan er det?" spurgte han en del mere interesseret og nysgerrig end han normalt var, især når han ikke var mere påvirket end nu.

Elias stod stille og betragtede selv blodet. En svag følelse af spænding begyndte at røre på sig dybt, dybt inde i maven. Det var ikke ligefrem den følelse han oplevede mest for tiden, og han kom til at smile.. det kildede. Underligt. Han løftede langsomt blikket og så alvorligt på Alec ”tja min dejlige ven… jeg ville ikke prøvesmage det alene så.. vil du gøre mig æren?” imens han talte trak han endnu en flaske frem for sin inderlomme og holdt den frem imod ham. Han smilede..

Alec følte en sær opstemthed, nyt blod ... "selvfølgelig, altid". et smil bredte sig på hans læber og han tog imod flasken, "lad os håbe det er godt". han følte sig overraskende opstemt og endda en smule beæret, elverblod var ikke noget man sådan gik og faldt over. han var også svagt ... nervøs, ingen vidste tilsyneladende, hvad blodet gjorde.

”Ja….” Elias så lidt på blodet og rynkede brynene en anelse. ”Der kan være 2 gode grunde til at elverblod ikke er på markedet..” sagde han og så på Alec. ”Enten er elvere virkelig næsten umulige at få blod fra, og så har jeg være forbandet heldig.. eller også har det ingen effekt.” han lagde den lille flaske i hånden på Alec. ”Måske er det ren gift, og så dør vi begge på stedet”

Alec overvejede muligheden lidt, så trak han på skuldrene "måske; men man bliver nødt til at tage en risiko fra tid til anden ... skal vi gå ind til mig før vi drikker?" spurgte han og gestikulerede mod døren til den lille lejlighed.

Elias kiggede lidt på døren.. han nikkede. Det var nok bedst de ikke døde ude i gangen. Han grinte lidt og fulgte efter ham ind i lejligheden.. selvfølgelig var Alec frisk. Det var blandt andet derfor han havde valgt ham.. og så fordi Alec nok i bund og grund var et af de mennesker Elias bedst kunne lide. Du ved.. hvis han nu skulle vælge.

de kom ind i en lille stue med falmede orange vægge og rod ud over det hele. der stod en lille sofa under et kældervindue, foran sofaen var der et lille, beskidt sofabord. hele stedet lugtede kraftigt af hash og tobak. Alec gik over o satte sig i sofaen, "slå dig ned, lad som om du er hjemme" sagde han og gjorde tegn mod den ledige plads i sofaen.

Elias gik efter ham, og betragtede hans lejlighed lidt. Som han havde forudset, så havde den ikke ændret sig særligt meget. Han så lidt på rodet, tja.. det lignede så mange andres sted. Han fulgte opfordringen og satte sig ved hans side i sofaen. Han så lidt på sin egen flaske ”på 3?” spurgte han med et grin.

Alec besvarede grinet "lad os det" sagde han og åbnede sin egen flaske. han kunne mærke sommerfugle i maven. spænding, en ellers sjælden fornøjelse; men det var jo heller ikke ligefrem hverdagsstuff at drikke elver blod. han holdt flasken klar og så afventende på Elias.

”1..2…3” Elias lukkede øjnene, satte flasken for munden. Han hørte hvordan hans hjerteslag, regelmæssige og loyalt slog i en velkendt, tryg rytme. Det ville muligvis være sidste gang han hørte den lyd… tænkte han inden han mærkede de førte dråber imod sin tunge og videre ned igennem halsen. Han drak det hele i en slurk.. fjernede langsomt flasken og ventede..

idet Elias sagde 3 satte han flasken for munden og tømte den. det smagte metalisk som stort set alt andet blod. han satte sig til at vente på effekten, han var umiddelbart ikke død endnu, så helt slemt kunne det ikke være.

Elias sad i mindst 10 sekunder før han langsomt åbnede øjnene.. han rettede sig lidt op og ventede endnu 2 minutter. ”Hm…” langsomt betragtede han Alec.. det så heller ikke ud til han var specielt påvirket. ”Vi giver det lige 10 minutter” sagde han og strakte sig. Det var ikke altid det havde instant effekt hvis ikke man skød det direkte ind i årende.

Alec nikkede og lænede sig tilbage i sofaen. han håbede det ville have en eller anden effekt; men om ikke andet kunne man sikkert få en del for det alligevel ... efter 10 minutter var der stadig ikke sket noget og han sukkede skuffet, "jeg er ikke sikker på der kommer til at ske noget ..".

Elias så lidt på Alec. Han nikkede langsomt, ingen effekt overhovedet. ”Tja, nu ved vi da at skrønen om at elvere er super svære at lokke blod fra er en vandrehistorie.. sikkert af nogle der har forsøgt at sælge det ubrugelige stads videre” han trak på skuldrende.. ventede endnu 5 minutter for at være sikker, men stadig ingenting. Han rystede på hovedet og rejste så ”nå.. lad os komme af sted, må jeg låne det toilet?”

Alec nikkede, "jep; men nok ikke noget dårligt træk, hvis man vil af med det ..." sagde han tænktsomt. han ventede i tavshed, stadig med et svagt håb om at noget ville ske. med endnu et suk nikkede han "ja, du ved selv, hvor det er".

Elias gik ud på badeværelset, og fik ordnet nogle af de få ting naturen heller ikke havde skånet engle for. Han rejste sig og vaskede hænder.. han kom også lidt vand i hovedet og ledte efter en håndklæde.. han kunne ikke umiddelbart finde et. Han trak på skuldrende og tørrede sig med sin bluse i stedet. Han kom ud fra badeværelset.. nu cirka 20 minutter fra indtagelsen af elverblodet. Stadig ingen effekt. Han trak på skuldrende ”nå, jeg må hellere lægge blodet her et sted” sagde han henkastet.

"tja, jeg har et skab til blod inde i mit soveværelse" sagde han og trak på skuldrene, han var stadig skuffet over den manglende effekt. Han havde virkelig håbet der var sket noget ... fantastisk.

Da Elias blik glider over rummet synes en halvvissen stuebregne svagt at gnistre i hendøende grumsede grønbrunlige farver langs de halvkrøllede blade

”Så hvor kan jeg lægge det he-..?” Elias stoppede mit i sin sætning og betragtede forundret potteplanten. ”Hvad i…” mumlede han for sig selv og gik langsomt hen imod den.. uden at tage øjnene fra den et eneste øjeblik. ”Alec, kan du se det her?” spurgte han.

Alec drejede hovedet og kiggede i samme retning som Elias, "øh ... se hvad?" spurgte han, hvad var Elias nu på ... forhåbentligt ikke også vampyrblod ... *eller også kan han ikke lide min plante* tænkte han med et svagt ironisk smil.

(( Da Elias kigger på Alec begynder beskrevne virkning der er sendt via pb at træde ind.

Ingame vil den beskrevne virkning til Alec træde i kraft et par minutter efter ))