Ordre fra højere oppe - Alec Cooper

så snart Alec havde samlet alle sine ting fulgte han efter Elias. "hvor mange var der?" spurgte han i et forretningsmæssigt tonefald.

”Uhm…” Elias kom hænderne i lommen og tænkte lidt. ”Hmm.. omkring.. 3?” sagde han og forsøgte at huske. Måske var det kun 2… ”hm, 4 ikke mere helt sikkert” sagde han beslutsomt.

"ok" sagde han og nikkede, det burde de godt kunne klare ... hvis de var forsigtige. "skal vi komme i gang?" sagde han og tog den halvstore vandbasuka ned fra ryggen, så kunne han skade dem fra lang afstand, han havde også taget et par træstager med, hvis nu de skulle komme i nærkamp.

Elias smilede svagt af Alecs vandbasuka. Han synes den så sjov ud.. hvem havde dog opfundet sådan en?.. Han overvejede hvordan han en dag kunne låne den, fylde den med normalt vand og skræmme livet af deres bodyguard.
”Hm, ja lad os det” sagde han lidt fraværende.. det ville blive vildt sjovt. Så kunne han lærer ikke at komme for sent med hans slik hele tiden..

Den store bygning så næsten øde ud. Der var skodder for vinduerne, og der kunne ikke komme meget lys ind.. det var vidst der.

"ok, går vi bare ind ad hovedeindgangen?" spurgte han og begyndte ag gå mod døren, "måske vi burde smadre et par vinduer?", foreslog han roligt.

Elias trak på skuldrene ”well, det er dit job.. you tell me” sagde han med et lille smil og fulgte efter ham. Han så lidt på vinduerne, og kastede så et blik over skulderen. Der var ikke så mange mennesker lige nu, det ville sikkert gå ”mhm, ja lad os”

Alec nikkede og gik over til det ene vindue og brækkede skodderne af så der kunne komme lys ind, "begynder du på et af de andre?"

Elias nikkede, og gik hen til de andre skodder. Han forsøgte at få dem af, og med lidt besvær lykkedes det da også. Han sendte et blik imod Alec og så afventende på ham ”så?”

Alec kiggede ind ad det nu åbne vindue, rummet var tomt og stort set uden møbler, der var dog en dør i den fjerne ende, måske var de inde bag den. Alec åbnede fordøren på vid gab og gik ind i rummet med vandbasukaen klar. han så sig forsigtigt om, og da han var sikker på der ikke var andre vinkede han Elias ind.

Elias nikkede sløvt og fulgte efter.

Samtidig i rummet ved siden af.

”Hørte du det?” spurgte Claude(Vampyr npc 1) og løftede hovedet. Han kiggede sig om.. der havde været en lyd. Høj så det skar i ørene.. noget var trængt ind.

”Hm?” Judy (Vampyr npc 2) løftede også hovedet og så sig omkring. ”Det var sikket ikke noget, det er din tur” sagde hun utålmodigt og så ned på skakbrættet imellem dem.

Alec gik direkte mod døren, "pas på dig selv" sagde han henkastet og med et tomt blik i øjnene, nu var det nu. Han pumpede vandbasukan klar til at skyde, så sparkede han døren ind.

Claude så små irriteret på Judy. Han knurrede dybt og rykkede en brik ”du bør være mere forsigtig, tror du ikke der er jagere i slumkvarterer?” vrissede han.

Judy sukkede ”Claude.. slap nu af, selv hvis der skulle komme nogen så ordner vi dem da b-”

De så begge forskrækket op da døren blev sparket op.. de rejste sig begge hurtigt.

”Er det en..” begyndte Claude

”.. basuka?” stønnede Judy.


Elias kom chilled ind og stillede sig lidt bag Alec. Han klappede ham på skulderen ”gør mig rig”

Alec affyrede vandbasukaen og drejede den fra side til side i et forsøg på at ramme så store dele af rummet som muligt, på den måde ville de ikke have nogen steder at løbe hen.

Claude spærrede overrasket øjnene op, og skreg i smerte da vievandet ramte hans ansigt.. ”d-det brænder!” stønnede han og forsøgte at skærme sine øjne.. men forsendt. Hans ansigt var allerede ramt..

I samme øjeblik alec affyrede basukaen, trådte Judy om bag Claude… ”tsk, besværlige børn” stønnede hun.


Elias kiggede på kampen ”hm, Alec.. du missede en”

Alec skyndte sig at pumpe sin vandbasuka klar til at skyde endnu engang, bare to pump, det skulle kun være et skud. han skød mod vampyrene og prøvede at ramme forbi fyren.

Claude rallede lidt, og holdt op med at bevæge sig.. i den mængde ville selv vievand slå ihjel.
Judy brugte stadig Claude som skjule, blev lidt svitset på armene, men undgik de værste skader.. hun knurrede og løb direkte imod Alec, stadig med sin afdøde elsker som skjold.

”hm… Alec..” sagde Elias og så alvorligt på ham ”jeg tror vi er opdaget”

Alec flyttede sig så hurtigt som muligt og gjorde klar til at skyde igen. han havde slået den del af hjernen fra der lyttede til Elias, han kunne ikke koncentrere sig om både at svare englen og dræbe vampyren. han skød efter vampyren, så snart han mente han havde en chance for at ramme.

Vampyren stormede imod Alec, men på grund af sit ’skjold’ nåede hun ikke at se han rykkede sig. Hun stoppede overrasket op og stod ansigt til ansigt med Elias…

Elias kiggede på hende med et tomt blik… ”hov du missede” sagde han og så sig lidt omkring ”han står der…” han pegede hen imod Alec, men vampyren så langt fra glad ud.

”Din lille?! Jeg dræber jer begge to! Jer be-..” mere nåede hun ikke at sige før hun blev ramt af Alecs stråle og i hyl og skrig begyndte at brænde op på jorden..

Til sidst lå der kun to døde vampyr lig tilbage.. begge med afsmeltede ansigter.

Elias skubbede til den ene med foden ”ikke dårlig Alec” sagde han og tændte en smøg.

Alec nikkede "tak, men du gjorde det nu heller ikke helt dårligt" sagde han med et lille smil, "nå skal vi få tappet blodet inden de forsvinder?". Alec gik over til den anden vampyr, og slæbte ham tilbage til Elias, "vi har ca. en halv time". Han begyndte selv at finde noget tappe udstyr frem.

Elias nikkede og satte sig på huk. Han klappede den døde vampyr på kinden.. ”hmm, det er sjovt.. nu jeg tænker over det, så tror jeg faktisk at chefen sagde tre” han rejste sig op med en ligegyldig bevægelse ”nå pyt..”

”Ho ho ho ho ho!” lød en høj, kvidrende stemme, der ikke helt passede til det underlige grin fra et sted i lokalet, og en skikkelse landede elegant bag Alec. En kniv blev sat for hans strube ”nå drenge, hvem er det så der kommer og dræber mine tjenere?”

Alec stivnede, *Damn, de havde overset en*. Han stod helt stille og så på Elias, hvad skulle de gøre nu? han forsøgte at få sin hånd listet ned i lommen med træstagen uden at vampyren opdagede det.

”I troede nok at i havde vundet? En sølle engel og… nuuurh! En dusørjager!” Alec blev løftet op og fik et ordentligt kram af en ung, smuk, blond vampyrkvinde. ”Er du ikke bare den sødeste? Og med langt hår, jeg troede jo du var en pige!” Sylvia (npc vampyr 3) smilede lykkeligt over hele ansigtet.

Elias lagde hovedet på skrå ”hmm.. jeg tror hun kan lide dig” sagde han i samme tonefald, som detektiverne bruger i Hollywood film når de lige har opdaget det manglende spor.